SEVÆRDIGHEDER PÅ
HALLANDS VÄDERÖ
Hele øen er jo en stor seværdighed, men her kan du se og få en masse interessante og spændende oplysninger.
Under billederne her kan du se:
-
et glimrende "Besökskarta" over øen med seværdigheder indtegnet
-
og forklaring til stederne nedenunder
-
andre beskrivelser nederst, bla. dyreliv
-
allernederst kan du læse en fin turguide fra den svenske kirke gå til den her
Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
Hold musen henover billedet for at se tekst - klik for at se billedet alene
OBS:
Husk at det er strengt forbudt at anvende søtoilettet eller at smide toiletaffald ud i naturhavnene på Hallands Väderö. Brug de fine toilet- og affalds-faciliteter, som er til rådighed i nærheden af anløbspladserne.
Se de anviste toilet- og affaldssteder på kortet herover, ekstra markeret med T
Seværdighederne på kortet herover
-
Fyret. Øen havde slet ikke noget fyr, men under en storm i 1882 forliste ikke mindre end 5 skibe på øen - og så måtte man vel til det.
Fyret blev så opført 1884 med en flammehøjde på 21 meter over havet.
Fyret blev først elektrificeret i 1964 - før kørte det på petroleum.
Læs pdf om fyrets historie
- og læs her om fyrpladsens historie
- bla. om livet i fyrboligerne og Tjuvelthamn
-
Fyrvogterboligerne blev opført 1884.
Læs om livet i fyrboligerne
-
Gamle lodshavn: Fyrhavn til 1894, hvor Tjüvelthamn anlagdes. Læs om anløb af dem her
-
Sildegruber. Ved Möhamn og Ulagapet findes gamle gruber til fremstilling af sildeolie. Man tætnede grubens bund med ler og fyldte masser af sild i - og lod det rådne. Sildeolien steg så op til overfladen og kunne skummes af og bruges til lys og varme.
Processen stank så frygteligt, at man ikke måtte lave den i byerne - derfor var det godt at gøre det ude på øen. Sildegruberne på øen er tidsfæstet helt tilbage til 1100-tallet under det store sildeeventyr. Se foto her til højre >
-
Ved Bockakås (kås = primitiv havn) og mange andre steder på øen findes ruiner af små, halvt nedgravede midlertidige jagt- og fiskehytter - der er fundet over 50 af disse såkaldte grubehuse. De er blevet brugt gennem måske tusinder af år og helt op i 1800-tallet.
-
Ved Innäset (vestlige del af Kungshamn) var der stenbrud til 1910. Læs mere om det her
-
Hernedenfor lå udskibningsbroen Krossabryggan - med det lokale navn Atlantkajen - som man kan anløbe med en kølbåd
Se her om anløb af naturhavnen Kungshamn
- og Krossabryggan/Atlantkajen
-
Ude ved Vitesand findes et gammelt stenbrud med en ruin af smedjen. Her kunne man bla. bryde sten til trappesten. Læs mere om stenbruddet og smedien
(Pas på dine børn - her gror den giftige skarntyde - se den her)
-
Øst for Hagen findes gamle stenbyggede fårefælder til klipning og slagtning.
-
Kirkegården er fra middelalderen og rummer strandvaskere og måske også englændere fra skibe under englandskrigene i 1800-tallet.
-
Lotsstugan fra 1844, ophørt som lodsbolig i 1871, derefter bolig for stenhuggere.
Nu er her et dejligt museum for Hallands Väderö.
Læs mere om lodshuset her
-
Skogsvaktarehuset er fra 1860.
Læs mere om skovløberhuset her
- og læs mere om øens øvrige huse her
-
Øst for Oadammen - langs vejen op til fyret - ses en strandvold fra stenalderen som en del af den nord-syd-gående højderyg på midten af øen - med stenalderfund.
-
I den nordlige del af Tångakärret findes gamle asketræer, op til 4 m i omkreds.
-
Den ældste bjergeg i Sverige, Kongeegen (Kungseken)
Læs mere om træerne på øen
-
Nord for Killekärret ligger Killeliden med bøg og elm.
-
Den liggende lind ved Hannelund i Nörre Skog.
Tæt på ved stien ligger badekarslinden.
Læs mere om træerne på øen
-
I den østlige del af Nörre Skog (lige ud for Sandhamnsbryggan) findes øens største eg.
