top of page

Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning

can III 2010.jpg

Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.

 

Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange lange og spændende sejlture - rent for sejl.

Bådens egenskaber passer så godt med mine idealer om den ideelle sejlform - men det kan naturligvis også gøres med andre både

Se mere om CAN III her

SEJL-SEJLINGENS

LYKSALIGHEDER

Som du måske har bemærket, så sværger jeg til at sejle i min dejlige sejlbåd uden motor.

Der er så mange gode grunde til at udøve denne rene form for sejlsport.

Hvis det bare drejer sig om at transportere sig - at komme hurtigt fra A til B, så er der da masser af smartere transportmidler end en sejlbåd.

SIMPLE SAILING

Netop dette at bruge naturens og egne egne kræfter til at komme frem med - og at færdes i naturen på naturens præmisser - det er den smukkeste færden i verden.

Og det at klare sig uden diverse elektroniske hjælpemidler - og at klare sig i mange døgn uden havnenes strømstik er en spændende udfordring, som udvikler mange metoder.

Jeg bruger begrebet "SIMPLE SAILING", som du kan læse meget mere om herunder.

Lige herunder og længere nede kan du se flere bud på det skønne at leve i pagt med naturen - for sejl...

Scroll ned og find - eller klik herover på det du vil læse om

OBS: Facebook-visning forvansker hjemmesider - så hvis siden ser mærkelig ud, skal du gå op og finde de tre prikker og vælge : "Åbn i ekstern browser"

SEJLBÅDEN, SINDET OG NATUREN

Jeg holder mest af at sejle på naturens præmisser, helt uden motor. Her finder jeg den ædleste form for sejlsport – den største udfordring for en sejler.

Alt andet nærmer sig transport og hænger alt for meget sammen med det alminde-lige stress og jag, som vort dagligliv er så præget af.

 

Som sejl-sejler kan man ikke kontrollere verden; man må underkaste sig de natur-givne betingelser.

Her må man dvæle i sendrægtig fremfart, når vinden holder pause - og kan opleve at marsvin og store fisk kommer ganske tæt på båden, mens man ligger stille.

Og her må man sejle forbi en havn, der ligger forkert for vinden og tage den næste.

Nogen gange sejle dag og nat for at komme frem, andre gange lade sig overfalde af uvejr, fordi man ikke kunne nå at komme i havn eller læ pga. for svage vinde.

 

Det føles ikke så sikkert og komfortabelt som motor-sejleriet – men det er her man lærer og forstår noget om udvikling i vejr, sø og vind, og tager konsekvensen af det på naturens betingelser.

Her lærer mennesket at være ydmygt frem for opblæst – og her lærer man at yde sit bedste som sejler under alle vindforhold.

 

Prøv det selv, hvis du tør....

Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning

Magsvejrets glæder:

Rorpinden mellem benene og harmonikaen på maven - så bliver sejlturen en fest, hvor andre havde startet motoren!

Der er så meget at hente i naturen, når man frigør sig fra de digitale, elektriske og maskinelle hjælpemidler - eller man skulle måske ikke kalde dem hjælpemidler, men nærmere pestilenser...

 

Sanser og forståelser bliver udviklet og styrkede, og oplevelserne på vandet bliver så meget mere intense og frigørende.

Vil du vide mere om båden, kan du gå til den her

KEEP IT SIMPLE - SAIL SIMPLE

Når man nu sværger til den lavteknologiske måde at sejle på - at sejle enkelt...

 

Som langrendski overfor slalomski,

bueskydning overfor haglbøsse,

som cykel overfor motocrosser,  svæveflyvning overfor motorflyvning - eller som windsurfing overfor vandscooter.

Her kræves menneskelig kunnen - ikke bare hestekræfter og kostbar teknik - og så foregår det æstetisk smukt, miljøvenligt og ikke mindst uden larm og besvær for andre levende væsner omkring een.

For mig hører det også til, at jeg klarer mig uden kortplottere, radar og AIS-systemer.

Jeg prøver at sejle, som man gjorde i sejlsportens ungdom - med simple navigationsmidler som kikkert, kompas og søkort.

Også dette giver en skøn indsigt i, hvordan man bar sig ad engang, og hvad denne pagt med naturen gør ved ens egen bevidsthed.

Læs noget mere skriveri om dette:

Oh - dette at sejle for sejl

 

Og båden og livet ombord fungerer så fint uden køleskab, søtoilet, vandhaner og brusebad!

Læs mere om at klare sig uden al den besværlige teknologi

“På havet lærte jeg, hvor lidt et menneske behøver.

