<a href="https://sekblom54.wixsite.com/stig-ekblom" target="_self" class="wixui-rich-text__text">Stig Ekbloms sejlerside

Nederst på denne side kan du se en fortegnelse over turens overnatninger i havne og naturhavne - klik her for at komme til den

Kort hjemtur

Kort over hjemturen med markerede overnatningssteder undervejs:

Lille Klokkøya

Del 2: Den rene Oplevelsesglæde

onsdag den 5. juli

Fra Grimstad til Smuksted - Lille Klokkøya

Efter 7 nætter her slap vi endelig afsted fra den ellers så udmærkede by Grimstad - nu har vi afsøgt alle seværdigheder, spisesteder og dagligvarebutikker.

Vejret har bundet os - nu slap vi så fri og har dalret op ad Skagerrak og ind forbi Arendal

- ind ad Tromøysund.

Et forventet optrækkende nyt møgvejr bragte os op i et lille ørige nord for Tromøy-sund - og vi fandt ankerplads ved Lille Klokkøya.

På Klokkøy (den store) bød en ged og nogle får os velkommen - alle udstyret med hyggelige klokker.

10 minutter efter at to ankre var smidt ud og teltet var rigget op, begyndte det at regne.

Og det har det så gjort lige siden kl 16 og forventes at blive ved med lige til imorgen kl 16.

Vi ligger i en yndig lille bugt med sommerhuse om - 100% beskyttet for enhver vindretning...

Her ses naturhavnen, hvor vi ligger for svaj i regnvejret på det officielle søkort

- og herover ses den lige ude i kanten af HarbourGuides glimrende kort, der ikke nøjes med 5-meterkurver som de officielle

fredag den 7. juli Lille Klokkøya

I naturhavn ved Arnekil

Vi fandt ud af at vi kunne komme ind og ligge med næsen til klippen på øen (Lille Klokkøya)

Endelig rigtigt skærgårdsliv med badning, roture og en lang gåtur rundt på Flosterøya til den idylliske lille havneby Narestø og Flosta kirke.

Dypvåg

søndag den 9. juni - torsdag den 13. juli

Lille Klokkøya - Gjerstadholmen - Arendal - Dypvåg

Dypvåg igen

Søndag den 9. juli Lille Klokkøya - Gjerstadholmen

Efter 3 nætter ved Arnekil vendte vi næsen tilbage mod Arendal, hvortil Linnea skulle ankomme den 11. - men først tilbragte vi en nat ved Gjerstad-holmen i dejligt vejr.

(den lå jeg ved på vej til Arendal - se den i første del, d. 21. juni )

På en klippevæg på Gjerstadholmen stod dette rørende digt på en plade - om sejlende sigøjnere - eller romanier som de kaldes i dag

Mandag den 10 Juli

Gjerstadholmen - Arendal

Der var vild kamp om pladserne, som vi tydeligvis skulle have booked i et kompliceret system - men til sidst lykkedes det os at få en plads (efter-først-på-pletten-når- en-båd-tog-afsted-princippet)

Men næste dag - d. 10. sejlede vi i øsende regnvejr til Arendals rædsomme gæstehavn.

11. - 12. juli: Mandskabsskifte i Arendal

Dagen efter at Linnea kom, tog Marianne afsted på den lange rejse over Oslo og hjem - og Linnea og jeg valgte så at blive en nat mere i Arendal, så hun også kunne se byen.

Arendal er faktisk ganske charmerende, så snart man kommer uden for den hårdhændet moderniserede bymidte.

Torsdag d. 13. juli Arendal - Dypvåg

Idag sejlede vi så i susende fart på læns gennem Tromøy-Sund ud på et grovbølget Skagerrak og ind igen til den indre skærgård indenfor Lyngør.

Her landede vi i den herlige Dypvåg natur-havn - nu ganske tæt på havnen og som-merhusene - hvor vi kunne ligge i læ - på svaj - for den ret friske vestenvind

En grum tordenbyge gik lige nord om os - vi fik kun nogle få dråber på os, da vi roede ind for at gå tur til den smukke kirke og videre ind.

Da vi var kommet forbi Dypvåg Kino (som nu kun er er mødested og feststed) drejede vi mod Rørviken og kom til et skilt, der pegede mod en kro og galleri - Størdalgården.

Linnea overtalte mig til at gå derindad.

Herligt sted - krostuen var indrettet i en gammel lade med grove bjælkevægge - men det sjoveste var nu en grisesti med en so og dens 14 smågrise, som vi længe stod og fornøjede os med.

Forresten mødte vi ved afgangen fra Arendal det tidligere norske skoleskib "Sørlandet", som var under anløb.

Flot skib - bygget 1927 - men desværre af stål og ikke af træ...

Vi kom tilbage til båden og spiste hvalbøf, som vi havde købt i Arendal - det smagte glimrende...

Lyngør

fredag den 14. juli Dypvåg - Lyngør - Steinøykilen

Lyngør igen

Fra Dypvåg - som er skøn - sejlede vi den lange tur (4 sømil) i særdeles frisk vind til Lyngør - for at Linnea også skulle opleve den utrolige idyl her.

Vi krydsede gennem sundet mellem Lyngør og øen Odden - og fandt den kendte alongside-plads i Steinøykilen ved klippen på Nordre Bukkholmen.

Gik hele den ubeboede Bukkholmen rundt - en ret udfordrende tur med flere bjergbestiger-agtige strækninger - og flotte udsigter.

Kostede mig en knækket og blodig storetånegl - dumt at kravle på klipper med sandaler...

Derpå roede vi ind til det fantastiske Lyngør og gik en lang tur rundt - kiggede også over til Lyngør Fyr ved det oprørte Skagerrak.

Og roede så tilbage til båden i frisk modvind på 10 m/s - Linnea er en stærk ung kvinde...

Imorgen ventes heldags-regn - og vi ligger herligt her til dette.

Aftenstemning i Steinøyskilen

OBS: Diverse fotos her på denne hjemmeside er af hensyn til layout og ikke mindst boot-hastigheden sænket i opløsning og altså forringet i billedkvalitet.

Der er givet mulighed for at se mange af dem i bedre opløsning.

Hvis du vil se resten i en bedre opløsning, kan du gå til til bloggen, som blev opbygget undervejs, og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...

http://stig-caniii.blogspot.com

Solstrejf

søndag den 16. juli Steinøykilen/Lyngør

Et solstrejf i en vandpyt

Endnu en dag med masser af regn - men i modsætning til igår var der da enkelte sol-strejf indimellem.

Til gengæld kan vi læse observationerne om kuling lige herude ved Lyngør Fyr, men vi kan absolut ikke mærke det her, hvor vi ligger i fuldstændig læ tæt op ad den høje træbevoksede klippeø Nordre Bukkholmen.

Linnea er god til at læse bøger, og jeg har spillet harmonika både idag og igår.

Tiden går, vi spiser og sover længe.

Imorgen vil vi nok sejle ind til Gjevinge i den friske vind og finde enten havneplads eller ankerplads tæt ved - og nyde civilisationens glæder efter 5 dage i "vildmarken" - og ikke mindst få suppleret ferskvarebeholdningen op...

mandag den 17. juli

Endnu en blæse- og regnvejrsdag i Steinøyskilen ved Lyngør

Grundet vejret valgte vi at blive her en dag mere.

Utallige byger har passeret vores naturhavn - og blæsten har hærget ude på det frie vand, men ikke lige her ved klippen.

Vi fandt et næsten regnfrit "vindue" til at gå Steinsøya rundt - først gennem det indre vildnis, og så langs sundene med de fine huse og tilbage til Steinsøykilen.

Det er underligt for en dansker at have denne udsigt ud af koøjet...

... og denne ud af cockpitteltet - men her er roligere og tryggere end i nogen havn.

Imorgen og de følgende er der lovet roligt, tørt og dejligt vejr igen - omend lidt køligt.

Så agter vi os mod Risør - nok for at mærke og nyde civilisationens glæder - og så for at få købt ind..

Risør

tirsdag den 18. juli - torsdag den 20. juli Lyngør - Risør
Susetur til Risør

tirsdag d. 18. juni

I frisk medvind susede vi tirsdag fra Lyngør til Risør, som jo er en kendt og rig gammel sejlskibshavn.

Lå i inderhavnen lige op til hovedgaden med natligt halløj med skrig og skrål og bilbrøl og bildunkemusik - men vi fik brusebadet og købt ind og bunkret vand.

Byen er skøn - især fiskerbyen i syd - og også opad fjeldet mod nord.

Onsdag den 18. juli

Beså de velbevarede rester af tyskernes Urheia-fæstning med kanonstillinger, løbegrave, beskyttelsesrum og kommando-central.

Spiste på restaurant og hyggede, men sov altså dårligt.

Bommen

torsdag den 19. juli Risør - Bommen

Sejlede idag ud til naturhavnen Bommen - også kaldt "Pjolter Bay" lige udenfor Risør og kunne sove uforstyrret alongside med klippen ved Langholmen.

(Her var jeg jo også på udturen - se det her)

Så skønt.

Har gået rundt inde på øen og skal sove her inat også - for så at sejle videre imorgen indenom Jomfruland til fjorden nord for Langesund ved Brevik og Stathelle, hvor vi vil søge naturhavn og senere gå ind for at aflevere Linnea til bussen til Oslo.

Der er desværre lovet regn igenigen lørdag-søndag-mandag-tirsdag...

Løvøya

Fredag den 21. juli
Fra Risør til Løvøya ved Brevik

I langsomt tiltagende vind forlod vi Pjolter Bay ved Risør.

Sejlede ud i det godt bulede Skagerrak og gik så indenom Jomfruland, der ligesågodt kunne være en Roskilde Fjord-kyst.

Geologien er også pæredansk - det er fladt istidsforland med grus og vandre-blokke og masser af løvtræer - midt ude på havet!

Kom ud på den bulede Skagerrak igen

og drejede ind gennem Langesund med storby på den ene side og knudret skovklædt klippeland på den anden.

Passerede Stathelle og Brevik og drejede ind ved Trompetholmen og anløb natur-havnen ved Løvøya

Her ligger vi godt med agterfortøjning ud til holmen med lod på linen.

Nu kan torden og regnvejr bare komme an...

Lørdag den 22. juli - Søndag den 23. juli
Løvøya

Vi havde skønne dage i naturhavnen ved Løvøya - med de dejligste vandreture - endda over en træbro til naboøen Sandøya.

