Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange omfat-tende reparationer - og selvfølgelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.
VINTERTILDÆKNING AF TRÆBÅDEN
Dette kan egentlig bruges til alle både, men særligt træbåden er udsat for både fugtskader og udtørring.
Står man på helt bar bund som nyetableret træbåds-ejer kan det være svært at overskue, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan overdække sin båd for vinteren.
Man kan selvfølgelig købe sig et stort telt eller få båden ind i en uopvarmet lade. Eller man kan selv lave en vinteroverdækning.
Det sidste er der mange bud på - jeg viser bare min metode, så kan man vælge den eller andre.
Noget af det vigtigste er, at der skal være luft omkring båden, så der ikke skabes en lummer fugtighed inden i båden - alt for tætsiddende presenninger ses alt for tit - og også de billige, klare presenninger, der skaber overdækningen om til en bageovn i den tidlige forårssol.
Min overdækning har foreløbig fungeret glimrende i 33 år, så den har vist da vist sin anvendelighed.
Nederst her på siden har jeg givet en anvisning om tildækning af undervandsskroget om foråret for at undgå at den tørre forårsvind sammen med den lavtgående sol udtørrer klædningen forneden. Gå direkte til den her
Desuden beskriver jeg, hvordan jeg vander båden op indvendigt inden søsætningen, så båden er så tæt som mulig i forvejen, inden den kommer i vandet.
Læs også om afstøtning af hæk og stævn her - så
båden ikke får hængehæk af vinteropbevaringen
Vinteroverdækning af træbåden
Det er så dejligt, når båden ligger trygt for vejret - såvel i sne som regn og storm.
CAN III har klaret sig gennem orkaner og storme uden så meget som at rykke presenningen - og i øvrigt købte jeg mine presenninger som kasserede for 34 år siden - den ene holder endnu.
Når preseningerne sidder fast og sikkert uden at blafre, bliver de ikke slidt - og kan holde i årtier. Det hele drejer sig om at gøre det rigtige fra starten.
Presenningen er lagt på og holdt strakt med dunke - og bundet til stativet også. Under båden ligger udstyret til afdækningen af undervandsskroget klar til forårets komme
Overdækningen gennem første del af vintertiden
Inde under presenningen gemmer der sig spær, overligger og sidelister, så der kan komme luft ind til båden med de åbne luger og dørkplader - og så presenningen ikke slider på fribordet.
Om foråret bliver undervandsskroget også dækket af for udtørringens skyld - presenningerne til dette ligger klar under båden (se om dette længere nede)
Som det ses, holder jeg presenningen strakt med dunke (5 liters) hele vejen rundt, men jeg gør også presenningen fast med snore til stativet.
Og der er skruer ned i overliggeren i begge ender af hver presenning - med store skiver under - så den ikke krumler sig sammen, og heller ikke maver sig over til den ene side, når det er blæsevejr
I agterenden dækker jeg den større åbning med en trekant af afklippet presenning et lille stykke bag hækken, så der ikke fyger sne - og nytårsraketter - ind.
Bemærk støtten under hækken
- se længst nede
Her ses båden lige klar til at lægge presenningen på.
De blå, skrå liner til spærrene sikrer, at hele overbygningen ikke vælter frem eller tilbage - og at det hele ikke letter fra båden i stormvejr.
Overliggeren er hugget over i 3 stykker á knap 4 meter og sat sammen med en stump lægte med bræddebolte igennem.
Sidelisterne er også delt i passende stykker á knap 4 meter
Til venstre ses princippet i spærrene, der bærer presenningen. Læg mærke til at de rager ud over bådsiden, så de holder presenningen fri af fribordet - og der kan komme luft op omkring båden.
Spærrene er samlet med 6 mm brædde-bolte - og man behøver blot at løsne den øverste - så kan man folde spærret sammen og transportere det let.
Spærrene er såmænd ret spinkle - lavet af billige, trykimprægnerede brædder, 100 x 16 mm. Og de har holdt alle de 33 år, jeg har haft båden.
For at få mindst muligt vindfang til stormene, har jeg lavet spærrene for og agter meget mindre end de midterste.
Nogle af spærrene er surret ned til punkter på dækket, så de bliver fastholdt lodret i bådens længderetning - i byggebranchen kaldet skråbånd.
Til højre:
Spærrene over kahytten må stå på "ben", da de jo ikke kan være triangel hele vejen.
Der er lavet hak foroven i spærret til at lægge overliggeren ned i.
Jeg vælger med vilje at lægge overliggeren vandret, ellers vil dens skarpe "ryg" slide presenningen - og den bliver svær at samle harmonisk i længderetningen.
Jeg fastgør overliggeren med 6 mm bræddebolte med vinkler, der bærer både på spærret og overliggeren.
Med lidt snilde kan den øverste bolt på spærret placeres, så den passer med den vinkel, der skal fastholde overliggeren.
Så skal der kun anvendes en...
Nederst for enden af spærret bolter jeg - ligeledes med vinkler - sidelister på i hele længden, så presenningen holdes fri af fribordet.
Det giver masser af luft omkring båden, og samtidig står presenningen ikke og slider på fribordet.
Blæsevejr sender sand og skidt op under presenningen, så hvis den ligger tæt op ad båden, sliber og ridser den fribordet ved sine bevægelser i vinden.
Mine sidestivere er lidt mere spinkle end lægterne,
som jeg jo bruger til overliggeren.
Her står båden lige klar til at lægge presenningen på.
De blå, skrå liner fra dæksbeslag til spærrene sikrer, at hele overbygningen ikke dingler eller ligefrem vælter frem eller tilbage - og at det hele ikke letter fra båden i stormvejr.
Overliggeren er består af 3 stykker á knap 4 meter og sat sammen med en stump lægte med bræddebolte igennem.