  Ikke hvor meget...”    (ukendt)

            Citat fra Martin Anker Wiedemanns bog om "Pocket Cruising"

Simple Sailing!

I disse ellers så teknologifikserede tider må hele min tilgang til sejlerlivet vel kunne tage udgangspunkt i dette begreb - svarende til andre mere landbaseredes brug af vendingen "simple living".

Ja, Simple Sailing er nok nøgleordet for denne slags sejlads. Men selve ordet er vel egentlig misvisende.

At fylde båden med teknikaliteter af enhver art befrier bådføreren for en masse sans-ninger, målinger - og behov for erfaringer og kunnen.

 

             Enhver kan jo gøre det!

Men for mig udgør teknikaliteterne tab af sanseoplevelser og intuition - og forstyrrelse.

Jeg har sejlet en hel del med andre både fulde af bippe-dytteri - og jeg er altid lige lykkelig, når jeg kommer tilbage til min egen simple-sailer.


 

Læs her en herlig kommentar om dette af Tage Voss

- og her kan du fornøje dig med en sang, jeg har skrevet om samme

En urskovsindianer til søs

 

At gebærde sig i "Simple Mode" kræver faktisk megen viden, kunnen og erfaring. 

Så ligesom at den teknikfri urskovsindianer af rent overlevelsesmæssige grunde har opnået en uhyre kompliceret viden, sanse-lighed og indsigt i naturens forunderlig-heder, så opbygger simple-sejleren en kæmpe viden og sanselighed om vindens, vejrets, havets og bådens egenskaber ved selv at færdes helt på egen hånd i det hele.

Simple-sejleren indsatser selv på en helt anden måde end teknologi-sejleren, der bare aflæser avancerede instrumenter og styrer efter dem - eller ligefrem lader dem styre for sig.

Fuldautomatiseret sejlglæde 

Jeg mødte for mange år siden nogle bekendte, der med deres store båd var helt fremme på beat'et og pralede af, hvordan alt var automatiseret.

Decca'en (Navigatoren) var sat direkte til Autohelm'en (selvstyreren) - så det var bare at plotte waypoints ind, så sejlede båden helt sig selv en hel dag.

De kunne faktisk sidde nede i kahytten, mens båden klarede det hele - men de påstod nu, at de skam holdt behørigt udkig.  

"Nåda", svarede jeg, "så kunne I i virkelig-heden bare sætte et kamera på båden og så lade den sejle hele turen selv - og så sidde derhjemme foran pejsen og opleve hele turen med et par sjusser ved hånden?"

Det blev de lidt krøllede i ansigtet over...

Nærmere udspurgt måtte de ovenikøbet indrømme, at de var sejlet på et undersøisk skær med et brag på turen - under selvsty-reren - så når de kom hjem, skulle de lige have båden op og kigget efter!

Se her det sidste nye, du kan bruge, så du ikke behøver at kunne nogetsomhelst

Maxi limfjord lille.jpg

Her et ret aktuelt eksempel (23/3-2020) på en grundstødning i Limfjorden - strømmen gik til kortplotteren, og der var selvfølgelig ingen papirsøkort ombord...!
 

Gå til Minbaad.dk eller hent artiklen som pdf

Der er forskel på folk

Hvor tekno-sejleren starter motoren, når vinden er svag, må sejl-sejleren lokke fart ud af den svage vind. 

Og hvor tekno-sejleren er omgivet af bip og dyt og derfor ikke behøver at være aktivt klar over sin position og kurs, så fører simple-sejleren bestik og logbog, vurderer strøm, vind og fart, tager pejlinger til land, vurderer afstande og afdrift osv.

Og når man når sine mål, kan man opleve den tilfredshed med sin egen kunnen, som teknosejleren har berøvet sig selv med al sin automatik.

Strømsvigt!

Fidusen bliver jo så bare rigtigt klam, hvis teknikken svigter for tekno-sejleren, for så står den pågældende pludselig  i en despe-rat situation:

- hvor er papir-søkortet, og hvor blev rutine og praksis i at navigere traditionelt af? 
 

I sikker forvisning om teknikkens troværdig-hed ved tekno-sejleren knap, hvor man befinder sig, når teknikken svigter - og så er gode råd dyre...

Det sker oftere og oftere, at sejlere slår alarm til SOK - de aner ikke hvor de er henne i tågen eller i nattemørket. 

GPS'sen er gået ud - og de aner ikke hvor de er - så sørednings-tjenesten må afsøge store områder for at finde de havvilde.

