Stig Ekbloms sejlerside

​Ordliste med maritime udtryk

 

Denne fine ordliste er hentet fra sejlerskole-kompendiet "Instruktion i praktisk sejlads", udgivet i 1993 af Dansk Sejlunions uddannelsesudvalg. Jeg har bearbejdet den med opsætning, rettelser og tilføjelser. 

​

OBS: Denne ordliste er endnu - bortset fra nogle få understregede -uden henvisning til tekster, der findes på mine sider - her må du søge på ordet oppe i søgefeltet foroven...

​

For år tilbage var jeg sejlerskole-instruktør og fik i den forbindelse værket af min lokale sejlklub.

Ordlisten i kompendiet er så grundig og god, at jeg ikke kan lade være med at bringe den her - dog med visse rettelser og tiføjelser - håber ikke jeg får ørerne i maskinen for det...

​

 

Afdrift

Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs - altså hvor meget man driver af i forhold til kursen. 

​

Afrigge

At tage hele riggen af båden.

​

Agten for tværs

En retning i forhold til båden ca. mellem tværs og agter. Bruges også om at sejle med vinden skråt ind agtenfra

​

Agterlys

Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135 grader med halvdelen på hver side af "ret agter". Agterlyset kan på fartøjer under 20 meter indgå i en sammensat lanterne i mastetoppen, hvor de røde og grønne sidelys også vises - men kun, når man går for sejl alene.  Ved motorgang skal alle lys vises i separate lanterner.

​

Agterlig

Agterste kant på et sejl.

​

Agterspejl

Skrogets tværgående afslutning agter.

​

Agterstag

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten.

​

Ankerlys

Hvidt lys, 360 grader, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses.

​

AP-navigator (fortidig)

Instrument til positionsbestemmelse baseret på Deccakæder. Decca-systemet blev nedlagt i 1999

​

Babystag

Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket mellem masten og forstaget.

​

Bagbord

Bådens venstre side set fremefter.

​

Bagstag - eller bakstag

Stag, der går fra fokkegodset oppe på masten og ned til et punkt ved bådsiden væsentligt agten for masten. Anvendes til at stramme forstaget, så det ikke falder ud og gør forsejlet for hult.

​

Bakket fok

Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. Kan feks. frembringes ved at gå over stag uden at skifte fokken over

​

Bakstørn 
Oprydning og opvask efter maden

​

Ballast

Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning.

​

Barber-hal

Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvor-igennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen.

​

Barm

Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm.

​

Beauforts skala

Vindstyrketabel med betegnelser fra O (vindstille) til 12 (orkan).

​

Beholdne distance

Distancen over havbunden (grunden).

​

Beholdne fart

Bådens fart over grunden (havbunden) 

​

Beholdne kurs

Bådens retning over grunden (havbunden)

​

Beslå

At pakke et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger ("tøjstrimler").

​

Bestik

Regnskab over kurser og distancer.

​

Bidevind

En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart.

​

Bifyr

Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området.

​

Bjælkevæger 

Langsgående bjælker på indersiden af øverste bord, der understøtter dæksbjælkerne

​

Bjærge

Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et sejl bjærges, når det nedhales.

Et skib kan bjærge sig godt i søen.

​

Bjærgemærs

Et andet ord for redningskrans.

​

Blok

Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres.

​

Bolværk

Jordfæstet anlægsplads i havn.

​

Bom

Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holde  det strakt.

​

Bomdirk

Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindrer, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget.

​

Bomme

Kaldes også at kovende. En sejlbåd skifter halse med vinden ind agtenfra. Modsætning er stagvending, hvor sejlbåden vendes gennem vindøjet, altså mod vinden.

​

Bomnedhal

System til ændring af svanehalsens højde over dæk.

​

Bomstol

Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget.

​

Bomudhal

Tovværk eller wire til at strække storsejlets underlig ud til bomnokken.

​

Bord

Plankerne der udgør klædningen på en træbåd. Under bygningen "klæder man båden op" med bordene og danner derved bordlægningen.