-
Røser - stenhøje fra bronzealderen findes flere steder - find nogen af dem ved R i kortet
Klik på billederne
for at se dem større
Sildegrube til at lave sildeolie i
- det stank forfærdeligt (se punkt 4 )
Historisk foto af Atlantkajen, da den var træbeklædt (se punkt 6-7 )
Ruinen af smedien (se punkt 8)
Lotsstugan er også sømærke for indsejlingen til Kappelhamn
(se punkt 11 )
Kongeegen (Kungseken)
(se punkt 15 )
De svenske gravhøje er af sten, når de er i klippeområder. Her en broncealderrøse ved Lilla Tånga i nordenden af øen
Den liggende lind (se punkt 17 )
Her ses den liggende lind i den storhedstid på et fotografi fra 1949
Mere fortælling om stederne på øen:
Her kan du hente en svensk pjece med
100 stednavne og deres fortællinger som pdf Download PDF - 27 mB
Klik her for at komme til en fin svensk side om øen, dens natur og dens historie
Og her er en anden god svensk side, hvor du kan finde mange interessante oplysninger
Se en lille film om Øens natur på YouTube
Og her kan du se en længere udsendelse
(50 minutter) om øen fra svensk TV 1989
Kort med 100 steder på øen - fra 1949
Her kan du downloade en pdf med et gammelt kort samt meget grundige forklaringer til 100 steder på øen (på svensk)
Herre Jesus, hör vår bön,
släck fyren på Väderön,
giv at skepp frå alla länder
stranda må på våra stränder
Fyrets forbandelser
Opførelsen af fyret på øen i 1884 var ikke lige populær inde på kysten - de hårdt tiltrængte indtægter fra strandingerne skrumpede jo svært.
Nu var der kun at håbe på, at fyrpasserne svigtede deres opgave...
Sælerne
En af øens største seværdigheder er sælerne.
Der findes rigtig mange af dem i sælreservatet på øens vestside.
Spættede sæler lever over 25 år og bliver op til 1.8 m lange - og kan veje op til 130 kg.
Der kommer nogen gange også gråsæler, der er meget større - og i historisk tid er der indimellem forekommet hvalrosser.
Sælerne kan ses hele vejen rundt om øen.
Ligger man i Sandhamn, så kommer sælerne derind og lægger sig på stenene, når speedbådene og badeturisterne er taget hjem om aftenen.
Ialt findes der omkring 4-500 sæler ved Hallands Väderö. Det er hovedsageligt spættede sæler - på svensk kaldes de "knubbsäl".
Udenfor Kappelhamn - på de mange flade skær - ligger der også masser af sæler - her på Glimmingebåden lige udenfor Kappelhamn med udsigt til fyret på Vinga Skär og Torekovs kirke
Det er helt lovligt at gå langs vandet på klipperne ovre på vestkysten ved sælreservatet nord for Möhamn
- og man skal ikke tro, at det er fordi de bliver bange, hvis de går i vandet, når man er kommet tæt på nogen, der ligger på klipperne langt inde mod bunden af bugten.
Et øjeblik efter kommer de nemlig svømmende ind og glor på os - vi er da godt nok nogle sjove dyr på de der lange stylter...
De tamme harer
Harerne på øen er en særlig art af store, brune svenske skovharer, der får lys grålig dragt om vinteren, på svensk hedder de "moharer".
De har åbenbart indstillet sig på, at mennesker ikke gør dem noget, selvom der bliver skudt en del harer hvert år.
Man kan komme så tæt på dem som to meter, når de sidder helt stille og kigger på een - og man går krumbøjet og langsomt frem mod dem - og så futter de pludselig afsted over klipperne.
Orange skovsnegle - og også hvide
Det er sjovt - svenske snegle hedder noget forskelligt, alt efter hvem og hvor de er, snäcka eller snigel. En strandsnegl hedder feks. en "Strandsnäcka", og den i skoven hedder en "Skogsnigel". Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt den har hus på eller ej.
Den orange skovsnegl er i modsætning til resten af Sverige meget udbredt på Hallands Väderö, men den kom mærkeligt nok først til øen så sent som i 1970.
Der findes også en stor stamme af albinosnegle
- disse er albinoudgaver af den sorte skovsnegl, som var den oprindelige skovsnegl på øen.
Øens interessante geologi
Jerngnejs
Hallands Väderö er en horst ligesom Kullen og Bornholm og er dannet af stribet gnejs - og gennemskåret flere steder af sprækker med vulkanske diabas- og amfibolitgange, som er meget frugtbare.
De nævnte steder ligger på den fennoskandiske randzone og har derfor samme geologi.
