Turen til Rügen 2005:
Fra Roskilde ud gennem Grønsund og ned til Rügen gennem Gellenstrohm og rundt om øen med mellem-landing bla. i Stralsund, Lauterbach og Sassnitz
Sejltur til Rügen 2005
Familietur til Rügen - mod bedre tider
I 2005 tog jeg og familien til Rügen i vores nordiske krydser "CAN III". (se mere om båden her)
Vi besøgte nogle af de steder, hvor jeg har været før - og tog nogle billeder der, som sammen med nye tekster kan supplere mine tidligere turberetninger.
På denne tur sejlede vi fra Stubbekøbing og ind i Rügen-området ad den sydlige indgang gennem Gellen-indløbet syd for Hiddensee og direkte til Stralsund, hvor vi så fortøjede i den nye marina i nordenden af havnen.
Gennem årene har jeg været sejlende til Rügen 4 gange i årene 1990-2005 og kørt een gang i bil i 2017.
Dermed har jeg kunnet følge udviklingen fra lige efter DDR-styrets sammenbrud i 1989 - henover den krisetid, som hele området kom ind i efter sammen-lægningen mellem de to Tysklande - og så frem til i dag, hvor det må siges, at man kan konstatere en markant fremgang og velstand.
Så langt var man ikke kommet endnu i 2005, men der var da klar fremgang at spore i forhold til 1992.
Hvis du vil gå til de tidligere turberetninger, findes de her:
Du kan desuden læse en tilføjelse til disse beretninger i form af beretning fra Rügenturen i 1992
Øen Rügen er omgivet af smalle sunde og flænget af dybe fjorde, bugte og indsøer.
Mod nordvest er den skærmet mod Øster-søen af øen Hiddensee, der dermed er med til at skabe et særdeles beskyttet sejladsom-råde rundt i og omkring en stor del af Rügen
Se et stort Rügen-kort nederst - eller klik her
Stralsund
I de andre beretninger har jeg beskrevet byen mere indgående, men jeg kan supplere disse med nogle få oplysninger og fotos.
Byen har flere gamle klostre med meget smukke klosterhaver, som har overlevet reforma-tionen - i modsætning til langt de fleste klostre i Danmark.
Sådan et kloster med klosterhave gemmer sig bag murene her bag min lille familie.
Bemærk den fine bro-lagte gade, der sikkert har ligget sådan i mange Herrens år
DDR-styret har ikke spoleret den med asfaltering som så mange af vore fine gamle brolagte gader er blevet
- i bilismens tegn...
Et kig op ad en af de mange gader med flotte og velistandsatte borgerhuse.
Bemærk igen den brolagte gade - der er masser af dem i Stralsund og iøvrigt på hele Rügen.
Vi præsterede på vores sidste tur at gå ad en lang brolagt landevej fra Arkona til Breege - den var vel over 10 km lang.....
Et af de fine middelalderlige borgerhuse i gaden.
Byen blev ikke så voldsomt bombet under 2. verdenskrig, så der står masser af ældgamle huse tilbage endnu.
De led en kummerlig tilværelse under DDR-tiden, men er nu for de flestes vedkommende blevet smukt og nænsomt restaureret.
Et andet middelalderligt borgerhus - desværre ikke helt tilbageført til original stand i den nederste del.
Men bemærk det gotiske vindue, der er antydet i de pudsede underetager med de skæmmende moderne vinduer.
Se i de andre beretninger billeder af de flotte kirker i byen, panorama over byen fra eet af kirketårnene - og billeder af bymuren og ikke mindst det flotte middelalderlige rådhus.
Gustow
Turen gik videre til den lille landsby Gustow, der gemmer sig oppe i en dyb bugt ud til Strelasund.
Men først gennem klapbroen, der kun har åbning 2 gange i døgnet.
(efter bygningen af højbroen er der nu 6 åbninger om dagen)
Den fine højryggede landsbykirke - har ikke noget tårn på, kun en såkaldt tagrytter.
