EPOXY - TRÆBÅDENES REDNING
Flere og flere går over til at bruge epoxy til at lime og reparere vores gode gamle træbåde med.
En stor fordel ved epoxyen er at den ikke kræver de meget omhyggelige pasninger, som rigtige fagfolk er i stand til at udføre.
Epoxyen kan udfylde revner og gab, og det er ligefrem en fordel, at limfugen ikke er for tynd.
Desuden er epoxyen fugt- og frostbestandig i det lange løb i modsætning til flere andre ellers anvendte lime.
Og den er overraskende nem at arbejde med, når man først kommer i gang. Alle kan altså være med.
Det kræver blot at man omhyggeligt overholder blandingsforholdene, som kan være forskellige fra produkt til produkt - og at man følger de anvisninger på limninger, som producenterne angiver.
Min båd CAN III er en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har haft træbåde siden1971 og har ejet denne båd siden 1988.
Gennem de mange år, jeg har haft træbåd - siden 1971 - har jeg selv gennemført mange meget omfattende reparationer - og limet med epoxy siden midten af 1990'erne - og har selvfølgelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.
Herunder kan du finde noget om:
-
Epoxyens lange historie
-
Limning med Epoxy - hvordan - blandingsforhold, fremgangsmåder, fortykkelsesmidler m.v.
-
Tips til arbejdet med Epoxy - bla. limning ovenpå polyester, afrensning af værktøj, fortynding af epoxyen, træets temperatur og fugtighedsgrad, egnede blandekar, lakering ovenpå epoxyen m.m.
-
Valg af Epoxy - fra forskelllige producenter med forskellige egenskaber
-
Litteratur om brugen af Epoxy
-
Forskellige metoder til at reparere træbåden med brug af Epoxy
EPOXY - en historisk lim
Allerede før og under 2. verdenskrig begyndte amerikanerne at anvende "kunstharpiks-lim" - epoxy - til at lime både med
Epoxyen blev sat i produktion så tidligt som i 1936 af en schweitzer, Pierre Castan.
Egentlig udviklede han det til anvendelse i tandteknik, men lige før og under 2. Verdens-krig tog amerikanerne stoffet til sig og frem-stillede bla. torpedojagere af "bagt mahogny" - det vil sige krydslimet mahogny-finér, som er presset sammen med vacuum - nøjagtig som danske bådbyggere så sent som i 1980'erne begyndte at gøre med de berømte "broskra-bere" Buksesnedkeren og Andelsbanken.
Mange af disse amerikanske torpedojagere blev senere ombygget til lystbåde og sejler den dag idag, og lige efter krigen oprettede amerikanerne en alternativ 6-meterklasse, hvor bådene blev bygget i epoxylimet mahogny.
Størsteparten af disse både sejler endnu.
I 1946 blev epoxy markedsført i stor stil og blev dermed tilgængelig også for bådbyggerne, men det slog kun an i USA - og det var iøvrigt kostbart.
En stor del af vores nuværende danske sejlende kulturarv kunne altså have være bygget efter de nye principper, hvis vore bådbyggere ikke havde været så stædige og fastholdt den traditionelle bådbygning helt op i 1960'erne, hvor polyesterbådene overtog hele billedet.
Det er jo både godt og dårligt.
Men epoxylimen har altså eksisteret i alle de år, hvor andre og dårligere nye lime holdt deres indtog i den danske bådbygning, feks. cascosinol og PU-lime - de såkaldte skumlime.
Mange af disse lime døjer vi med idag i vores fine træbåde - de holder jo ikke, i modsætning til epoxyen.
Der er altså ingen nostalgiske eller historiske grunde til at afvise epoxyen - og som nævnt er den langt nemmere at anvende og er dermed særdeles egnet til amatør-byggeri og -reparation.
Man kan gøre en masse selv - og på den måde opnå, at det bliver mere økonomisk overkommeligt for os almindelige mennesker at vedligeholde og reparere en træbåd.