Lørdag d. 22. juli var der bygevejr

- men det passede lige med at gå gennem skoven til Sandøy i tørvejr

- og handle i nærkøbet i regnvejr

- og derefter spise på det lille enkle spisested ved havnen, mens det øsede ned

- og så gå tilbage gennem skovene til båden i tørvejr

- og få øsende regnvejr igen, lige da vi kom i ly i båden.

Søndag d. 23. juli

Vi roede i skønt vejr rundt i den lokale skærgård og kom bla. til campingpladsen ved Dikkon, hvor det var tydeligt, at ganske almindelige lower-class-folk havde umådelig trivsel der.

Bilerne på parkeringspladsen var helt gennemgående i "danskerklassen" - og ikke som ellers kæmpestore Teslaer, Porscher eller Audier.

Og yndigt er der i denne skærgård.

Vejrtruslen for mandag var heldagsregn, så vi besluttede at sejle afsted fra Løvøya mod Brevik allerede søndag for at tage denne dag som havnedag - og det viste sig at være en rigtigt god beslutning.

Brevik

Søndag den 23. juli - mandag den 24. juli

Løvøya - Brevik

Brevik er en vidunderlig lille by med de skønneste træhuse omkring snævre gyder - rig under sejl-skudetiden fra sidste del af 1700-tallet til starten af 1900-tallet.

Vi gik over broen til Stathelle og fandt også der det skønneste bymiljø.

Og et stort indkøbscenter, der har lukket om søndagen...

Spiste herlig aftensmad i Restaurant Sjøloftet lige ved båden - supergod mad...

Mandag d. 24. juli gik vi i de mangfoldige byger rundt i det skønne Brevik og også over broen for at handle i butikscentret i Stathelle.

Paradisbukta

Tirsdag den 25. Juli

Brevik - Paradisbukta

Tirsdag eftermiddag skulle jeg sige farvel til min elskede yngstedatter Linnea, der tog bussen til Oslo for at flyve hjem.

Nu alene videre - uden hverken min Marianne eller Dutter (Linnea).

Mærkeligt efter en hel måned med dejligt selskab...

Sent tirsdag eftermiddag sejlede jeg i ganske svag vind afsted fra Brevik mod en naturhavn med det fristende navn Paradisbukta - og den lever aldeles glimrende op til sit navn.

Dog - ved ankomsten dominerede en djævel hele stedet - på toppen af en mægtig motor-båd stod en mand og sang popsange - ikke helt tonerent - og med kraftig højttalerfor-stærkning og synthesizer-akkompagnement.

Det varede dog kun godt en time, før han stoppede sit karaoke-show. Der lå ihvertfald 20 motorbåde op til ham - og de sang med og klappede - om ikke andet var det jo en særdeles antropologisk oplevelse...

Stedet her er ellers så smukt, at det næsten gør ondt - og her er fuldstændig beskyttet for ethvert vejrforhold.

Man kan ligge alongside opad klippen - og alt er lagt op til at sove godt og imødese det varslede regnvejr onsdag...

onsdag den 26. juli

Øsende regnvejr i Paradiset

Regnen kom allerede kl 10 - og blev ved i 5 timer.

Et ophold i regnen - synlig på radaren - fik mig igang med at komme ind til land og gå tur.

Jeg havde shorts på og bare tæer i sandalerne - og den lille kina-parapy - og så gik det ellers over stok og sten, ikke mindst det sidste, men også over masser af trærødder, der dannede trapper på de stejle stigninger og fald gennem vildnisset.

Først til øens højeste punkt - Storefjell 141 m.o.h. - fin udsigt, men fugtigt vejr

heroppe var en varde med skiltning til diverse stier

- og så ned forbi en paradisisk sø, Blåbærmyrdammen, fuld af åkander - i nordenden af øen - og ned til en lille bro til fastlandet, over det ganske smalle Vrangsund.

http://stig-caniii.blogspot.com

Tilbagetur gennem "Dalen" rundt om Storefjell og derfra ned til Paradisbukten (ved pilen)

Vel ankommet hertil og ind i shelteret ved bugten satte en heftig regnbyge ind - indtil da havde det kun været nogle småstænk indimellem.

Men der var mange saftige stræk på den måske

6 km højst kuperede tur gennem mosklædte og vilde klipper i troldeskoven, så de bare tæer i sandalerne var glimrende, men selvfølgelig kolde.

Et kort ophold i regnen gav mig mulighed for at ro ud til båden - og så har det stort set regnet lige siden.

Heldet følger de tossede - og normalt ville det være ret tosset at gå i klipper i regnvejr.

Men granitten her i Langesund-området er så grov og takket, at man står helt fast på den - også i vådt føre - så jeg er ikke gledet en eneste gang.

Og helt tosset, at der var et ophold i den heftige regn - nok til at gå øen over og rundt.

Øen lever særdeles godt op til sit navn Håøya

- højø - den er stærkt kuperet og har meget af sin grund 100 meter over havet.

Og hurra - nu er mine tæer efterhånden ved at blive varme igen - 5 timer efter hjemkomsten...

Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...

torsdag den 27. juli

Overliggerdag i Paradisbukta

Dagens menu blev herlig

Herlige roture i skønt, stille vejr

- her med udsigt ud mod den meget høje Danmarks-holmen, der ligger i indsejlingen til Paradisbukta, som det ses på skitsen herunder:

Prægtig gåtur/bjerg-klatring - på store stræk under ludende fjeld-vægge - lidt skræm-mende, men så flot

Ned til Bukkevika syd for Paradisbukta

Herefter ombrydning (ompakning) af lasten

- omstilling fra samsejlads til single.

Så spisning af den anden hvalbøf i pakken fra Joker i Brevik - med masser af løg og brasede kartøvler til - guf...

Og sidst, men ikke mindst: påbegyndt læsning af 2 stks indkøbte 10-Kroners bøger ( 2x6.50 danske Kr) i Brevik:

Knut Hamsuns duologi (tobinds-værk) "Benoni" og "Rosa"

- og selvfølgelig på norsk! LIdt vestland måtte jeg jo have...

Skutebukta

søndag den 30. juli Paradisbukta - Skutebukta

Skutebukta ved Maløya, sydøst for Larvik

Igår forlod jeg den vidunderlige Paradisbukta for at nærme mig Kaupang ved Larvik.

Området ved Kaupang er smaskfuld af arkæologisk interessante steder - og man har forlængst fundet masser af genstande, der peger på Kaupang som et særdeles vigtigt handelssted i 700-tallet.

Der vil jeg sejle til imorgen (2 sm) og vandre rundt og sanse.

I nat har jeg ligget i den perfekte naturhavn Skutebukta på Maløya lige syd for Kaupang.

Det har blæst godt dagen igennem og det vil det fortsætte med i nat...

..og denne naturhavn er perfekt til en sydvestlig kuling og meget mere.

Det ville Kaupang-bukten ikke være...

Der er et interessant hul mod syd, som er blokeret af en sandbanke

- hullet giver udsigt her fra ankerpladsen lige ud til Skagerrak og øgruppen Svenner, der ligger derude i det oprørte hav med et fyr på.

Kanonstillinger på toppen af Maløy - med vid udsigt over Larvik-fjorden

Jeg gik øen rundt på fornemme stier.

Tyskerne byggede store kanonstillinger på toppen af øen i den sydlige ende for at kontrollere indsejlingen til Larvik - de var jo så bange for en invasion gennem Norge.

De lokale fortalte, at der endda er store underjordiske anlæg, som nu er spærret af

- sågar et underjordisk sygehus.

Efter krigen overtog det norske militær anlægget og holdt det igang lige til 1999 - nu var man jo på vagt for NATO mod russerne...

Det militære stisystem gjorde gåturen yderst bekvem

Et hyggeligt møde med Benjamin - en belgisk enesejler

Benjamin flytter på ankeret på den herlige svajplads ved Maløy

Her i Skutebukta faldt jeg i snak med belgieren Benjamin, som havde købt sin båd i Stockholm i dette forår - en dejlig spidsgattet Allegro 30 - og derpå sejlet hele vejen neden om Sverige og herop til det norske.

Dagen før havde han fanget en masse makreller, men havde intet tilbehør.

Det havde jeg jo, så vi slog pjal-terne sammen og fik et herligt måltid ud af det med grillede makreller og diverse.

Egentlig var han på vej hjemad til Belgien - ventede bare på godt vejr til at gå over Skagerak og så dernedad langs den jyske vestkyst.

I betragtning af, at han ikke havde prøvet at sejle på større vand, før han købte båden i Stockholm for et par måneder siden, så må det jo siges at være en ret kæk plan

- men han havde mod på det.

Benjamin havde ikke fået bundmalet båden, da han købte den, så nu var den frygteligt begroet.

Efter at jeg med min kajak-pagaj havde skrabet en del af dernede - så hele skyer af rur-skaller væltede ud i vandet - fortsatte han selv i timevis....

Efter at vi skiltes, hørte jeg ikke fra ham, selv om jeg skrev til ham, men pludselig skrev han den 6. august og fortalte, at han var kommet nogenlunde velbeholden over Skagerrak, og nu lå i Hanstholm Havn.

Men han skrev, at han var blevet meget syg af at spise noget torsk, han havde fået af en fisker - og nu lå han og biksede med moto-ren, som havde køleproblemer.

Hvordan det videre er gået med hjemturen, ved jeg ikke.

Jeg har siden prøvet at skrive til ham uden at få svar - men jeg vil prøve igen...

Ødegårdsbukta

tirsdag den 1. august

Ødegårdsbukta og 700-tals-handelsbyen Kaupang

I går sejlede jeg den ganske korte tur fra Skutebukta til Ødegårdsbukta, hvor Larviks Sejlforening ligger – én af de ældste i Norge.

Hyggelig havn - og jeg gik ad den lange landevej ind til byen og handlede - slæbte det hele vejen hjem i min store rygsæk

Handelsbyen lå langs en dyb vig - men vigen er nu så tilmudret, broslået og stenbelagt, at man ikke engang kan kajakke op ad den mere.

Kaupang

I dag har jeg haft en herlig dag, hvor jeg spadserede rundt i Kaupang, som slet ikke er at se mere, men som var et meget vigtigt handelssted i årene fra slutningen af 700-tallet til starten af 900-tallet.

Der findes dog et lille museum, hvor nogle af genstandene fra de omfatten-de udgravninger er udstillet – og huse og broer er skitseret på tegninger med en rigelig mængde tilhørende tekst.

Tæt ved museet kan man se nogle udgravede grave i et lille gravfelt – flere af gravene har været bådgrave – dvs. at mennesker er blevet begravet i både, dog kun mindre både.

Meget beskedent udbytte, men det vigtige for mig var jo egentlig bare at sanse dette historiske sted og forestille mig aktiviteter og faciliteter på handelsstedet.

