Ellida - den ene af de 5 første NK-både på vandet
NK-historien:
Nordisk Krydser-klassens allerførste år
I samarbejde med Ove Juhl skrev jeg en artikel til DFÆLs blad "Klassisk Træbåd", martsnummeret 2021 - nr. 146 om klassens historie.
Artiklen blev bragt i et temanummer om nordiske krydsere, hvor også 3 nordiske krydsere blev beskrevet:
NK D3 "Joane", NK D4 "CAN III" og NK D45 "Marsk"
Da artiklen var udgivet i "Klassisk Træbåd", lavede jeg en udvidet udgave af artiklen her på hjemme-siden, hvor jeg tilføjede billeder og fortællinger, der af pladshensyn ikke kunne komme med i artiklen i bladet.
Desuden har jeg gjort siden interaktiv med henvis-ninger til diverse undersider om de forskellige emner, der behandles
Gå til den udvidede fortælling om klassens historie
Men der findes meget mere materiale om klassens opståen og de allerførste år.
Ove Juhl har samlet en masse materiale sammen - og jeg har også fundet lidt.
Alt dette materiale kunne selvfølgelig ikke få en rimelig plads i artiklen i bladet - og heller ikke på gennemgangen af hele historien på ovennævnte underside.
Derfor har jeg her søgt at lave en grundigere fortælling med en detailleret visning af kilderne til historien og kommenteret dem - for derved at bevare erindringen om de indviklede forudsætninger for en klasses opståen - og om de første vakkelvorne år der gik, før den fik så godt fat, som den jo gjorde.
Man kunne få den tanke, at ledende KDY-folks særdeles uvenlige behandling af ideerne til den nye klasse måske skyldes, at initiativtagerne var selvbestaltede "menige" sejlere og ikke de anerkendte konstruktører, som ellers hidtil havde lanceret nye klasser. Døm selv...
Ove Juhls kæmpe kildesamling om de nordiske krydsere kan findes her:
Oversigt over denne undersides indhold:
Klik på det, som er fremhævet med blåt for at komme direkte dertil
-
Februar 1929 Diskussioner i KDY om indførelse af en ny national klasse. Diskussionen står mellem Dragen og SSB-bådene
-
Oktober 1929 Nu bringes 30 m2 skærgårdskrydser på banen som ny national klasse
-
Oktober 1929 Den nye "Göteborg-båd" bringes på banen, men den nye franske 5-meter kastes ind i ringen som modsvar
-
December 1929 Modstanderne af den nye "Göteborg-båd" erklærer denne klasse for død efter svenskernes anerkendelse af den franske 5-meter
-
April 1929 - oktober 1929 Vi har fundet 3 konstruktørers tidlige forslag til "Regel-trediveren" - fra Bothén, Iversen og Estlander
Klik på konstruktørens navn for at gå direkte til forslagene
-
Januar 1930 - De nye regler til "Nordisk Restringeret Klasse" fremlægges
-
Februar 1930 - Den første tegning til de tre første og helt ens danske nordiske krydsere offentliggøres i bladet Sejlsport
-
Februar 1930 - En 6 siders artikel i det svenske "Seglarbladet" præsenterer den nye "nordisk kryssare"
-
Marts 1930 - En blandet modtagelse i KDY
-
Marts 1930 - Kampen fortsætter med uformindsket styrke
-
April 1930 - Johan Ankers tegning til NK S2 "Albertina"
-
Februar 1931 - NK S1 "Ellida" på forsiden af "Seglarbladet"
-
Juni 1931 - NK S3 "Annie på forsiden af "Seglarbladet"
-
Oktober 1931 - Det svenske GKSS vælger en Nordisk Krydser som årets udlodningsbåd, og kritikken af klassen manes i jorden
-
Oktober 1931 - To nye danske både er under bygning til klassen
-
December 1932 - NK-Klassen anerkendes af KDY og GKSS
I teksterne bliver der utallige gange refereret til organisationerne KDY og GKSS, som betyder følgende:
KDY - Kongelig Dansk Yachtklub. I disse år var den den landsdækkende administrator for kapsejlads- og klasseregler og varetog feks. udskrivningen og registreringen af målerbreve.
GKSS - Göteborgs Kungliga Segel Sällskap var på tilsvarende måde administrator for de svenske sejlere - men kun på den svenske vestkyst. Resten af Sveriges sejlerforhold blev varetaget af KSS - det Kungliga Segel Sällskap.
Herunder følger en lang række artikler og nedslag i den heftige debat om den nye klasse - slået op i kronologisk rækkefølge - men med indsatte dele af den store artikel/underside, hvor hele udviklingen for Nordisk Krydser-klassen er beskrevet. Den kan læses her som en samlet fortælling uden kilderne.
Det er håbet, at denne gennemgang kan give et indblik i de vanskeligheder, nogle få initiativtagere havde med at overbevise de ledende danske og svenske sejlerkredse om behovet for, anvendeligheden af og levedygtigheden af denne nye type af klassebåde.