Og dermed kan epoxyen medvirke til at redde den endnu eksisterende flåde af gamle lystbåde - en værdifuld del af vores kulturarv.
LIMNING AF TRÆ MED EPOXY
Limning af træ foregår som regel i flere faser:
-
Først smøres den nyblandede epoxy (i det rette blandingsforhold) på begge limflader med en pensel, så den laktynde lim "slår rødder" ud i træet.
Bemærk at forskellige typer epoxy kan have vidt forskellige blandingsforhold - og de skal overholdes meget præcist, ellers kan limen blive helt uduelig.
-
Derefter fortykkes blandingen til en passende fed konsistens, så den ikke bare flyder ud igen.
Det sker ved hjælp af forskellige fortykkelsesmidler, valgt efter formål.
Som hovedregel skal blandingen være i konsistens som smøreost - altså så røreskeen næsten kan stå selv i blandingen...
-
Den fortykkede epoxy påføres derpå på den ene af limfladerne, og emnerne presses sammen.
Er man ikke sikker på at der bliver fuldstændigt udfyldt mellem de to flader, så smør på begge flader - det giver bare mere spild, når man presser limningen sammen.
-
Man kan straks efterfylde limningen udefra eller fjerne det overflødige, så der bliver en glat og afsluttet overflade - altsammen kan og skal gøres i een og samme proces.
OBS:
Det er meget vigtigt at det første tyndflydende lag ikke er hærdet, før du påfører det fortykkede lag.
-
De to lag skal supplere hinanden og kan kun forbinde sig fuldstændigt med hinanden, når begge er i uhærdet tilstand - det ene lag til at slå rødder ind i træet og det andet til at fylde ud og skabe en fuldstændigt dækkende forbindelse mellem fladerne.
-
Sæt derfor aldrig større projekter igang, end du kan nå at lime med begge processer i een opblanding.
-
Du kan købe epoxy med forskelllig hærdetid/åbningstid - vælg hellere den langsomme end den hurtige, så du ikke kommer i den situation, at epoxyen begynder at hærde, før du får lagt den fortykkede epoxy på.
OBS:
Bland ikke epoxyen i for store mængder ad gangen - og i for dybe kar.
Hærdningsprocessen udvikler varme, så det hele kan løbe løbsk.
Se mere om dette i næste afsnit herunder
Træets fugtighedsgrad
Jeg har egentlig ikke oplevet, at epoxyen ikke binder, selvom træet måske er lidt fugtigt.
Når der er tale om en skade - altså feks. bortskåret råddent træ under vandlinien, sørger jeg for at overfladen får en chance for at tørre, før jeg limer nyt træ på.
Det giver sig selv lidt, når man feks. skal skarre et nyt stykke ind.
Først skærer man jo skadestedet til i en lang skarring, og så fremstiller man lusen bagefter og passer den nøje til.
Har jeg været i tvivl, tørrer jeg træet grundigt med en varmeblæser, både lige efter at have blotlagt træet, og så lige før jeg limer det nye stykke på.
Men som sagt, så har jeg aldrig oplevet at en skarring slipper, selvom træet måske ikke har været helt nede på de anbefalede fugtighedsgrader.
På foranledning af et spørgsmål til denne side om netop fugtighedsgrad ved epoxylimning har jeg forsøgt at finde oplysninger herom fra forskellige epoxyproducenter.
Her er jeg nået frem til anbefalinger om max. 12-13% fugtighed i træet - og gerne i området 8-12%.
Der findes dog epoxy, der kan binde på vådt træ - se længere nede under West Epoxy.
Luftfugtighed ved limning
I min undersøgelse af det ovenstående spørgsmål er jeg stødt på anbefalinger af, at luftens relative fugtighedsgrad højst må være på 85%, og det er jo nok ikke noget stort problem.
De færreste render vel og lakerer, maler eller limer i tåge og regnvejr - men her kan temperaturforhold jo også spille ind.
Temperatur ved limning med epoxy
Her anbefaler producenterne lidt forskelligt, men der er mest tale om hærdningstiden.