​

Borde

Henviser til bådsiden, som på en træbåd dannes af bord. At borde kan også anvendes om at tiltvinge sig adgang til et andet fartøj.

​

Bordfyldt

Båden er fyldt med vand, men kan netop flyde endnu - joller har opdrift, så de kan holde sig flydende bordfyldt

​

Bov

Den del af bådens sider, der er nærmest stævnen.

​

Bovbølge

Den bølge der dannes ved bovene, når båden presses frem i vandet. Kan sammen med hækbølgen (kølvandet) forårsage stor skade på mindre fartøjer ved motorgang

​

Bredde

Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra Ækvator til breddeparallellen gennem stedet.

​

Breddeparallel

En tænkt cirkel om jorden parallelt med Ækvator.

​

Bund

Skroget under vandlinien.

​

Bundbrædder

Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet").

​

Bundprop

Prop dybest i bund af båd, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land.

​

Bådshage

Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes til at holde fra med - og feks. til at hente tovværk eller bøjer op med

​​

Bådsmandstol

Sele eller "gynge", der bruges når man skal op i riggen ved hjælp af et fald eller en kran

​

Cockpit

Bådens åbne opholdsrum.

​

Cunningham-hal

Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Anvendes på kryds til at flytte sejlets dybdekurve nær sejlets forreste trediedel. Med tovet trækkes øjet nedad. Der skal hales mere, jo mere det blæser.

​

Danske Havnelods

Omfatter beskrivelser af alle danske havne.

​

Danske Lods

Den Danske Lods bind I: Omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II omfatter beskrivelser af danske farvande.

​

David

Mindre kran til at hejse en jolle - eller et anker - op og ned.

​

Decca (ophørt i 1999)

Radionavigationssystem. Krævede specielle Decca-kort og en Decca-modtager. Blev brugt i AP-Navigator.

Positionsbestemmelse med ca. 0,01 sømils nøjagtighed.

​

Deplacement

Vægten af det vand, en båd fortrænger ( bådens vægt).

​

Deviation

Kompassets fejlvisning på grund af påvirkning fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs.

​

Deviationstabel

En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser.

​

Devierende misvisning

Summen af deviation og misvisning.

​

Diametralplan

Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele.

​

Dinette

Aptering med tværskibs sofa-arrangement.

​

Drifter

Temmelig hul letvejrsgenua med skødebarmen tæt ved dækket. Benyttes i vind fra 0 til 2 m/sek. Idag bruges oftere genakker.

​

Drivanker

Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose).

​

Dørk

Bådens gulv i kahyt, cockpit o.lign.

​

Efterretninger for Søfarende

Udgives ugentlig af Det kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.

​

Ekkolod

Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser.

​

Ende

Kort stykke tovværk.

​

Entypeklasse

Bådene er helt ens i konstruktion og sejlføring - i modsætning til konstruktionsklasse, hvor bådene bygges i forhold til formler for sejlareal, skrogdimensioner og kølvægt m.m.

​

Fald

Tovværk eller wire til at hejse sejlet med.

​

Faldbarm

Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast.

​

Falde af

Ændre kurs bort fra vinden.

​

Fangline

Fortøjnings- eller slæbetovværk anbragt i stævnen på en mindre båd.

​

Favn

Gammelt dansk mål brugt i gamle søkort. 1 favn = 1,88 meter.

​

Fender

Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at hindre skroget i at gnide op ad bolværk eller anden båd.

​

Fenderliste

Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd.

​

Finnekøl

Kort, dyb køl.

​

Fiskeriårbogen

Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlsportsmanden kan have glæde af.

​

Flagspil

Flagstang - kaldes også for en gøs, men helt korrekt bør det kun anvendes om det lille flag i stævnen på et krigsskib

​

Floater

Letvejrsspiler. Beregnet for vind på 0-3 m/sek.

​

Flove

Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af.

​

Flot

Når et grundstødt fartøj er kommet fri af grunden

​

Flynder

Stiv forstærkning indsyet i et sejls faldbarm.