Det skulle jo vise sig, at det blev en særdeles levedygtig og udbredt klasse - den kom til at holde sig på toppen gennem 30 år - og samtidig kom den til at levere smukke og holdbare både, som vi stadig kan nyde godt af både i danske, svenske og tyske farvande.
Dette var bestemt ikke forventet af modstanderne, der i adskillige år kæmpede en indædt kamp både mod inititativtagerne og ikke mindst de regler, som man arbejdede på at gøre gældende.
Men efterhånden blev den nordiske krydser noget af en "mediedarling" i den danske bådpresse - ikke mindst efter 1945 - og de fremtrædende sejlere indenfor klassen blev foreviget et utal af gange.
Denne gennemgang vil koncentrere sig om de første 4-5 år fra klassen overhovedet kom på tale - og til den havde fået fodfæste i Danmark og Sverige.
Dette - og det videre forløb - er beskrevet i store træk på undersiden "Nordisk Krydser-klassen", som kan læses ved at klikke her
Jeg har valgt at indsætte dele af denne artikel/underside mellem kilderne for at forklare udviklingen i sagen - men man kan altså læse den samlede fortælling uden kilder her (klik her)
Der vil hele tiden dukke nye kilder op, som vil blive placeret ind i den kronologiske gennemgang - så denne underside vil sikkert forandre udseende og indhold mange gange gennem tiden fremover.
Indledning
I løbet af 1920’erne opstod mange nye klasser - og det gik ikke alle lige godt.
Men ud af alle disse bestræbelser opstod nogle virkeligt levedygtige klasser såsom Juniorbåd, Drage, Spidsgatter og Nordisk Krydser.
Der var livlige diskussioner i de danske kutter-sejlerkredse i 1929.
Mange pegede på, at der manglede en prisbillig og turbåds-egnet klasse imellem den ellers indtil nu populære Nordisk 22 m2 og 6mR-bådene.
Man opfattede allerede SSB-båden, der ellers placerede sig her, som en forældet konstruktion.
30 m2 skærgårdskrydseren var alt for dyr og kunne ikke rigtigt få fodfæste blandt danske sejlere – og 6-meteren var også alt for dyr.
I Sverige stod man især på Vestkysten i samme situation – og skærgårdskrydserne var i manges øjne ikke egnede til Kattegat-sejlads.
Diskussionerne gik også på, om der skulle satses på entype-bådene som dragerne, eller om det skulle være en konstruktionsklasse som feks. spidsgatterne.
Nogle fremtrædende danske kapsejlere tog kontakt med ligesindede svenske sejlere og henvendte sig til de svenske konstruktører Estlander og Bertil Bothén for at undersøge mulighederne for at skabe en 30 m2- klasse.
Det skal her nævnes, at de 30 m2 dækker over et langt større sejlareal. Man målte ikke storsejlets kappe med og beregnede kun forsejlet til 85% af fortrekanten. En Nordisk Krydser har et reelt sejlareal på mellem 42 og 46 m2, når den sejler med genua.
Februar 1929 - en ny national klasse?
Klip fra bladet Sejlsport, februar 1929:
I januar 1929 havde KDY - altså Kongelig Dansk Yachtklub - indkaldt til et medlems-møde for at drøfte oprettelsen af en national klasse, som mange sejler kunne samles om.
Her var der bestemt ikke enighed om ret meget.
Den kendte sejler Knud Degn ivrede for at antage SSB-båden som KDYs nationale klasse og gøre den til entypebåd - dvs. alle skulle være ens - ikke foranderlige efter forskellige konstruktørers ideer.
Den ville kunne blive bygget for 5.000 kr.
Direktør Illum talte for at gøre "Den nye Ankerske 20 m2 Göteborgbåd" - altså Dragen - til national klasse.
Den ville kunne bygges for 2.500 kr.
Men som klippet her viser, så er en af NK-klassens pionerer, arkitekt Arnold jensen, helt uenig med de foregående.
Han kalder SSB-båden for forældet - og forventer at Dragen kommer til helt at udkonkurrere SSA-båden.
Han henviser til den "gøteborgske 30 m2 båd", som han selv er med til at udvikle i samarbejde med flere danske og svenske sejlere - og i samarbejde med de kendte konstruktører Estlander og Bothén.
Svend Illum bakker op og udtrykker, at også den ellers så populære oprindeligt finske klasse Nordisk 22 m2 er på vej ud - de var efter Illums mening kun moderne, da KDY antog dem som nordisk klasse i 1925. (han sejler selv nordisk 22 m2)
Nordisk 22 m2, som adskillige af de senere NK-sejlere havde sejlet ivrigt med siden klassens antagelse i1925, feks. Palle Glud, der er er en af initiativtagerne til den nye Göteborg 30 m2- klasse
Göteborg-trediveren
I første omgang brugte man arbejdstitlen 30 m2-Göteborg-båd – sikkert inspireret af Dragens første navn: 20 m2-Göteborgbåt.
Båden skulle også kunne bruges til tursejlads med en rimeligt beboelig kahyt og den skulle have jernkøl for at holde prisen nede.
