Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
Et billede af min båd CAN III fra tidligt i 1930'erne.
Dengang foregik stort set alle sejlture og havnemanøvrer udelukkende for sejl.
Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det nu?
Eet af fiffene til at få fart i båden i ganske svag vind.
Her er genuaen staget ud med en bådshage på foran for tværs.
Det er uhyre effektivt
Skammeligt, at disse larmende og forurenende tingester breder sig så voldsomt i disse år.
Bevidstheden om CO2-problemet burde da føre til en helt anden udvikling?
Et fartøj som det på billedet bruger op til 50 gange så meget fossilt brændstof pr. km som en moderne fossil-familiebil.
De rigtigt store powerboats bruger 80 til 100 gange så meget som familiebilen.
Ufatteligt at man accepterer dette svineri med fossile brændstoffer - og så kun for fornøjelsens skyld...?!
OM DET KUN AT SEJLE FOR SEJL
Man får så mange gaver ved kun at sejle for sejl - og ved helt at måtte belave sig på naturens luner. Der er vist ingen grænser for de glæder og udfordringer det giver.
Dette at færdes helt lydløst og i pagt med naturen - og tænk - helt uden at forurene atmosfæren med CO2!
Det udvikler en særlig sanselighed og mentalitet, som jeg finder særdeles eftertragtelsesværdig, og som jeg aldrig bliver færdig med at udforske i alle dets nuancer.
Man udvikler en helt anden avanceret teknologi, som vel på nudansk kan udtrykkes som "SIMPLE SAILING"
HAVNEMANØVRER FOR SEJL
- HVORDAN GØR MAN?
For at kunne færdes udelukkende for sejl må man jo øve sig.
Det kræver at begynde med begyndelsen - altså feks. at kunne komme ind og ud af havnen for sejl alene.
Læs mere her om havneanløb for sejl - og havnemanøvrer for sejl:
GANSKE SVAG VIND - HOLD FART I SEJLBÅDEN
Når man nu bestræber sig for at sejle motorfrit, kommer man selvfølgelig ud for at vinden kun er ganske svag - og her lader mange sig friste til at starte motoren - hvis man altså har sådan een.
Men så snyder man sig for oplevelsen af at kunne aftvinge den svage vind fart til båden - og opbygger aldrig erfaring i at sejle under alle omstændigheder.
Erfaring, som også er yderst brugbar til kapsejlads.
SEJL OG IKKE-SEJL - OG MOTORBESÆTTELSE
Det at sejle for sejl rummer kun den uhyre sjældne fare, at masten knækker, mens motorkørsel rummer faren for motorstop, hvilket forekommer langt oftere - ind imellem under de allerværste omstændigheder.
Motoren har det med psykologisk at udvikle sig til at blive en uundværlig og dominerende faktor i sejlbåden, hvilket kan medføre forkerte beslutninger og farlige situationer.
MOTORGALSKAB:
DEN TILTAGENDE SPEEDBÅDS-PLAGE
Den øgende velstand i samfundet medfører nogle højst uhensigtsmæssige udviklinger.
En af dem er det stærkt stigende antal powerboats - først og fremmest langt mest i Norge og derefter Sverige, men i tiltagende grad også her i Danmark.
Ubegribeligt, når vi ved, at en speedbåd med 200 HK motorkraft bruger væsentligt mere brændstof end et fuldlastet lastvognstog - i disse CO2-tider, og så bare for fornøjelsens skyld...?!
Der er nu også andre kedelige konsekvenser, som du kan se mere om længere nede eller ved at klikke her - men også bud på løsninger:
Om sejl-sejling, egentlig....
Egentlig er det mærkeligt, at jeg går sådan op i at sejle uden motor.
Jeg har rodet utroligt meget med teknik og ikke mindst motorer, intet skræmmer mig fra den kant - jeg kan skille næsten hvadsomhelst af den slags ad, reparere det og samle det igen.
Min barndom ved Sundet har i høj grad været tilbragt med min morfars fiskerbåd og min onkels fine gamle motorbåd (med Ford T-motor i) - og senere i min fars hurtigbåd.
Jeg var ikke i tvivl om at de gamle både var de dejligste at være i.
Min fars kabinebåd med påhængsmotor larmede og lugtede og gik ubehageligt i søen. Vi plagede ham evindeligt om at anskaffe en sejlbåd, eller i det mindste en deplacementbåd.