Der er opstået kraftig diskussion om dette sted er det historiske Skiringssal, men det lokale ”Historielag” er ikke i tvivl:

Dette er med sikkerhed Skiringssal !

Der er nu grund til tvivl, nemlig at man ved Sandefjord har udgravet et andet stort handelssted.

Det lå tæt på kongshøjen, hvor man fandt det utroligt velbevarede og helt enormt rigt udrustede Gokstadskib, som jo også var en båd-gravsætttelse, men i en helt anden og højere klasse.

Nåh, men det vil jeg jo også gerne besøge, så mere om dette senere.

Citadelsøya

Tirsdag den 1. august Ødegårdsbukta - Citadelløya
Citadelløya ved Stavern

Sent på eftermiddagen valgte jeg at hive ankrene op og sejle til Stavern, hvor der udenfor ligger en fæstningsø med et citadel på.

Fæstningen er oprindeligt fra 1600-tallet og blev udbygget i slutningen af 1700-tallet.

Efter en rundtur foran Stavern sejlede jeg – bare lige for at prøve – ind i fæstnings-havnen – med et meget snævert indløb og kun et lille felt med over 2 meters dybde iflg. Havneguiden (rettet i forhold til bloggen)

- og så valgte jeg (selvfølgelig) at ankre her i denne fuldstændig vanvittige idyl og i de mest fascinerende omgivelser.

Her kan intet ondt ske vedr. vind og bølger, og en lille tur med kajakken viste at der er rigelig dybde for mig til at svaje hele vejen rundt for alle vinde.

Ingen andre sejlbåde tør åbenbart gå herind og ankre – der er kun en mængde store motorbåde, der ligger side om side inde ved et kajanlæg med ringe dybde foran.

Jeg roede selvfølgelig straks i land og kiggede på citadellet

- og rendte derpå op på toppen af det første ”bjerg” med blokhu-set på.

Her er der en herlig udsigt ud over Larvikfjorden og Skagerrak

– og ikke mindst et kig ned på lille CAN III der ligger i ensom majestæt midt i fæstningshavnen - dog lige midlertidigt sammen med en dejlig åben snipa, der stoppede for at konen kunne bade (aldrig mændene, sjovt nok...)

Citadellet i solnedgang - så fantastisk...

I morgen vil jeg ro ind til fæstningsbyen Stavern, som blev gjort til dette under Frederik d. 5. og her er også Frederiks-verft, hvor man byggede krigsskibe.

Byen skulle være særdeles charmerende.

PS:

Det allerbedste ved stedet her er, at jeg ligger helt i sølæ for dønningerne fra alle de forbandede unger, der uafbrudt flintrer rundt med deres 9.9 HK-både uden for Stavern Havn

– og så de forbandede voksne, der i mellemstore powerboats bare kører derudad i det lille indhav foran Stavern – altsammen på trods af talrige meget store skilte, der angiver maxfart 5 knob.

Hvad er dette dog blevet for et land?

onsdag den 2. august

Spændende Stavern

Stavern viste sig at være rigtig fin med det omfattende Frederiksvern Verft og hele det gamle militærkompleks omkring.

Krudthuset i forgrunden.

Nu bruges det som galleri i to etager

Yderst velbe-varet - giver godt indtryk af 1700-tallets militærbyggeri og -indretning.

Selve byen har den flotte, men lidt kedelige retliniede garnisonsby-karakter - og gaderne er spækket med turistfælde-butikker og -gadehandlere.

Midt i den ellers som sædvanligt fuldstændigt powerboat-domine-rede havn findes Sjektekanalen med op mod 80 herlige velholdte snekker

Tilbage i fæstningshavnen ved Citadellet gik jeg den kuperede tur ud til fyret, der tilbyder en mægtig udsigt udover Skagerrak og Larvik fjorden - og ikke mindst de store skær Svenner med Svenner Fyr.

lørdag den 5. august

Citadelløya, tordenvejr og Frederiksvern Verft

Det er svært at få afsluttet med dette sted, hvor alt er så dejligt.

Den helt fantastiske og helt trygge Festningshavna gav igår læ for en flok modbydelige tordenbyger, der prægede dagen.

Og idag syntes jeg nu alligevel ikke, jeg bare kunne forlade Stavern endnu - den spændende fæstning Frederiksvern måtte jeg bare lige ro ind til og udforske lidt mere.

Så fint bevaret helt fra 1700-tallet - og så åbenlyst logisk i sin samlede konstruktion.

Galej-skurene med deres direkte slisker ud i vandet

Geværstillingen ud mod den lavvandede bugt ud til Skagerrak

Fæstningshavnen her myldrer af fugleliv - jamrende strand-skader, svaner, hejrer og en stor flok kanadagæs, der fouragerer dagen lang.

Og så selvfølgelig nogle enkel-te måger med deres evindeligt pibende og tiggende måge-unger efter sig...

Jeg kom forleden til at skrive at der kun var et lille felt i Festningshavna med under 2 meters dybde.

Jeg mente selvfølgelig med over 2 meter - som kortet også viser - men som nævnt er feltet såmænd en del større end angivet - der er masser af svajeplads.

Men jeg har altså ligget her alene i flere dage - ingen sejlbåde tør gå herind, og motorbådene søger hen til træmolen mod nordøst i Festningshavna - godt detsamme...

Her er bare for dejligt, men imorgen må jeg altså prøve at komme videre, hvis der er nogen vind til at gøre det med...

Stavern Havn

mandag den 7. august Citadelløya - Stavern Havn

Øsregn og blæst i Stavern Havn

- fiskelykke og drukulykke

Jeg valgte med gårsdagens svage vind at forblive her i Fjorden og nøjedes med at sejle ind til Stavern Havn for at imødegå de varslede flere dages uvejr.

Iøvrigt havde jeg forinden mægtig succes med makrelrester i mine to små ruser - 40-50 små lækkersultne berggylter var gået i ruserne - for små til at spise, men så smukke i form og farver.

Som tidligere nævnt bruges de faktisk i lakse-produktionen til at spise lakselusene på på de alt-for-tæt-levende burlaks (og dermed bliver de åbenbart ikke selv spist - måske kunne jeg have fået penge for dem der, men de røg ud igen, for de var for små til at spise.

Nu ligger jeg altså her inde i Stavern Havn og rider uvejr af - ganske trygt, men såmænd ikke tryggere end ude i Festningshavna for svaj.

For det kraftige blæsevejr blev og bliver der nok ikke meget af netop her - kun regn regn og regn i dagevis...

Natten mellem lørdag og søndag bød på helt særlig underholdning ude i Festningshavna.

Voldsom helikopterstøj vækkede mig sent på natten - deres kraftige projektører oplyste området og gang på gang min båd - de blev ved at flyve rundt og rundt ganske tæt på.

Jeg slog op på VG.no og kunne der læse om den igangværende operation:

En speedbåd med 4 personer var i fuld fart kørt direkte på en holm ved 3-tiden om natten - kun 300 meter fra mig.

Man frygtede, at der var en femte person med i båden - derfor eftersøgningen.

Een var kommet alvorligt til skade og blev bragt på hospitalet med helikopter 2 mindre skadede og een uskadt - og der var ikke nogen femte person.

Herover ses båden på holmen (mit eget foto)

Politiet (og alle andre) antager at der var druk på spil.

Og jeg supplerer:

"...plus det udbredte norske fartidioti..."

tirsdag den 8. august

Mildt vejr midt i kaos

Lavtrykket, der hærger lille Danmark og store dele af Sverige og Norge har valgt at lægge sig fast med sit centrum lige her, hvor jeg ligger over i Stavern Havn.

Igår regnede det godt, men det tog af om eftermiddagen - og idag har der kun været nogle sløve byger indtil det tog helt af og klarede op ved 16-tiden.

Vinden har været svag til jævn hele dagen, så de dramatiske vindforhold omkring os kan kun mærkes på en dønning ude fra Skagerrak - sandsynligvis 30-40 sømil herfra.

Uvejret "Hans" holder fri her...

Så her i "orkanens øje" er der fred og ingen fare - mens kaos, storm, færgeaflysninger, oversvømmelser og jordskred hærger områderne hele vejen rundt omkring os.

Interessant...

Skutebukta II

torsdag den 10. august Stavern - Skutebukta v. Maløy
Stadig eftervirkninger af uvejret Hans
- dønninger og elvflom

Der kom jo aldrig stærke vinde her ved Stavern - kun regn og endda kun i det første døgn kraftig regn.

Idag ville jeg så tage videre, men vinden var svag, og dønningerne i Skagerrak endnu store - og når de så mødte den heftige udgående strøm fra Lågan, der har sit udløb i Larvikfjorden - og den har jo fået masser af vand her oppe fra Norge - så blev dønningerne helt tossede, og jeg kom ingen vegne.

Jeg turde ikke gå ud mellem skærene udenfor i dette kaos - jeg så for mig min båd værgeløst (vindløst) ført ind på et skær og smadret på det af de hysteriske 2 meter høje bølger.

Så jeg sejlede ind mellem de indre øer og landede i Skutebukta ved Malmøya, hvor jeg var, før jeg sejlede til Stavern. (d. 30 juli - læs om det her)

Det tog 4 timer at sejle 4 sømil...

Nogle døjer med stærke vinde - jeg med de svage...

I morgen gør jeg et nyt forsøg, håber så at Skagerrak har hidset sig ned - men faktisk mærker jeg stadig dønningerne helt herinde i den beskyttede bugt her til aften...

Tallak-Huibukta

Fredag d. 11. august Skutebukta - Tallakshavn - Huibukta
Til Tallakshavn - men videre til Huibukta ved Tjøme

Fik nu kommet afsted fra Skutebukta - efter mange dage i Larvik fjorden.

Sejlturen blev frisk, ikke mindst til Tallakshavn, som var målet - men den viste sig at være forblæst og forbølget - så efter at have spist en sen frokost der, sejlede jeg videre til Huibukten, som er bedre.

Den ligger i Tønsbergfjorden ved Hukøya eller Huiøyja.

Men den lever nu bestemt ikke op til den standard, jeg har været vant til i Sørlandet - som jeg altså nu har forladt for at gå lidt op i Oslofjorden.

Vindlæ for den kraftige sydlige vind er her ikke - men da bølgelæ i modsætning til Tallakshavn, hvor det var omvendt...

Det kan være det bliver bedre i løbet af natten, hvor vinden skulle dreje mere mod sydvest.