Arnold Jensen, som var en af de første pionerer, ivrede for at båden skulle være en prisbillig mini-6-meter. Han var selv aktiv 6-meter-sejler.
Der skulle være mange scantlings – altså begrænsninger på materialer og dimensioner - så en rimelig kvalitet og styrke og ikke mindst ensartethed blev opnået – og så klassen ville få en lang levetid.
Konstruktørerne skulle altså ikke have for frie hænder, så næste års nye både allerede udkonkurrerede dem fra året før – som man feks. så det i meterbåd-klasserne.
Den oprindeligt finske klasse Nordisk 22 m2 havde ellers skabt forhåbninger om en stor udbredelse og lang levetid – men siden dens etablering i 1926 havde den allerede ramt sit maximum og var i aftagende popularitet allerede efter 3-4 år.
Man nåede frem til et forslag, hvor byggeomkostningerne ville blive på 6-7000 kr. – ca. halvdelen af, hvad en 6mR kostede.
Oktober 1929 - tonen skærpes
I "Sejlsport"s første oktobernummer 1929 skruer A.C.L. Nielsen bissen på i diskussionen om den nationale klasse, som igen har været taget op på et medlemsmøde i KDY i september - altså måneden før.
A.C.L. Nielsen var også en af initiativ-tagerne til den nye 30 m2-klasse, og han var kendt - og udskældt - for sin skarpe tunge.
*) se note herunder
Her blev den nye Gøteborg-trediver slet ikke omtalt, men Haugaard Petersen agiterede stærkt for at gøre 30 m2 skærgårdskrydser til ny national klasse.
Han peger på det arbejde, der lige nu pågår om den nye klasse - og han afviser 30 m2 skærgårdskrydseren som en mulighed for dansk succes.
Interessant nok går han på dette tidspunkt ind for, at den nye klasse skal være en entypebåd, mens den anden initiativtager Arnold Jensen blankt afviser entypebåden og ønsker en konstruktionsklasse.
Her får han et temmelig arrogant og affejende svar fra Haugaard Petersen, der havde agiteret på KDYs septembermøde for at gøre 30 m2 skærgårdkrydseren til den nye nationale klasse.
Den var antaget i såvel Sverige som Tyskland og endda USA - hvorfor så ikke i Danmark?
Haugaard Petersen gør endnu en gang et mægtigt fremstød for at gøre 30 m2 skærgårdskrydseren til danskernes nye internationale klasse.
Selvom han skam stiller sig positivt over for at nogen skulle ville have en Göteborg 30 m2, fastslår han under alle omstændigheder skærgårdskrydserens vigtige position som international kapsejladsbåd.
For grundigt at nedgøre det alternative projekt, anfører han giftigt, at der "allerede er slinger i valsen" for Göteborg-trediveren, og så kan det jo gå ligesom med Nordisk 22 m2 - de glider ud af billedet...
(I det næste nummer af Sejlsport (som ses længere nede) bringes en rettelse til Haugaard Petersens indlæg: Henvisningen til "slinger i valsen" kunne misforstås til at værre rettet mod Dragen - det var rettet mod Göteborg-trediveren)
*) Note:
A.C.L. kom i 1928 for skade at kritisere det kommende valg af kommandør Harttung som formand for KDY - idet han påpegede, at deltagelsen i kapsejladser var stærkt faldende, og at der ikke var nogen aktive kapsejlere i KDYs bestyrelse.
Han sluttede af med at skrive:
"Desværre synes det jo, at man har udtaget den danske Marine til at "sejle skuden i Sænk""
Det vakte et mægtigt raseri fra diverse KDY-folk, der holdt marinens fane højt
- og hvem ved - måske har dette spillet med ind, da A.C.L. Nielsen senere var med til at promovere den nye "Göteborg-30 m2"?
Oktober 1929 - debatten bliver ligefrem ondskabsfuld
To af initiativtagere til den nye klasse - nemlig A.C.L. Nielsen og Palle Glud - kommer nu med indlæg i det andet oktober-nummer af "Sejlsport", hvor de tager til genmæle overfor Haugaard Petersens indlæg i forrige nummer af "Sejlsport".
Her havde han talt imod den nye Göteborg-trediver og igen fremhævet 30 m2-skærgårds-krydseren som bedst egnet til den nationale klasse.
A.C.L. Nielsen slår endnu en gang fast, at 30 m2 skærgårds-krydseren er for dyr og vanskelig at have med at gøre for danske sejlere.
Og så fremholder han den sunde "Göteborg-båd" og viser i et skema tre svenske konstruktørers bud på en kommende båds mål - til sammen-ligning mellem med andre klasser.
Palle Glud fremfører at byggeprisen for en Göteborg-30'er kan holdes på 5-6000 kr i modsætning til skær-gårdskrydserens pris på 10.000 kr.
(Det skal her nævnes, at Palle Glud stadig på dette tidspunkt er aktiv Nordisk 22 m2-sejler!)
