top of page
can III 2010.jpg

Min egen båd, NK D4 CAN III fra 1931.

Jeg har ejet båden siden 1988, altså i skrivende stund 32 år

Se mere om båden her

Læs artiklen: Mine 32 år

med NK D4 CAN III

NORDISK KRYDSER
- KLASSEN OG BÅDENE

Jeg har skrevet og fortalt en masse om min egen båd NK D4 "CAN III" - som du kan klikke ind på i menuen til venstre. 
Men der er jo mange andre nordiske krydsere, og de fortjener en masse opmærksomhed - så det skal denne samling undersider søge at råde bod på. 

 

Ingen havde ventet at denne nye klassebåd ville blive så levedygtig som klasse, da diskussionerne om den prægede billedet i sejlerklasse i slutningen af 1920'erne. 

De første nordiske krydsere kom ud at sejle i 1930, og derfra tog det fart i Danmark og Sverige. 

Ialt ca 120 både blev bygget - og en pæn del er "levende" endnu og sejler i Danmark, Tyskland og Sverige - samt nogle enkelte i Finland. 

Jeg har lavet en række undersider, som du kan klikke dig ind på her - eller finde dem i menuen til venstre.

(Der kommer meget mere senere, men klik på et af de ovenstående emner, hvis du vil vide mere)

1952 7323006-dkdengang hp_edited.jpg

Fra de nordiske krydseres storhedstid, 1950'erne

 

Kapsejladsbillede, antagelig fra Krydserstævnet 1952

ved Tårbæk, hvor 15 NK'ere deltog.

Fra venstre ses: ​NK D4 CAN III, NK D9 Øtta,

NK D36 Drot, NK D17 Katja, NK D?? og NK D7 Pilk

På velkomstsiden kan du finde en oversigt over samtlige undersider på hele denne hjemmeside

Gå til den her

Klasseregler

Bestemmelser for Nordisk Krydser klassen


Fra Ove Juhls hjemmeside: https://www.nk.oju.dk/nkbest.html

Her er klassebestemmelserne for Nordiske krydsere. Det er en afskrift af et sæt bestemmelser der er skrevet ca. 1945, der er hverken dato eller underskrift på dem.

Reglen kan ikke ændres i nogen henseende uden tilslutning fra G.K.S.S. og K.D.Y. Desuden skal samtlige ejere af 5½ m Nordisk krydserklassen, som har deltaget i officielle kapsejladser, spørges og mindst 2/3 af disse inden for hvert land skal have givet samtykke til en eventuel ændring.
Kun Skandinavien og Østersølandene må antage klassen.

Målereglen er:   L+VS = 5,5m.
                           2,5

L = den målte længde i meter.  S = sejlarealet i kvadratmeter.

VS = kvadratroden af sejlarealet.

Målt længde er summen af tre mål. L = MVL + GDF  + n1/3 GDA

MVL =  målevandlinien, er fartøjets længde målt i en højde af 0,09 meter over vandlinien (KVL). MVL må ikke overskride 7,60 meter.
Hvis overskridelse uforsætlig indtræffer, multipliceres overskuddet med 3 og lægges til
MVL.
Hvis
MVL måler mindre end 7,30 meter, skrives det uforandret 7,30

GDF = forreste girddifferrence måles i tværsektionen ved MVL.s forreste endepunkt og er omfanget fra overkant dæk til overkant dæk minus 2 gange den lodrette sidehøjde i samme sektion.

GDA = agterste girddifferens, måles på samme måde ved MVL.s agterste endepunkt

Minimumsstørrelsen i formlen for GDF  er 25% og for GDA  110% af de respektive sektioners dobbelte sidehøjde.

Total længde: Total længde, LOA, må ikke overskride 1,42 gange MVL.

Bredde: Bredden måles i en tværsektion i en afstand af 55% af MVL fra dennes forreste endepunkt og skal, hvor sektionen er bredest være mindst 2,08 meter og, hvor sektionen skærer KVL-planet, mindst 1,92 meter.

Hulheder i klædningen: Hulheder er ikke tilladt i klædning mellem KVL og dækkets springlinie.

Dybgående: Maximum 1,48 meter.

Fribord: Middeltallet af fartøjets højde fra KVL til overkant dæk, målt på 55% af MVL forfra samt ved MVLs forreste og agterste endepunkter må ikke være mindre end 0,62 meter.

Desuden må fribordet ved MVLs forreste endepunkt ikke være mindre end 0,70 meter.
Hvis middelværdien af de tre fribordsmål overstiger 0,62 m, anbringes mærkerne med overkanten i den højde, der svarer til 0,62 m.

