Min båd NK D4 "CAN III" er bygget i Göteborg i 1931.
Den har haft en lang karriere på kapsejladsbanerne - men det var længst forbi, da jeg købte den i 1988.
GAMLE FOTOS AF CAN III
Her kan du fornøje dig med nogle skønne gamle fotos fra dengang både var af træ osv.
De fleste af de viste billeder stammer fra Christian Nielsens gamle fotoalbum, som jeg i sin tid lånte af hans datter Alice.
Se mere om Christian Nielsen her
Andre stammer fra de tre nævnte gamle gutter, der sejlede med Christian Nielsen i 50'erne og starten af 60'erne.
Næsten alle billederne er fra 50'erne.
Desværre blev min gamle hjemmeside slettet af udbyderen, så en del af billederne er lidt dårlige sikkerhedskopier derfra - derfor er opløsningen ikke lige god på dem alle.
Se mere om min båd NK D4 CAN III fra 1931
NK D4 fotograferet engang i 30'erne i en ukendt havn.
Billedet er taget, inden mastetoppen blev afstivet med en strutsaling - så maste-krumningen blev dengang kontrolleret med en såkaldt fokkebardun.
Denne gik ned gennem dækket helt ude i stævnspidsen og ført over et hjul bagud med et hal ført ud til cockpittet.
Hjulet sidder ude på stævntræet endnu.
Dette fortæller, at billedet sikkert er taget tidligt i 30'erne, og altså mens båden hed "Queenie" og var ejet af dens første ejer, Palle Glud, der var med til at skabe klassen i sin tid.
Billedet er en affotografering af en stor fotostat - 40x50 cm - som hænger hjemme på min væg.
Jeg købte det for 50 kr i Tårbæk, da jeg anløb havnen engang i 1990'erne.
Fra en lille fiskerbåd anråbte en mand mig og fortalte mig at han var barn (eller var det barnebarn?) af den navnkundige Aksel Olsen ("Pæseren"), der havde ejet min båds søsterbåd, "Brian 7".
Den rare mand havde fundet billedet af NK D4 hos en marskandiser, havde straks købt det - og ventede så bare på at jeg kom, så jeg kunne få muligheden for at overtage det.
Sådan er verden så rig...
Billedet her af Can III er taget engang i 50'erne og stammer fra Christian Nielsens egen fotosamling
Her ses den omtalte strutsaling tydeligt.
Næsebeskytteren af sejldug skulle forhindre at den store og tunge spiler af dynevår blev flænget, når den ind imellem faldt ned og underliget (dens underkant) kom til at hænge ned under den sylespidse stævn
Can III i friskt vejr med rebet storsejl og fok - i Svanemøllebugten foran Hellerup engang i 50'erne.
Dengang rebede man storsejlet ved at rulle bommen og derved trække det nedad.
Rebeaggregatet sidder stadig på CAN IIIs bom, men det er taget ud af brug.
I dag bruger man jo hurtigreb, der både er nemmere og som bedre sikrer en god facon på sejlet.
Det kunne knibe med rullerebet, der gjorde sejlet for hult. For at undgå det, kunne man rulle noget med ind - feks. noget søtøj eller nogle gamle svømmeveste, så posen i sejlet forsvandt.
Foto af Can III i bogen Hvide Sejl fra 1964.
Eyvin Schiöttz skriver om båden, at den under forskellige ejere har deltaget flittigt i kapsejladser og og i tidens løb har indsejlet en mængde præmier.
billedet er hentet fra Dansk Sejlerblad nr. 38,1932, dengang båden hed "Queenie" og var ejet af Palle Glud
Udsigt hen over fordækket på CAN III
Bemærk presenningen på fordækket, så man ikke gled under arbejdet med forsejlene.
Dækket var af blanklakeret oregon-pine - og nærmest livsfarligt glat, når det var vådt.
Og vådt, det er en Nordisk Krydsers fordæk så godt som altid. Den går ikke over bølgerne, men gennem dem....
Can III i midten - uden fordækslærred.
Dengang stod ruftaget i blank mahogny - nu er det glasfiberbelagt og malet hvidt.
Og dækket, der dengang stod i blank oregonpine, står nu i teak.
Ak ja, meget praktisk, men godt nok ikke lige så flot.....
Can III runder et mærke - det var dengang der var dommerskibe til !
CAN III i max-fart
Læg mærke til den dybe bovbølge, der rækker helt fra snude til halespids - det viser at båden ligger på sin absolut maximale vandliniefart.
Kun ved at plane eller ved at surfe ned ad en stor bølge ville båden kunne opnå en højere hastighed
De gamle gaster fra 50'erne har fortalt mig, at spileren på CAN III var syet af dynevår og kæmpestor.
Den blev frygteligt tung, hvis den blev våd - så hang den helt ned i vandet foran båden.
På de følgende billeder ser vi Can III, der vender sig og drejer sig i dansen - for spiler:
Jeg har skrevet en artikel til DFÆLs blad "Klassisk Træbåd" om mit liv med CAN III gennem 32 år