​

Fod

1 fod = 0,305 meter.

​

Fok

Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua).

​

Fokkebom

Afstivning af fokkens underlig med en bom, så sejlet kan blive selvslående (feks. en Peterbom)

​

Foran for tværs

En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler:

Vinklen fra ret forude til tværs (90% om styrbord eller bagbord). 

​

Forhale

At flytte båden fra et sted i havnen til et andet.

​

Forlig

Forreste kant på et sejl.

​

Forstag

Wire fra stævn til mastetop - eller et stykke under denne (brøkdelsrig).

​

Fribord

Skrogsiden over vandlinien.

​

Gaffel

Den øverste bom på en gaffelrigget båd - kan glide op og ned og reguleres i vinklen til masten (kaldes også "pikken)

​

Gast

Besætningsmedlem.

​

Gel-coat

En glasfiberbåds yderste lag.

​

Genakker

En asymmetrisk spiler der gøres fast i stævnen og kan føres uden spilerstage (genua+spinnaker)

​

Genua

Stor fok, der væsentligt overlapper storsejlet.

​

Gire

Når båden drejes af bølgerne - anvendes også om delvis at svinge rundt om noget

​

Gisse

Bedømmelse af afstand o.lign. ved øjemål - eller antagelse af position udfra bestik (fart og kurs) - og altså ikke fremfundet med feks. sekstant eller GPS. Kunne også kaldes "kvalificeret gæt". 

Har der forekommet strøm eller afdrift, bliver den gissede position afvigende fra den virkelige.

​

Gæsteflag

Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn.

​

GPS

Global Positioning System. Får signaler fra satelitter.

​

Hale hjem

At hale i et skøde.

​

Hals

Fællesbetegnelse for det nederste, forreste hjørne af et sejl.

​

Halse

En båd er på en halse, undtagen når den stagvender eller bommer. Styrbords halse, når vinden kommer ind fra styrbord, og bagbords halse med vinden ind fra bagbord.

​

Halvvind

Vinden kommer ind ca. 90% på sejlbådens diametralplan.

​

Hanefod

Til fordeling af trækket - enten for ikke at knække en bom - eller for at fordele blokkene til storskødet på begge sider af rorpinden.

Bruges også ofte til at fordele trækket til hækstaget

​

Havkrydser

Fællesbetegnelse for robust, søgående sejlfartøj.

​

Hugge i søen

Båden nikker (stamper) i bølgerne - ofte med store brag - kan også ved korte søer kaldes "at banke pæle"

​

Hulkehl

Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres.

​

Hundekøje

Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis stikker fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet.

​

Hæk

Den aller-agterste del af et fartøj.

​

Hæl 

Den agterste del af kølen

​

Højde

At holde højde er at gå tættest muligt til vinden uden at knibe båden. Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsessted uden at krydse. Hensynet til kombinationen af højde og fart bestemmer hvor hårdt man vil presse båden op mod vinden

​

Håndliste

Gribeliste på ruftag og andre passende steder.

​

Håndpejlekompas

Anvendes til at finde en position udfra en pejling mod land.

Kan bruges til at sejle efter - efter ved hjælp af pejlekompasset at have fundet kompasretningen i søkortet

​

Kabellængde

1/10 sømil = 185,2 meter.

​

Kabys

Skibskøkken. Hvis det ikke er et særskilt, aflukket rum, kaldes det for pantry.

​

Kalfatre

Indbankning af værk (løst-spundet garn) mellem bordene i træbåd

​

Kanthale

Hale tot. Kloshale. Man kan hale storsejlet helt fladt.

​

Kappe

Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm.

Kan også være at skære en fortøjning over (eller at løsne den hurtigt. Bruges også om at slippe eller overskære ankerkæden. 

Kan også være en luge ned til kahytten - feks. skydekappe.

​​

Kasteblok

En blok, der kan åbnes og feks. sættes rundt om et skøde - feks. til et barberhal. Den kan også bruges som løber på ankerlinen når man bruger en ankervægt

​

Kasteline

Tynd line - gerne med en vægt i enden (feks. en abehånd)

Bruges til at kaste langt så man kan føre en kraftig trosse mellem fartøjet og land - eller mellem to fartøjer

​

Katamaran

Skib med 2 skrog.