Alle er enige om, at man ikke bør lime i frostvejr - eller temperaturer lige heromkring.
Nogen angiver, at bedste temperaturområde er 21-26 grader Celsius), men min erfaring viser, at selv 12 grader er helt fint - det går bare langsomt. Også her kan det være en fordel at forberede limningen ved at varme træet op med en varmepistol (men brænd ikke træet) - og at forvarme epoxyen til feks. stuetemperatur.
Man kan fremme hærdningen kraftigt ved at opvarme limområdet med feks. strålevarme. Man kan også med forsigtighed bruge varmeblæser, men hold afstand og pas på at epoxyen ikke ligefrem kommer i kog.
Problemet ved lokal opvarmning kan være, at temperatur-forskellen mellem træet og limen bliver for stor, og at der derved opstår kondens mellem limen og træet.
Jeg vil i de fleste tilfælde anbefale, at hele området omkring limningen varmes op, så der ikke opstår utilsigtede virkninger.
Nogle tips om arbejdet med epoxy
-
Flere hærdningshastigheder
Epoxy kan fås med forskellige hærdningshastigheder - åbningstider.
Du skal sikre dig at den ikke hærder for hurtigt, så du ikke når hele processen med forsmøring og efterfyldning med fortykket epoxy - så er det bedre at anvende en langsomt-hærdende og så vente det længere, før den er helt hærdet.
-
Forskellige farver fyldemiddel
Du kan som ovenfor nævnt købe fyldemiddel til forskellige formål.
Skal du lave en synlig limning, der skal lakeres, kan du købe træpulver, så limningen bliver homogen med omgivelserne.
Skal det have mahogny-kulør, kan du tilsætte lidt spritbejdsetil blandingen.
Og så kan du købe fortykkelsesmiddel, der er særlig velegnet til spartling før maling.
Se mere hos feks: West System, brugervejledning
-
Ikke for store mængder ad gangen
Hvis det er muligt, så del limningerne op i mindre afdelinger, så du ikke står med en hærdende blanding, inden du er helt færdig.
-
Bland i en flad bakke
Hvis du skal bruge meget epoxy ad gangen, feks. et par deciliter, må du ikke have det i en bøtte eller dåse, mens du bruger det - så bliver det for varmt - og det går stærkt.
Hæld det ud i en flad bakke, feks. en genanvendt kødbakke.
I en dyb beholder kan epoxyen ikke slippe af med den varme, der straks begynder at udvikle sig, når du har rørt binderen og hærderen sammen - og det vil hurtigt resultere i en overophedning, der accelererer hærdningen kraftigt.
Jeg har set en sådan bøttefuld epoxy koge op under kraftig røgudvikling og derefter hærde bare få minutter efter sammenblandingen - og endnu i bøtten.
Den stakkels bruger nåede ikke en gang at smøre noget på, før det hele gik op i røg.
-
Pas på epoxy-røgen
Hvis epoxyen bliver overophedet, så kom væk fra den - og snif ikke røgen i dig - den er med sikkerhed ikke sund!
-
Fortynding af epoxy med sprit
Du kan fortynde epoxyen med almindeligt sprit, hvis du har brug for en mere tyndtflydende blanding - følg producentens anvisninger
-
Rensning med sprit
Du kan rense pensler og injektionssprøjter med sprit, men det skal bearbejdes kraftigt i spritten.
Sætter du bare penslen ned i spritten, hærder den til en klump - trods spritten.
-
Men acetone er mere effektiv
Acetone er langt mere effektiv til at rense værktøj med, men jeg oplever bare, at den opløser limen i penslerne, så hårene falder af - og den ødelægger også gummiet i injektionssprøjterne, så de bliver ubrugelige
-
Gamle tandbørster som pensler
I stedet for pensler samler jeg familiens udslidte tandbørster i fremfor at smide dem ud.
Tandbørsten er fantastisk til at smøre epoxyen ind i alle hjørner og kanter med - og så ryger den bare ud bagefter.