Det er typisk for kirkerne på øerne her - tårnet kom først til i Danmark i1400-tallet, og det har åbenbart ikke slået igennem i samme omfang i Rügen-områderne, selv om de endnu på den tid hørte under dansk bispedømme.
Stedet er også beskrevet i 2002-beretningen
Lauterbach
I den store gamle Lauterbach Havn kan man gå op mod nordmolens hjørne og lægge sig ved sejlklubbens bro. Her er hyggeligt - og med mindre og ældre både end de andre steder.
Faciliteterne var primitive - man gik direkte ind til sejlklubbens hus og brugte deres toiletter og udendørs bad.
Havnepengene var ganske billige og medlemmerne var rigtigt hyggelige, vi fik mangen en god sludder med dem
Desværre kunne vi ikke finde havneknejpen "Der Hornfisch" mere - som jeg har omtalt og rost til skyerne i min 2002-beretning - gå til den her - *) se dog noten lige herunder
Vi kunne kun konstatere at den er blevet jævnet med jorden i forbindelse med en omfattende mondænisering og dermed kedeliggørelse af hele havneområdet.
Øv og atter øv - hvilket tab for havnemiljøet..
*) Note: Ved vores bilbesøg i 2017 opdagede vi at "Der Hornfisch" faktisk levede endnu, blot under et nyt navn - og den var flyttet ud på den østlige mole. Den var ikke så finurligt indrettet, men maden var glimrende og billig endnu.
Klik på billedet for at se det større
Til venstre i billedet ses både-værftet, der har bygget mange fine både - også i nyere tid i glasfiber - med smuk aptering i højeste håndværkskvalitet.
Midt i billedet ses et af lokomo-tiverne på smalspors-banen, der fører til den fantastiske by Putbus, som er omtalt i 1992-beretningen
Togbanen er nu ført helt ned til og ud på den havnemole, der skiller den gamle havn fra den nye marina.
Ind imellem flænges luften i havnen af dampfløjternes hyl - og kulrøgen driver ud over bådene.
Her er et af de andre lokomotiver på havnen - nemlig eet af dem med damp.
Vi kørte med toget de få kilometer til byen Putbus, som jo er helt fantastisk.
Se beskrivelsen i 1992-beretningen
Sejlklubbens klubhus på Lauterbach Havn har den firhovedede Svantevit-figur i træ foran.
Mange steder på Rügen ses Svantevit-figurer; man er meget bevidst om den fortidige vendiske dyrkelse af ham.
Alle kender vel Saxos fantastiske beretning om den glorværdige indtagelse af vendernes fæstning på Arkona.
Ifølge Saxo var Svantevit en hedensk guddom, som Valdemar den Store og Absalon med stor kristen iver brændte og udraderede overalt på Rügen - og derpå omvendte de de hedenske vendere til den kristne tro.
Senere historieforskning har gjort op med denne ellers så glorværdige og populære frem-stilling.
Krigerisk færd var ikke velset i den periode - paven truede aggressive konger med band-lysning - undtagen når det drejede sig om bekæmpelse af hedenskab og altså kunne kaldes korstog.
Så påstanden om vendernes hedenskab var bekvem for den danske konge for at få tilladelse til at udvide riget og samtidig få gjort kål på en stor konkurrent i handelen på Østersøen - venderne.
Efter alt at dømme var Rügenboerne bestemt allerede for længst kristne, idet den irske munk Sct. Vitus havde omvendt dem for mange år siden - dog til en kirkelig retning, der ikke var helt i overensstemmelse med den pavekirkelige, men som de irske munke højt op i historien holdt sig til.
Saint Vitus's navn blev forvansket til Svantevit, og de fire hoveder har vistnok symboliseret at han kunne se alt - i alle fire retninger.
Men statuerne blev altså omstyrtet i Herrens navn - og Rügen-boerne blev med pavelig velsignelse undertvunget og underkastet dansk herredømme.
Imperialistiske løgne er skam ikke nogen nyskabelse....
Zicker See
På vejen fra Lauterbach ud mod Østersøen overnattede vi igen for anker i denne fantastiske naturhavn.