​

Kicking-strap

Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved rumskøds-sejlads for at holde bommen nede - og dermed sejlet strakt.

​

Kiming

Den synlige grænselinie mellem himmel og hav.

​

Kinke

Når tovværket går i kludder - eller bare lige slår en lille knude, så den ikke kan komme gennem blokken eller øjet

​

Klampe

Fastskruet metal- eller træstykke, der anvendes til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.lign.

​

Klar vende

Varsel fra rorsmanden til mandskabet før denne lægger roret over for at gå over stag. 

​

Klinkbygget

Når bådens bord overlapper hinanden - i modsætning til kravelbygget, hvor klædningen er glat.

Kan også ses på glasfiberbåde

​​

Klos

Klos op ad = Tæt op ad.

​

Kloshalet

Halet helt hjem (halet helt tot)

​

Klosrebe

At rebe (mindske sejl) så meget som det er muligt med det pågældende sejl - som regel kun storsejlet.

​

Klyds

Beslag af form som en kæbe med to flanger, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort.

​

Klyver

Forreste forsejl, når båden har to forsejl. 

​

Klyverbom

Rager ud foran bådens spids - til at bære klyveren  - eller i nyere tid til en gennaker

​

Knob

Knude på tovværk - eller fartenhed: 1 knob = 1 sømil/time.

(1,852 km/time)

​

Konstruktionsklasse

Bådene bygges i forhold til formler for sejlareal, skrogdimensioner og kølvægt m.m. - i modsætning til Entypeklasse, hvor

bådene er helt ens i konstruktion og sejlføring. 

​

Kordel

De samlinger af garn, hvoraf et tov eller en wire er slået (snoet)

Her kan nævnes 3-slået tovværk, som består af 3 kordeler

​

Kovende

Det samme som at bomme, d.v.s. vende til ny halse med vinden​ ind agtenfra.

​

Kovs

Galvaniseret jern-, rustfrit-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje.

​

Koøje 

Lille vinduesåbning - rund, oval eller kantet - til lysadgang til kahytten.

​

Krapsø

Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene.

​

Kravelbygget

Når træbådens klædning er glat - i modsætning til klinkbygget, hvor bordene overlapper hinanden.

Begge kan findes på glasfiberbåde.

 

Krydse

At sejle bidevind skiftevis på styrbords og bagbords halse.

​

Krængningsmåler

Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel.

​

Kuldsejle

Det samme som at kæntre

​

Kurs

Beholden, sejlet eller styret kurs.

​

Kvejle

At oprulle tovværk. 

​

Lateralcenter

Det arealmæssige tyngdepunkt for den sideværts vandmodstand i  undervandsskroget incl. køl og ror. Skal helst ligge på en lodret linie under sejlcenteret - ellers bliver båden luv- eller lægirig. 

​

Lejder

Bådstige eller - trappe.

​

Leve

Et sejl begynder at leve, når man sejler for tæt til vinden, eller hvis skødepunktet ikke er placeret korrekt. Det kan både leve i forlig og agterlig.

​

Lig

Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig.

​

Livline

Sikkerhedssele, der kan fastgøres til båden

​

Log

Instrument til måling af bådens fart gennem vandet.

​

Loran (fortidigt)

LOng RAnge Navigation. Amerikansk radionavigationssystem med meget lang rækkevide (1.000 sømil). Svarer til det europæiske Decca-system. Blev efterhånden erstattet af GPS og nedlagt i 2010.

​

Luffe

At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet (skære op).

​

Luv

Luv side er modsat den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden. 

​

Luvart

Samme som luv.

​

Luvgirig - luvgerrig

Båden presser på roret for at komme op mod vindøjet. 

Skyldes balancen mellem sejlcenteret og undervandsskroget (lateralcenter)

​

Læ

Læ side af en båd  er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden. Bruges også om at være nede i kahytten - nede om læ.