Regner med at gå videre imorgen, måske til Bolærerne eller endda til Son (på Søren Drages stærke anbefaling)

Grimestadbukta/Tjøme

søndag den 13. august Huibukta - Grimestadbukta

Tjømes østside - nær civilisationen, men på svaj

Det blæser i disse dage.

Lørdag d. 12. august

Jeg blev liggende i Hui-bukten lørdag pga blæsevejret fra SSW, og besluttede mig for at gå tur på øen, når jeg nu ikke ville sejle.

Roede ind til Hui - eller Hudøya, som den vist rettelig hedder - men ved landingsstedet mødte jeg et blåt skilt, der forbød ilandstigning indtil 15. august.

En mand oppe ved en bygning stoppede op og så meget intenst på mig - så jeg gik ned til kajakken og roede ud til båden igen.

Det viser sig at øen er reserveret i 2 måneder hvert år til børn i specialundervisning - op til 500, fordelt på en mængde forskellige bygninger.

Der foregår alle mulige lege og udfordringer - og her må ingen åbenbart forstyrre.

Øv - snydt igen.

Båden i forgrunden ligger ved klippen på Geitungs-holmen, som CAN III stikker for dybt til at komme ind til.

Den er en Furuholmen-træbåd fra 1959.

Da den ankom, troede jeg at en helikopter var ved at lande lige her. Ejeren fortal-te stolt at den har en motor på 300 HK, slagvolumen på14 liter - med en vægt på en ton.

Søndag d. 13. august

I dag kom jeg så afsted fra Huibukta i 7-8 m/s - lidt udfordrende kryds ud fra bugten mellem usynlige og afmærkede klippegrunde med kun 30 meter imellem sig - og selvfølgelig også usynlige på de tåbelige norske søkort, der bare maler alt under 5 meters dybde mørkeblåt - også på de digitale!

Men jeg fik båden igennem uden grundkendinger og fik så en navigatorisk udfordrende tur nord om Hui og Tjøme gennem ganske smalle løb forbi øer og klippegrunde - igen med 30-40 meter imellem, dog bedre afmærkede.

Det blev en rigtig fin sejltur gennem disse kronglede og smalle sunde.

Der er mange huse og der var stærkt trafikeret - det er jo weekend...

Sidste del af turen var et par sømil på hårdt kryds ned over den forblæste Oslofjorden - og så ind og ned i bunden af bugten ved Grimestad.

Grimestadbugten her på østsiden af Tjøme er også forblæst, men der er sølæ - og så er der en gåtur på godt 2 km til COOP og Rema 1000 i Tjøme By.

Den foretog jeg så - med tilbagevejen ad en herlig skov- og strandsti gennem Hulebakk og Hagastrand.

De kommende dage lover regn og blæst fra sydvest, så nu er det godt at have forsyninger, bøger og harmonikaen ved hånden - jeg bliver hængende her et par dage (hvis ankrene altså holder...!)

Her ligger jeg så nu - den røde pil viser stedet - og det suser i riggen...

Tirsdag den 15. august 2023

Mandag d. 14 august: Tur til Tønsberg.

Det blæste godt - nu lidt mere fra sydvest, og jeg havde allerede i aftes besluttet at blive her på ankerpladsen og tage en tur med bussen til Tønsberg, der skulle være meget historisk interessant - Norges ældste by.

Havnefronten med de gamle pakhuse er fin

- men skæmmet af, at restauranterne har fået lov til at påbygge overdækkede udendørs-serveringer uden på dem, så man ikke kan fornemme deres oprindelige konstruktion.

Synd og skam.

Ligesom Arendal (og for den sags skyld Roskilde) har man hærget og bulldozet størstedelen af bymidten og knaldet grimme 60'er- og 70'er-bygninger op.

Synd og skam.

Men omkring det høje Slotsfjellet ligger der heldigvis kvarterer med kronglede gade-forløb og huse fra 1600-tallet og op.

På toppen af fjeldet fik den norske konge Håkon Håkonsen i 1200-tallet opført sin uindtagelige ringborg, som man stadig kan se ruinerne af.

Herunder:

Og nede i byen ses ruinerne af Norges eneste rundkirke, der har hørt til et kloster - og den har været den største rundkirke i hele Norden - 23 meter i diameter.

På havnefronten ved pakhusene er man i gang med at bygge en ny kopi af Osebergskibet - nu ret anderledes end det første forsøg, fordi man (bla. med hjælp fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde) har fået helt anderledes opfattelser af træets forandringer gennem de 1200 år i jorden.

Det bliver spændende, hvordan det kommer til at sejle...

Tilbage til båden i Grimestadbukta kl.18 gik der kun en time, så startede regnen.

Tirsdag d. 15 august: Øsende heldagsregn - men lille rotur til Kjølhalskjær

Regnen fortsatte hele natten og fortsatte hele dagen - vinden var vendt til nordvest og blevet svag.

Den lovede torden om eftermiddagen kom aldrig.

Kl. 17 stoppede regnen og det klarede op - fortsat svag vind fra nordvest - så jeg sprang straks i kajakken og roede ud til skærene ude i midten af den store bugt - som jeg ikke ville anløbe da jeg ankom i den meget friske vind.

De er meget interessante - to lave parallelle skær - det ene med helt lige og lodret side, så man kan ligge alongside ved der - det andet mere affaldende.

Naturen har her skabt en Service-station for træskibe.

Her kunne man sejle ind med et stort skib og gøre sig fast i de kraftige fortøjnings-hager i klippen - og føre trosser fra riggens top over til det andet skær - for så at krænge skibet voldsomt over og rense bunden, kalfatre og reparere, som man nu ville - en side ad gangen.

Skæret med den lodrette side hedder derfor af gode grunde Kjølhal-skjær og det andet bare Langeskjær.

Der er 25 til 30 meter mellem skærene og 6-7 meter dybt - kan man finde noget mere egnet til kølhaling af store skibe?

Her til aften vendte vinden igen til sydvest og tog til - nu suser det igen i riggen, og natten byder på regn til godt op ad formiddagen.

Så skulle vinden tage af - og jeg kan smutte over Oslofjorden til Hvaler, eller måske til Strömstad?

(Se mere om naturhavnen ved Killingen her)

Strömstad

Onsdag den 16. August Tjøme - Strömstad
Forbi Hvalerne til Strömstad

Over middag havde det regnet af og klaret op, så jeg kom afsted fra Grimestadbukta på Tjøme.

Vinkede lige op til kongefamiliens sommerresidens ude på spidsen af Mågerøy - og så ud over Oslofjorden.

Et stykke ude kom store bløde dønninger ude fra Skagerrak, men vinden tog af, så nu fik jeg langt om længe taget fokken af og sat genuaen.

Jeg startede med at kunne holde lidt inde på den lange øgruppe Hvalerne på en skæring, men jo nærmere jeg kom til østkysten, jo mere rummede vinden - søbrisen er en betydelig faktor i disse farvande.

Ikke mærkeligt at øerne hedder det - de ligner virkelig hvaler udefra...

Vandet er iøvrigt brunt - ligesom i de foregående fjorde - uvejret Hans har skabt "flom" i elvene, så de bruser ud mod Skagerrak med masser af mudder.

Jeg passerede den helt uafmærkede enmeter-grund Stenbrottet syd for Tislerne og nord for de fritliggende Koster-sten.

Det var ikke gået i Norge, der havde man da banket en jernstang ned i den uhyggelige klippeknold midt på åbent vand - men sådan er svenskerne ikke.

Jeg tror, de elsker uafmærkede klippegrunde, som man kan slå sit skib til vrag på - det gør nordmændene ikke...

Hen på aftenen ankom jeg til Strömstad, som er en fin by og havn.

Så fin, at jeg bliver her en nat mere.

Killing-Musö

søndag den 20. august Strömstad - Killingen - Musösältan

Killingen og Musöen

19. august: Jeg forlod Strömstad efter 2 nætter og sejlede de kun 12 sømil ned til en naturhavn lige nordvest for Havstensund ved Killingen - som jeg også brugte på opturen - og fik en herlig nat her efter en gåtur på øen.

20. august: Der var lovet koldfrontpassage med øsende regn og kraftig vind fra sydøst for næste nat, så jeg besluttede mig for at sejle ned til den store naturhavn Musö-Sältan syd for Grebbestad.

Jeg har altid haft lyst til at gå ind i den, men der har hver gang jeg har passeret den været andre planer.

Nu fik jeg altså chancen.

Man kan ikke foretage landhug i den, men må ligge for svaj - så det gjorde jeg.

Lille CAN III i stor naturhavn

Det blæste ret meget fra øst allerede da jeg kom – og det fortsatte det med under regnvejret lige til om morgenen, hvor vinden drejede mere til sydøst uden egentlig at aftage, men der var bedre læ for den, her hvor jeg lå.

Øsregnen blev afløst af regntåge, der først lettede tidligt på eftermiddagen - ved 13-tiden

Jeg roede straks ind og gik tur på Musön og mødte en svensker, der lå ude i bugten, men som var inde for at lufte sin hund.

Vi fik en lang snak - han havde haft en Drage, og hans far fik bygget en Molich 10M efter sine særlige ønsker – så manden her havde som 20-årig været med flere gange til Hunde-sted sammen med sin far.

Han huskede Molich som en gammel mand allerede dengang (1976), så han blev meget overrasket over at høre at Molich døde som 88-årig i 2006 – men i 1976 var han jo altså kun 58 år gammel…

Morgendagen bringer hård vind fra syd og sydvest - i løbet af natten drejende til vest – og jeg havde stor lyst til at gå ind til Grebbe-stad for natten og bruge dagen til igen at besøge de utallige vidunderlige bronzealder-helleristninger i Tanum-området lidt inde i landet.

Men jeg magtede altså ikke allerede at skulle i havn og by efter de to nætter i Strömstad, der godtnok gav megen smæk for havnelivs-skillingerne.

Sent på den første nat gik jeg igennem et gadeslagsmål, og torsdag eftermiddag blev havnen proppet med norske motorbåde – nu skulle der åbenbart drikkes igennem i den ”billige” svenske øl.

Strömstad er egentlig en dejlig by, men bærer præg af at være nærmeste havn til norgesgrænsen.

Der købes vildt ind i Systembolaget, og der transporteres mange øller på sækkevogne ned til bådene i havnen.

Færgerne fra Larvik til Strömstad er gratis for nordmænd - også med bil – for der bliver handlet kraftigt på færgen på vejen.

Da jeg gik aftentur den anden aften, så jeg en mand ligge på jorden foran nogle bænke. Han lå med en vinkarton-indmad som hovedpude - med vin i…

Jeg gik hen til ham og spurgte om han var OK – så sprang han op og sagde mærkelige ting om at han var mester i kickboxing – heldigvis kom en anden nordmand til og modererede situationen.