På større flader bruger jeg bare billige pensler og lader dem størkne...
-
Slibning af ikke-færdighærdet epoxy
Pas på med slibning, hvis epoxyen ikke er helt færdighærdet. Slibestøvet er voldsomt allergent og kan gøre skade på dine lunger.
Er du nødt til at slibe, så anvend effektivt åndedrætsværn!
-
Lakering oven på epoxy
Hvis du anvender epoxyen som lak - eller du har en stor flade op mod sollyset, feks. en udfyldning, er det er det meget vigtigt at dække epoxy i overfladen med enten maling eller lak (UV-bestandig), da epoxyen ikke tåler solens stråler.
Men du skal sikre dig, at epoxyen er virkelig gennemhærdet, inden du lakerer ovenpå den.
Gnub også godt med acetone, inden du lakerer.
Mange har oplevet, at epoxyen fedter en hvidlig hinde ud under lakken, så det fine træ har fået en blakket mælkelasering på sig. Det skyldes, at man ikke har ventet længe nok på at epoxyen er hærdet.
Her kan det være en fidus at lægge et eller flere lag 2-komponent PU-lak ovenpå epoxyen, før du evt. lakerer med olielak.
Dér har jeg ikke set udfedtning under lakken - men det har andre måske?
Limning på hærdet epoxy
Hvis du af en eller anden grund skal lime ovenpå hærdet epoxy, er det meget vigtigt at gøre følgende lige inden limningen:
-
affedt grundigt med acetone
-
slib grundigt med groft sandpapir - gerne med korn 40 - så du virkelig river overfladen op
-
affedt herefter igen grundigt med acetone
-
udfør straks din limning - ellers må du begynde forfra
Epoxy udskiller et fedtstof under og efter hærdningen, så der ligefrem dannes et slipmiddel, og derfor vil det næste lag ikke vil binde. Der skal afrenses og slibes grundigt!
Hvis du ikke fjerner fedtlaget og ikke river det hærdede lag op groft slibepapir, risikerer du, at lagene skiller sig ad, så din limning vil være forgæves og ubrugelig.
Limning af andre materialer:
Epoxyen kan lime på så godt som alt, også gammelt færdighærdet polyester (det normale bindemiddel i glasfiberbåde) - men også her er det særdeles vigtigt at grovslibe og affedte materialet grundigt med acetone inden limningen.
Gode råd
Mangler du gode råd til netop dit limningsproblem, så spørg på DFÆLs forum - både på DFÆLs hjemmeside og på DFÆLs FaceBook-side.
Her kan du få kontakt med masser af dygtige folk med erfaringer i at anvende epoxy.
Gå til DFÆLs hjemmeside eller DFÆLs FaceBook-side
Du er såmænd også velkommen til at kontakte mig med spørgsmål - men så får du kun eet bud på sagen....
Valg af epoxy
West Epoxy til begynderen
Der findes en del producenter og leveran-dører af epoxy, men hvis du er nybegynder på området, vil jeg anbefale at bruge West Systems produkter.
Der er flere fordele:
-
West Systems varer kan købes i mange bådudstyrsforretninger, og du kan købe lige det du har brug for til din specielle limopgave.
-
Du kan som regel få en yderst detailleret og forståelig brugervejledning fra West i forretningen, men du kan også downloade den her som pdf-fil:
OBS:
West Epoxy har faktisk et produkt, der er egnet til vådt træ, nemlig G-Flex
Her er West's egne oplysninger:
G-Flex epoxy er en drøj og stærk 2-kompo-nent epoxy med en fantastisk evne til at vedhæfte på metaller, plast, glas, murværk, glasfiber, våde eller olieholdige træsorter.
Egner sig især til strukturel limning og tåler eventuele ekspansion, sammentrækning, stød eller vibrationer.
G-Flex epoxyen er nem at bruge. Blandingsforholdet er 1:1 og giver dig 46 minutter pot life og en lang åbningstid på 75 minutter ved stuetemperatur (21 "C).