Her kan man ligge inden for to næs, der giver læ ude fra den forholdsvis åbne Greifswalder Bodden - i den smukkeste idyl
Prora
Vi ankrede ved kysten i Prorer Wiek - man kan gå ret tæt ind til den prægtige sandstrand, der strækker sig helt fra Binz i syd til Mukran i nord.
Allerede ude fra vandet kunne man ane dele af det 4½ km lange feriecenter - bygget i sidste del af 30'erne under nazismen.
Vi pustede en lille gummibåd op og satte ungerne i den - og så svømmede vi den ind.
Her i dette enorme kompleks var det meningen, at de flittigste og mest energiske tyske arbejdere skulle kunne komme på masseferie under noget, der vel nærmest kan kaldes industrielle betingelser.
Her var spisesale, motionscentre - og så var der selvfølgelig direkte adgang til den lange prægtige badestrand.
Der var jernbane lige til døren med adskillige stationer langs byggeriet. Store garageanlæg til de glade nazistiske feriegæsters folkevogne.
Der var planlagt 10.000 hotelværelser - beregnet til 20.000 feriegæster. Kæmpe indendørs svømmehaller, teater og biograf - og endda planlagt en festsal, hvor samtlige 20.000 ferie-gæster kunne være tilstede.
Det gigantiske ferieanlæg blev nu aldrig færdig, for nazisternes opstart af verdenskrigen krævede jo helt andre investeringer.
Nogle af boligblokkene blev aldrig helt opført, og nogle af dem blev brugt som øvelsesmål for bombefly efter krigen, men langt størstedelen står endnu, dog i varierende forfatning.
Herover ser vi hen ad en af de kolossale boligblokke, der ligger i forlængelse af hinanden på en 4,5 km lang lige linie.
Her til højre ses et luftfotografi af de nordligste dele af anlægget.
I hver "knast" var der spisesale og andre faciliteter til hver etage.
Læg mærke til den prægtige sandstrand der strækker sig langs hele bugten.
Et perfekt område til det perfekte ferieophold for titusindvis af perfekte mennesker.
Nogle af blokkene har gennem de senere år været brugt som vandrerhjem, og nogle af dem er indrettet til forskellige museer - også om det nazistiske Prora-projekt.
Det er bare at gå derudad, så passerer man den ene blok efter den anden af nøjagtig samme form og indretning - og med ensartede tilhørende faciliteter.
På en eller anden måde sniger disse syn sig ind i sjælen på een og giver gysende isnen over det nærmest vanvittige i dette storslåede projekt.
Måske fordi det opleves som et symbol på nazismens ekstreme ambitioner om verdens-herredømmet - om realiseringen af drømmene om det nazistiske overmenneskes ret og evne til at skabe en for den tid fantastisk tilværelse for de dertil berettigede mennesker - de flittige, lydige og opofrende slidere for den glorværdige nazistiske verdensorden.
Men måske også fordi det tydeligvis har været så tæt på en realisering - kun afbrudt af en verdenskrig, der viste sig at blive noget mere besværlig end nazisterne havde forestillet sig.
Prora er at betragte som en prototype på den nye nazistiske masseturisme - og vi kan da kun gyse over den fuldstændige ensretning af mennesker, som dette projekt udstråler - indbygget i det nazistiske ideal: "Kraft durch Freude"
Først efter DDR-styrets sammenbrud i 1989 fik den almindelige befolkning adgang til området - og dermed syn for dette nærmest uhyggelige projekt.
Der er ikke mere nogen havn i Prora, men der har i sin tid været anlagt en sådan udfor midten af det lange byggeri.
Her skulle krydstogtskibe kunne lægge til og tage passagerer med - og skulle der afholdes store regattaer for kapsejlere og roere.
Men havnen er sandet til nu, kun tilskuerpladserne er tilbage. Vil man derfor ind og se ude fra havet, må man sejle til Sassnitz og tage offentlige transportmidler derned - eller som vi gjorde: ankre udfor stranden og ro eller svømme ind.