Han fortalte mig senere at den pågældende mand havde fået drukket sig for fuld, så han ikke nåede færgen hjem kl. 20 og nu havde han ikke noget sted at sove.

Jeg magtede altså ikke at skulle have flere af den slags oplevelser, så jeg har dømt mig til at blive herude i naturhavnen to nætter mere…

Så må vi se, om jeg får energi til at tage ind til havn og helleristninger derefter…

Naturhavnen ved Killingen

Musösältan

mandag den 21. august
Sus og hyl i riggen i Musösältan

Det blev ikke bare hård vind her, men kuling fra WSW.

Naturhavnen her giver fuldt sølæ, men det lave land mod SW og W giver ingen hindring for vinden, der har frit løb ude fra Skagerrak.

Solnedgang i kulingsvejr

Jeg valgte heldigvis at hive ankrene op i går eftermiddags og lægge mig over til en SXK-bøje (Svenska Kryssarklubben).

Det var nu lige ved at gå galt for mig, for da jeg hev ankrene op og forestillede mig at kunne drive for vinden over til bøjen, viste der sig overraskende at være en voldsom strøm, der førte mig direkte over til naturhavnens eneste anden bøjeligger.

Jeg havde ikke slået teltet ned, og det har måske været medvirkende til bådens ustyrlighed.

Hvis jeg ikke havde kunnet holde fra med håndkraft (den anden båd kunne jo også flytte sig for presset), havde jeg hugget stævnen vinkelret ind midtskibs på den anden båd.

Men det gik altså, og jeg fik hevet elmotoren frem og sat til, og styrede hen til den ønskede SXK-bøje.

At det viste sig at være en god beslutning skyldes dels den kraftige vindøgning og

-drejning, dels at jeg ved optagningen af ankrene kunne konstatere, at hovedankeret

- Danforth-ankeret - overhovedet ikke havde fat, det var fuld af tang og kørte bare lystigt hen over bunden, da jeg tog det op.

Natten og morgenen ved bøjen gav en bedre nattesøvn, selvom al den hylen og skrigen i riggen altid vækker nogen årvågenhed.

Og tænk hvis skålankeret også havde sluppet...?

Otterö-Grebbestad

tirsdag d. 22. August Musösältan - Otterö - Grebbestad

Skuden er gået til Grebbestad

Jeg forlod den forblæste Musösältan for at finde fred for den kraftige sydvestenvind i den meget nærliggende naturhavn ved Otterö.

Det ligner nærmest en norsk natur-havn

Det blev noget nær en pilgrimsfærd, idet det var her, Evert Taube skrev "Så länge Skutan kan gå"

- han havde lejet et hønsehus på øen henover sommeren 1954.

Jeg søgte ad lange naturstier til bebyggelserne både i øst og i vest, men jeg fandt aldrig hønse-huset - der var ingen mennesker at spørge.

Da jeg kom tilbage til båden i naturhavnen ved 18-tiden, var vinden slået om i sydøst og dermed lige ind i naturhavnen - stik imod det svenske DMIs løfter om konstant og kraftig sydvestenvind i dagevis.

Rasende hev jeg ankrene op og sejlede til Grebbestad.

Ikke en urolig nat mere, tak - to slemme i Musösältan er nok.

Billedet er taget her til aften oppe fra det høje fjeld, der knejser over byen.

Der blev tid til at spise på restaurant, gå byen igennem og at klatre opad de mange trapper og henover klipperne til fjeldets top.

Grebbestad er en utroligt sød og interessant by - ikke mindst her udenfor højsæsonen - de skønneste kringlede gader med de finurligste træhuse.

Og så er der jo her nærved de vidunderlige bronzealders-helleristninger i massevis - og så det forunderlige Greby Gravfelt fra jernalderen.

Det skal jeg se imorgen...

onsdag den 23. august Grebbestad

Pilgrimsfærd 2 til Tanums helleristninger

Det er faktisk 4. gang, jeg ser disse vidunder-lige levn fra bronzealderen

- og de fylder mig med en noget nær religiøs følelse hver gang.

Jeg ville kunne sidde i timevis og studere dem. Det gør så utrolig meget mere indtryk at se dem i virkeligheden end at se dem på billeder.

Forsøgte på vejen (på gåben) at finde nogle af de markerede helleristninger i Fornsök-kortet - men jeg kunne ikke finde dem, eller også kunne jeg simpelthen ikke se dem, når de ikke er malet op.

Men jeg fik set flere lokaliteter end jeg nogensinde har gjort før:

Vitlycke, Aspeberget, Litsleby og Tegneby.

Så vidunderligt.

Og så mærkeligt at tænke på at de har slået deres billeder ind i klipper tæt ved vand-kanten, som nu befinder sig mindst 25 meter over havet.

Landet har hævet sig en halv meter hvert hundrede år siden istiden smeltede bort.

Skærgården rakte dybt ind i Sveriges vestkyst dengang....

Forskerne undrer sig over manden her med de meget lange arme.

De skulle prøve at krydse for sejl hele vejen ned gennem Roskilde Fjord.

Jeg har regnet ud at jeg hiver 1,5 km skøde hjem på sådan en tur - det giver ihvertfald lange arme!

Nu havde de ikke opfundet sejlet endnu - måske - til gengæld måtte de jo så ro...

Var jeg træt i søbenene efter mindst 20 km i særdeles blandet terræn?

Jeg måtte opgive at besøge Fossums helleristninger

- det ville have tilført gåturen10 km yderligere...

Imorgen vil jeg prøve at nå Greby gravfelt, før jeg over middag tager afsted på næste umådeligt sugende pilgrimsfærd...

Læs en beretning om alle disse inskriptioner

Hamnholm-Skutholm

torsdag den 24. august Grebbestad - Hamnholmen/Skutholmen

Pilgrimsfærd 3 + 4 + øsregn

Dagen begyndte med gåtur (!) til kultsted 3 - altså til Greby Gravfelt, som jeg ikke magtede at gå til igår efter de mange kilometer til Tanums helleristninger.

Så interessant og faktisk lidt gribende

i sin sørgmodige dødshøjtidelighed.

Greby Gravfelt, som udover bautastenene rummer en masse lave gravhøje

- stammer fra jernalderen, hvor man brændte de døde og puttede deres aske i urner

Derefter afsted fra Grebbestad Havn på kryds sydover til næste pilgrimspunkt (nr. 4):

Hamnholmen-Skutholmen.

Her har skibe fundet sikker havn på vej op gennem Bohuslän - ude i yderskærgården - og besætningerne har i ventetiden på bedre vejr indhugget bådenavne, bomærker og årstal i klipperne.

Her er "rock art" helt tilbage fra 1400- tallet - fascinerende...

For et par år siden er de blevet frisket op i bemalingen - og der er blevet fundet mange flere inskriptioner - der er over 1200...

Naturhavnen er fantastisk. Sikker for alle vinde

Et stort skib lagde an til anløb i naturhavnen, en kopi af en stor engelsk cutter, "Atlantica" af Göteborg, med mange folk ombord.

Ved deres ankomst spillede jeg "Så länge Skutan kan gå" for at byde dem velkommen.

Senere på aftenen spillede jeg lidt mere - og så dukkede en ældre herre på 82 op i skibets robåd og langede sit tværfløjte-etui over til mig og sagde at han ville spille med mig.

Så spillede vi mange numre sammen - og selskabet på "Atlantica" deltog aktivt med medsang og klapsalver.

Hvilken aften....

Og sikken udsigt fra CAN III:

I nat og imorgen har de lovet heldøgns regnvejr - og det har jeg helt bevidst valgt at gennemleve på dette hellige kultsted...

fredag den 25. august

I regnvejr uden penge på Skutholm

- og historie for fuld skrue

Hvad kan da være mere perfekt end at indtage sin aftensmad - og skrive dette - i naturhavnen, fortøjet alongside ved Skut-holmen - mens radioen spiller løs med 1600-tals musik - lige op ad og i synsvidde med indskrifter i klipperne fra netop 1600-tallet.

Den polske kastratsanger - nårh nej, i vore dage hedder det kontra-tenor - Jacup Orlinski - giver den fuld gas sammen med Sveriges radiosymfoniorkester.

Så flot og skønt.

Jeg har læst mig til, at der er over 1200 inskriptioner på disse to holme - og at de tidligste faktisk er fra 1400-tallet.

Vejret er trøstesløst - regn hele dagen - og CAN III er absolut eneste båd i havnen...

Billedet herunder:

Alene her - lige over båden - er der udsigt

til mindst 45 inskriptioner:

Motionen har i skarp modsætning til de foregå-ende dage indskrænket sig til en ca 100 meters uhyre forsigtig gåtur på de super-regnglatte klipper til det supersoniske soldrevne das - .

(Billede af toilettet kommer...)

Men hvad gør det med vejret og ensomheden?

- jeg har jo mit regntætte telt, mine bøger, radioen og min harmonika.

Og fra kahytten er der udsigt lige op til søfolkenes over 500 år gamle rock art.

lørdag den 26. august

Mere regn - og så blæst

- men Hamnholm-Skutholm er bedst

Jeg stod tidligt op og fik rendt begge øer rundt inden morgen-maden - og regnen - og dermed nydt endnu flere af de 1200 inskriptioner fra 1400- til 1700-tallet.

Fandt endda flere, som ikke var malet op...

Og så har det ellers bare øset ned hele dagen og aftenen med

- hvor f..... kommer alt det vand fra?

Men hvad nød er der, hvor naturen er nær?

Mine to små ruser har beriget min aftensmad med to store krabber og en ål.

De mange små berggylter røg ud igen - men de mange mindre krabber fik lov til at blive i ruserne til imorgen..

Imorgen bliver de små krabber kogt til krabbe-bisque - oh det bliver en fest.

Jeg har jo det hele til det - UHT-fløde, gule-rødder, løg, hvidløg, tomatpuré og krydderier.

Glæder mig allerede, selvom jeg er proppet af ålen, krabberne og kartoffelsalaten her til aften.

For imorgen bliver jeg her igen - det kommer til at blive kuling fra sydvest - men herligt solskin...

Og hvor skal jeg nyde de mange inskriptioner

- i tørvejr - dette er da en sand pilgrimsfærd...

Der er fantastisk herude på Hamnholmen-Skutholmen

PS:

hov, jeg lovede at sende et billede af det superso-niske soldrevne toilet - men det er vist egentlig bare ventilatoren, der drives.

søndag den 27. august

Selskab på turen - indeblæst på de pragtfulde Hamnholmen-Skutholmen

Jeg troede egentlig at jeg var alene afsted i båden for tiden.

