Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange lange og spændende sejlture - rent for sejl.
Bådens egenskaber passer så godt med mine idealer om den ideelle sejlform - men det kan naturligvis også gøres med andre både
En nordisk krydser som CAN III er egentlig slet ikke nogen letvejrs-sejler med et deplace-ment på over 3 tons og et samlet sejlareal på ca. 44 m2.
Men med diverse fif og tekniske systemer kan jeg få den til at gå derudad i svag vind - og ofte slå langt mere moderne og lettere både.
Jeg tilskriver det altså mere mine evner end bådens, så det er bare at prøve, uanset hvilken båd man sejler med.
Her kan du læse en masse om, hvordan man sejler i ganske svag vind
LETVINDS-SEJLADS
Ikke mindst når man satser på kun at sejle for sejl, må man udvikle evnerne til at komme fremad også i ganske svag vind.
Men også for sejleren med motor ombord må det betragtes som en af de fornemste sporter at opnå den højest mulige fart - også under disse betingelser, som naturen tilbyder.
Det findes der mange fine teknikker til - og det er afgørende at kende dem, når man gerne vil udøve denne sport - eller man bare gerne vil komme videre.
En herlig sidegevinst er opnåelsen af en efterhånden sjælden ekspertise, som man kan bruge i kapsejlads, hvor man ofte er ude for næsten vindstille - især på distancesejladser.
Sejl-sejlingen giver erfaring
Som du måske har bemærket, så sværger jeg til at sejle i min dejlige sejlbåd helt uden motor.
Der er så mange gode grunde til at udøve denne rene form for sejlsport.
Det at nyde sporten i kun at komme frem med det, som naturen giver een, er så interessant.
Sejl-sejling drejer sig jo ikke bare om at transportere sig - at komme hurtigt fra A til B - det findes der da masser af smartere transport-midler til end en sejlbåd.
Men det kræver færdigheder at kunne komme frem på denne måde - og færdigheder skal øves og læres. Og det er jo ikke forbudt at opsøge viden om, hvordan man gør.
Jeg håber her at kunne give lidt erfaringer videre her ud fra en praksis med motorfri sejlads gennem mere end 50 år.
Ingen vind?
Mange stiller mig spørgsmålet:
"Hvad gør du, når der ikke er nogen vind?"
Så svarer jeg altid med salvelsesfuld røst:
"Der kommer altid vind!"
Det sker da, at vinden forsvinder helt, og vandet bliver spejlblankt. At det bliver "døddamstille".
Under vore himmelstrøg kan det godt vare nogle timer, hvor man så kan nyde stilheden, bade, spise eller tage en kop kaffe - nyde at fisk og småhvaler kommer tæt hen til båden, sole sig, elske - eller hvad man nu lyster.
Efter højst et par timer kommer der som oftest mærkbar vind igen - tit fra en ny retning.
Jerngenuaens bedrageri
Men de fleste sejlere starter motoren, så snart farten for sejl feks. kommer ned under 3 knob. Derefter kører man bare på for motor, lige til man kommer i havn - og har slet ikke opdaget, at vinden faktisk kom igen.
Den var bare ganske svag - og så kunne man have sejlet for sejl, hvis man havde prøvet.
Men prøver man aldrig, opdager man heller aldrig glæden ved - og sporten i - at hive mest muligt fart ud af vinden under alle forhold.
Det kan være væsentligt mere anstrengende at sejle i ganske let vejr end i mellemluft - men det er underholdende og sjovt - og så giver det helt afgørende resultater.
Vind kapsejladsen
Det hele er et spørgsmål om teknik - altså om trim og adfærd - og det lærer man naturligvis ikke under motorsejlads.
Jeg har deltaget i adskillige kapsejladser, hvor besætningen ombord slet ikke kendte de mange kneb, man kan bruge, når man skal udnytte den svage vind.
Og de var målløse over, hvad man kan udrette med de rette midler.
Og fælles for dem har altid været, at de selv bare starter motoren, når de er på tur og synes, at vinden er blevet for svag.