Haugaard Petersen svarer igen med stor arrogance og afviser, at den omtalte Göte-borg-30'er nogensin-de vil komme til at eksistere.
Et møde i Göteborg-kredsen havde nemlig lagt den nye klasse på is, fordi de hellere ville satse på den nye franske 5-meter-klasse.
Han holder dog ikke længere 30 m2-skær-gårdskrydseren frem som den nye nationale klasse, men han påpeger, at den lige meget hvad er og bliver den fremtidige internationale klasse "for dem der har råd til det..."
Han prøver at latterliggøre A.C.L. Nielsen ved at betegne ham som en Don Quixote, der "slår om sig" for en bådtype, der ikke eksisterer og som aldrig kommer til det...
Endelig holder han den sydskandinaviske regel (SSA og SSB) frem som et godt ud-gangspunkt for en national klasse - selv om mange andre erklærer den for forlængst forældet.
December 1929 - Göteborg-trediveren manes igen i jorden
Arnold Jensen bebrejder KDY, at man ikke havde deltaget i Göteborg-kredsens møde, hvor man havde diskuteret Göteborg-trediveren contra den franske 5-meter.
Ingeniør Allan Thierry efterlyser på mødet en ny klasse mellem den nordiske 22'er og 6-meteren, men Haugaaard Petersen svarer, at den nye Göteborg-trediver er bortfaldet efter mødet i Göteborg-kredsen, hvor KDY altså ikke havde set sig i stand til at deltage...
Det er tydeligvis blevet en hel personlig mærkesag for Haugaard Petersen at ødelægge mulighederne for at den nye klasse overhovedet skal kunne komme til udvikle sig.
(Man kan iøvrigt spørge sig selv om, hvilke motiver og interesser, grosserer Th. Haugaard-Petersen egentlig forfølger, når man kan konstatere, at han selv har ejet en 7 Meter S-yacht, men faktisk er valgt til KDYs bestyrelse af Motorfartøjsejerne..!
Her skal det vel lige nævnes, at han også ejer en mindre motorbåd)
Fjendtlig modtagelse
De første skitseringer af klassebestemmel-serne mødte på voldsom kritik både blandt ledende svenske og danske sejlere, og det fik i første omgang de svenske initiativta-gere til at melde pas.
Men danskerne A.C.L. Nielsen, Arnold Jensen - og sikkert også Palle Glud - holdt uanfægtet fast i projektet i samarbejde med Bothén og Estlander.
Også de kendte norsk-svenske konstruk-tører Iversen og Laurin medvirkede med forslag til klassen.
Klassereglerne blev ganske stramme og man fastsatte bl.a. at længden plus kvadratroden af sejlarealet indsat i en formel skulle give 5½ meter - det understregede samtidig, at klassen lå lige under 6-meteren.
1929 - De første forslag til den nye Regel-30'er
Vi har fundet forslag fra konstruktørerne Estlander, Bothén og Iversen, og de er jo så blevet tilpasset og rumsteret med, til deltagerne i initiativ-gruppen var tilfredse og kunne præsentere dem for omverdenen.
Bothéns forslag:
Herover vises det første af to forslag til den nye Regel 30'er. Begge forslagene er dateret september 1929, men det skyldes nok at den nederste er tegnet ovenpå den gamle.
Det øverste forslag her viser det samme kølforløb, som 6-meterne havde i samtiden - stærkt underløben med kølmaximum helt agterst ved kølhælen.
Man aner her nogle af initativtagernes nære tilknytning til meter-regelen, men alle har åbenbart ikke været enige i dette.
Som det ses på Bothens nederste tegning fra september 1929 må flertallet af initiativtagerne have haft andre ønsker - så
Bothen har med et snuptag påmalet et nyt forslag til køl ovenpå den oprindelige tegning.
Herved fik kølen et mere harmonisk forløb - måske inspireret af den allerede på den tid navnkundige Drage fra 1928 - og sikkert også af den allerede på dette tidspunkt dalende populære Nordisk 22 m2, som flere af intitiativtagerne havde sejlet med i en årrække.
Få år efter blev målereglen for 6-meterne iøvrigt ændret, så de ikke fik fordel af kølmaximum ved hælen - og så fik også de et harmonisk kølforløb på de efterfølgende nykonstruktioner.
Konsekvenserne af Bothens "snuptagsændring" er til at tage og føle på, som billedet herunder viser.
-
Bothen har rykket rorstævnen fremad.
-
det bortskårne fra den agterste del af kølen (det gule) er derved rent arealmæssigt blevet rykket frem og dybere ned (det lyserøde) under den "gamle" køl (det grå).
-
lateralplanet bliver derved rykket fremad og muliggør en større fortrekant
-
den dybere placering af kølvægten (det lyserøde) må forøge bådens stabilitet markant
-
og samtidig bevares modvirkningen af afdrift, idet arealet af det gule felt modsvares nogenlunde af arealet af det lyserøde
Her må da være tale om en win-win-situation for fuld skrue - en både mere harmonisk og mere effektiv kølfacon...
Bothéns rigforslag viser en ret lille fortrekant - i trit med datidens traditioner.