Middelfribord med iagttagelse af bestemmelsen om spring og ovenfor angivne forreste minimalfribord. Ved måling af gird og sidehøjde til girddifferrence betragtes i så tilfælde mærkernes overkant som overkant dæk.

Spring: Dækkets springlinie, P, skal være en jævn , fortløbende konkav kurve med mindst 1% pilhøjde af LOA.

Dæksbugt: 1 : 30 af bredden.

Indfaldende sider: Indfaldet, I, må på hver side ikke overstige 2% af største bredde.

Køl: Bygget køl er obligatorisk. Forbud mod frit ror. Køllængden, K, skal i et plan parallelt med KVL og beliggende 0,75 meter under dette være mindst 41% af MVL.
Jernkølen skal veje mindst 1500  højst 1700 kg. Desuden må 100 kg. bly placeres som indenbords ballast mellem
KVLs endepunkter og forsegles der.

For at holde båden flydende på sine mærker må bly anvendes i lommer eller forsegles indvendig som nævnt, når blot den totale vægt af køl og ballast ej overstiger 1800 kg.
Med jernkølens vægt menes dennes nettovægt med tomme lommer og uden bolte.
Bådejeren er pligtig til at forsyne måleren med attest, der angiver kølens nettovægt.

Rig: Mast, bom og spilerbom skal være lige og massive, men kan være byggede og af frit tværsnit. Materiale europæisk fyr eller gran samt oregonpine.
Mastehøjden fra dæk til overkant skivgat for storsejlsfald målt langs agterkant højst 12,00 meter. Fortrekantens højde målt langs forkant af mast højst 8,00 meter. Vant må ikke anbringes længere inde på dæk end bjælkevægerens inderkant.

Sejl: Sejlarealet måles efter de internationale bestemmelser i R reglen af 1921.
Storsejlets forlig måles fra 0,80 meter over dæk. Dets begrænsning skal angives ved påmalede 2 cm. brede sorte bånd, udover hvis underkant sejlet ikke må strækkes.

Som sejlets øverste punkt regnes flynderens (spredholtets) overkant. Sejlpindenes antal i storsejlet højst 4. De mellemste sejlpinde højst 1,20 meter, øverste og nederste højst 0,90 meter.

Bredde af flynderen til storsejlet højst 0,12 meter.
Sejlet skal være syet i et af de lande, der har sluttet sig til reglen. Storsejlet skal være af "Swallow Wing" nr. 620 eller dug af tilsvarende kvalitet. Hvis der til en båd hører flere storsejl, skal disse have samme størrelse.
Bådejeren er pligtig til at forsyne måleren med attest fra sejlmageren for hvert nyt sejl med angivelse af dugens kvalitet.
Højest tilladte antal for- og slørsejl:

          2 krydsfokke, 1 genuafok, og 1 spiler.
Krydsfokkens størrelse må ikke overstige 12 m2.
Spileren måles på følgende måde: En i spileren indskrevet trekant får følgende maksimalmål:

Basis = 2,8 X fortrekantens basis, de to sider = 8,4 meter.

Disse sejl kan syes af dug efter frit valg.

Udrustning og indretning: Båden skal have ruf af mindst 2,00 meters længde.
Afstanden fra klædningens yderkant til rufkarmene må på halv ruflængde ikke være mere end 0,32 meter.

Rufkarmens højde må ikke være under 0,20 meter på 2/3 af ruflængden.

Ruffets højde målt i middelplanet fra dørk til ruftagets underkant skal på 2/3 af ruflængden være mindst 1,40 meter. Disse tre mål skal tages fra ruffets agterkant.

Mindst følgende aptering og udrustning forlanges:
I kahytten 2 køjepladser af 1,90m længde og en middelbredde af 0,55m. Til underkant spant.
Skab med tilsammen mindst 0,2 kubikmeters rumindhold.
På hver side under skandækket en hylde ca. 0,15 m. bred og af køjens længde.
1 anker af mindst 14 kg. vægt.
30 meter 18mm. (2 en 1/4" tomme) ankertrosse eller samme længde galvaniseret kæde af 4 mm. jern. 2 fortøjningstrosser på mindst 10 m. længde og 16 mm. (2") tykkelse. 2  redningsveste. 1 pumpe og 1 pøs.