Jeg er ret sikker på, at min opbyggede erfaring med letvindssejlads har været medvirkende til - og måske endda været afgørende for - at netop vores båd har taget vinderpladser i adskillige kapsejladser
Hold fart med motorkørerne
Jeg har adskillige gange holdt trit med både, hvor man havde opgivet den svage vind og startet jerngenuaen - og slet ikke havde opdaget, at der var kommet vind igen - omend svag.
De lader motoren køre og snyder derved sig selv for skønheden i at glide sagte frem for vinden - uden motorstøj og dieselhørm.
Men sandt nok - som det nedenstående viser, kan det være overraskende krævende at sejle i svag vind, og gider man ikke have det besvær, så mister man også den oplevelse på vandet.
Bekvemmeligheden er fornuftens og ikke mindst fornøjelsens største fjende...
MEN HVORDAN GØR MAN?
Her kommer nu i nogen uorden en oversigt over en del tips om, hvordan man kan få mere fart i båden i svag vind.
Og længere nede kan du så læse de mere uddybende beskrivelser i blokkene.
Generelt:
-
Slække af i alle ligene
-
Besætningen over i læ
-
Ro i båden
-
Acceptere at måtte holde lavere højde
-
Søge og finde vinden
-
Løfte bommen med bomdirken
-
Trække bommen mod luv
-
Holde bommen fremme med gaj
-
I bølgegang: fastholde bommen i læ
-
Letvejrsskøder
-
Rykke skødepunktet agterud og måske op
-
Stage genuaen ud i læ
-
Stage genuaen til luv - sejle "sommerfugl"
-
Letvejrsskøder
-
Regulering af spilerbommen
-
Løfte spilerskødet op på bommen
-
Stage spileren til læ
-
Spilerkrydse - og hanke op i spileren
Se de enkelte metoder beskrevet i blokkene herunder - men du kan også gå direkte til de enkelte sejl ved at klikke på den blå overskrift
GENERELT:
Slække af i ligene
- mormors trusser
Det er så afgørende, at sejlet virkelig får mulighed for at krumme, fordi det derved kan accelerere den svage vind og skabe det nødvendige sug på bagsiden.
Den svage vind kan nemlig krummes rigtig meget, og derved øges forskellen i vindhastigheden mellem forside og bagside - og derfor øges undertrykket på bagsiden, så båden suges fremad.
I modsætning hertil kan den kraftige vind vind ikke krummes - her må man flade sejlet mest muligt.
Så slæk af i faldene, så sejlet kommer til at ligne "mormors trusser" - og slæk af i storsejlets bomudhal, så der enten kommer stor krumning ved løst underlig - eller opstår rynker ved underliget, når man har sejlet ført i hulkehl på bommen.
Dette gælder for alle vindretninger fra bidevind til plat læns - det gælder om at krumme sejlene og gøre dem hule.
Ro i båden
Ud over at sidde i læ, må besætningen i videst mulige omfang forholde sig mest muligt i ro.
Når båden vipper, slås vinden ud af sejlene - og så tager det tid at få luftstrømmen igang igen og dermed holde fart i båden.
Skynd dig langsomt
Skal man på fordækket, gælder det om at gå op i læsiden, så krængningen mod læ opretholdes - at bevæge sig langsomt - og i det hele taget at rende mindst muligt rundt i båden.
Hold mindre højde på krydset
Den større krumning i sejlene tager noget af højden, men ikke nok med det.
Enhver ved, at båden under normale omstændigheder gør hurtigere på foran for tværs end på bidevind.
Her det vigtigt at slække lidt af i skøderne og falde lidt af - feks til 50 grader til vinden.
Man kan eksperimentere med at få bedst mulig fart til distancen - altså afpasse vinklen til vinden, så den rette fart og højde giver det største udkomme på færden frem mod målet.
Falder man for meget af for at vinde fart, så er det dårlig forretning - og skærer man for meget op og dermed taber fart - så er det en fejl.
Øvelse gør mester - ikke kun læsning
Erfaring opbygges i brugende omgang - ikke bare pr. teori - så prøv selv...