Så kom han en dag hjem med en sejljolle - og så var min skæbne beseglet - og besejlet.
Så når jeg bruger så mange kræfter på det med motor i sejlbåde, er det ikke fordi jeg har noget imod selve motoren i dem.
Problemet er, at motoren i den grad har fået overtaget i sejlbåden.
Jeg hygger mig ind imellem med nogle ret nybagte motorbådsejere lige overfor på broen. De fortæller undrende, at de har snakket en del med sejlbådsfolk, der kalder sig sejlere med stort S, og som fremhæver deres egen måde at sejle på i forhold til "den dersens motorbåd", som de selv har fået sig - men de ser dem nu alligevel kun sejle for motor, når de møder dem derude. "Hvad skal de så egentlig med masten og sejlene...?" spørger de.
Godt set af nogle nybegyndere, ikke?
Det er et valg om man vil have en motorbåd eller en sejlbåd. Jeg forstår meget vel charmen ved at have motorbåd. Dels det rent udseendesmæssige, hvor jeg finder mange gamle motorbåde fantastisk elegante og formskønne, og dels fordi jeg sagtens forstår charmen ved at sejle så frigjort som man kan - direkte mod målet, eller feks. ind og ud af Ribe Kammersluse, når det passer een.
Og når det så foregår i adstadigt tempo og med lav støj, og med et rimeligt brændstofforbrug ( i disse CO2-tider).
Når jeg møder en fin gammel motorbåd, er jeg lige ved at vinke armen af led, mens mine mundvige er svære at få drejet opad, når et brølende udyr af en muskelbåd fræser lige foran mig og er ved at vælte mig ud af båden med sit bovvand.
Så jeg er altså ikke fanatiker (kun få fanatikere indrømmer, at de er det), men jeg dyrker den ædle sejlsport for sejl i dens mest rendyrkede form - som en helt selvstændig sportsgren: sejl-sejlingen.
Det giver nogle helt andre udfordringer, ligesom at løbe off-piste langrendsski i stedet for slalom. Man kan ikke, hvad man vil, for man må forlade sig på naturens præmisser - og ens egen kunnen og udholdenhed.
Man skal ikke tænke på at komme i havn - og indrette sit havnevalg derudfra - for at hente brændstof, ligesom man i ski-langrend ikke behøver at bekymre sig om, hvordan man kommer hen til skiliften - eller hvor lang kø der mon er foran den.
Frihed og uafhængighed af teknisk hjælpeudstyr, det er hvad rigtig langrend og sejl-sejling går ud på.
At løbe linen helt ud ad den vej kunne godt opfattes som fanatisk, men det er ikke hele sandheden. Der er noget udforskning i det - noget nysgerrigt.
Jeg er særdeles historisk interesseret, og jeg opfatter det nærmest som en form for videns-, kunnens- eller mentalitets-arkæologi at afprøve metoder og muligheder som ren sejl-sejler.
Sådan har man transporteret sig i hundredevis af år, og det har gjort noget ved bevidstheden om een selv og ens forhold til naturen - både at man gjorde sådan, og at der kom motor-teknologi til.
Jeg indlever mig i begge felter og kan dermed udforske mig selv i de forskellige roller.
I min beretning om Færø-turen på min hjemmeside (se den her) fortæller jeg, at de unge færinger overhovedet ikke interesserer sig for hvad vej strømmen går, når de skal ud og fiske - uanset det sagtens kan dreje sig om 6 knob imod eller med – eller med frygtelige strømrejste bølger til følge.
De svarer kun naturbetingelserne med højere stævne, større skibe og endnu mere enorme mængder af hestekræfter.
Der er sket et knowhow-tab fra generation til generation. Det skal nærmest genskabes gennem ny erfaring, hvis man i dag vil forstå og opleve, hvordan man engang roede og sejlede rundt ved Færøerne i overensstemmelse med naturbetingelserne.
Også i vores hjemlige farvande er det så berigende at udforske naturens betingelser for sejladsen, at udvikle sine egne evner til at se, sanse og forudsige naturens forandringer - og indrette sin sejlplanlægning derefter.
Når vi sejler, har vi fri - vi skal eller bør ikke skulle ikke nå noget
Var det rent og skært for at transportere os, at vi har en båd, så var der dog langt mere effektive måder at komme afsted på.