Sidelisterne er også delt i passende stykker á knap 4 meter
Et kig agterud fra cockpittet hen over de agterste spær.
Sidelisterne er ikke monteret, men det ses, hvordan spærret er sikret mod væltning og bortflyvning med liner ned til dækket.
Storskødet trækker fremad, og hæk-staget trækker agterud og nedad
Obs: Har du en lang kutter, er det meget vigtigt at understøtte det lange spinkle agterskib, så båden ikke får "hængehæk"
Se nederst en anvisning på hvordan
- klik her eller på billedet
Forårstildækning af undervandsskroget
Nogen afdækker deres både, når foråret nærmer sig - jeg tildækker båden for at undgå at bunden tørrer ud i den kommende lavtgående sol og tørre forårsvind
Efter at have smurt undervandsskroget med linolie udvendigt for nogle uger siden - i slutningen af februar / starten af marts - går jeg ud fra at linolien har fået lys nok til at hærde.
Se mere om linolie-
smøring af bunden
For at undgå at bunden tørrer ud i den kommende lavtgående sol og tørre forårsvind, dækker jeg omhyggeligt undervandsskroget til med presenning, så den får en chance for at holde på den fugtighed, der er i træet.
Det har jeg gjort gennem 7-8 år, og det har virkelig vist sig at sikre, at båden er næsten tæt, når den kommer i vandet.
Selv om jeg tager overpresenningen af, når jeg skal slibe og lakere fribordet, beholder jeg underpresenningen på længst muligt - lige indtil jeg bundmaler og søsætter.
Opvædning af undervandsskroget
Udtørringen gennem vinteren og forårets tørre vinde og lavtgående sol skal modvirkes inden søsætningen.
Selvom jeg har givet båden linolie indvendigt og hærdet den med plantelys, sikrer jeg mig alligevel. at træet også er vandtrukket, så båden bliver mest muligt tæt ved søsætningen.
Som ovenfor beskrevet beholder jeg presenningerne, der dækker undervands-skroget, længst muligt, så solen og vinden ikke udtørrer båden.
Selve bundmalingen giver jeg først dagen inden, jeg søsætter - og dér piller jeg selvfølgelig presenningerne af først.
Den sidste uge inden søsætningen fylder jeg vand i båden - men kun op til dørkbrædderne for ikke at overbelaste båden med vandets vægt.
Desuden sprinkler jeg båden med vand indvendigt på klædningen ved hjælp af en havesprøjte, og jeg lukker båden godt til, så der opstår et rigtigt klamt og fugtigt klima i båden.
Andre lægger våde håndklæder og tæpper op ad skrogsiderne indvendigt, men det synes jeg er så besværligt. Der er dog ingen tvivl om at det virker allerbedst.
Træet svulmer op af olien - og træet svulmer op af vandet, og båden er dermed så godt som tæt, når den kommer i vandet.
Se mere om hærdning af linolien
i kahytten med plantelys
Hvordan man kan støtte hækken og stævnen
på båden, så hækken ikke kommer til at hænge
Det er så sørgeligt, når fine gamle kuttere får "hængehæk" - og det kan undgås:
-
Der skal aldrig hænge en påhængsmotor fast på hækken. Det tåler den ikke.
-
Samlingen mellem hækstævn og rorstævn/bjørn skal holdes sund (se mere om dette)
-
Om vinteren skal båden altid stå på land med hårdt satte støtter både for og agter
Begge ender af båden er støttet af med kraftige stolper (5x5"), der er holdt på plads under båden og strammet til med "svenske tømrerskruer" - liner, der fra stativet er slået rundt om støtten og tilbage igen og bundet fast til stativet - og derpå strammet op med en kæp ved at dreje den rundt mellem linerne.
Tømrerskruen kan yde et voldsomt træk, hvis man vil have det.
Et hak i den forreste stolpe holder den på plads under stævnen.
Og en krydsfinerplade, skruet på agterste stolpe støtter hækken over en større flade - med hård skumgummi imellem
Nu kan båden hvile trygt for vinteren uden at få "hængehæk"
Hvis din hæk er kommet til at hænge, så se her hvad du kan gøre ved det:
Når hækken hænger
Agterstøtten bærer alleryderst ved hækken, så den ikke bare krummer bordene opad.
Jeg lægger hård skumgummi imellem bærepladen og båden, så der ikke kommer hakker i klædningen.
"Svensk Tømrerskrue"
Jeg holder støtterne spændt ind mod båden med en "svensk tømrerskrue", dvs. en line rundt om støtten og rundt om klodsen under båden - eller to punkter på stativet.
Og så en kæp mellem linerne og dreje den rundt så den spænder - den kan yde et voldsomt træk, hvis man vil.
Man kan ikke sætte et hårdt pres opad på hækken uden at sætte en støtte foran - ellers løfter båden sig bare i hele agterenden.
De lange kuttere er som hovedregel ret "fortunge" på kølen, så der er meget lille vægt på den agterste klods.
Forstøtten skal sættes først - og den holdes også på plads med en "svensk tømrerskrue"
Selvom feks CAN III er fra 1931, og hækken er frygteligt lang og tynd, så behøver båden ikke at komme til at udvikle den sørgelige hængehæk - bare man gør rigtigt. Og gjort rigtigt, det har jeg åbenbart i de mange år, jeg har ejet båden siden 1988.
På billedet her er båden nylakeret, så jeg har fjernet hækstøtten, som den ellers har stået med hele vinteren.
Hvis din hæk er kommet til at hænge, så se her, hvad man kan gøre ved det
Her står båden nu klar til at få presennningen på.
Stativet til overdækningen er klar - og støtterne under hæk og stævn er sat.
.
.