Wiredimensioner:
Undervant    Mindst 7 mm diam.
Mellemvant       -     6   -      -
Topvant             -     5   -      -
Fokkestag         -     7   -      -
Agterbardun      -     3   -      -
Bagstag             -     5    -     -

Scantlings:  Forstævn af eg     80 x 80 mm.
  Hæktræ af eg eller mahogni
  Ved spejlet    45 x 70 mm.
  Ved roret, tværsnitsareal  54 cm².
  Kølplanke af eg    80 mm.

Udelukkende bøjede spant:
  Spantdistance     200 mm.
  Bøjede ask eller eg, h x b på ½ bådl. midtskibs 25 x 32 mm.
                              Uden for ½ bådl 25 x 30 mm.
  2 galv. stålspant ved mast   35 x35 x 4 mm.
  Stålspant. Kan erstattes med 2 bøjede spant 45 x 35 mm.

Jernspant med to bøjede spant imellem:
  Spantdistance mellem jernspant 600 mm.
  Jernspant på ½ bådlængde  30 x 30 mm.
  Bøjede spant for og agter om ½ bådlængde 20 x 25 mm.
  2 galv. stålspant ved mast   35 x 35 x 4 mm.

Anmærkning: kortere spantafstand kan anvendes, når blot det sammenlagte tværsnitsareal af spant pr. længdemeter bibeholdes.

   Klædning af fyr    20 mm.
   Klædning af mahogni  18 mm.
   Bjælker: afstand    250 mm.
   Gennemgående bjælker af fyr   36 x 27 mm.
   4 stk. svære bjælker    55 x 40 mm.
   Bjælker kortere end ½ størrelse dækbredde 33 x 25 mm.
   Halvbjælker    33 x 25 mm.
   Kahytsbjælker    30 x 25 mm.

På alle bjælker tillades en formindskelse af højden i enderne på 20%.

  Bjælkevægere, fyr   90 x 30 - 70 x 30 mm.
  Dæk     20 mm.
  Dæk klædt med lærred  18 mm.
  Ruftag     16 mm.
  4 stk. hængeknæ på hver side.


Tværskibsmål på mast:    120 mm.
Denne dimension skal findes på 1/3 af hele mastehøjden over dæk.
Den må reduceres med 5% ved dæk og 15% på 2/3 af mastehøjden over dæk.
Reduktionen skal ske i en jævn kurve opad og nedad.

Målemærker: Flydemærkerne skal være ligebenede retvinklede trekanter med to lige store sider mindst 60 mm lange og anbringes på begge sider af klædningen med den retvinklede spids på KVL på  55% af MVL regnet forfra.
KVL og MVL-mærker skal være rektangler på mindst 12 x 100 mm. Og anbringes ved KVL og MVL-planens to endepunkter, således at mærkernes yderkanter stemmer overens med de angivne planers længde.
Den i bestemmelserne angivne køllængede 75cm. under
KVL markeres på en lignende måde.
Mærkestift med hvælvet hoved anbringes ved skandækket for at vise, hvor målingen af girdmålet er sket.

Kontrol og måling: Kontrol og måling skal foretages af anerkendt måler for den sejlklub, som har antaget reglen.

Målerens hverv omfatter:
a. Bygningskontrol.
b. Kontrol af mærkernes placering og skrogmåling.
c. Kontrol af aptering og udrustning.
d. Kontrol af at fartøjet i saltvand fuldt udrustet til kapsejlads, men uden besætning må  ikke ligger dybere end på sine flyde og
KVL-mærker. Sejl og løst inventar må under målingen kun anbringes indenfor KVL-mærkerne.
e. Måling af sejlarealet med kontrol af de sorte bånds placering.
f. Afkrævning af vægtattest for jernkøl samt vægtkontrol af ud og indvendig blyballast, hvilken sidste plomberes, og hvis beliggenhed angives i målebrevet.

Er fartøjet i overensstemmelse med reglens forskrifter, så udstedes målebrev med angivelse af dets mål samt bemærkning om, at scantlings, aptering og udrustning er i orden.
En gang foretaget skrogmåling gælder for bestandig, såfremt skrogets form ikke med hensigt forandres.
Dog skal måleren hvert 3die år kontrolmåle sejlarealet og kontrollere, at fartøjet flyder på sine mærker, ved hvilken lejlighed angivelse af vægten på blyballasten eventuelt rettes, hvis dette viser sig nødvendigt.
Målebrevet gives da påtegning herom.


Mærket i sejlet er NK hvorunder for Danmarks vedkommende et D efterfulgt af bådens nummer.

Opdateret 05 01 99

 

.

 

 

 

 

 

                                            .

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                         .

  • Facebook Clean
  • Twitter Clean
  • White Google+ Icon
  • LinkedIn Clean
bottom of page