Tag toget eller bussen, hvis du bare vil transporteres - der kan du gøre det hurtigt, automatiseret og uengageret.
I din fritid har du lov til at nyde, fordybe dig og dvæle - og opleve.
Så gør det dog!
Læs noget mere skriveri om dette:
Og lidt mere generelt:
Essay: Oh, dette at sejle for sejl
Jeg har for år tilbage skrevet et essay om det at sejle for sejl på naturens præmisser Gå til mit essay her
Speedbådsplagen:
Skærgårds-idyl - javist...
Man kan da kun nyde al denne idyl - så smuk, fortættet, så kraftfuld og så ældgammel.
En sand fryd for øjet - men kig så nærmere efter!
Ved øen i midten - lige nu så fredeligt - ligger nogle af skærgårdens freds-forstyrrere - speedbådene.
Der ses ofte nogle helt faste rutiner på en dejlig sommerdag.
-
Jeg har observeret, at sådanne bådejere som regel aldrig ligger der for natten
-
At de ofte ankommer tidligt på formiddagen for at "besætte" et skær til solbadning.
-
Liggestole og tæpper læsses op på klippen sammen med tasker med drikkevarer og sololie.
-
Ved middagstid fræser farmand ind til hovedlandet - måske for at hente pizza?
-
Han kommer tilbage til familien, der jo ligger i liggestolene på skæret (og holder det besat)
-
Når aftensmadtiden nærmer sig, pakker man alt habenguttet sammen og fræser afsted igen
-
Og næste formiddag er de der igen - og dagen efter!
Der er altså 3 myldretider i skærgården, når de hårdtarbejdende holder sommerferie:
Morgen, middag og aften.
Her flænses idyllen af motorlarm, skvalpsø og benzinos
Når velstanden stiger, har CO2-katastrofen og olieselskaberne fremgang -
men ikke fantasien!
Find dog på noget bedre!
Der er tilsyneladende et vist macho-element i den voldsomme udbredelse af powerboats.
Som om der er noget macho i at dalre hen og købe en omgang dyrt materiel og så bare at sætte sig i det og rykke i nogle håndtag.
Windsurfing burde give meget mere macho-signalværdi.
Det kræver jo både muskel-styrke, klogskab og mod at suse ud med sådan een.
Video: Fart = fornøjelse?
Nu når vi snakker om macho - se så lige denne video.
Et sejt selskab med seje solbriller og lækre bikini-damer passerer tæt forbi en anden speedbåd og de oplever nu selv følgerne af det, som vi andre er udsat for i een uendelighed ved sejlads tæt på land.
Det er jo tydeligt, at de slet ikke selv forstår, hvad de gør mod andre - og dermed hvad der venter dem fra den anden speedbåd.
Med en hastighedsgrænse på 6 knob 1 sømil fra land ville noget sådant næppe ske!
Speedbåds-skam!
Skærgårdsfarvandene er lige som vores smalle fjorde de skønneste sejladsfarvande, fulde af udfordringer og altid trygge at færdes i. Naturen er så smuk, og der er kun kort til land - som godt nok kan føles meget hård, hvis man navigerer fejl....
Bølger er der ikke så mange af, men masser af både. Desværre er der i de senere år også kommet alt for mange powerboats - de larmer allesammen, men de største er de værste, hvad dønninger angår, men de færreste.
På en ellers stille godtvejrsdag svirrer det i een uendelighed med ca 20 fods åbne speed-både med meget kraftige påhængsmotorer - de såkaldte skærgårdsjeeps.
Det giver masser af støj og uro i vandet. Det kan da kun undre, at ingen griber ind overfor det helt unødvendige vanvid.
Hvorfor har folk så travlt i deres ferier og fritid?
Der må også være udbrudt en eller anden kappestrid eller statusjagt med hensyn til motorstørrelsen?
Bådene er såmænd ikke blevet meget større, men hvor påhængsmotoren for 10 år siden til min forargelse var på 90 HK, er det nu nærmest dominerende at de er på 180-250 HK.
Og dette bare for at transportere en almindelig lille familie ud til et skær eller en ø et par sømil fra fastlandet..!..?
Skulle det betyde noget hvis det tog en time samlet at komme ud til øen fremfor en halv, inklusive pakningen af båden?
Til gengæld betyder fartvanviddet en enorm forurening og belastning af atmosfæren.
