Min båd, CAN III, som jeg har sejlet siden 1988 og fået så mange skønne oplevelser med.
Båden er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor.
Jeg har sejlet hele mit liv - mest i træbåde - og har gjort mange erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre.
ERHVERVS-SKIPPERES
UANSVARLIGE ADFÆRD
Har man pløjet diverse farvande med sin køl gennem mange år - og har man fulgt med i pressen - ikke mindst bådpressen - har man nærmest uundgåeligt konstateret utallige eksempler på helt uansvarlig adfærd fra diverse erhvervs-skippere.
Det har jeg selv - og det har mange andre lystsejlere desværre også.
Så kan det være utroligt provokerende at møde repræ-sentanter for erhvervs-skibsfarten, når de fremkommer med deres selvfede og selvberettigende udtalelser
- og når man så oven i købet ved, at deres skråsikre optræden overhovedet ikke har bund i hverken regler eller moral.
Manglende udkig og vagtsomhed i større fartøjer har medført kollisioner i stærkt trafikerede farvande
- endda påsejlinger af havnemoler i fuld fart....
Nogle af de skræmmende eksempler er, at der efter hurtigbådenes fremkomst (altså katamaranfærgerne)
- har været en hel del eksempler på påsejlinger med stor fart - eller nær-påsejlinger - af andre fartøjer i tåge.
En af de sædvanlige mikrofonholder-artikler i Sejl og Motor - vist nok i 2001 - gav mig anledning til at skrive det nedenstående giftsydende læserbrev:
Her kan du gå til en række fortællinger på mine hjemmesider - der alle handler om erhvervs-skibsføreres uansvarlige adfærd:
Hvis du skulle have fået lyst til at læse de gældende internationale søvejsregler, kan du gøre det ved at klikke her
Vær særlig opmærksom på Afsnit III – Forholdsregler for skibe under nedsat sigtbarhed:
Regel 19
Forholdsregler for skibe under nedsat sigtbarhed
(a) Denne regel gælder for skibe, der ikke er i sigte af hinanden, når de sejler i eller nær et område med nedsat sigtbarhed.
(b) Ethvert skib skal gå med sikker fart afpasset efter de under nedsat sigtbarhed foreliggende omstændigheder og forhold. Et maskindrevet skib skal have maskinen klar til øjeblikkelig manøvre.
(c) Ethvert skib skal ved iagttagelsen af reglerne i afsnit I i dette kapitel tage behørigt hensyn til de under nedsat sigtbarhed foreliggende omstændigheder og forhold.
Til Sejl og Motor
Vedrørende artiklen i februar-nummeret med den pensionerede kaptajn XX
Det er desværre typisk i debatter at fordreje tingene, så de passer i nogens kram.
Søvejsreglerne bliver vredet lystigt, nye paragraffer bliver opfundet og taget for givet
- mens der bliver set bort fra andre, når en gammel færgekaptajn udtaler sig om forholdet mellem lystsejlerne og erhvervstrafikken.
For det første må jeg belære den engang eksaminerede skibsfører :
Søvejsreglerne siger klart, at et skib uanset størrelse skal følge de gængse søvejsregler, og dermed de gængse vigeregler.
Kun i trafikregulerede zoner, hvoraf der kun findes få, samt i snævre render, har store skibe særlige fortrinsrettigheder.
En katamaranfærge har ingensomhelst, da den ikke engang kan påstå at være hæmmet af stor dybgang.
Dette skal slås fast med syvtommer-spir, og det er fuldt bakket op i samtlige afsagte domme efter søulykker eller anmeldelser for overtrædelser af søvejsreglerne.
Altså kan der fra den pensionerede færge-kaptajn højst være tale om at opfordre til at vise hensyn til erhvervstrafikken - men ikke som han gør - at henvise til en påstået lovhjemmel i søvejsreglerne.
Selv om disse henstiller til at vise hensyn overfor erhvervstrafikken, slår de fast at dette ikke skal foranledige samme til i givet fald at fravige deres vigepligter.