Besætningen over i læ
Båden bliver meget mere følsom overfor småbølger eller dønninger, hvis den ligger ret i vandet.
Begyndelsesstivheden er lille for de fleste både, så båden vakler mere over midten.
Dønninger, der får båden til at vakle, slår vinden ud af sejlene - det kender vi til ulidelighed, når der kommer motorbåde drønende forbi med mægtige hækbølger.
Ved at for-krænge båden over mod læ ved hjælp af besætningen, hænger bommen ud i læ, så den ikke slår over midten - og så den falder til ro ud mod læ, så sejlets facon bliver mere rigtig.
Selve sejlene hænger så også - alene hjulpet af tyngdekraften - ud mod læ. Derved holder de selv en krumning, som de svage vindpust kan rettes ind med, så de giver fremdrift.
I kapsejlads bliver man diskvalificeret for at pumpe båden frem ved at besætningen flytter vægten fra side til side - det er forbudt både for kølbåde og joller.
Så det er bestemt en metode til fremdrift, men det ville være temmelig anstreng-ende for tursejleren at gennemføre 25 sømil på denne måde.
Men så kan man lade dønningen pumpe båden - det er ikke forbudt - og det kan man hjælpe sig til ved at krænge båden til læ med besætningen.
Se længere nede om surring af bommen, så dønningerne udnyttes.
Søg og find vinden
Når man ligger der på det blanke vand og kæmper for at få lidt fart i båden, kan det ske, at man ikke får kigget sig omkring efter mere vind.
Underligt nok kan der være stor forskel på mængden af vind indenfor ganske små afstande - og endda vindretningen.
Jeg har ligefrem oplevet at passere en anden sejlbåd på samme halse på halvvind - men med modsat sejlretning - på få hundrede meters afstand.
Er der andre sejlbåde i nærheden, kan man jo se, om de har bedre fart og mere fyldte sejl end een selv - det er relativt nemt at konstatere.
Brug kikkerten - se på vandet
Jeg har hele tiden kikkerten i brug og afsøger vandet omkring mig - der kan være afslørende harefødder på vandet
2-300 meter fra en selv - og det kan være svært at se med det blotte øje.
En gylden regel i kapsejlads er, at man skal sejle vindspringene i møde - dvs. komme hurtigst muligt hen til der, hvor der kommer vind fra - evt. gå over stag og sejle hen mod den opkommende vind, fremfor bare at blive liggende på kursen og vente på, at den kommer hen til een.
Paul Elvstrøm var berømt for at kunne se på skyerne og himmelen, hvor der var vind, og hvilken vej vinden ville dreje om lidt - det kan jeg ikke gøre mig klog på, selvom jeg gerne ville....
Brug spileren
Spileren er eminent til at få væsentligt mere fart i båden i den svage vind - også på halvvind og endda på skæring.
Og det er jo så herligt udramatisk at sætte og bruge den i den svage vind.
Se mere om brugen af spiler i svag vind
STORSEJLET:
Løft bommen på bidevind - så du åbner agterliget
Det er så afgørende, at storsejlet ikke lukker i agterliget. Det skal krumme lige så meget i agterliget, som når man sejler i mellemluft.
Man skal virkelig passe på den såkaldte tvist i sejlet - altså åbningen i agterliget. Det har afgørende effekt på vindtunnelen mellem storsejl og forsejl - ud over at det er afgørende for vindens passage hen over sejlet - ikke mindst på bagsiden, hvor det lukkede agterlig vil skabe hvirvler og bagudtrækkende sug.
Har du en bomdirk, så gælder det om at stramme den op, så bommen bliver løftet og derved modvirker bommens egen vægt, sejlets vægt - og storskødets nedadtrækkende kraft.
Dette gælder også for moderne både med korte, lette bomme - den nedad-trækkende effekt fra skødet og sejlets egen vægt kan ikke elimineres af det ganske svage vindpres på sejlet.
Har du ikke nogen bomdirk, som feks. på en folkebåd, kan du montere en line på en knup eller en wirelås i agterstaget. Linen kan du så hægte fast i enden af bommen, evt. med en brandmands-hage og bruge til at bære bommen med.