Øens højeste sted er 23 meter over havets overflade - det befinder sig nede i sydøstenden af øen på Kallskärslid - lige i nærheden af 7-tallet i det store kort ovenover.
I stenalderen var her kun 3 øer over havet - og her boede der stenalderfolk. Man kan se den såkaldte litorinavold 10-12 meter over havets overflade - så meget har landet hævet sig siden stenalderen. Idag hæver øen sig ca. ½ meter i løbet af 100 år.
Læs meget mere om geologien her
Dyr og planter ved kyst og hav
Hallands Väderö er vidt berømt for sit artsrige
plante- og dyreliv i og ved kystvandet.
Fuglelivet
Masser af fuglearter bygger reder og lever på øen og skærene omkring den.
Hent en svensk beskrivelse af fuglelivet gennem 90 år
Hent en lille billed-oversigt over nogle måger og
Tejst - på svensk: tobisgrissla
OBS: Naturreservat - næsten alt er forbudt på hele øen
For eksempel er det forbudt at plukke planter
og svampe - og at overnatte i telt på øen!
Læs mere her om forbud og begrænsninger
Øens historie - og en masse andre oplysninger - på svensk
Flere kort over øen:
-
Kort med indtegnede farleder ("sejlveje") Se også farleder. Klik her for at se kortet - eller gå til Farleder
-
Kort med henvisninger til tal, som ses her - fra bogen "Hallands Väderö" - klik her eller på kortet til højre >>
Stenbruddet ved Kungshamn (Innäset)
- og stenbruddet og smedjen ved Vitesand
Se herunder udsnit af artikel om stenbruddene på øen
Stenbruddet og ruinen af smedjen ved Vitesand
Til venstre:
Smedjens og stedbruddets position i den sydøstlige
del af Hallands Väderö (Vitesand)
Skarntyden
Ved det gamle stenbrud vokser den giftige skarntyde (på svensk: "Odört") som er op til 2½ meter høj
- og man skal ikke røre den og endnu mindre sutte på den.
Så pas på dine børn - men den lugter nu også rigtig ækelt af musetis...
Turguide:
En rundvisning på en vidunderlig ø i Kattegat
Jeg har oversat denne fine lille tur-guide fra den svenske kirke.
Den udgår fra Sandhamn og fører hele øen rundt
Så snart båden sætter afsted fra Torekov havn, opstår den særlige følelse af forvent-ning, spænding, men alligevel ro.
På vejen derud forstærkes følelsen og når øen bliver klarere, kan følelsen blive til forundring.
Hvad skal du opleve denne gang?
Alt efter årstiden bærer skoven sine forskellige farver - hvid, lysegrøn, mørkegrøn eller gråbrun.
Nu lyser øen lysegrønt og snart dukker der også røde gnejsklipper og hvide sand-strande op.
>>>
Efter en tyve minutters sejltur på en af turbådene ankommer vi til Sandhamn på Väderö.
Er det vinter eller sent efterår, er her ofte dødstille. Man kan nogle gange høre de spættede sæler gø ude fra skærene i bugten, men ellers er der stille.
Men kommer vi om sommeren, vil vi blive mødt af et veritabelt orkester af forskellige fuglearter.
Af skovfuglene synger nattergalen blandt de højeste.
Her ved molen er vandet krystalklart og salt. Et bad her og nu er fristende.
Fra Sandhamn med sine strande har du en betagende udsigt over Bjärelandet.
Her er en café med is, lækre sandwich og tærter og andre kioskvarer.
Der er også tørkloset-toiletter.
Hallands Väderö er et unikt ømiljø med meget høje biologiske og kulturhistoriske værdier. Det gør Väderön til et af landets fornemste naturreservater med værdi som en nationalpark.
Øen har en meget varieret natur. Nogle gange er øen blevet kaldt en Noahs Ark, fordi den rummer så mange naturtyper og arter på et så begrænset område på 3 km2.
Der er sandstrande og klipper. Der er frodige skove med gamle bøge og store ege, troldemoser, store enebærlunde og middelalderlige åbne overdrev.
Skoven har lang kontinuitet og øens fugle- og insektliv er meget rigt. Der er også mange usædvanlige laver og svampe.
På Väderön findes der også mange spor efter mennesker – fra stenalderen fem til i dag. Disse består hovedsageligt af forskellige rester fra tidlig sæsonbestemt beboelse til fiskeri og jagt og senere fra dyrehold, skovbrug og skibsfart.