Det er godt at vise hensyn, og det
er vi heldigvis også mange der gør.
Men for det andet:
Når samme person også i den grad bakker op om de store skibes og katamaran-færgernes ofte fuldstændig uansvarlige adfærd i tåge eller i stærkt trafikeret farvand, så viser han klart, at han står på den forkerte side - at han tager erhvervstrafikkens metoder helt for givet.
Har vi ikke i den senere tid været ude for adskillige ulykker, der viser at erhvervs-trafikkens skibsførere rigeligt ofte kun ser efter fartplaner og bekvemmelighed, når de navigerer - eller lader være....?
Det kan tjene som advarsel for os lystsejlere at vide, at katamaraner og andre færger sejler for fuld fart i tyk tåge - tak for den - men intet kan forsvare denne uansvarlige adfærd fra skibsførernes side.
Det må i vort velfærdssamfund være på tide også her at skride ind overfor de privilegier, som visse erhverv af historiske årsager har tiltaget sig.
Vi har råd til en masse, og kan vel dermed moralsk set ikke acceptere at folk slås ihjel af blinde og ustyrlige kæmper i fuld fart, eller at større eller mindre naturkatastrofer indtræffer, når skibsførere ser mere på skibsrederens overskud end på sund fornuft og almenvellets interesser.
Jeg skal ikke opfordre lystsejlere til at udfordre erhvervstrafikken og kræve deres ret ifølge søvejsreglerne, når de sejler ude mellem de mere eller mindre ustyrlige skrumler og fartuhyrer.
Det ville være uansvarligt overfor de arme lystsejlere.
Men jeg vil opfordre alle lystsejlere og vore organisationer til at lægge pres på lovgiverne for at få skærpet reglerne for færdsel på søen, så for eksempel hastigheden til søs ligesom på landjorden kræves afpasset efter forholdene - ikke efter fartplanerne.
Og at indskærpe erhvervstrafikken dens øvrige pligter ifølge søvejsreglerne - for eksempel omkring behørigt udkig - evt. gennem en mere effektiv kontrol.
Og skal vi endelig diskutere begreberne lyst og erhverv:
Er det så mere lyst at futte rundt i sin lille sejlbåd end at futte frem og tilbage med en færgefuld forlystelsessyge spritsmuglere mellem Helsingør og Hälsingborg - eller med en færgefuld turister på udflugt til Ærø?
For ikke at tale om nogle privatpersoner, der for at spare 27 minutter hellere vil tage katamaran-færgen til Malmö end den gammeldawse og langt mindre natur- og menneskeskadelige "langsomfærge".
Måske skulle skibsførerne på disse fartøjer selv tage og være lidt flexible og skelne mellem “livsnødvendige” og mere fornøjel-sesbetonede erhverv, når de snakker om hensyn.
Vi kan vel i det mindste være enige om forskellen på en ambulancefører og en karrusselfører - eller hvad ?
Med kippen af splitflaget, Stig Ekblom, erkendt fornøjelsessejler
Mere gruopvækkende uansvarlighed:
DEN VESTLIGE STORSKIBSFARTS FØRSTERET
For en længere årrække siden fløj jeg helt i flint over en anden tidligere skibsførers udtalelser - her stødte jeg nemlig ind i endnu et eksempel på skibsfartens helt uansvarlige adfærd.
Manden, jeg snakkede med, var faktisk selv træskibsejer - og altså på en måde i skæbne-fællesskab med dem, vi talte om
- nemlig de mange fattige kinesiske fiskere, der drev rundt i det kinesiske hav i deres primitive træskibe med deres garn ude.
Ofte var der 20-40 mand ombord for helt manuelt at håndtere det tunge fiskegrej – og de var ude flere dage og nætter ad gangen.
Skibsføreren havde styret store Maersk-containerskibe – og han fortalte, at han masser af gange havde oplevet, at fiskerne om natten kun markerede deres position med brændende fakler lavet af sammen-rullede aviser, når skibe nærmede sig.