Eller de kan ikke starte motoren og komme i havn - så de må have hjælp. Så brug dog sejlene, kunne man sige - men det kræver viden, kunnen og rutine at gå i havn for sejl. 

Jeg er i flere tilfælde blevet anråbt af førere af sejlbåde, der lå uden for havne og bad mig om at hjælpe dem ind i havnen - de kunne ikke starte motoren!

Brug naturens tilbud rigtigt

Naturen giver betingelserne for simple-sejleren - så det er bare om at prøve på bedst muligt at udnytte dem til egen fordel, og med så lille en påvirkning af naturen som muligt.

Jeg skader helst ikke naturen med min færden, men indimellem bringer naturen mig da også i lidt besværlige situationer, som jeg dog nødig ville have været foruden - især bagefter...

Herover har du kunne læse lidt om idéerne i SIMPLE SAILING

- herunder kan du se nogle mere praktiske anvisninger

Havnemanøvrer for sejl

 

For begynderen forekommer afgang og anløb af havnen for sejl som stærkt faretruende og besværligt - og noget er der om snakken.

Men der findes så mange gode løsningsmodeller - du kan læse nogle af dem her på hjemmesiden.

 

Klik her: 

anløb_for_sejl_2.jpg

Det kan være så spændende at træne havnemanøvrer for sejl

I boksene herunder kan du få henvisninger til en række forhold under Simple Sailing, nemlig:

  • Enkel navigation

  • Uden køleskab

  • Madlavning ombord

  • Vand ombord

  • Hygiejnen ombord

  • Strømmen ombord

  • Litteratur om Simple Sailing

Nederst på denne side kan du læse et essay, jeg har skrevet om det at sejle for sejl på naturens præmisser            Gå til det her

Og allernederst på denne side kan du læse en artikel om, at menneskene altid ønsker at sejle for sejl - selv når stof til sejlene ikke kan fremskaffes                                               Gå til den her

Simple sailing
Simple Oversigt
Teknikfri

Enkel navigation

Det kræver viden og erfaring at sejle rundt og basere sig helt på de gammeldags navigations-systemer fra før decca-navigatoren og GPS kom til.

Se her lidt om hvorfor og hvordan jeg gør det

 

 

Her er kommet en masse Gå til siden her 

Uden køleskab

Mange års sejlen rundt og tilbringen af megen tid for anker eller på øde skær har udviklet metoder til at udvælge fødevarer, der kan holde sig, men også metoder til at øge deres holdbarhed

 Er i fuld gang - se den

Se også her, hvordan man kan servere kølig vin - uden køleskab

Madlavning ombord

Betingelserne under Simple Sailing giver mulighed for at lave spændende retter, som baserer sig på holdbarhed uden køleskab - her er lidt bud på dejlig mad, der egner sig til forholdene

Her er kommet en masse Gå til siden her

Vand ombord

Når man tilbringer mange dage uden at komme i havn, har man brug for at kunne medbringe meget vand.  

I en båd uden indbyggede tanke - jeg ønsker dem ikke - har man mulighed for at opbevare en masse vand på steder i båden, hvor de hjælper med at regulere balancen i båden frem for at ødelægge den. 

Og vandet er altid frisk og uden konserverings-midler...

Gå til siden her

Hygiejnen ombord

I en båd uden bad og toilet - jeg ønsker dem ikke - kan hygiejnen godt blive temmeligt udfordret, men det er en ren vanesag at komme hen over dette. 

En pøs som søtoilet og et frisk havbad er helt anderledes dejlige bud på sagen fremfor havnenes overfyldte toiletter og bade

Er kommet  igang

- gå til den her

Strømmen ombord

Vore dages LED-lys har jo revolutioneret vores forhold til belysning ombord - men moderne mobiltelefoner har til gengæld frembragt et helt nyt behov for strøm til opladning undervejs.

(Er på vej)

Litteratur om Simple Sailing

Der er ikke meget at finde i litteraturen - kun som små praktiske pluks især i gamle sejler- håndbøger. 

Jeg er ved at opbygge en samling 

Gå til den her

Sang

Simple Sailing er så sjovt

Der musiceres i CAN III.jpg

Se bare her Leif på violin og mig selv på harmonika, hvor vi giver den hele armen for fuld fart på Fjorden. Ingen motorlarm eller teknologi-bippedyt - bare vandets syden og instrumenternes muntre hyl.

 

Vi spillede dengang sammen i den berømte kvintet Osman Empire Stompers, som spillede alt lige fra irsk til tyrkisk....