Sassnitz
Turen fra Prora til Sassnitz var ret kort og bekvem - men man passerer den moderne og uskønne storskibshavn Mukran, der forlængst har afløst Sassnitz som færgehavn.
Sassnitz er derfor nu kun havn for udflugtsbåde og fiskere, og med masser af pladser til gæstende lystbåde.
Det var nu mit andet besøg i Sassnitz. Der var igen sket en masse på de tre år siden sidst.
Som omtalt i min rejseberetning fra 2002 er hele den nordlige del af byen utroligt uberørt af moderne ombygninger.
De frygteligt forfaldne bygninger er blevet gjort tip-top istand - i nøje overensstemmelse med den oprindelige Bäder-Architektur.
Nu befolkes de prægtige bygninger af turister, der ligesom de få oprindelige og vanvittigt rige ejere kan nyde godt af bademulighederne
- og den ikke mindst den vidunderlige natur nordpå i Jasmunds smukke skovområder og de flotte klinter på Stubbenkammer, der sagtens kan gøre Møns Klint efter.
Stubbenkammer er så flot.
Her ses en af de meget høje kridtklinter - muligvis "Königsstuhl", 118 meter høj.
Det er et menneske du ser nede på stranden lige nede i underkanten.
Der er faktisk højt ned!
Området er nu efter sigende blevet indhegnet, og man skulle kun kunne få adgang pr. bil mod betaling af en ret høj entré.
Men der er meget smukt, så mon ikke det er værd at betale for at se?
Pengene går til naturbevaring og -genop-retning, så de er vel godt givet ud?
(12 år senere var vi der igen, men i bil, som omtalt på startsiden for Rügen-turene. Man kunne spadsere ind på området fra Sassnitz - gratis) se Biltur 2017
Farvel til Rügen
Så gik det hjemad - og Stubbenkammers høje kridtklinter fortonede sig i det fjerne.
Fra Sassnitz er der ca 50 sømil til Klintholm Havn på Møn og 60 sømil til Falsterbo-kanalen
- eller hvis man skulle have lyst til det, kun 50 sømil til Rønne.
Vi sejlede ligesom sidste gang direkte til Falsterbo-kanalen, som jo i sig selv er et meget interessant sted.
Yderst anbefalelsesværdig er også Skanør Havn - eller bugten syd for Falsterbo By, som udgør en perfekt naturhavn i alle nordlige vinde.
Som mange gange omtalt i diverse beretninger var Rügen siden sammenlægningen mellem de to tysklande inde i en rivende udvikling frem mod renovering af bygningsmassen og etablering af turistfaciliteter.
Denne tur i 2005 var den sidste sejltur til Rügen for mit vedkommende, men vi kom der igen i bil i 2017 og kunne se utroligt meget nyt og mange forbedringer - men desværre også helt uantagelige tiltag, der - hvis der kommer mange flere af dem - vil gøre ubodelig skade på det unikke og fascinerende miljø i Rügen-området.
Se mere herom i beretningen fra bilturen 2017
Hvis du vil se flere billeder fra Rügen og få lidt flere oplysninger,
så gå til beretningen fra 1990, fra 1992 eller til beretningen fra 2002
Hos Danske Tursejlere har jeg fundet en fin lille beretning fra en sejltur til Rügen i 2003.
Her kan du gå direkte til mine andre beretninger fra sejlturene til Rügen:
Den første tur til Stralsund - endnu inden sammenlægningen af de to tysklande - af mange eks-DDR-borgere kaldet "Anschluss"
Beretning fra tur i spækhuggeren "Puha" - skrevet i 2010 med oplysninger og fotos, der især supplerer nedenstående
12 år efter "Anschluss" - lang beretning med mange fotos. Kloster, Stralsund, Gustow, Lauterbach, Putbus og Zickersee
Beretningen om en biltur - kan supplere de ovenstående fortællinger med en masse oplysninger og billeder
Denne tur til Rügen er den eneste, jeg har sejlet i min egen båd, CAN III fra 1931, som jeg har ejet siden 1988.
o