Han fnøs lidt over dem og udtalte, at han ærligt talt ikke anede, hvor mange af disse kinesiske fiskerskibe, man havde knust under diverse ture, når man sejlede i fuld fart gennem natten.
Det var bare at lukke øjnene og ørerne og køre på... for hvad skulle man gøre?
Maersk-skibet kunne jo dårligt manøvrere i fuld fart og dermed undgå de kinesiske træskibe derude i natten, og man skulle jo frem, så varerne kunne komme hjem til vores verden, hvor der var brug for dem.
Der var jo store værdier i spil…
Til hans store overraskelse blev jeg aldeles rasende og udnævnte ham til at være en repræsentant for den vestlige selvfedme, hvor vi definerer, hvad der er vigtigt for hvem i verden - og sjovt nok udpeger os selv som de vigtigste.
Jeg rasede over, at han dermed mente, at det var vigtigere at vi fik vores luksusvarer rettidigt frem end at disse fattige mennesker skaffede sig et udkomme på havet - især når vi tog i betragtning, at de i modsætning til os var der for overhovedet at få mad på bordet.
At vores luksusbehov skulle koste en masse fattige forsørgere livet - at en masse kvinder skulle blive enker, og at faderløse børn måtte sulte, fordi vores varer skulle frem, koste hvad det ville.
Jeg spurgte ham om det mon ikke ville have været mere moralsk rigtigt at sætte farten dramatisk ned og føre ekstra skærpet udkig, når man nu vidste, at man sejlede gennem tæt befærdede farvande fulde af fiskerskibe, der ikke kunne komme af vejen?
Han tabte nærmest kæben af forundring
- noget sådant var tydeligvis aldrig blevet hældt ud over ham før
- han havde jo kun færdedes i den selvfede vestlige forestillingsverden om vores første-ret til alt på jorden
- og ikke mindst færdedes i det søfartsmiljø, der jo egentlig også bare opfatter vores lystfartøjer som irriterende og forstyrrende elementer i forhold til deres egen så utroligt vigtige erhvervssejlads
- så vigtig, at man også her i vores farvande feks. kører for fuld fart i tæt tåge af hensyn til fartplanerne og redernes så nødvendige overskud.
Vores samtale ebbede hurtigt ud, og vi har vist ikke fået snakket så meget sammen siden - ikke om de ting ihvertfald…
Men konkluderende må man vel sige, at de fattige kinesiske fiskere og vi lystsejlere er
- om ikke i samme båd - så i samme situa-tion, når de store erhvervsskibe kommer brasende i deres åh, så vigtige ærinde…
Et mere nutidigt foto af kinesiske fiskefartøjer i havn.
De findes i tusindvis i det kinesiske hav.
Har du kommentarer, tilføjelser eller spørgsmål til mine skriverier, er du så velkommen til at bruge min kommentarside HER
Påsejlingen af det 136 år gamle lodsskib "Elbe No. 5" i 2019
Det er nu ikke altid kun de store erhvervskibes skyld.
Her blev begge parter pålagt skyld for hændelsen - og med god grund.
Containerskibet "Astrosprinter" blev anklaget for at holde på uden at over-holde sin vigepligt - og for at undlade at afgive opmærksomhedssignaler.
Skipperen på "Elbe no. 5" blev anklaget for at have reageret for sent - og forkert! Den store rorpind blev nemlig drejet den forkerte vej, da man skulle undvige skibet, så man ligefrem drejede ind foran det...! Se det på video HER
Ingen af de 43 ombordværende på lodsskibet kom alvorligt til skade, men skibet led svær overlast og sank under bugseringen mod havn på Elbens bred.
Læs om ulykken på MinBaad.dk HER
Den omfattende undersøgelsesrapport på tysk kan hentes som pdf HER
Siden her er en tilføjelse til min store hjemmeside, som efterhånden er blevet helt fyldt med oplysninger og fortællinger
.