Her er det også smart at lave en anord-ning til at regulere løftet af bommen.
Sådan en bomholder er iøvrigt god at have, når du tager sejlet ned, så får ingen bommen i hovedet...
I dønning:
Fasthold bommen i læ
Når man sejler i trafikeret farvand står der ofte en nærmest fast dønning fra de store skibe længere ude - eller fra de små fredsforstyrrere, der farer forbi.
Bommen står og slår i søgangen og ødelægger hele tiden sejlets facon, når vinden er så svag at den ikke kan holde bommen ude.
Her kan det være nødvendigt - og storartet - at bryde de ovenstående principper om bommen ved midten og i stedet surre den feks. 25 grader ud til læ.
Find et beslag på bommen, som du kan sætte en line på og surre ned til et beslag længst muligt ude på dækket.
Nu opstår der en triangel mellem skødet og surringen, så bommen ikke dalrer frem og tilbage.
Men husk at bruge bomdirken til at løfte bommen samtidig, så agterliget ikke lukkes.
Nu bliver dønningen ligefrem en fordel, fordi båden nærmest skaber sit eget vindsystem ved at vifte sig fremad med sejlet - den samme effekt, som jollesejlere opnår ved at pumpe båden frem (og så bliver de diskvalificeret)
Ved rumme vinde:
Hold bommen fremme
Vindpresset bliver ofte så lille, at bommen får en tendens til at falde ind mod midten af båden - og skødet hænger og slæber ned i vandet.
Her er det godt at sætte en surring - en såkaldt gaj - mellem feks. bomnedhals-beslaget på bommen og det læ vant på båden - og så hale bommen længst muligt ud mod læ.
Mange bruger at føre en line fra bomnokken frem til forstagsfæstet i dækket, og så helt tilbage i cockpittet. så man kan regulere trækket undervejs.
Det er også effektivt ved halvvind - og der skal man selvfølgelig ikke hale bommen helt op til vantet, men feks. 70 grader ud.
På bidevind:
Træk bommen mod luv
De fleste moderne sejlbåde har en løjbom, og her er det en smal sag at trække bommen ind mod midten uden at trække den så hårdt nedad, så agterliget lukkes.
Det gør du selvfølgelig ved at rykke skødepunktet mod luv - gerne godt over midten - men bommen bør ikke komme over midten.
På mange ældre både skødes storsejlet med en hanefod - altså ved skøder fra bomnokken ud mod blokke på agterdækket.
Her gælder det om at bruge fantasien.
Spækhuggerne har et sindrigt system, hvor et tyndt ekstraskøde overtager magten ved de svage vinde - og endda også de stærke - ved at trække mod hhv. luv eller læ.
Jeg bruger bare to enkeltliner, der er sat i bomnokken og er ført gennem en blok i dækket ved siden af "den store" - og så strammet i et frølår, så de konstant sidder parat og ikke skal reguleres ved krydsene.
Herunder kan du se hvordan jeg har løst problemet med et hjælpeskøde
Ekstraskødet til bidevind
De hvide pile viser hjælpeskødets trækretning.
Her har det taget magten over storskødet, som nu hænger slapt.
Jeg haler det over mine agterste spil - men hvad som helst kan jo bruges.
Det nedadgående træk mindskes nu , så bommen kan løfte sig og give tvist i storsejlets agterlig.
Men husk også alligevel at hæve bommen ved hjælp af bomdirken, hvis du kan.
FORSEJLET:
I ganske svag vind er en genua glimrende, men den kan også være så irriterende, at det er en fordel at tage den ned - eller at erstatte den med en fok. Men prøv lige først de følgende muligheder for at få den til at stå:
Letvejrsskøder
I sin tid brugte man flade liner, der mindede om snørebånd - og det kaldte vi dem også. Men gud, hvor de havde en tilbøjelighed til at gå i kludder - og så kunne man sidde der og pusle, før man kunne få dem på.
Nu bruger man stærke, tynde, flettede liner - nogen bruger endda strømpeløs kevlar.