Syng en sang om Simple Sailing - eller måske nærmere konsekvenserne af det modsatte

Kender du ikke melodien, kan

du høre den her som midi

Synes du at midien lyder lidt for meget som pausesignalet på Kalundborg langbølge-sender, kan du høre en live-optagelse af den originale irske sang - med de berømte Osman Empire Stompers med Mads som forsanger - i den originale D-dur:

Hvis du vil bruge noden ovenfor til at spille efter, er optagelsen her i C-dur:

Oh dette at sejle
Oh - dette at sejle for sejl

 

Jeg fandt dette lille essay i et gammelt gemme. Noget jeg har skrevet for flere år siden - vistnok i 2009 - det må bringes her:

 

Glide afsted, rase afsted, ligge stille - nogen gange på det fladeste vand, andre gange i irriterende dønning eller sprøjtende krapsø.

Alligevel at komme gennem store farvande - gennem og ud af søkortene - over lande og territorialgrænser. Det kan kun opleves, ikke beskrives fyldestgørende.


Dette at være helt hengivet til naturens luner - men alligevel næsten ligesom som en Tarzan at kunne svinge sig afsted, rejse gennem naturen med dens egne kræfter som drivmiddel.
Det er så udfordrende, så spændende i al dets langsommelighed og enkelhed, at ingen tv-produktion eller spændingsfilm kan give tilsvarende oplevelse.

Det er ovenikøbet interaktivt - som den nyeste computerteknologi - og sådan har det endda været i årtusinder.

 

Sansningen
Det er som at læse en kæmpe bog skrevet med billeder og alle mulige sanseoplevelser - en natur-rebus. Man må dvæle længe og sansende ved hvert billede for at forstå budskabet, for at fatte hvor man er kommet til, hvordan man kom dertil, og hvordan man kommer videre på bedste måde - og hvorhen.
At hengive sig til sansningen som orienteringsmiddel - kun med ganske få og teknisk simple hjælpemidler som kompas, kikkert og søkort. Og hertil tænkningen - det at planlægge sin videre færd ud fra egen viden og erfaring.

Synssansen er naturligvis det vigtigste for orienteringen, men følesansen spiller en stor rolle for at presse det optimale ud af sejlenes og skrogets evner til at skabe fart i båden ud fra de givne forhold.

Trykket på rorpinden, bådens krængning, vindens tryk på den ene kind bruges løbende til at vurdere resultatet.
Lydene - bruset fra vandet, såvel fra bølgerne som fra skrogets gang i disse går i en højere enhed med vindens susen i riggen eller endda i bølgetoppene.

Og pludselig - ind imellem - et fugleskrig eller et snøft fra et marsvin, eller måske en fjern dundren eller dunken fra et skib eller fiskefartøj ude i horisonten.
Der er lugteoplevelser - vandet kan lugte forskelligt fra farvand til farvand, og dunster fra fiskestimer eller blomstrende tangskove kan veksle med landlige lugte - eller mad- og brændselsoliehørmeren fra en fjern færge.

Alt dette mens en stadig kamp kæmpes i al fredsommelighed for at aflokke naturen lidt mere fart til båden, i en stræben for at komme videre - så langt som muligt.

 

Skal vi bare frem?
Men ak - alt dette går det fortravlede nutidsmenneske som regel glip af. Hverdagens rationalistiske transporttænkning smitter af på fritidsadfærden.
Når farten falder til under 3-4 knob eller vinden er imod, så bliver motoren startet og naturen bekæmpet for at man kan komme frem.

Smukt er det ikke, men man skal jo videre, ikke? De målbare oplevelseskrav kalder; der skal opvises et vist kvantum alment anerkendte seværdigheder for at ferien eller weekenden kan præsenteres som en succes.

Frygten for bølgegangen ved frisk vind – og det der er værre - låser utallige feriebåde inde i overfyldte marinaer i dagevis - og så er det jo om at rejse effektivt, når søen lægger sig.
Videre - videre til nye overfyldte feriehavne. Helst ikke for sent afsted om formiddagen og ikke for sen ankomst om eftermiddagen – så taber man kampen om de gode pladser - og skal ligge uden på fem andre både i den nye havn.

Men i havn skal man. Køleskabe - endda frysere - ombord kræver tilslutning til broernes eludtag, så batterierne bliver opladet - og rejerne og øllerne holdt kolde. Det går altså ikke at sejle om natten eller at finde en rolig ankerplads bag en ø eller i en herlig bugt - elstikket kalder!