Väderön er altså meget mere end de salte bade og isen i Sandhamn. Der er meget at opdage, hvis du bruger de afmærkede stisystemer, der fører rundt på hele øen.
Afsted fra Sandhamn
En af stierne fører til Fyrtårnet. Gåturen på knap to kilometer er i åbent terræn.
I skoven på højre side ligger Tångakärret. Her vokser mest el, men også gamle egetræer.
Et område har stynede lindetræer. I mange hundrede år er træer blevet tophuggede, hvilket får dem til at skyde nye skud. Efter et par år kan du høste grenene med bladene stadig på for at gemme det som vinterfoder til dyrene.
Den dag i dag høstes der stadig lindetræer på Väderön, mest for at føre traditionen videre, men også fordi træerne ofte kan blive ældre og give vigtige levesteder for biller og andre organismer, såsom lav.
I skoven til venstre for marken ses stadig nogle store bøge. De er rester af den stolte gamle skov Ravnahult.
Navnet er, som meget andet på Väderön, dansk inspireret og kan her oversættes til Ravneskoven.
I Nörre Skog finder du også Väderöns største træ, en imponerende eg i tilbagegang.
>>>
Efter at have passeret en lille såkaldt plantehave med stenmure, så hold udkig mod venstre for at se den storslåede liggende lind.
På turen ud til Fyret vil du med sikkerhed støde på nogle af de græssende dyr, der bliver fragtet ud med turbådene om foråret. Her er får, heste og ungkvæg.
Dyrene er vigtige gæster, der forhindrer jorden i at gro til. Græsningen garanterer levestederne for både blomster og dyr.
Fyrpladsen
Efter ti minutters gang i roligt tempo dukker fyrpladsen op. Her åbner landskabet sig og byder på en storslået udsigt over Kattegat. Mod syd er Kullaberg synligt og mod nord kan man i klart vejr se mange kilometer op langs Hallandskysten.
På fyrpladsen ligger de gamle fyrmester-boliger. Fyrpasserne boede her med deres familier.
I en periode var her fire familier med mange børn og en lodsbørnskole.
I dag, hvor fyret er automatiseret, er det muligt at leje lejlighederne til en uges skøn rekreation, men sørg for at bestille i god tid, for lejlighederne er meget populære.
Endnu et par hundrede meter mod vest rejser Bagganäsan sig fra havet og på bjerget står det 13 meter høje fyrtårn.
Fyret har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet og har med sit venlige blinkende lys vejledt søfarende forbi øen med alle dens forræderiske grunde.
Vest for fyret er der spor af det gamle tågesignalanlæg - en dampmaskine, der drev en tågesirene.
Ned langs vestkysten
Tilbage til stien og nu sydpå. Stien langs den vestlige side af øen kan være lidt besværlig.
Der er mange klipper og mange gangbroer, der skal passeres, inden man efter et par kilometer når Kappelhamn på den sydlige del af øen. For den tapre er det besværet værd.
Sælreservatet
Halvvejs til Kappelhamn passerer du et sælreservat. Her bor en koloni af spættede sæler. Ved midsommer fødes sælungerne. Hvis du har en kikkert med, har du gode chancer for at se mange sæler i området. I sommermånederne arrangerer Väderö-trafikken sælsafarier ud til området.
På vej til Kappelhamn kan du vælge at gå via Ulagapskärret, et helt unikt miljø med stor naturværdi.
I kæret med sit vandspejl vokser der elletræer med karakteristiske stammer, frodige bregner, iris (sværdliljer) og senere kattehale. Lyt til fuglene, måske hører du den sky pirol.
Pas på myg og krokodiller!
Ved Kappelhamn
I Kappelhamn-området åbner landskabet sig igen. Her finder du den gamle skovfogedgård.
Skovfogeden havde tilsyn med skoven og dyrene. Der var mange, som var interesserede i at sanke brænde på øen, og for at forhindre skovrydning var der en skovfoged.
>>>
Skovfogeden havde mulighed for på forskellige måder at signalere om hjælp fra landsbyen. Der var en signalkanon og en speciel signalmast til at hejse beskeder.
Skovfogedfamilien dyrkede kartofler, rug og roer på markerne og i åbningerne inde i skoven.
Lotssugan er også sømærke for indsejlingen til Kappelhamn
Lidt længere væk ligger et lille rødt hus med hvid gavlspids – det er den gamle lodshytte – i dag et flot natur- og kulturmuseum.
Benyt lejligheden til at gå indenfor et stykke tid og gå ikke glip af søjlerne med lugerne med de mange fine billeder.