Problemet er jo, at vinden øger lidt en gang imellem, og så skal man kunne hive i skøderne uden at skære fingrene - og uden at de knækker.
Ofte må man slå dem 3-4 gange om spillet - ellers skrider de.
Men det er ihvertfald afgørende, at genuaen får mulighed for at svæve lettest muligt ud i læ, så den ikke klistrer sig op mod storsejlet og dræber vindtunnelen, der er så afgørende for at få båden fremad i let vind.
Rykke skødepunktet agterud og måske op
Problemet i let vejr er, at fokkens skødebarm falder nedad og derved lukker agterliget.
Det skal være åbnet mest muligt, og derfor kan det være en fordel at skøde forsejlet væsentligt længere agterude end normalt - naturligvis under den forudsætning, at det er et letvejrsskøde.
En anden fidus, jeg bruger, er at lægge skødet op over bomnokken, eller hægte det op under bommen, så skødebarmen løftes passende - men ikke for meget.
Det hele drejer sig om at efterligne den måde, som forsejlet tér sig på under normale vejrforhold.
Derved forkæler man vindtunnelen mellem storsejl og forsejl, som er så vigtig for bådens fremdrift.
Stage genuaen ud til læ
Det sug, som storsejlet opbygger forrest på sin bagside har en tendens til at suge genuaen fast op mod sejlet - og så er al fremdrift ødelagt.
Nu er der to muligheder:
-
tag genuaen ned og sejl uden - prøv evt. at sætte fokken istedet
-
Sæt en stage i læ og flyt dermed genuaen væk fra suget bag storsejlet
Nu kan genuaen få sit eget liv og opbygge sit eget sug på sin bagside - og samtidig accelerere luftstrømmen mellem forsejl og storsejl.
Brug en bådshage, en lang let stage eller spilerbommen til at stage genuaen ud med - lad kreativiteten råde.
Det er vistnok ulovligt i kapsejlads, men på tursejlads gælder alle kneb jo.
Her er genuaen staget ud til læ med en båds-hage på foran for tværs.
Det er uhyre effektivt, men så vidt vides ulovligt i kapsejlads, hvor den betegnes som "udrigger"
Stage genuaen ud til luv - sejle "sommerfugl"
Jeg ser så utroligt ofte, at andre bare sejler på læns med et forsejl, der hænger og slasker i vindskyggen af storsejlet.
Engang imellem prøver de at hale forsejlet over til luv med skødet, men ofte bliver det meget ustabilt hængende og dermed ikke særligt effektivt trækkende.
Hvis man ikke gider at sætte spileren - eller hvis vinden simpelthen er så svag, at spileren ikke engang kan holde sig oppe, er det en kæmpe fordel at spile forsejlet ud til luv.
Her fanger den også den slipvind, som storsejlet skovler hen foran masten.
Jeg har en let og lang ekstra stage - en meget lang bådshage med spilerlås i den ene ende - som jeg bruger i denne situation - og ofte sætter jeg den helt ud i vantet fremfor på masten, så genuaen spiles mest muligt ud til luv.
Men den normale spilerstage kan selvfølgelig også bruges.
Ofte fører jeg det ubelastede fokkeskøde frem og gennem en brandmandshage i fokkegodset på dækket. Den holder både spilerstagen nede og fremme for bedst mulige placering til fremme af farten.
Den ekstra stage er iøvrigt god at have, for den kan også bruges til at spile genuaen ud til læ - og spileren ligeså...
SPILEREN:
Spileren kan være helt afgørende for at holde båden i fart i ganske svag vind, men det kan virkelig kræve ekvilibristiske øvelser at få den til at løfte sig i stedet for, at den bare hænger slattent ned på dækket eller klistrer sig fast på bagsiden af storsejlet
Letvejrsskøder
I sin tid brugte man flade liner, der mindede om snørebånd - og det kaldte vi dem også. Men gud, hvor de havde en tilbøjelighed til at gå i kludder - og så kunne man sidde der og pusle, før man kunne få dem på.