Forliget er kun på 7 meter - altså må fokkegodsets højde over dæk være på ca. 6,8 meter.
Tegningen er dateret september 1929, men er blevet korrigeret senere.
Bothen har her rettet overskriften fra Regel 30ia til Nordisk Kryssare, så på dette tidspunkt er man altså blevet enige om det nye navn til klassen.
Men den lave fortrekant har endnu været bestående som forslag.
Dragen fra 1928 havde også en ganske lille fortrekant indtil 1946, hvor man ændrede reglen og tillod en meget større fortrekant
Iversens forslag:
Forslagene er dateret juli og september 1929.
Iversens forslag ligner meget Bothéns første forslag fra april 1929 - med samme kølforløb som 6-meterne fra samme tid - stærkt underløben med kølmaximum helt agterst ved kølhælen.
Som det ses på Bothens nederste tegning herover faldt dette kølforløb åbenbart ikke i initiativtagernes smag - kølen blev ændret til et mere harmonisk forløb.
Iversens rigforslag viser også en ret lille fortrekant - i trit med tidens traditioner. Dragen fra 1928 havde som nævnt en ganske lille fortrekant indtil 1946, hvor man ændrede reglen og tillod en meget større fortrekant
Estlanders forslag til "Regel-trediveren":
Her er et Estlander-forslag, dateret april 1929 - og meget lig den færdige tegning, som han senere sendte til Frans Mello i Hamburg, hvor de første 3 danske nordiske krydsere blev bygget
Herover ses et senere Estlander-forslag til "Regel-trediveren", dateret september 1929 - og også meget lig den færdige tegning, som han senere sendte til Frans Mello.
Det er svært at se nogen forskelle mellem de to tegninger...
Denne tegning er dateret januar 1930.
På denne rigtegning fra Estlanders hånd ses nu en rig, som kommer til at ligne den færdige for de nordiske krydsere.
Fortrekanten er blevet større, idet fokke-godset er blev rykket opad til de 8 meter, der kom til at gælde for klassen.
Tegningen er en ud af otte, hvor han enten ved en fejl - eller for at dække over sin tegning - har kaldt båden for en 7½ meter Nordisk Kryssare - men målene er til en 5½ meter Nordisk Krydser.
Disse tegninger er nemlig helt ens med de tegninger, der blev præsenteret i februar 1930, og som de allerførste tre ens danske nordiske krydsere blev bygget efter hos Frans Mello i Hamburg.
Tegningerne ses herunder.
Bevægelse i klassen - frem og tilbage
En del af de mange indvendinger blev taget til følge, men alt var ikke helt på plads endnu.
Det skinner igennem, at nogle af modstanderne i den danske debat mest handlede ud fra et forsvar for de gamle klasser, måske endda forsvar for den klasse, de selv deltog i - og indlæggene bar indimellem præg af personlige angreb.
Endnu værre gik det i Sverige - G.K.S.S - Göteborgs Kungliga Segel Sällskap - tog decideret afstand fra klassen - nærmest en fordømmelse, fordi man syntes at klassen ødelagde mulighederne for den nye 5-meterklasse - så her måtte man arbejde i endnu mere strid modvind.
Men alligevel satte de svenske entusiaster gang i de første konstruktioner – og både Estlander, Bothén, Iversen og endda Johan Anker bød ind med tegninger til klassen.
Januar 1930 - klassereglerne fremlægges
I det sidste nummer af Sejlsport i januar 1930 fremlægger initiativtagerne forslaget til den nye klasse med det foreløbige, men bestemt ikke mundrette navn:
Nordisk Restringeret Klasse
Som medunderskriver har man sikret sig en af de mest navnkundige danske sejlere, nemlig Valdemar Nielsen.
Visse ting var ikke afklaret endnu - feks. om det skulle være en bygget eller hul mast.
Heller ikke navnet for klassen var afgjort endnu - så derfor det mærkelige navn.
De nævner, at der er udarbejdet et fuldstændigt forslag til scantlings og fortæller at klædningen skal være på 20 mm.
Man fortæller, at der vil blive bygget til klassen allerede i år og lover at bringe tegninger-ne i næste nummer - og de meddeler samtidig, at der vil blive bygget flere ens både efter disse tegninger.
Nu er der for alvor kastet brænde på bålet til de indædte modstandere af denne nye selvbestaltede klasse.
Februar 1930: Færdigt arbejde - Estlanders endelige tegninger præsenteres
I februar 1930 kunne man omsider i bladet Sejlsport offentliggøre Estlanders endelige tegninger til den nye nordiske krydser-klasse.
Tegningerne var sendt afsted til Frans Mellos værft i Hamburg, så de tre ens både kunne blive bygget til bestillerne Arnold Jensen, A.C.L. Nielsen og Erik Højgaard.
Bådenes mål var:
Længde overalt: 10,65 m, bredde: 2,07 m, dybgående 1,45 m, jernkøl: 1.400 kg,
deplacement: 2.550 kg.