Hærder på 3-4 timer og kan belastes efter 7-10 timer.
Sælges som G-Flex epoxy, 1 kg.
LKR-Epoxy
Et mere prisbilligt og på visse områder mere velegnet produkt er LKR epoxy.
Det har jeg også brugt i årevis, og det er ikke så hårdt som West - man kan endda ved direkte henvendelse til firmaet få et meget flexibelt produkt - vist nok med op til 33% bøjelighed og stor evne til at strække sig og lade sig sammentrykke.
Det kan være interessant for nåddelimning m.v. - ikke mindst under vandlinien.
Firmaet LKR i Karlslunde laver en mængde forskellige typer epoxy - med egenskaber, der vel kan tilfredsstille noget nær ethvert behov.
De har hård, stiv epoxy, hvis det er det man går efter, og de har yderst flexibel epoxy.
Normal epoxy bliver blød, når man opvarmer den til 70-80 grader, så den tåler altså ikke kogning, men der findes også varme-resistente epoxyer.
Hvis man går efter en epoxy, der tåler højere temperaturer end de normale epoxyer, har de mindst to forskellige produkter, man kan bruge.
Det ene tåler konstant 90 grader (Primer 90), og det andet tåler 150 grader konstant (Støbemasse 98)
(Skulle du være ude efter en epoxy, der tåler endnu højere temperaturer, så gå længere ned og læs om Master Bond)
Firmaet kan nås her:
LKR Epoxy ApS • Svejsegangen 4E 2690 Karlslunde
Tlf: 46 15 36 11 eller mobil 30 31 63 11
E-mail: lkr-epoxy@lkr-epoxy.dk
LKRs hjemmeside:
Master Bond - Epoxy, der kan tåle meget høje temperaturer
Nogen har brug for varmeresistente epoxyer, feks. til at bygge saltvands-kølede udstødninger til både.
Master Bond er et stort amerikansk firma, som gør sig i alle mulige lime og hjælpestoffer.
De kan levere epoxyer, der kan helt tåle op til 334 graders konstant temperatur - og kan altså dermed bruges til feks. vandkølede udstødninger til både.
Firmaet kan findes på nettet på følgende link:
Produktoversigt fra Master Bond - epoxy
Du kan søge efter "High temperature" i deres startsides søgefelt
Litteratur om brugen af epoxy
Et af de værker, jeg har set med allerflest gode råd til at reparere gamle træbåde med brug af epoxy, er "Handbok i träbåtsvård" af Björn Peter Behrens
Den er vist forlængst udsolgt fra forlaget, men den kan købes antikvarisk på nettet, og så kan den lånes på bibliotek.dk
Jeg har selv bogen, så hvis du mangler hans bud på tingene omkring noget helt bestemt, kan du evt. henvende dig til mig
Träbåtsrenovering
Att underhålla och bevare ett kulturarv
af Thomas Larsson
En anden glimrende bog, der også behandler limning med epoxy plus så utroligt meget andet.
Den er særdeles grundig og omfattende, og der er udgivet en senere og endnu mere billed-beriget udgave.
Den er vist også kun til at få på nettet - eller låne på biblioteket
Jeg har også selv denne bog, så hvis du mangler hans bud på tingene omkring noget helt bestemt, kan du evt. henvende dig til mig
Se her indholdsfortegnelsen til Handbok i Träbåtsvård:
Nogle forskellige metoder til at reparere båden med epoxy:
-
Reparation af utæt klædning - limning af nådderne i klædningen både indefra og udefra
-
Udskiftning af dele af stævntræ - skarringer
Se også herunder
Midlertidig reparation af stævne og køltræ
På undersiden om "Når hækken hænger" nævner jeg i afsnittet "Nødreparation" en beretning om 7-meteren ”Azakaze”, der var rådden såvel i køltræ som i stævntræ.