En sådan mindre speedbåd i fuld fart bruger væsentligt mere brændstof end et stort fuldlastet lastvognstog - og det er jo kun for sjov...!
Det er jo ren galimatias - hvad skal det til for?
Og det bliver kun værre:
I Norge har jeg i 2023 udbredt set motorstørrelser på feks. 2x250-400 HK!
FAKTA:
En speedbåd med 220 HK kører i fuld fart ca. 1 km pr liter diesel - det er lige så meget som et dieseltog med 140 passagerer, og 3-4 gange mere end en fuldlastet lastvogn.
En stor, fler-etagers powerboat går mindre end 1/3 km på literen i marchfart - mere end 10 gange så meget som lastvognen...
Hvorfor sætter ingen en stopper for denne helt unødige CO2-forurening?
Svenskerne var de første til at udbrede begrebet FLY-SKAM i forbindelse med det overdrevne rejseri med jetfly som et luksusfænomen for de mange velbjergede svenskere.
Men ingen interesserer sig tilsyneladende for den tiltagende SPEEDBÅDS-SKAM!
Speedbåds-vanvid
Da jeg sad og læste i logbogen i december samme år, blev jeg på en helt anden måde end om sommeren optændt af vrede over at blive udsat for de trængsler, som så mange speedbåde udsætter andre for.
Læs her de tanker, der opstod over disse forhold:
I sommers sad jeg og nød det dejlige vejr i cockpittet på båden – liggende for anker i ”Millionærbugten”, den fremragende naturhavn mellem Rørvig og Skansehage, helt oppe hvor Isefjorden åbner sig ud til Kattegat.
Gang på gang blev en påhængsmotor startet op med et brøl, hvorefter en speedbåd kørte ørkesløst rundt i bugten i en halv times tid – eller flintrede rundt med en af de her runde bolde med en skrigende unge på.
Nogen trak vandski efter sig, men fælles for alle var at de af én eller anden grund helst skulle køre så tæt på ankerliggerne som muligt; de er åbenbart spændende at svinge rundt om – og er tydeligvis ikke nogen, man skal tage hensyn til.
Og dette uden at skele til politivedtægten, der udtrykkeligt forbyder hastigheder over 5 knob nærmere end 300 meter fra land.
Jeg skrev i sommerens logbog:
”Når en sjælden gang den irriterende støj hører op, vender idyllen tilbage. Man kan igen høre ternernes knirken eller strandskadernes piben – nyde den tyste syden fra de unges sejljolle der glider forbi, eller windsurferen lidt længere ude. Vandet bliver roligt igen.
Tro nu ikke, at de larmende bøller bare er unge brushoveder. Netop nu kørte en motorbåd tæt forbi – ført af (antageligt) faderen til en 13-14 års pige, der usikkert stod på vandski efter båden – og nu én gang til på den anden side af mig. Det lyser ud af bådførernes blik, at de sgu har mindst lissåmeget ret til at være her som mig – og min tydelige uvilje overfor dem provokerer dem tydeligvis til at fortsætte deres nærgåenhed.
Forskellen på os er jo at jeg gerne vil nyde idyllen – deres adfærd kan kun ødelægge den.”
Her er et billede fra en anden lejlighed end omtalte, men det er altså fra "Millionærbugten".
Bemærk at man kan sejle helt op til stranden - dog kun eet bestemt sted på Skansehage - også med en kølbåd, så man kan hoppe tørskoet i land.
Vandet den pågældende dag var dejligt varmt, vejret var skønt.
Men tænk - når idioter i speedbåde farer rundt omkring ankerliggerne, så tør man ikke gå i vandet.
Det er da så sørgeligt, ikke?
Jeg skrev i sommerens logbog:
”Frygter for at gå i vandet, når vandski-trækkende speedbåde passerer på kun 20 meters afstand.
Ser de et enkelt eller et par hoveder i vandet, hvis de er mere optaget af at se bagud – om vandskiløberen står endnu?
Jeg har set billeder af mennesker, ramt af propelleren fra speedbåde.
Jeg vil ikke have endt eller invalideret mit eget eller mine børns liv som følge af mødet med en en stor propel, drevet af en 100 hestekræfters motor.”
Rørvig-bugten - eller millionærbugten som den hedder i sejler-kredse. Ankerliggerne ligger som regel ca. 200 meter fra stranden - altså indenfor grænsen, hvor speedbåde ikke må sejler mere end 5 knob.