Med tiden mister man evnen til at sejle om natten - det bliver noget skummelt, skræmmende, nærmest utænkeligt.

 

Friheden tabt
Ak. Den frihed vi ønskede at finde på vandet er gået fløjten.

Vi er blevet pinedød afhængige af frie havnepladser, gode havnefaciliteter, velfungerende og kraftige motorer, et væld af elektroniske hjælpemidler, fastlagte tidsrammer for afgang og ankomst, det daglige, varme brusebad - strømmen til køleskabet og ikke mindst fjernsynet.

Er det værd at have båd mere? Det giver jo bare stress og enorme udgifter at sejle sejlbåd. Ikke mærkeligt at flere og flere vælger de hurtiggående, larmende, ressourceforbrugende og forurenende powerboats, der hurtigt kan komme fra havn til havn - og som oven i købet medbringer lyse rum med høj komfort og fornemt interiør - næsten som derhjemme.
De bruger godt nok en masse brændstof, generer de få tilbageblevne sejl-sejlere med larm og kølvand, som i øvrigt også overskyller andereder inde i sivene.
Men de giver bedre mulighed for at få opfyldt kravene til feriens herlighedsværdi.

Hvorfor ender jeg altid med at harcelere over “de andres” elendige bådvaner?

Lad dog dem om at gøre, det de gør, vil nogen sige.
Men nej. Dels bliver jeg generet af dem, dels er jeg så lykkelig for mine egne oplevelser, at jeg synes andre skulle prøve dem også.

Gruppepresset
Og så ærgrer det mig også at mange kommer til sejlsporten netop fordi de søger friheden og naturoplevelsen på vandet - men lynhurtigt bliver de ført ind i et fællesskab blandt bådejere, der straks videregiver deres egne komforthungrende og naturforskrækkede værdier til dem.

Inden man som nytilkommen ser sig rigtigt om, har man bevæget sig ind i et omkostningstungt og teknologifikseret rum, som “de gamle” bådejere fremmaner for dem. Godt bakket op af den annoncørbetalte bådpresse, der naturligvis tuder de nyankomne ørerne fulde af behov for sikkerhed, komfort, rummelighed og luksus - ellers ville de jo ikke kunne sælge dem noget nyt.


Efter nogle års kedsommelig statusjagt og sejlforskrækkelse siver de engang så entusiastiske natursøgere bort fra de teknologiske vidundere og over til sommerhuse og eksotiske ferierejser.

 

Ny, gammel sejlerkultur
Det behøver ikke at være sådan. En ny sejlerkultur - eller rettere en ældgammel - kunne etableres. Hvor selve sejladsen er det vigtige - det at sejle for sejl i naturen og på dens præmisser.

Hvor vi bruger naturens vidunderlige tilbud om gratis bad, masser af plads, frihed, uafhængighed, skønhed, spænding og ro.

Og hvor vi lader naturen sætte dagsordenen og give os de muligheder for at opleve den mængde seværdigheder, vi nu kan få – i overensstemmelse med de givne betingelser.

Hvis flere gjorde sådan kunne det være det også smittede af på vores adfærd i dagliglivet. Måske er det ikke så vigtigt at komme så hurtigt frem og nå så meget - og at investere så voldsomt i de af sælgerne påståede så vigtige “livsfornødenheder”.

Nyd livet og naturen - og dig selv og familien – og de rigtig interessante bekendtskaber, der er at gøre på en fredelig ankerplads eller i en naturhavn. Jeg glæder mig til at møde dig…
 

Stig Ekblom, sejl-sejler i motorfri Nordisk Krydser NK D4 fra 1931

Träsejl
Lysten til at sejle for sejl er ustoppelig!

 

På Facebook-siden "Vi som älskar träbåtar!" har Guran Wærnhoff bragt et opslag om en fantastisk løsning på problemerne med at skaffe feks. bomuld til sejl under 2. verdenskrig. 
I Estland tog man kreative ideer i brug - se bare her:

træsejl foto hp.jpg

Bladet "Segel och Motor" fra 1946 beskriver finér-sejlene med deres facon og det hele - og den 3 sider lange artikel fortæller, at bådene med træsejl faktisk kunne sejle fra de andre med stofsejl.

Noget, der vækker eftertanke - men det kan vel så samtidig undre, hvorfor man ikke er fortsat med det...?

Du kan hente artiklen her som pdf:  Träsegel

På velkomstsiden kan du finde en oversigt over samtlige undersider på hele denne hjemmeside

Gå til den her

 

 

 

 

 

 

*

bottom of page