Øvrige bygninger i Kappelhamn-området er private sommerhuse. Den grønne villa på kysten var tidligere en planteøkologisk forskningsstation.
Väderön har i mange år været ejet af Torekov Kirke.
Øen anses traditionelt for at være en middelalderlig kongegave til kapellet i Torekov. I middelalderens Danmark blev en lokal skytshelgen tilbedt i middelalderen - Sankt Thora i Torekov.
Den danske dronning Dagmar overlevede en vanskelig barsel i 1209, og som tak forærede hendes mand kong Valdemar Sejr samme år øen til kapellet. Derfor fejrer vi 800 års jubilæum her i 2009.
Tilbage gennem skoven
Vejen tilbage til Sandhamn og turbåden går nordpå og lige gennem den græsningsfri Söndre Skog.
Kort efter at du er kommet ind i skoven, kommer du forbi Kirkegården til højre. Det er sandsynligvis et middelalderligt gravsted for lig, der var skyllet i land - såkaldte strandvaskere. Her ligger ifølge traditionen også nogle engelske sømænd eller soldater, som blev dræbt i forbindelse med englændernes angreb på Danmark og København i begyndelsen af 1800-tallet.
Lidt længere fremme dukker Fårefælden op. Små indelukker og lange fangarme var nyttige, når man før i tiden samlede får for at adskille lammene eller måske for at beskytte dyrene mod en trussel.
Kongeegen
Umiddelbart efter Fårefælden dukker et prægtigt træ op til venstre. Det er landets største bjergeg.
Træet bærer det majestætiske navn Kongeegen (Kungseken) - det siges at være fordi kong Oskar II stod i jagtskjul her under harejagterne omkring 1900.
Skoven var betydeligt mere åben før i tiden.
Længere fremme kan du vælge at dreje af mod Hälledammen. Stien går rundt om dammen og slutter sig senere igen til hovedstien mod Sandhamn.
Tager du denne lille omvej, vil du se en smuk dam omgivet af gamle træer. I sensommeren tørrer dammen ud, men hen mod efteråret lyser dammen pragtfuldt rødt og gult af kattehale og fredløs.
>>>
Fortsæt rundt om dammen. Du passerer stien mod Kohallen, måske den fineste strand på øen, og stien til Killan (kilden), en meget smuk klippekyst
(bemærk lågen og fuglebeskyttelsen)
Tilbage på hovedstien kommer vi ind i en storslået bøgeskov, en søjlehal med et smukt grønt tag og et brunt bladtæppe. Om foråret er jorden dækket af oceaner af anemoner.
Ikke underligt at Tage Danielsson valgte at filme nogle scener i filmen Ronja Røverdatter her på øen.
Udover sine æstetiske værdier har bøgeskoven også meget høje naturværdier. Der lever masser af insekter i de gamle træer og laver og skovsvampe trives på stammerne.
Det er vigtigt at plante nye bøgetræer, der når at blive gamle, inden de nuværende når aldersgrænsen. Derfor tages der forskellige foranstaltninger for at sikre og fremskynde foryngelsen.
Vel ude af skoven åbner landskabet sig igen. Vi står nu på en høj, der blev dannet i Littorina-tiden for godt 6.000 år siden. Havniveauet var dengang mange meter højere end i dag.
Det er bølgerne, der har formet skrænten ned til nutidens kystlinje. Der er masser af spor efter stenalderbopladser fra dengang.
På den anden side af diget ligger Oadammen, hvor der var ferskvand. Selv stenalderfolk syntes sikkert, at det her var smukt. De nød sikkert at bade og slappe af ligesom vi gør.
Besøg Väderön! Medbring badetøj, solcreme, gode sko, myggemiddel og ispenge!
Pas på øen!
Väderön har høje naturværdier og værdifulde kulturelle levn, men den største gave er nok privilegiet i frit at kunne opholde sig på og opleve denne vidunderlige ø. Denne værdi skal også plejes. Vi skal passe på vores ø og respektere de regler, der gælder.
Respekter dyrebeskyttelsesområderne, lad være med at tænde bål, saml affald op og hold altid din hund i snor.
Hvis vi hjælpes ad med dette, kan vi nok også i fremtiden blive ved med komme til Väderön på vores forskellige måder og forundres.
Naturreservatet har en række regler, som er opsat på informationstavler.
Velkommen!
* HALLANDS VÄDERÖ *
Svenska kyrkan, Torekovs församling
.
.