​

Lægirig - lægerrig

Båden presser på roret for at falde af i forhold til vindøjet. 

Skyldes balancen mellem sejlcenteret og undervandsskroget (lateralcenter)

​

Længde

Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra O-meridianen til meridianen gennem stedet.

​

Læns

Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns.

​

Lænse

Samme som at øse - bruges også om at sejle på læns 

​

Lænsestag

Samme som agterstag og slørstag.

​

Løjbom

Bom med skinne og regulerbar slæde på tværs af cockpit til regulering af storsejlets skødepunkt

​

Låring

Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet.

​

Misvisning

Vinklen mellem retvisende nord (= geografisk nord) og magnetisk nord.

​

Nok

Yderste del af rundholt, f.eks. på bom.

​

Om læ - eller nede om læ

Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig.

​

Opskud

Den fremdrift, der er i båden, efter at sejlene er holdt op med at trække.

​

Over stag

At stagvende.

​

Pantry

Bådkøkken, når dette ikke er i en dæksbygning for sig (kabys)

​

Pariser-øje - eller pariser-ring

En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk.

​

Pejling

Kompasretningen fra iagttageren til den genstand, der pejles.

Hertil anvendes et pejlekompas

​

Plane

Båden bliver p.g.a. farten løftet op ovenpå vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal.

​

Position

Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde eller ved kompasretning og afstand til et kendt punkt. 

​

Pulpit

Forpulpit: Kraftigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit).

​

Pøs

Spand.

​

Radarreflektor

Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser.

​

Rank

Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv).

​

Reacher

Hul genuatype til rumskødssejlads, hvor skødebarmen er meget højt løftet og skødes helt agter (som spiler).

 

Rebe

Formindske sejlet

 

Rig

Fællesbetegnelse for alt, hvad der findes over skroget og kahytten: Mast, bom, sejl, stående og løbende gods.

 

Ruf

Kahyttens overbygning.

 

Ruftag

Kahytstag.

 

Rullereb

Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen.

 

Rummer

Vinden rummer, når den under sejlads ændrer retning, så den kommer mere agten fra (fylder sejlet mere).

 

Rumskøds

Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind.

 

Rundholt

Mast, bom el.lign.

​

Sakke

At bakke for sejl ved at gå i vinden til båden går i stå - og derefter kan styres i ønsket retning ved hjælp af ror og evt. forsejl. 

 

Salingshorn

Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten.

 

Scepter

Stålstøtte for søgelænder.

​

Sejlcenter

Det arealmæssige tyngdepunkt for det sideværts pres på sejlene. Skal helst ligge på en lodret linie over lateralcenteret - ellers bliver båden luv- eller lægirig. 

 

Sejlet distance

Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). Er der strøm eller afdrift, bliver distancen over grunden afvigende herfra

 

Sejllomme

Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe.

 

Sejlpinde

Anbringes i sejl-lommerne for at få sejlet til at stå roligt uden at lukke agterliget.

 

Sejsing

Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag.

 

Selvlæns

Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit.

​

Sidelys

Rødt 112,5 grader mod bagbord

Grønt 112,5 grader om styrbord

Kan føres ved dæk - og i både under 20 meter kan sidelysene føres i mastetoppen i en sammensat lanterne, som også viser det hvide agterlys i 135 grader - men kun, når man går for sejl alene - ellers skal man have separate lanterner over hele linien. 

 

Skot

Tværvægge i skrog.

​

Skrallende vind

Når vinden under sejlads ændrer retning mere i stævn - det samme som at vinden spidser.

​

Skydekappe

Luge i ruftag over kahytsnedgang.

 

Skære op

At styre båden mere op mod vinden (luffe) - kaldes også at spidse op. En stærkt luvgirig båd kan skære op trods forsøg på at modvirke det med roret.

 

Skæring

Med spiler så tæt til vinden som muligt - fra halvvind til lidt foran for tværs.

 

Skøde

Tovværk, der anvendes til at hale og slække (indstille) sejlene.