Men det har vist sig at der var 10 blinde passagerer med!

Jeg har i ugevis ledt efter noget, der udsendte en mærkelig lugt i båden.

Kulingen gav mig mulighed for at bese flere af de fantastiske inskriptioner - men tilbage i båden blev jeg igen opmærksom på den der lugt.

Ville nu gøre noget grundigere ved det og hev derfor ting og sager ud fra agterskibet - og hvad så jeg?

10 rådne andeæg og en gang andefjer dybt inde under det lange agterdæk..!

Flere timers udrydning og spuling tog appetitten, men giver håb om et lugtfri agterskib på resten af hjemturen...

Blandt langtursejlere kendes testen for at æg er spiselige: synker de i vand, er de ok.

Det er de her så ikke...

Fiskebäck

mandag den 28. august Hamnholmen/Skutholmen - Fiskebäckskil

Fiskebäckskil

Ved 12-tiden forlod jeg den vidunderlige naturhavn med alle dens ældgamle grafitti og krydsede dernedad i herlig syd-sydvestlig vind og nogenlunde rolig sø.

Gik udvendig på både Hamburgö og Soten, der ville have medført utallige kryds hvis jeg var gået indenom dem - og i Sotenkanalen er det jo forbudt at sejle for sejl.

Gik ind i skærgården ved Smögen, men fortsatte indad og så nedad på havsiden af Malmön, hvilket egentlig var fjollet - havde jeg gået indenom, ville sejladsen have blevet meget hyggeligere, men måske ikke så hurtig.

Vinden var efterhånden kommet op de 8-10 m/s så genuaen var lidt i overkanten - men stærkt gik det...

Anløb yndige Fiskebäckskil ved 18-tiden og hastede op til Tempo - deres eneste madbutik, som lukkede kl 19

(vi er nok kommet til provinsen)

Spiste ved tilbagekomsten nogle rugbrødsmadder - for restaurant-en har lukket mandag til torsdag (vi er rigtignok kommet uden for sæsonen, hvar.? - men så spare-de jeg da de penge...)

Og gik så tur i den utroligt velbevarede og fine gamle skipperby med de smukkeste huse - træhuse i allermest ægte skærgårdsstil.

Kirken er så fin

- af træ - og er

fra 1775.

Og solnedgangen var også fin fra færgepynten

Hjärterö

onsdag den 30. august Fiskebäckskil - Hjärterö/Ingegärdsholmen

Lidt mere af Fiskebäckskil

- så farvel og nu godnat ved Hjärterö

Dagen igår bød på sydvestlig vind 10-13 m/s - og det holdt meget længere på end lovet.

Kl 15 opgav jeg vejret og valgte at blive en nat mere. Gik til Tempo og handlede.

Da jeg kom til-bage så jeg en mægtig høj skibsrig - det viste sig at være brigantinen

"Eye of the Wind" af Jersey.

Et over 40 meter langt stålskib,

der sejler med betalende og arbejdende passagerer.

Skibet er bygget i Tyskland i 1911 med navnet "Friedrich" - og har som så mange andre gamle skibe en lang, broget historie.

Fik herlige snakke med folk derfra - og der-efter en lang gåtur ud til Göteborg Univer-sitets forskningsstation ved Kristineberg.

Men bedst af alt er nu Fiskebäckskils skønne træhuse.

Sådan så husene ud i de gode gamle dage

- det er fra 1600-tallet.

Her boede 2 familier frem til 1919.

http://stig-caniii.blogspot.com

Afsted sydpå

Idag kom jeg så afsted kl 10 og fik mange glade tilråb fra brigantinen, som lidt senere passerede mig for motor, mens jeg krydsede dernedad i den svage sydlige vind.

Jeg krydsede og krydsede - og krydsede - udenom Här-mandsö og Härön til natur-havnen ved Sandholmen nord for Hjärterön (tæt ved Skärhamn) - i let vind og hård modstrøm hele vejen.

Her tog jeg ved 18-tiden en SXK-bøje - trods dens utallige påskrevne besvær-gelser om rettigheder, forbud og pligter.

Velkommen til vort land - men alt er privat og forbudt og bliv væk fra alt - det synes det svenske budskab at være, helt generelt.

Det kunne være vi skulle udsætte dem for det samme i Danmark - kun lige rettet til de svenske sejlere...

Nåh, men her er dejligt og fredeligt - og i morgen er der lovet nordlige, men svage vinde - turistvejr...

Dagens resultat:

Distance 22 sm. på 8 timer - men mindst 40 sømil sejlet!

Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...

Utkäften

torsdag den 31. august Hjärterön - Utkäften

Tordenvejr i Utkäften

Den lovede lette vind fra nordøst blev i en lang første omgang aldrig til mere end meget svag - og nærmere fra øst - men indimellem slet ingenting.

Ved Holmen Grå lige inden Hakefjorden kom der en fin vind fra øst, og den holdt over den brede fjord og ind til Marstrand, som jeg valgte rent turistisk at sejle igennem.

Og der er jo altid dejligt - og vejret lunt og godt.

Men på vej ud af herlighederne tog den østlige vind langsomt af, og da jeg var drejet om hjørnet og ned i Store Sillesund forsvandt den helt.

Jeg gled simpelthen ud igen i Kattegat for den kraftige strøm i sundet - nok 1,5 knob.

Sælerne på skæret midt i sundet lå og grinede af mig, da jeg gled forbi dem igen - ud af hullet.

Jeg riggede elmotoren til - for ind ville jeg sgu - og kørte indad mod den store naturhavn Utkäften i sydenden af den store ø Klåverön som danner syd-delen af Marstrandshavnen.

Lagde til klippen ved Karlsholmen med hækanker ude, og kiggede lidt bekymret ind over land på noget skuddermudder på himlen.

Besluttede mig for at gå over på den anden side

og fæstne en line til en af bergøglorna, så jeg fik et supplement til ankeret.

Der krævede to længere gåture på klipperne hen over broen - og endelig fik jeg halet linen hjem og hængt et lod på for at veje den ned, så den ikke bliver påsejlet.

Hvis altså nogen kommer ind...

Det buldrede fra skuddermudderet, og jeg prøvede at se YRs radar - men der var ingen telefonforbind-else.

Og det begyndte at småregne.

Pludselig kom der mere regn, så jeg flygtede ned i kahytten.

Men lidt efter kom der så voldsom en frontvind fra øst, så ankeret skred - og stævnen bankede ind i klippen.

Op og stramme op i linen over til den anden side - og frem og slække ud på forfortøjningen.

Dette skete en gang til lidt efter - nu med voldsom skybrudsregn - og jeg havde kun taget regnfrakke på, så jeg blev p....våd.

Da det værste var overstået efter en halv time var der over 15 mm regn i spanden, der stod derude.

Øv - helt uvarslet - og det er et mægtigt stort bygesystem, der omfatter størstedelen af det sydlige Sverige.

Nogen har da vist regnet galt?

Iøvrigt første gang jeg har set sæler i større mængder - her var nok 30...

Mönster

fredag den 1. september Utkäften - Mönster Udde

Supermåne bag Mönster Udde

Nu gav naturbetingelserne mig igen en gave

- at opnå gensynsglæden ved naturhavnen mellem Mönster Udde og Hästholmen.

Jeg afgik fra Utkäften ved Marstrand kl. 10 i svag nordvestlig vind og gik ned gennem den meget åbne skærgård forbi Sälö, hvor jeg iøvrigt aldrig har set sæler

- og ned forbi Källö-Knipplan og Öckerö

- ind gennem Kalvösund forbi de mange store krebselignende færger

- og ned ad smutvejen bag Varholmene

- og over Rivöfjorden, som jo er Götaelvens mudrede udløb fra Göteborg

- ned langs de mange kraftigt befolkede øer (blandt andre den kære Donsö, hvor jeg kastede forelskede blikke ind til naturhavnen Donsö Kanal, som jeg tidligere har sendt fotos fra)

- og kl. 14 forlod jeg endegyldigt skærgården med det mål at nå ned til den føromtalte naturhavn bag Mönster Udde

Vinden tog til og blev lidt mere vest-nordvestlig, og søen blev vildere og vildere og mere og mere vanvittig – helt ude af proportioner med en vind på omkring 8 m/s.

Skyldes nok kollisionen mellem den nordvest-lige vind og den rivende nordgående strøm langs svenskerkysten – og så den helt utroligt bulede havbund på dette stræk.

Men det gik strygende derudad – inde over land kunne jeg se ækle sorte byger – men de kom aldrig ud til kysten – og godt detsamme.

Jeg anløb naturhavnen kl 16.30 efter 6½ times sejlads – de sidste 2½ timer med en gennemsnitsfart på knap 7 knob - og måske over 1 knobs modstrøm.

36 sømil udsejlet idag på 6½ time - noget bedre end gårsdagens 11 sømil på 7 timer...

Gik til min faste vestenvinds-klippe og bankede bjerg-kiler i – og så på en rask gåtur op over klipperne til hygge-broen 300 m borte

Her hyggesnakkede jeg lidt med fælleshygge-folkene, der (i al beskedenhed) i høje toner roste mit enlige anløb til klippen for sejl til skyerne (man kan jo se lige over til CAN III til venstre)

- og derefter gik jeg op til lodsudkigshuset på toppen af Mönster og spejdede ud over det mægtige Kattegat. Herligt sted.

Og efter solnedgangen stod den klare supermåne op og spredte guld ud over naturhavnen.

Her er naturhavnen - mellem observatoriet Fjärrhals og Fyrpladsen Nidingen

Pilen viser hvor jeg ligger - her har jeg ligget mange gange - og her er så godt i vestenvind

Hallands Väderö 2

lørdag den 2. september Mönster - Hallands Väderö

De gamle kan endnu - 60 sømil Fra Mönster Udde til Hallands Väderö på 8 timer...

Sejlturen idag blev barsk med frisk vind fra VNV og vild sø.

Men vi sejlede 60 sømil på 8 timer, 92-årige CAN III og snart 69-årige mig.

Jeg klappede båden mange gange - som den dansede gennem Kattegats vilde søer i stor fart og uden vand i cockpittet - bortset fra 5 gange, hvor en bølgetop klaskede ind over os - den første og værste slog helt ind i kahytten og gjorde kortene våde.

Så satte jeg nederste skot i, men der kom ikke flere så slemme.

Og kom til elskede Hallands Väderö ved 17.15-tiden - altså passerede fyret i nordenden der.