Nu var al videre diskussion om den nye klasse vel egentlig omsonst - men sådan skulle det altså ikke gå...
Herover ses et sjældent billede af NK D1 "Lis".
På Sveriges Sjöhistoriska Museums hjemme-side vises den med teksten:
"Den danska 5 1/2 m nordiska kryssaren NK-D1 LIS fotograferad då den i juli 1930 deltog i den s k Europaveckan under KSSS jubileumsregatta i Sandhamn"
Båden brændte i 1936 ved den store brand i Københavns Yacht- og Motorbådsværft.
Af de tre første både findes kun een endnu idag, nemlig NK D3 "Joane", som siden 1977 er ejet af Ove Juhl i Stege
I nummeret før havde man jo fremlagt klassebestemmelserne, som de danske og svenske initiativtagere var nået frem til i samarbejde med konstruktørerne - og sammen med tegningerne gav det nyt sprængstof til de indædte modstanderes nedgørelse af klassen, som nu havde fået navnet Nordisk Krydser.
Det var allerede gået op for initiativtagerne selv, at der var nogle svagheder i forslaget til klassebestemmelserne, og Johan Anker var i gang med at bearbejde ændringer feks. til den fastlåste kølvægt på 1400 kg og den meget præcist angivne målevandlinie- og køllængde, der ikke gav konstruktørerne mulighed for at bearbejde bådenes mål tilstrækkeligt fleksibelt.
Arbejdet medførte nye bestemmelser, bla. med en tilladt kølvægt på mellem 1500 og 1700 kg plus en frivillig frit placerbar ballast på 100 kg - altså en samlet ballastvægt på 1500-1800 kg.
De først byggede både var jo så dermed for lette, men de fik lov til at fortsætte i klassen på dispensation.
Se de færdige bestemmelser på Ove Juhls hjemmeside - eller download dem som pdf her
Februar 1930 - den svenske præsentation
Nøjagtig samtidig med at den danske bådpresse præsenterer den nye klasse under det besvær-lige navn "Nordisk Restringeret Klasse", bringer det svenske "Seglarbladet" en 6 sider lang artikel med overskriften:
"Regeltrettian ändrad til nordisk kryssare"
Hvor man i Danmark ikke tør fare for udfordrende frem ved at bruge betegnelsen "krydser", så går man lige til stålet i Sverige.
Samtidig blev Estlanders tegninger vist frem (som også er vist herover) - sammen med Bertil Bothens tegning til den første svenske NK "Ellida" - og de nye klasseregler blev skitseret. Hertil kom en række kommentarer fra Estlander, Bothen og Arnold Jensen - den ene af de danske initiativtagere.
Arnold Jensen fortæller om bestræbelserne på at finde en billigere båd end de nuværende internationale klasser.
Desuden har ønsket været at få en så restrin-geret klasse (begrænset), at en båd ikke bliver umoderne i kapsejladshenseende fra år til år.
Det er tydeligt at Arnold Jensen ønsker at kapsejlads kan blive mere udbredt, end det er på dette tidspunkt - og det mener han, at at den nye klasse vil medvirke til.
Bertil Bothén udtrykker sin tilfredshed med de nyeste ændringer i reglerne, idet han bifalder at så mange af de faktorer, der ellers indregnes i måletallene, er fastslået i restriktionerne.
Han siger også at reglerne giver mulighed for at undlade den "stärkt fallande köl" - som han tegnede båden med som vist højere oppe på denne side.
Bothéns forslag efter at girdmålets fordel for den faldende køl er bortfaldet.
Her ses Bothéns forslag til riggen, efter at fortrekantens højde er øget fra knap 7 til 8 meter
Se også højere oppe hans to
første forslag til byggetegninger
Estlander lægger også vægt på frembringelsen af en mindre og billigere klasse, som kan give mulighed for udviklingen af den nationale sport.
Ændringerne i skærgårdskrydserreglerne har ikke løst dette, men det håber han at den nordiske krydser kan indfri.
Han mener, at det ville være bedrøveligt, hvis denne klasse ikke kunne opfylde disse ønsker.
Marts 1930 - en blandet modtagelse
Allan Thierry på krigsstien
Offentliggørelsen af tegningerne til de første tre nordiske krydsere - samt klassereglerne - bragte ingeniør Allan Thierry helt op i det røde felt, selvom han egentlig selv havde eftersøgt en ny båd-klasse, der skulle ligge mellem den nordiske 22 m2 og 6-meter R-båden.
Navnet "Nordisk Krydser" er efter Thierrys mening helt urimeligt, idet der ikke er tale om en "cruiser" - for så skal den nemlig kunne bruges ude på havet på langtur.
Han har tidligere argumenteret med at feks. amerikanerne ikke vil kalde en skærgårds-krydser for en cruiser, da den ikke egner sig til langturssejlads.
*) se note herom under artikel-klippet
Initiativtagernes antagne byggepris på 6000 kr anser han for alt for lavt sat - den kommer mindst til at koste 7.500 kr.