 

Skødebarm

Det sejlhjørne, der er nærmest skødet.

 

Skødeviser

Blok eller øje, hvor skødet går igennem.

 

Slingregrej

Forskellige indretninger, der sikrer, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen.

 

Slække

Fire ud på tovværk.

 

Slør

Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns.

 

Slørstag

Samme som agterstag og lænsestag.

​

Spil eller skødespil
Anvendes til at holde skødet - eller at hale det hjem

 

Spiler

Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vinden fra ret agter til lidt foran for tværs.

 

Spilerstage

Stage af træ eller metal til at "udspile" en spiler eller genua mod luv, når der sejles rumsskøds.

 

Splejsning

Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden.

 

Sprayhood

Sejldugskaleche over kahytsnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ.

 

Spring

Dæksplanets kurve set fra siden.

Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved.

 

Spygat

Vandafløbshuller i skandækliste og tilsvarende.

 

Stag

Stålwirer i bådens diametralplan til afstivning af masten - altså fremad og agterud

 

Stikke ud

Slække.

 

Stiv

Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank).

 

Styrbord

Bådens højre side set fremefter.

 

Styrefart

Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret.

 

Stævnrør

Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer.

 

Svaber

Langskaftet kost til rengøring af båden.

 

Svaj

Når en båd ligger fortøjet til bøje, anker eller pæl.

​

Svanehals

Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned.

 

Svømmevest

Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe.

 

Sydvest

Traditionel og glimrende hovedbeklædning i vådt vejr. Kort skygge foran og meget lang skygge bagtil samt hagesnor.

 

7/8 rig

Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra.

 

Søgelænder

Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (= pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen.

 

Sømil

1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter.

 

Sønæringsbevis

Sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad kan fås ved at bestå eksamen til yachtskipper af 3. grad samtidigt med aflæggelse af tilfredsstillende synsprøve ved øjenlæge (speciel blanket og kun ved visse øjenlæger).

 

Søventil

"Hane" i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid.

 

Takling

Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op.

 

Talje

Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet.

 

Tallboy

Høj, slank fok, der sættes tæt foran masten, når spileren er sat. Den udnytter den vind, der ellers vil gå tabt i den temmelig store afstand mellem mast og spiler (forneden). Halsen må gerne sættes i borde for større effekt. Sejlet er med til at øge vindhastigheden og dermed undertrykket bag storsejlet, altså give større fremadrettet kraft.

 

Tamp

Yderste stykke af tovværk (skal ikke forveksles med et kort stykke tovværk, der kaldes for en ende).

 

Tilrigning

At gøre båden sejlklar.

 

Tilsyneladende vind

Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden.

 

Tofte

Siddebænk i en båd.

 

Tomme

1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 m

 

Top-coat

En glasfiberbåds inderste lag polyester.

 

Topbetegnelse

Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, to sorte kegler, to sorte kugler, rød kugle, gult kryds).

 

Toplys - motorlys

Hvidt lys oven over sidelanternerne - skal bruges sammen med de andre lys, når båden gør fart for motor. Det hvide lys anbringes højt i diametralplanet og lyser fremad i en vinkel på 135 grader. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med fiskeri eller bugsering.

 

Topvant

Det vant, der når højest op på masten i hver side.

 

Tot

At hale så stramt som muligt (udtales som i hårtot).

 

Trim

Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten.

 

Trimaran

Skib med tre skrog.

 

Trimline

Kan være en tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline).

 

Tværs

Plan vinkelret på bådens diametralplan (midterlinie).

 

Tørn

At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil.

 

Underdrejet

Man kan ligge underdrejet med bakket fok og roret surret i borde. Anvendes i hårdt vejr.

 

Underlig

Nederste kant på et sejl.

 

Underslå

At fastgøre et sejl til en rundholt (f.eks. bommen).

 

Undervant

Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet.

 

Vant

Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diametralplan (ud til siderne af båden).

 

Vantskrue

Spændeskrue til regulering af vant eller stag.

 

Vindøjet

Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra

​