top of page
ruugenkort.jpg

Fra turen til Rügen 2002:

Kastrup, Møn, gennem ind-løbet ved Libben og rundt om øen med mellemlanding bla. i Stralsund og Sassnitz

Sejlture til Rügen - gennem årene 1990-2005

Rügen er en stor ø nord for Tyskland - en tidligere dansk besiddelse helt op til Christian d. 4.s tid.

I årene efter 2. verdenskrig hørte øen til DDR - altså det vi idag kalder Østtyskland, og var dermed et område, man ikke kunne sejle til, men godt køre til i bil.

Desværre har jeg ikke været på Rügen i DDR-årene, men jeg havde sikkert også haft svært ved at komme ret meget rundt på øen, idet den som en forpost i Østersøen tæt på Danmark var stærkt militariseret. 

Måske har denne militarisering været med til at bevare øen meget intakt bygningsmæssigt og infrastrukturmæssigt, dog generelt temmelig forfaldent.

 

Efter sammenlægningen med Vesttyskland har man været meget bevidst overfor at bevare de historiske værdier, og for nænsomt at restaurere bygninger og veje.

Det gør øen og dens nærmeste omgivelser til særdeles seværdige, hvis man er historisk interesseret.

Også naturen er særdeles velbevaret - nærmest et naturparadis - så der er virkelig noget at komme efter, både sejlende, cyklende, bilende - og ikke mindst vandrende.

Gennem årene har jeg været sejlende til Rügen 4 gange i årene 1990-2005 og kørt een gang i bil i 2017.

Dermed har jeg kunnet følge udviklingen fra lige efter DDR-styrets sammenbrud i 1989 - henover den krisetid, som hele området kom ind i efter sammenlægningen mellem de to Tysklande - og så frem til i dag, hvor det må siges, at man kan konstatere en markant fremgang og velstand.

Da vi kom til Stralsund i 1990 var den nærmest en ruinby - frygteligt forfalden og misligholdt gennem årene i DDR-tiden.

I 1992 var der tydelig elendighed på hele Rügen - udbredt arbejdsløshed og fattigdom - men i 2002 og årene derefter var der så stor fremgang at spore​. 

Rugen-navi.jpg

Vælg imellem de enkelte beretninger herunder - det er nok sådan, at 1992- og 2005-beretningerne kan betragtes som supplementer til de to andre

Øen Rügen er omgivet af smalle sunde og flænget af dybe fjorde, bugte og indsøer.

Mod nordvest er den skærmet mod Øster-søen af øen Hiddensee, der dermed er med til at skabe et særdeles beskyttet sejladsom-råde rundt i og omkring en stor del af Rügen

Se også Rügen-kortet nederst

på denne side - eller klik her

Rügen 1990

Den første tur til Stralsund - endnu inden sammenlægningen af de to tysklande - "Anschluss"

Rügen 1992

Beretning fra tur i spækhuggeren "Puha" - skrevet i 2010 med oplysninger og fotos, der især supplerer nedenstående

Rügen 2002

12 år efter "Anschluss" - lang beretning med mange fotos. Kloster, Stralsund, Gustow, Lauterbach, Putbus og Zickersee

Rügen 2005

Familiesejltur rundt om Rügen - en del supplerende fotos og oplysninger til ovenstående, bla. om Sassnitz og nazi-kolossen i Prora

Rügen 2017 - men nu i bil!

 

Ved de tidligere besøg i båd havde vi kun de gammeldags fotografiapparater med "rigtige" film i, så dengang var man mere nærig og kortfattet, og de fremkaldte billeder var jo ikke ligefrem i nogen stor opløsning...

Så her kan du gå til en uddybet gennemgang af nogle af de destinationer, vi har nået gennem tiderne - bare for at supplere lidt på de tidligere beretninger

Oversigt ture
Lille Rügen-kort
Rügen kort
Rügenkort_hp_nyt_mindre_edited.jpg

 

 

 

.                                        .

bottom of page