Båden bliver desuden alt for let bygget, og reglerne vedrørende køllængde og kølvægt er ubrugelige, fordi der ikke er nogen mulighed for at variere dem efter behov.
Disse ting havde Arnold Jensen allerede taget op ved fremlæggelsen af klassereglerne i januar-nummeret, men det får ikke Thierrry til at helme....
Og Thierrys frådende raseri kan ligesom slet ikke få nogen ende.
Arnold Jensen skal også lige have et hak for hans afstandstagen fra entypebåde - for de tre første danske NK-både er jo helt ens - bygget efter samme tegning...
*) Note: her bør det måske bemærkes, at H.G. Hasler med 30 m2 skærgårds-krydseren "Tre Sang" i 1946 vandt den store RORC-havkapsejlads i sin klasse - og herefter deltog år efter år med gode placeringer.
Dermed beviste skærgårds-krydseren sin glimrende anvendelighed til havkap-sejlads - såh, eet er teori - noget andet er praksis...
Men i samme nummer er der ros fra Wedell-Wedellsborg:
Den kendte danske konstruktør Ernst Wedell-Wedellsborg roser til gengæld reglerne for den nye nordiske krydserklasse og kalder den for "en virkelig god regel".
Men han tager afstand fra Arnold Jensens påstand om, at de fleste sejlere skulle finde et knæk i stævnen smukkere - med henvisning til Estlanders tegning - og han opfordrer ligefrem til at klassereglerne skulle forbyde et sådant.
Marts 1930 - balladen fortsætter med uformindsket styrke
Allan Thierry's kritik af Estlanders tegninger i sidste nummer af Sejlsport bliver nu imødegået af Arnold Jensen.
Arnold Jensen fastslår at Thierrys kritik rammer ved siden af reglerne for klassen, og at de kun drejer sig om tegningerne fra Estlanders hånd.
Thierry har feks. kritiseret det efter hans mening uskønne knæk på stævnen, vantspændingssystemet, kølvægten - og han finder også prisen for høj.
KDY lægger afstand
Lige under Arnold Jensens indlæg om den nye klasse lægger formanden kommandør Harttung på vegne af KDY afstand til Arnold Jensens artikel - og vil sikre sig, at den ikke bliver taget til indtægt for KDY's bestyrelses holdning.
Han fastslår at klassen ikke er anerkendt af KDY, og bebuder, at der allerede er stillet forslag om ændringer af klassens regler.
Det drejer sig om den fikserede kølvægt og -længde, samt det låste mål for målevand-linien. Der arbejdes på at indføre en større kølvægt end i den første regel.
Nej til krydserbetegnelsen
K. Hansenmeyer tager afstand fra betegnel-sen "krydser" i klassens navn, idet han kalder båden for en udpræget racer - og han forventer at den bliver våd og ikke søgående.
Han anmoder på det kraftigste om, at man fjerner ordet "krydser", hvis man vil anerkende klassen...
April 1930 - Johan Ankers tegning til NK S2 "Albertina"
Mens diverse fremtrædende danske sejlere stadig skælder ud på den nye klasse, går en række svenske sejlsportsfolk "all in" - der forekommer højst lidt forslag til andre navne.
Men GKSS har jo ikke godkendt klassen endnu - sikkert i loyalitet overfor KDY, der jo ikke umiddelbart vil anerkende klassen, men godt vil lade den deltage i kapsejladser i egne løb, så man kan se, hvad den duer til.
I Seglarbladet 25. april vises tegningerne til den anden svenske nordiske krydser frem.
Den er tegnet af den nærmest sagn-omspundne norske konstruktør Johan Anker, og den bliver straks bygget på Guldbrandsens værft i Göteborg, så den kan blive klar til kapsejladssæsonen 1930.
Ankers tegning viser et markant fyldigere forskib end både Estlanders og Bothéns første både - og så har den den faldende køl, som både Estlander og Bothén har droppet.
Båden er også væsentligt kortere - kun 9,80 meter mod Bothens 10,70 og Estlanders 10,65.
Ruffet er lavt - det ville ikke have været gået med de senere klasseregler.
Bemærk den helt afvigende placering af rorpinden under dæk - det vides ikke om det blev realiseret.
Båden kom senere til at vise store evner på kapsejladsbanerne under navnet "Ajsan".
I 1936 kom den på danske hænder som NK D6 "Ayescha".
Idag sejler den på Bodensee under navnet G6 "Hex"
Ud på vandet
De tre første danske både blev trillingbygget efter Estlanders tegning hos Frans Mello i Hamburg, og de kom allerede på vandet i sejlsæsonen 1930.
Bestillerne var Arnold Jensen, A.C.L. Nielse, og Erik Højgaard.
Ved Fælleskapsejladsen i Sundet viste det sig, at de nye nordiske krydsere placerede sig rigtigt godt i forhold til de andre klasser.
De var lidt hurtigere i sejltid end SSB-bådene og væsentligt hurtigere end både dragerne og mågerne, men kunne endnu ikke hamle op med Nordisk 22 m2 – sikkert fordi deres ejere kendte deres både bedre, for det rettede sig senere.