Nu sidder jeg her i halvmørket i december – har lige tømt båden for de sidste ting, der ikke skal være der for vinteren. Deriblandt logbogen for årets sejladser, som jeg elsker at læse i om vinteren.
Og støder altså på sådanne nedfældede tanker som ovenfor anført.
Stop dog ræset ved kysterne
Om sommeren er de ovenfor beskrevne forhold dagligdag, så jeg bliver egentlig ikke så oprørt, som jeg bliver nu ved at læse om dem.
Hvor er det dog noget svineri! Hvor er lovgivningen, der kan regulere dette idioti? Hvor er de myndigheder, der kan og vil gribe ind?
Havet er frit – og altså også frit for idioters hærgen. Anarkiet er diktatorens arbejdsmark.
På vandet er store skibe og powerboats de selvudnævnte magthavere, ligesom fartbøllerne i landtrafikken ville være det, hvis de værste kræfter fik den totale magt i Folketinget:
Fri hastighed i et frit land.
Trods mine sympatier for de antiautoritære ideer i anarkismen må jeg altså – igen – kræve begrænsninger i friheden, indførelse af lovgivning og kontrollerende foranstaltninger.
Jeg begriber ikke, hvorfor sommerhusejerne langs kysten finder sig i al den støj og i ødelæggelsen af badelivet. Når jeg sejler på Fjorden, kan jeg indimellem høre en enkelt speedbåd på hele dens vej fra Frederikssund til Roskilde.
Der er vist ingen lovgivningsmæssig regulering af deres støjniveau, ligesom der reelt ikke er nogen politimyndighed, der kontrollerer at de holder sig nede på de 8 knob og visse steder endda kun 5 knob på de adskillige stræk, hvor søkort og politivedtægt ellers pålægger dem det.
Hvis ingen begrænsninger – slippes den indre svinehund fuldstændig løs.
Man er nødt til at gøre noget ved det - noget der også kan forstås af idioter:
En lovgivning, der fastslår max 6 knobs fart (11 km i timen) nærmere end 1 sømil (1,8 km) fra land vil i den grad sætte en begrænsning for støj- og risikobelastningen – såvel i fjordene som ved de øvrige kyster. Ingen både sætter bovvand (kølvand) ved den hastighed.
Gang på gang ser jeg speedbåde - i fuld fart og ganske tæt - passere folk i småjoller, kajakker og kanoer.
Speedbådsfolket ser sig ikke engang tilbage, om deres brådsøer får nogen til at kæntre - de aner ikke hvilke skader deres kølvand kan skabe. Og de er tydeligvis heller ikke klar over, at de lovgivnings-mæssigt er erstatningspligtige overfor de skader, de derved forvolder.
Speedbåds-kørsel kan umuligt være et spørgsmål om at udøve sand naturglæde - kun fartglæde.
En stor del af fornøjelsen for speedbådsejerne er tydeligvis - udover beruselse ved at mærke farten - at vise sig frem for folk på stranden eller ved havnen.
Denne fornøjelse er farlig og belastende for alle andre. Det må stoppes!
Det vil den helt automatisk blive , hvis man overalt skal sejle mindst 1 sømil væk fra havnen og kysten, før man må rive i gashåndtaget.
Ingen bader normalt 1 sømil fra land, ingen kajakroere behøver at være derude - og ingen både ligger for anker.
De seriøse vandsportsfolk, vandskiløbere og drageflyvere kan da – og vil garanteret gerne - bare køre den ene sømil ud, før de åbner for benzinsluserne – det tager nøjagtig 10 minutter at sejle én sømil med 6 knobs fart.
I de smallere dele af fjordene vil der således ikke blive mulighed for at sætte fart på - og her skal der naturligvis heller ikke være den slags, det er jo ødelæggende for rørskovene og de dér ynglende og fouragerende fugle.
Og det er støjende og forstyrrende for de omkringværende mennesker, der jo netop gerne vil nyde freden ved vandet i den tid, hvor speedbådene også gerne vil fræse rundt og fornøje sig.
Det kaldes faktisk rekreative områder.
Her vil de mange gerne slappe af og rekreere sig – men bliver forhindret i det af nogle få fredsforstyrrere.
En Jyllingesejler skrev for efterhånden mange år siden et hjertesuk om den tiltagende speedbåds-plage.
