Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet denne båd siden 1988, men har også med bådene før gennemført mange skønne lange sejlture uden moderne hjælpemidler - og har altså gjort erfaringer med simple-sailing gennem mere end 45 år.
Vand ombord
Når man tilbringer mange dage uden at komme i havn, har man brug for at kunne medbringe meget vand.
I en båd uden indbyggede tanke - jeg ønsker dem ikke - har man mulighed for at opbevare en masse vand på steder i båden, hvor de hjælper med at regulere balancen i båden frem for at ødelægge den.
Og vandet er altid frisk og uden væmmeligt smagende konserverings-midler...
Jeg har en stor del af vandet i 5 og 10 liters dunke placeret rundt omkring - mest i cockpitbænkene.
Jeg har også en enkelt 10 liters foldedunk, som man bruger til camping.
Men når jeg ved, at jeg skal på skærgårdsferie, hvor jeg kan risikere at være en uge eller mere uden vand, så fylder jeg de mange 1,5 liters flasker, jeg har liggende tomme nede under cockpitdørken, og så placerer jeg dem oppe i forskibet, hvor de kan være med til at balancere den forøgede vægt ude i cockpittet.
Men som regel har jeg såmænd så meget proviant ombord - ude foran - at båden er næsetung, og så kan jeg ligesågodt stuve vandet i flaskerne nede under cockpitdørken - eller dørken i kahytten.
Her ligger de jo dybt og giver båden oprettende moment.
Er endnu kun under udvikling
Tips
Ekstravand ved skærgårdsferie
Jeg har en stor del af vandet i 5 og 10 liters dunke placeret rundt omkring - mest i cockpitbænkene.
Jeg har også en enkelt 10 liters foldedunk, som man bruger til camping.
Men når jeg ved, at jeg skal på skærgårdsferie, hvor jeg kan risikere at være en uge eller mere uden vand, så fylder jeg de mange 1,5 liters flasker, jeg har liggende tomme nede under cockpitdørken, og så placerer jeg dem oppe i forskibet, hvor de kan være med til at balancere den forøgede vægt ude i cockpittet.
Men som regel har jeg såmænd så meget proviant ombord - ude foran - at båden er næsetung, og så kan jeg ligesågodt stuve vandet i flaskerne nede under cockpitdørken - eller under dørken i kahytten.
Her ligger de jo dybt og giver båden oprettende moment.
Grønt vand i dunkene og flaskerne?
Efter flere års brug af dunke og flasker kan der begynde at vokse alger i vandet - eller rettere indvendigt på siderne af dunke og flasker.
Her er det glimrende ide at rense dem med groft salt.
Til en halvanden liters flaske skal du kommeen god spiseskefuld groft salt i den + en lille kop koldt vand.
Ryst godt omkring med flasken - og du vil se, at algerne ligefrem bliver skrabet af med saltet, der kratter lystigt i det.
Når du synes, at du er færdig, så hæld det nu grønne vand ud i havnen og skyl grundigt efter med frisk vand.
Synes du at der er lidt tilbage, så giv det en tur til.
Også dunke kan gøres helt rene - men her skal du bruge 2-3 spiseskefulde groft salt og 2-3 kopper vand.
Der bliver ingen saltsmag tilbage, og det varer nogle år igen, før du skal gentage succesen.
Vand til opvask
Da du jo gerne vil spare, kan du roligt bruge det herlige friske vand fra naturhavnen eller ankerpladsen. Det virker fantastisk. Jeg bruger COOPs minirisk eller Änglamark opvaskemiddel - det virker fint, og det går af i saltvand.
Se mere om opvask lige herunder
Vand til hygiejnen
I vores farvande er vandet ikke så salt, at det ligefrem brænder på huden, hvis vi kun bruger havvandet som badevand. Derfor kan man sagtens undgå at bruge vand på at bade eller vaske sig - og huden har rigtigt godt af det salte vand. Håret skal dog nok lige skylles med en enkelt kop ferskvand...
Se mere om hygiejnen ombord længere nede - eller gå til undersiden:
Er endnu kun under udvikling
Opvasken - bakstørnen
Jeg har mødt på megen undren eller ligefrem gysen, når jeg af vand-sparegrunde vasker op direkte i havvandet. Men jeg oplever det selv som en virkelig hygiejnisk måde at vaske op på.
Jeg elsker at vaske op i båden, når jeg kan gøre det i havvand!
Opvaskemiddel
Ligesom med sæbe og shampo har det vist sig, at Minirisk eller Änglamark-opvaskemiddel fungerer storartet med saltvand. De bevarer vaskeevnen og er ganske lette at skylle af i saltvandet - i modsætning til mange almindelige vaskemidler.
Er vandet rent nok?
Jeg kunne ikke finde på at bruge vandet fra en menneskeskabt, indelukket havn - der er vandet alt for tvivlsomt, og der er jo iøvrigt ferskvand til rådighed - men jeg gør det gladeligt i en naturhavn, idet jeg regner med, at de andre bådfolk er naturelskere som jeg selv.
Det er i den forbindelse altid betryggende, når folk fra alle de andre både gladeligt hopper i vandet og bader i naturhavnen - det ville de vel ikke gøre, hvis de pumpede lort ud fra søtoilettet?
En naturhavn er som regel også mere åben, så der er bedre vandudskiftning end i en "kulturhavn".
Når man ligger frit ude for anker, er der jo slet ingen grund til angst, medmindre man har ankret op oven i et kloakudløb.
Det vand, som fiskene svømmer rundt i, kan vi også bruge til at vaske op i.
Fortsættes
Lidt mere om hygiejnen ombord
Jeg har erfaring for, at COOPs minirisk eller Änglamark shampoo og håndsæbe virker glimrende og lader sig vaske bort med saltvand - og det kalkfrie saltvand overflødiggør helt diverse contitioners og hårbalsam.
Men håret kan blive noget stift af saltet ved gentagne badninger, så når jeg har været i vandet for sidste gang den dag, tager jeg et krusfuld vand og hælder det i små portioner i håret under "omrøring".
Vandet vil så også tage noget af saltet fra kroppen. Nøjagtig sådan gjorde man på sejlskibene i "de gode gamle dage" - og det er der intet i vejen med.
Iøvrigt tørrer jeg mig ikke med håndklæde, men med et klæde af tyndt bomuldsstof - en såkaldt kanga. Den tørrer lynhurtigt i vinden, og hvis den skal afsaltes, kræver den næsten intet ferskvand - og så tørrer den jo igen på et øjeblik.
Fortsættes
***