Her borede man et utal af huller og fyldte epoxy i – det er vist mindst 20 år siden – og så sejlede den fint videre – jeg ved ikke om den gør det endnu.
Nødreparation
Har du ikke tid til det i år, kan du da lave en midlertidig løsning – dem elsker vi jo.
Bor nogle huller – feks. 10 eller 12 mm - ned gennem stævntræet og ned i bjørnen/rorstævnen....
Jeg er lige her i april 2023 stødt på en anden beretning, som bekræfter metoden på FaceBook-siden "Vi som älskar träbåtar" (gå til FaceBook-siden her)
Læs erfaringsudvekslingen herunder på svensk - og oversat af mig til dansk:
Daniel Sanchez:
Hej jag har en röten köl.
Men jag går bet när jag försöker förstå HUR röten den är.
För när jag provborrar i det som känns hårt kommer det upp svart goja.
Är det röta eller är stocken dränkt i nåt?
Om det är impregnering av nåt slag är den delen som är hård okej eller var det nån form av konstgjord andning?
Tack!
Håkan Lindgren:
Råkade ut för liknande upptäckt på min skötbåt för kanske 20-25 år sedan, vid vårrustningen. Men min köl var i sämre skick, en bit på en halvmeter var riktigt kexig.
Jag borrade hål precis som du, utan att att borra i genom, med 3-4 cm mellanrum. Satte en värmare under så att kölen skulle bli snustorr.
Sedan injicerade jag mängder med epoxylim i hålen, så träet blev mättat. Fick sätta tejp under för inte limmet skulle rinna igenom.
Tanken var att det skulle vara tillfälligt och att kölen skulle bytas. Så blev det inte.
Håller mer än utmärkt än idag.
Håkan Lindgren:
Jag minns inte exakt, tog bort det som gick med dammsugaren och sedan fullständigt dränkte jag innandömet av kölen med epoxy.
Tryckte i det med en spruta. Använde långsamt härdande.
Rätt mycket rann tvärs igenom innan jag upptäckte det och satte dit gaffatrejp på utsidan. Använde nog mer än en liter. Kanske två.
Sedan bort med gaffan, lätt slipning och bottenfärg och det går inte att se. Invändigt var det bara att torka upp allt överflödigt och måla.
Hoppas att detta kan hjälpa.
Daniel Sanchez:
Hej, jeg har en rådden køl.
Men jeg er rådvild, når jeg prøver at forstå, HVOR rådden den er.
For når jeg prøveborer i det, der føles hårdt, kommer der sort stads op.
Er den rådden eller er bjælken imprægneret med noget? Hvis det er imprægnering af en art er den del der er hård ok, eller var det en form for kunstigt åndedræt?
Tak!
Håkan Lindgren
Havde en lignende opdagelse på min skötbåd for måske 20-25 år siden, ved forårsklargøringen. Men min køl var i dårligere stand, et stykke på en halv meter var virkelig skørt.
Jeg borede huller ligesom dig, uden at bore igennem, med 3-4 cm mellemrum. Satte et varmelegeme under, så kølen tørrede.
Så sprøjtede jeg rigelige mængder epoxylim ind i hullerne, så træet blev mættet.
Var nødt til at sætte tape under, så limen ikke ville løbe igennem.
Tanken var, at det skulle være midlertidigt, og at kølen skulle udskiftes. Det kom ikke til at ske.
Det holder mere end fremragende selv i dag.
Håkan Lindgren
Jeg husker ikke alt præcist, men jeg fjernede, hvad der fulgte med støvsugeren, og gennemblødte derefter indersiden af kølen helt med epoxy.
Fyldte det ind i den med en sprøjte. Brugte epoxy med langsom hærdning.
Rigtig meget løb lige igennem inden jeg opdagede det og satte gaffatape på ydersiden. Brugte formentlig mere end en liter. Måske to.
Derpå væk med gaffa’en, let slibning og bundmaling - og det kan ikke ses. Indvendigt var det bare at tørre alt overflødigt op og male.
Håber dette kan hjælpe.
V