Min båd CAN III er en Nordisk Krydser fra 1931.
Jeg har ejet denne båd siden 1988, men har også med bådene før gennemført mange skønne lange sejlture uden motor og moderne hjælpemidler - og har dermed gjort erfaringer med simple-sailing gennem en del mere end 50 år.
STRØM OMBORD
.
På trods af min hang til Simple Sailing har jeg jo alligevel strøm ombord.
Jeg bruger fortrinsvis petroleumslampe og stearinlys til grundoplysningen i kahytten, men anvender også elektrisk lys til læsning, under madlavning - og så naturligvis til lanternen.
Vore dages LED-lys har jo revolutioneret vores forhold til belysning ombord - men moderne mobiltelefoner og tablets har til gengæld frembragt et helt nyt behov for strøm og dermed for opladning undervejs.
Så må man jo enten gå i havn ind imellem for lade akkumulatoren op - eller man kan anskaffe sig en eller flere solceller til at klare det - og derved bevare den dyrebare frihed.
I alle mine små lamper har jeg udskiftet pærerne til LED, og i starten havde jeg gjort det samme med lanternen - satte en såkaldt majskolbepære i.
Det virkede fint - dog kunne man konstatere lidt vekslende lysstyrke ved forskellige anskuelsesvinkler ( jeg afprøvede dette ved at gå rundt på broerne, mens båden lå i havn med tændt lanterne )
Men da selve lanternen gik i stykker, udskiftede jeg den med en flercellet lanterne. Den virker storartet.
Se mere om min løsning herunder
Da jeg i 2022 planlagde at sejle på langtur til Norge næste år, anså jeg det som et problem at skulle forlade mig på at lade akkumulatoren op i havne.
Der kunne jo - med min hang til naturhavne - gå lang tid imellem besøgene ved ladestikkene.
Jeg købte derfor en billig solcelle og et laderelæ hos Biltema - og det har virket fantastisk.
Se mere om min løsning herunder
LED-Lanternen
Jeg havde jo først sat en LED-pære i min gamle lanterne - som nævnt ovenfor - og sejlede med den i årevis.
Det sparer skønt på strømmen.
Men da lanternens glas gik i stykker, var tiden inde til at få den skiftet - og den var egentlig også både klodset og tung i sin fastgørelse til masten.
Jeg lavede derfor selv en konstruktion til at fastgøre den nye, lille og lette LED-lan-terne på den ganske tynde mastetop, som jo er af træ.
Den består af et aluminiumsrør til at skyde ned over mastetoppen.
Oppe i toppen af røret har jeg limet og skruet en træprop fast - og fra lanternens midte går en skrue ned gennem bundpla-den og træproppen - det hele er spændt sammen med en møtrik.
Røret er forhindret i at dreje sig eller flyve af ved hjælp af almindelige træskruer ind i mastetoppen.
Den vandrette bundplade rager agterud med en "kasketskygge" ned mod cockpittet, så man ikke bliver berøvet sit nattesyn ved at kigge op på windexen - ellers kigger man jo lige op i det hvide agterlys.
Foran tjener bundpladen som fæste for windexen, hvis fond sidder foran lanternen - midt imellem det røde og grønne øje - og uden at skygge for nogen af dem.
Ledningen til lanternen kommer op fra midten af mastetoppen og er ført gennem træproppen op i lanternen - uudsat for vind og vejr.
Det skal lige bemærkes her - hvilket jeg med noget besvær opdagede - at det er vigtigt at forbinde plus og minus korrekt til denne LED-lanterne - ellers lyser den ikke!
Systemet virker helt perfekt - og har da her i skrivende stund gjort det i 3 år - så det kan klart anbefales
Bemærk den stærkt afkortede bærestang til windexen.
Det er vigtigt for at lanternen kan oplyse vindpilen og de to røde sigtefaner, så windexen kan bruges ved natsejlads
Bare lige til sammenligning mellem nyt og gammelt
Solcellen
Som nævnt ovenfor anskaffede jeg mig en solcelle hos Biltema med 50W ydeevne.
Med laderelæ og kraftig ledning beløb det hele sig såmænd kun til et godt stykke under 1000 kr.
Det var fuldstændig overraskende for mig, hvor godt solcellen kunne levere det nødvendige.
På min 3½ måned lange Norgestur i 2023 medførte det, at jeg overhovedet ikke anvendte havnenes ladestik - og i Sverige og Norge har de den frækhed at tage op til 50 DKr. pr. nat bare for at sætte stikket i.
( jeg kan måske bruge for max 5 kr! )
Så solcellen tjente sig hjem allerede de første to måneder - og derefter er det jo kun overskud.
Nok til den nye strømsluger
I planlægningen af sejlturen til Vestnorge forudså jeg problemet, at der meget ofte er meget lidt vind dybt inde i de norske fjorde mellem bjergene.
Fjordene er ofte 150-500 meter dybe ude på midten, så de er umulige at ankre i.
Derfor indkøbte jeg en elektrisk påhængs-motor - en lille, svag og dejlig let een, som kun lige er beregnet til at komme hen på lavere vand med og få smidt et anker.
Den yder 27 kg pres - (med 600W, hvilket svarer til 0,8 HK), og den kan få båden op på 2,5-2,8 knob.
Hertil indkøbte jeg et ekstra fritidsbatteri på 80A, som kan levere strøm til godt en times sejlads med 2½ knob - dvs. 2½ sømil - så der er jo ingen væsentlig transport i den.
Når man sejler med en så yndig og slank båd som CAN III har man jo ikke lyst til at sætte store faste stativer op til at montere solcellen på, så jeg lægger (og surrer) den bare på agterdækket eller fordækket, mens jeg ligger stille - enten i havn eller for svaj.
I fredeligt vejr har jeg nu også lagt den op på dækket under sejlads.
Jeg brugte kun elmotoren
4 gange på hele Norges-turen - og kun til korte distancer - men jeg har da afprøvet den herhjemme for at se, hvad systemet kan.
Solcellen på 50W kan med lethed lade akkumulatoren op igen på en dags tid
- efter at påhængsmotoren har brugt 75% af batteri- kapaciteten (60 Ampere).
En beregning ved brug af strømskemaet ( W=A x V ) giver en timeproduktion på 4 ampere
( 50W divideret med 12 V )
- og en sommerdag giver jo let 16 solskinstimer - så dermed bliver dagsproduktionen på ca. 64 ampere - nok til at dække de 60 ampere, som elpåhængs-motoren har taget.
Denne underside er endnu kun under udvikling
- der vil komme mere til
*