Kattinge Vig i Roskilde Fjord er et af de områder, der ville blive berørt af en max hastighed på 6 knob indenfor 1 sømil fra kysten.
Den sydligere del af Fjorden er Ramsar-Område med max. fart 8 knob - hvilken meget få overholder - men i dette lille idylliske og skovkransede farvand kan speedbåde fræse uhæmmet rundt.
Og det gør de - også med vandski og baderinge - og rejser dermed bølger, der aldrig ville kunne opstå under noget vejrfænomen.
Derved overskylles rørskovene med fuglerederne - endda også rederne på den lille flade Ringø midt i vigen.
Kajakker og kanoer bringes i kæntringsfare - rent vanvid!
Vigen er meget opsøgt af ankerliggere, der gerne vil nyde idyllen.
Det tager speedbådsfolket heller ikke hensyn til - visse af dem kører ligefrem slalom ud og ind mellem bådene.
Politivedtægtens påbud om max. 5 knobs fart indtil 300 m fra land er tydeligvis meget svær at forstå.
Her citerede han en motorbådsejer for disse kloge ord, som jeg kun kan stå helhjertet bag:
"En speedbåd er et fartøj, der er til glæde for de få - men til plage for de fleste"
Tænk, hvad det ville gøre for livet i den svenske skærgård, hvis der blev gennemført en 1-sømil hastighedsgrænse på 6 knob i Sverige - for ikke at sige i de danske fjorde!
Altså, et ganske enkelt krav løser det meste:
Max 6 knobs fart indenfor 1 sømil fra alt land!
Speedbåds-vanvid - eksempler
Hvis du vil muntre dig med mere læsning om fart-idioter til søs, kan du kigge herunder - der er nok at tage af, selv om der har været mange flere. Det er hamber læsning!
En del af eksemplerne viser de ubehagelige følger af kombinationer af fart og alkohol.
Desværre er der utroligt mange links til artikler om sagen, der er blevet fjernet eller flyttet af diverse medier, så antallet af beretninger er reduceret til ca. en trediedel.
De overlevende artikler har jeg kopieret over i pdffer for at bevare dem.
Håber, at læsningen kan understrege problematikken:
Ak ja - mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. End ikke et hastighedsskilt kan bringe vanvidsræseren til fornuft...
Vejle: Kajakroere påsejlet af speedbåd. se den i Vejle Amts Folkeblad
Greve: Førerløs speedbåd ind mellem badende. se den i Ekstrabladet
Svendborg:
Mand druknet efter påsejling af speedbåd.
Men du kan ikke længere se den i Kristeligt Dagblad Hent den som pdf
Genner Bugt: Dræbt ved kollision med bundgarnspæl. se den i Ekstrabladet
Hundige:
Påsejlede høfde i fuld fart om natten - 4 dræbte. se den i BT
Var de påvirket af Alkohol? se artikel i Berlingske
Rungsted: Uopmærksom vandskitrækker påsejler robåd.
Den kan ikke mere ses i Lokalavisen Hent den som pdf
Københavns Havn: Vandscooter - vanvidskører dræbte to kvinder. se den i TV2/Lorry
Esbjerg: Fuld speedbådsfører drøner ind i kutter i Esbjerg Havn. se den i TVS
Politivedtægten:
Til almindelig oplysning bringer jeg her politivedtægtens oplysninger om bla. speedbåds-sejlads ved kysterne. Ordlyden er ret generelt gældende ved alle danske kyster.
Jeg opfatter reglen som stærkt mangelfuld og værdig til kraftig revision - og skal endnu engang påpege, at jeg oplever politiets indsats i denne sag som stærkt utilstrækkelig
Reglement for sejlads med motorbåde, vandscootere og jetski, sejlads med bræt mv. ud for kysten i Midt- og Vestsjællands politikreds
Reglementet er udstedt med ikrafttræden den 1. juli 2012.
Med hjemmel i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed mv. har politidirektøren fastsat, at sejlads med motorbåde inden for en afstand af 300 m fra kysten må kun ske, når fartøjet er på vej til eller fra landingsplads og fartøjerne må maksimalt fremføres med en hastighed på 5 knob.
Sejladsen skal altid foregå vinkelret på kysten.
Det forudsættes endvidere, at badende ikke udsættes for fare eller forulempes.
På velkomstsiden kan du finde en oversigt over samtlige undersider på hele denne hjemmeside
*