Men skulle så rundt om Vrenen og Vinga Skär, hvor jeg tog genuaen ned, og krydsede for storen, som var rigeligt i den kraftige vind - ind i Kapellshamn.

Og her er jo herligt - trygt - og her har vi været mange gange. Det er som at komme hjem.

En svag duven og en susen i riggen her i Indre Kappelshamn afslører vinden og den vilde sø ude på Kattegat, men de to svajbåde ude i Ytrre Kappelshamn dingler skrækkeligt rundt i dønningerne.

Imorgen bliver en slapperdag her - for der bliver ligesåmeget eller mere vind end idag - så det gider jeg ikke.

Aftensmaden blev undtagelsesvis en gang dåsesuppe - men med herlig cubansk musik til...

Og en gåtur øen rundt imorgen - det gider jeg....

søndag den 3. september

Hallands Väderös lyksaligheder

Aftenhimmel i Kappelshamn

Dagen har gået med puslerier - flyttet position ved brug af "lange Leinen" som tyskerne siger - så jeg kommer en vinddrejning til sydvest i forkøbet.

Gåtur til toilet og det fine lille Väderö-museum - overraskende højt højvande på vadestedet ind til land. Selv mine lange ben havde vand til godt over knæene.

Igår, da jeg var kommet til øen, så jeg til min overraskelse en stor bar plet lige over vandlinien i boven - 6 x 35 cm stor - lakken er simpelthen blevet skyllet af helt ind til træet under det vilde ridt igår.

Den har selvfølgelig været løs - men utroligt at så stort et stykke kan ryge af på een gang.

Så jeg har pumpet kajakken op som arbejdsplatform og ligget og slebet skaden - og givet den første gang tyndlak.

Jeg bliver her i morgen - vinden står lige imod på turen til Hundested.

Så det gider jeg ikke - her er også så ufatteligt dejligt.

Så skaden får en gang lak mere imorgen - og jeg går tur øen rundt - og når jeg kommer tilbage, kan den få et lag mere - så klarer den nok hjemturen i overmorgen...

mandag den 4. september

Mere lyksalighed på Väderöen

Hallands Väderö er så godt som mennesketom på denne tid af året og ugen - og i blæsevejr.

Lang gåtur til Sandhamn og fyret - deroppe mødte jeg nu øfogden og (gætter jeg) hans kone og datter.

Men når speedbåde ikke ræser rundt i een uendelighed, møfler sælerne sig op på skærene lige udenfor Kappels-hamn og ligger og daser.

Jeg har ikke foto-udstyr til at zoome dem ind, men der ligger 30-40 sæler lige derude ved det hvide pjask

Her er så skønt - mærkeligt at der ikke er flere der sejler hertil.

Det kan jo også være farligt, som det ses her til højre:

Et skilt på det dejlige lille museum, som altid står åbent - og som er indrettet i det gamle lodshus, fra dengang der var lodsstation her - senere flyttede lodsen ind til Torekov.

Museet - lige ved Kappels-hamn i sydenden af øen.

Den hvide spids på gavlen er bagdelen af indsejlings-linien til Kappelshamn - fordelen af enslinien udgøres af en hvid kummel ude på skæret foran naturhavnen.

Sandhamn mod øst er en ren perle - minder om en Middelhavsbugt (se PS nederst)

Her kan man og-så gå til klippe ved de to knolde der stritter ud i bugten.

Broen er forbe-holdt turbåde og ambulancebåde.

Fyret ligger der i nordenden af øen og skuer ud over det nu meget roligere Kattegat

Gå til det oprindelige blog-indlæg

PS:

Det er forbudt at ankre frit i Sandhamn - som den eneste af naturhavnene ved øen - men hvis man har en line i land, er det tilladt.

Det kan derfor anbefales at gå ind til een af de to klippeknolde, hvor også kølbåde kan komme ind.

Læs meget mere om Sandhamn og hele øen her:

Hallands Väderö

Gå til det oprindelige blog-indlæg

tirsdag den 5.september:
Endnu en smuk sommerdag på Hallands Väderö

Stadig vind i sydvest - gider ikke en tur på kryds hele vejen til Hundested - så dagen er gået med gåture og roture og nydelse af den vidunderlige ø.

Nu begyndte der at komme flere både til Kappelshamn - når vejret bliver godt, så kommer bådene...

Endnu en smuk solnedgang

Torekov

onsdag den 6. September Hallands Väderö - Torekov
Lang sørejse fra Hallands Väderö til Torekov (2 sømil)

Natten gav en overgang den sædvanlige landbrise fra syd, så småbølger kom ind gennem åbningen i skærene og skvalpede og slog i hækken - vanvittigt irriterende, men forventet.

Men næste nat forventedes et omslag til sydøst - med opfriskning - og så er der ikke til at være i Kappelshamn.

Jeg trængte også til at komme lidt ind til civilisationen og få et varmt bad og noget frisk mad, så det var en god anledning til at gå ind til Torekov.

Så snart jeg kom ud af Kappelshamn forsvandt al vind, og jeg drev med den nordøstgående strøm ind mod de mange sæler på skæret Busen.

Der var liv og glade dage med sæler der svømmede rundt om skæret - flere kiggede interesseret på mig og båden - men det gik jo ikke at jeg ynkeligt skulle gå på klippegrunden omkring skæret, så jeg måtte bikse elmotoren frem og sætte den på for i det mindste at komme fri af skærene.

Gå til det oprindelige blog-indlæg

Jeg var da også lige kommet rundt om Vinga Skär med fyret, før der kom lidt vind igen - og jeg kunne stoppe motoren og glide for vinden og strømmen ind til Torekov.

Torekov by er herlig - og her i september er havnen næsten tom for gæstebåde.

Der var kun 2 åbne restauranter i byen, hvor der ellers er måske 15. Underligt - der er jo masser af sommerhusbeboere på denne tid.

Jeg handlede i ICA Nära lidt uden for byen - så jeg kunne klare mig igen ude i vildnisset....

Hundested

torsdag den 7. September Torekov - Hundested
38 sømil fra Torekov til Hundested

Jeg kom afsted fra Torekov ved 10-tiden - der var ingen grund til at gå ud før, for der ville ikke komme vind før.

Satte genua og gled derudad - men ved hjørnet af Hallandsnæssset (Bjärehalvön) - ud over Skälderviken - kom der faktisk ret god vind, så jeg på en skæring lå godt nok ned med kurs mod Kullens spids.

En enlig tysk kvinde i en større båd var gået afsted fra Torekov en times tid før mig - og hende hentede jeg godt op (hun sejlede med rebet storsejl!).

Der var faktisk livlig sø i Skälderviken på trods af at der var fralandsvind derindefra - men den er jo også ret dyb

Lige foran spidsen ved Kullen blev der som vanligt meget stille - og derefter var det som sædvanligt ligesom at komme ind i en helt anden verden med et helt andet vejr.

Vinden rummede til foran for tværs - lidt urolig sø - måske 5-6 m/s.

5 sømil senere havde jeg hentet den tyske båd op - men nu tog vinden også af.

Ved ammunitionsdepotet nord for Gilleleje blev det rigtigt sløvt - og efter en times driven og kæmpen i den nu meget svage vind, forlod tyskeren mig med indrullet forsejl og for motor.

Lav sport!

Jeg biksede videre en time til halvanden - hver gang der kom lidt vind søgte jeg indad mod land.

Og endelig - noget vest for den irriterende radiomast ved Salgårdshøj - begyndte der så småt at opstå en sydlig vind.

Snart gled jeg lykkelig afsted langs kysten på en skæring med kurs lige mod Hundehoved (som jeg kalder Spodsbjerg ved Hundested).

Ved Nødebohuse blev jeg langsomt sejlet op af et større fartøj for motor og storsejl - og en person gik frem på dækket og tog billeder af båden og mig - vinkede ivrigt.

Da de kom helt op til mig, så jeg at det jo var det fine træskib "Bonito" og at vinkeren var Lars Hendriksen - en af verdens dygtigste dragesejlere.
Jeg har kendt ham i mange år - og hans familie - for vi har mødtes flere gange, mens han sejlede Nordisk Krydser.

373422060_909059344145413_91344881857473

Her er nogle af billederne - jeg sejlede på det tidspunkt omkring 7 knob - og Lars Hendriksen roste meget mine nye sejl og deres trim.

De måtte bruge god motorkraft for at sejle mig op....

Se også her Lars Hendriksens lille video, som han optog, mens han passerede mig med sin smukke træbåd "Bonito" - for motor:

Se Video på YouTube

Jeg kom frem ved 19-tiden om aftenen og valgte for en gangs skyld at spise på restaurant - måtte jo fejre hjemkomsten til Dannevang efter al den tid.

373415990_1280187349301110_7955007373757

Gik over på "Knuds", der ligger på havnen, og som jeg kender som et glimrende spisested.

Her mødte jeg igen Lars Hendriksen og en anden meget dygtig drage-sejler, Frank Berg, der iøvrigt er verdensmester i Klassisk Drage

(altså træ-drage) - i selskab med flere fra deres to både.

Mine kære venner Lone og Stig fra Lynæs kom som modtagelseskomite til "Knuds"

- og vi havde det herligt sammen allesammen, til vi blev trætte nok til at gå hver til sit...

Roskilde

Fredag d. 8. September Hundested - Roskilde
Hjemad, hjemad - hjem til hende...

Kom afsted fra Hundested ved 11-tiden og krydsede nedad langs sandet i rasende modstrøm.

Mærkerne lå hen ad vandet og trak lang kølvandsstribe.

Jeg havde kun sat fokken sammen med storsejlet, for jeg forventede mere vind, men jeg måtte skifte til genua for overhovedet at komme fremad, og det hjalp da.

Vinden stod i syd, så det var rent kryds. Endelig kunne jeg dreje ind mod Kulhuse, og nu drejede vinden til sydøst, så jeg kun akkurat kunne gå derind på en skæring.

Vel inde i Kulhusrenden drejede vinden til noget nær øst - så kender vi Fjorden igen... - og krydsede derindad i rasende modstrøm.

Ved bredningen drejede vinden til sydøst, så jeg kunne holde over til Frederiksvæk - og så drejede den langsomt til syd igen, så jeg kunne få lov til at krydse dernedad.

Og sådan gik det helt ned til broen, hvor vinden friskede noget op.

Da jeg kom frem til renden ind til broen, var der godt 2 timer til næste broåbning (forbandede spærretid).

Jeg valgte nu at skifte til fok igen på grund af den opfriskende vind - og krydsede ned til broen i den stadig rasende modstrøm.