Nu bruger man stærke, tynde, flettede liner - nogen bruger endda strømpeløs kevlar.
Problemet er jo, at vinden øger lidt en gang imellem, og så skal man kunne hive i skøderne uden at skære fingrene - og uden at de knækker.
Ofte må man slå dem 3-4 gange om spillet - ellers skrider de.
Spileren er jo båret oppe til luv af stagen, men det er helt afgørende, at spileren får mulighed for at svæve lettest muligt ude i læ, så den ikke falder ned eller klistrer sig op mod storsejlet og dræber vind-tunnelen, der er så afgørende for at få båden fremad i let vind
Løfte spilerskødet op på bommen
Når spileren bliver for tung til at løfte sig, kan det være en fordel at lægge spiler-skødet op over bomnokken - eller at have en brandmandshage sat tæt ved bomnokken, og så holde skødet oppe med den.
Det er særdeles effektivt for at åbne agterliget af spileren på skæring - og det virker også godt på rum vind til både at løfte skødebarmen og at spile spileren ud, så den får mere bredde til at fange vinden.
Her kan det også være en fordel ved meget rum vind at trække storsejlet lidt for meget hjem, så det skovler vind frem foran masten og ind i spileren, og derved give spileren mere trækkraft
Spilerkrydse - og at binde spileren op i forstaget
Når det er virkelig sløjt på læns, kan det være meget svært at få spileren til at bære sig oppe.
Her er det - hvis der er plads - vigtigt at "spilerkrydse" på agten for tværs, så man accelerer vinden fremfor bare at drive afsted for den.
Det giver som regel bæring til spileren.
Men der kan være lange smalle render, som feks. i Roskilde Fjord, der forhindrer at spilerkrydse.
På den platte læns i den uendeligt svage vind har spileren en sørgelig tendens til at falde ned på dækket - eller som på min båd helt ned i vandet foran spidsen.
Her har jeg gang på gang haft fordel af simpelthen at lave en lille "snøvs" på spilerens midte og binde den op i forstaget.
Så kan den ofte bære igen - og nu kan jeg endda se fremad i stedet for at sejle i blinde.
Det er jo dermed win-win, men ret grimt...
Regulering af spilerbom
Reglen er jo, at de to barme skal hænge lige højt, og det kan være svært at opnå i den ganske svage vind.
Det er afgørende at have et spilerstage-ophal - her kan man ikke nøjes med barberhalet til gajen.
Ellers hænger luv barm bare ned af sin egen og af skødets vægt og nedadrettede vinkel.
Det kan nogen gang betale sig at rette spilerbommen lidt længere fremad end normalt - altså mindre end vinkelret på vinden. Så øges krumningen og det kan jo accelere den svage vind, der bedre tåler at blive krummet. Desuden tillader det mere vind under spileren, så den løfter mere.
Spilerbommen må sænkes en del mere end normalt for at kompensere for spilerens egenvægt. Når og hvis der kommer løft i spileren, kan man måske hæve den lidt igen, så den svarer til læ spilerbarm
Fremhal
Det kan også være nødvendigt at sætte en line (eller en elastik) på bomnokken og trække den frem mod forstaget, for på trods af letvejrsskøderne kan selv skødets vægt trække spilerbommen for langt agterud.
Ekstra stage til læ
Når vinden er meget svag, kan spileren tit slet ikke bære sig oppe på skæring - og på halvvind ender den med hjælpeløst at hænge suget op mod storsejlet og ødelægge dets træk - her er det ligesom med genuaen en fordel at bruge en ekstra stage til at spile den til læ.
Her kan en bådshage bruges - men det kræver at den kan sættes fast i den ene ende på masten eller i vantet.
Jeg har herudover en lang og let ekstra-stage, som jeg bruger til at spile genuaen med i let vind.
Også her kan det være en fordel at føre en line fra ekstrabommen frem til forstaget for at forhindre den i at falde for meget agterud.
Stadigvæk så vidt vides ulovligt i kapsej-lads, hvor man kun må anvende een spilerstage, undtagen under bomning - men glimrende på tur....
*