Allerede i den første sæson i 1930 viste de tre danske og de to svenske både deres udmærkede egenskaber både som kapsejlere og som turbåde, så nu kom der virkelig gang i bestillingerne.
Februar 1931 - NK S1 "Ellida" på forsiden
De svenske bådpresse er mindre tøvende end den danske.
Februarnummeret af "Seglarbladet" viser S1 "Ellida" i fin stil på forsiden - dertil er det ikke kommet i Danmark.
Der er nok for meget konflikt i sagen endnu, så man lister lidt mere stille på gangene.
Båden blev tegnet af Bertil Bothén, der vel sammen med Estlander må betragtes som klassens tekniske hovedkraft.
"Ellida" blev bygget hos Abrahamsson & son
_edited.jpg)
Juni 1931 - NK S3 "Annie" på forsiden
Her ses endnu et tegn på den bredere opbakning til den nye klasse i Sverige.
Forsiden af "Seglarbladet" 25. juni 1931 prydes af arkitekt Nernst Hanssons netop søsatte båd, som er tegnet af Bertil Bothén og bygget hos Abrahamsson & søn i Göteborg.
Men også det danske sejlerblad "Sejlsport" omtaler den nye båd, som det ses herunder:
Oktober 1931 - det svenske GKSS antager den nordiske krydser som ny udlodningsbåd
Trods den tøvende tilgang til klassen - også i Sverige - resulterer en afstem-ning blandt GKSS's medlemmer i, at årets udlodningsbåd skal være en nordisk krydser.
Bestyrelsen havde ellers anbefalet en Drage som udlodningsbåden, men et overbevisende flertal stemte på den nordiske krydser.
Det blev dermed båden S4 "Solglimt", der skulle bygges.
Den var konstrueret af Bertil Bothén og blev bygget på Långedrags Varv ved Göteborg.
Båden blev fremvist på bådemessen i Göteborg i 1932 og solgt på auktion samme år.
I protokollen fra GKSS's efterårsmøde stod:
Auktion på Nordiska kryssaren.
Därefter förrättades auktion på den nordiska kryssaren, som inropades av direktör Hj. Edwards för 5,510 kr. Då offerten på båten incl. segel går på 7,000 kr. får G. K. S. S. som iklätt sig en självrisk på högst 1,500 kr. alltså betala 1,490 kronor.
(Dansk Sejlerblad)
S4 "Solglimt" - GKSS's udlodningsbåd 1932.
Båden blev desværre hugget op i 2010
Nye toner
I Dansk Sejlerblads omtale af den svenske beslutning, som ses herover, refererer man til en artikel i bladet "G.H.T."
Artiklen omtaler Kullaviks-Regattaen, der foregik i hårdt vejr.
Her fik de to deltagende nordiske krydsere vist sig som "udmærkede hårdvejrsbåde", og "den omstridte klasse" spåedes derefter et "helt andet ry end før".
Den første svenske Nordiske Krydser - S1 "Ellida" - kom endda i mål før skærgårdskrydserne.
Dansk Sejlerblad erklærer samtidig - utvivlsomt med henvisning til de mange diskussioner i KDY - at:
"Al kritik mod disse bådes sødygtighed må man nok herefter regne med som overflødig"
Oktober 1931 - to nye danske NK'er bygges
Dansk Sejlerblad meddeler, at der snart vil komme to nye danske NK'er til.
Hvad der ikke er nævnt er, at bådene skal bygges hos Abramsson & son i Göteborg.
De får numrene NK D4 og D5 - og kommer ligesom de første 3 både til at præge kapsejladsbanerne især på Sundet i de mange efterfølgende år.
Her til højre ses den helt nye NK D4 "Queenie" - fotograferet i 1932. Båden sejler stadig - ejet af denne hjemmesides bestyrer, Stig Ekblom.
Knud Reimers tegning til de to nordiske krydsere NK D4 "Queenie" og NK D5 "Briand VII" - bygget som tvillingebyggeri i Göteborg.
Bemærk, at der ikke er noget knæk i stævnen, og der kommer i øvrigt ikke flere NK'ere til med det, hverken i Danmark eller Sverige - selvom et forbud aldrig blev indført i klassereglerne
December 1932 - klassen anerkendes af KDY og det svenske GKSS
Efter de adskillige års noget nær hundeslagsmål i begge foreninger meddeles det lakonisk og uden yderligere diskussion, at både KDY og GKSS nu anerkender NK-klassen.
Der er på dette tidspunkt 5 danske NK'er i vandet og 4 svenske.
November 1940 - En af de vigtige initiativtagere til NK-klassen, Arnold Jensen, er død
Arnold Jensen blev efter hans store arbejde for klassens oprettelse ejer af den nordiske krydser NK D3 "Joana", bygget i Hamburg som en af de allerførste 3 NK-både i Danmark.
Han sejlede båden i den første tid med stor energi og succes, men mistede åbenbart interessen for kapsejlads efter 2-3 år - og han solgte båden i 1940, altså kort før sin død.
.