Her anråbte jeg nogle flinke folk i en stor Nauticat motorsejler og aftalte med dem at de kunne trække mig gennem broen. Den vilde modstrøm havde jeg ikke lyst til at skulle udfordre idag.

Jeg lagde mig udenpå dem og blev inviteret op på den store "agterterrasse", og her hyggede vi os, indtil broen var klar til åbning kl. 16.30.

Nu var det bare at krydse dernedad, men lige idet broen skulle åbne, forsvandt størsteparten af vinden - og strømmen stoppede!

Men jeg blev trukket igennem - og gad ikke at skifte til genua igen, selvom det var tiltrængt i den svagere vind.

I Højrenden syd for Frederiks-sund sejlede jeg en lang slæde med sorte sejl op og krydsede sammen med dem dernedad.

Jeg havde nu valgt - istedet for at bruge mine egne specialkort - at bruge GPS-kortet på Skippo, bare for at prøve det.

Så istedet for at stirre ned gennem vandet med polaroid-solbriller på, styrede jeg bare efter det digitale kort.

Og bom - der stod jeg på en tangklædt pulle - langt udenfor - på den dybe side - af den røde streg, der skulle markere 2-meterkurven

Hurra for det digitale !!!

Mange sejlede forbi mig, indtil et ungt par kom krydsende i en lille båd - de tog sejlene ned og startede deres lille påhængsmotor for at komme og hjælpe mig.

Da de havde bakket et godt stykke tid med en line til spilerfaldet oppe i masten, så båden krængede, kom båden langsomt fri - og jeg kunne takke dem hjerteligt og krydse videre.

Jeg krydsede dernedad - nu efter mine papir-kort (!) - og kom måske netop derfor uden flere grundstødninger hjem til Roskilde Havn ved 20-tiden.

3 måneder og 17 dage efter jeg tog afsted

- og 780 sømil sejlet på distancen.

Realiteten er nok 1200 sømil med al den modgående strøm, jeg har sejlet i hele vejen hjem - ikke mindst i de uendeligt mange krydsdistancer.

Søde Marianne kom og hentede mig hjem i bilen - dejligt at være med hende igen....

Dette var så det sidste blog-indlæg fra min lange tur til Norges Sørland

- som jo skulle have gået langt op i Vestlandet.

Jeg har haft mange oplevelser og gjort mange erfaringer om det at sejle langtur - singlehanded i en motorfri sejlbåd - efter principperne for Simple Sailing (se en masse om Simple Sailing her)

Især erfaringerne vil blive behandlet i efterskriftet der opbygges herunder..

http://stig-caniii.blogspot.com

Gå til toppen af siden

Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...

Overnatninger opgørelse

Oversigt over overnatninger i havne og naturhavne

Kort over hjemturen med markerede overnatningssteder undervejs:

Se kort over udturen sammen med fortegnelse over overnatningstederne på udturen

Gå til toppen af siden

Efterskrift

Efterskrift - eftertanker - endnu kun skitseret...

Tidsplanen

Forsinkelsen pga. influenzaen viste sig at være afgørende - vinden svingede om fra med til mod - eller intet - hele vejen deropad.

Men den oprindelig afgangstid havde været super.

Ruteplanen

Turen havde været kortere ved at gå lige fra Jylland til feks. Kristiansand - men det ville ikke være godt singlehand.

Simple Sailing

Der er ingen tvivl om, at den dogmatiske og fundamentalistiske sejlplan har stækket

mulighederne for at nå målet – altså at sejle uden motor.

De øvrige elementer, såsom ingen komfort, køleskab, fryser og varmeanlæg har intet betydet for mulighederne for at gennemføre den lange sejltur

- se en masse om Simple Sailing her

Mandskabets betydning

Singlehand-sejlingen gjorde at jeg ikke kunne udnytte de døgn, hvor der trods alt var gunstig vind - jeg måtte jo søge havn/naturhavn for at få nødvendig hvile

Motorfriheden

De mange dage med svag vind kunne ikke bruges til at tilbagelægge lange distancer derudad - det ville de have kunne med en motor...

Bådens egenskaber

Så velegnet til at sejle singlehand uden motor

Holder sig så fint på kursen, at man både kan lave mad og kaffe undervejs, når der ikke er for megen sø.

Går så blidt også i vild sø...

Kan komme fremad selv i meget let vejr (og der er min erfaring selvfølgelig medvirkende)

(læs her om at sejle i svag vind)

Kajakken

Uvurderlig til at komme i land med - hurtig at pumpe op

God til at komme frem også i blæsevejr

- og har kunnet trækkes efter båden på mange stræk

Provianteringen

Viste sig at være glimrende, men overdrevet i forhold til kun at sejle i Sørlandet med kun kort mellem handelssteder

Madlavningen

Gaskomfur (campinggas) og spritkomfur. Masser af gaspatroner med og meget sprit

Mange vegetariske retter - og masser af fisk - dog kun fanget få selv

Mange "tætsteder" - gode indkøbsmuligheder (anderledes i Vestlandet)

Elmotoren

En lille svag elektrisk påhængsmotor, som yder 27 kg pres/600W - (svarer vel til 0,8 HK) + fritidsbatteri 80A.

Den klarer 1 times sejlads med 2½ knob - så der er ingen transport i den - den var kun lige beregnet til at komme hen på lavere vand og få smidt et anker.

De norske fjorde er ofte 150-500 meter dybe ude på midten, så de er umulige at ankre i.

Jeg brugte kun elmotoren 4 gange på hele turen - og kun til korte distancer

Strøm

Solpanelet på 50W viste sig som fantastisk.

Jeg har klaret mig selv med strøm – generelt koster det 70 Nkr og 50 Skr for at slutte til el i havnene.

Jeg har kun haft brug for strøm til tablet og telefon - de lyse nætter deroppe giver ikke nogen anvendelse af lanterner.

Og solpanelet har med lethed kunnet lade akkumulatoren op efter de 4 gange brug af elmotoren

De norske søkorts ufortræffeligheder

Tvunget til at bruge digitale - papirsøkortene er jo helt oldnordiske med lodskud i stedet for kurver.

De digitale er også ubehjælpsomme med kun en 5-meterkurve som det mindste

Aften- og regnvejrslæsning og blogskrivningen

Har hygget med at læse utroligt mange bøger - og så at skrive blog

Overnatninger i by eller natur

Det blev til 32 overnatninger i havne og 77 overnatninger i naturhavne (se herover) - altså ud af ialt 109 nætter - svarende til 29% i havn.

Her skal det bemærkes, at de 14 af ud af de 32 overnatninger i havn på hele turen var mens jeg havde "gæster" ombord - så jeg har altså kun ligget i havn 18 ud af 83 nætter = 21%, mens jeg var alene - resten (65) i naturhavn.

På udturen - 38 nætter - lå jeg de 32 nætter i naturhavn - altså kun 6 nætter i havn = 16%.

Af hjemturens 71 nætter blev de 26 nætter tilbragt i havn = 36%

Heraf på den del af hjemturen, hvor jeg sejlede alene - 46 nætter - lå jeg12 nætter i havn og 34 nætter i naturhavn = 26% i havn

En afgørende beslutning:

3. juli i Grimstad tænkte jeg mig godt om og besluttede udfra situationen at opgive at sejle længere vestpå - og altså også nordpå - og skrev ordene herunder:

Den oprindelige drøm om den meget lange distance - helt op til Lofoten - som jo altså ikke blev gennemført

Eftertænksomhed:

Vejret har da holdt sjov med mig på hele denne tur:

Det slog om dagen efter jeg kom afsted og var nået til Rørvig-bugten – det blev koldt og med nordlige vinde.
De nordlige vinde holdt sig med forskellig styrke på hele min tur op langs den svenske vestkyst, lige til kort inden, jeg kom til Norge.
Én dag inde i Norge slog den om til sydvest og blev ganske svag som den overvejende vindretning – altså imod ud langs Sørlandet.
Under disse omstændigheder nåede jeg frem her til Grimstad, som jo er ret tæt på Kristiansand
og så slår den om til vest og vil holde sig der i mange dage – altså lige imod.

Hvis der findes en vorherre, så har han da tydeligvis besluttet, at ham den fundamen-talistiske sejl-sejler ikke skal tro, at han kan nå til det norske Vestland – og da især ikke, når han sejler alene.

Opsummering af vejret på turen:

En del dage med blæsevejr imod
Rigtig mange dage med meget svag vind
Vinden konsekvent imod min sejlretning
Mange dage med regnvejr lige fra slutningen af Juni
Modstrøm på hele vejen hjem

Held i uheld

Der kom mængder af skrækkeligt vejr i juli-august-september opad i Vestlandet - så jeg priser mig faktisk lykkelig for at jeg ikke nåede meget langt op - måske var jeg så slet ikke kommet hjem i år...

Menneskekontakt

Der var overraskende få både i natur-havnene - og den svenske vestkyst præges af utilnærmelige svenskere - men jeg har haft så mange snakker med hyggelige og imødekommende nordmænd.

Og Ramona var jo altid ved min side og holdt mig ved selskab (altså min harmonika)

- om dette: læs om tyskeren i Skutevikkilen, som jeg skrev om 18. Juni

- gå til fortællingen her

Utallige bøger fuld af menneskefortællinger er blevet slugt - jeg købte endog adskillige bøger på svensk og norsk til små priser i genbrugsbutikker...

Herligheder

Turen har givet mig masser af skønne natur-oplevelser og menneskemøder.

Det norske Sørlandet er godt nok overrendt og overbebygget, fordi alle vil nyde den helt fantastisk smukke natur - men de har raget den så grådigt til sig, at der ikke er megen uberørt natur tilbage.

Der er bygget sommerhuse overalt - de står nærmest skulder ved skulder.

Det er meget synd...

Men alligevel er der ind imellem de skønne-ste naturscenarier at beskue - og kniber man øjnene lidt i og udelukker husene - så er det hele jo helt fantastisk..

Naturnydelse

Trods det overbebyggede Sørlandet har jeg nu alligevel fået rigtig mange herlige vandre-ture i de norske skove, som ligger lige op til naturhavnene - for lige så snart man kommer få meter væk fra vandet, så er der ingen huse - men iøvrigt heller ikke mange vandrere!

Der findes masser af fint markerede stier over alt - og de kan være særdeles fysisk udford-rende med de vilde og ofte stejle natur-forhold.

De svenske naturhavne i Bohuslän er skønne, øde og ofte ret grumme (skaldede) - der er ikke så utroligt mange helt fantastisk smukke og fuldstændigt velbeskyttede naturhavne som i Sørlandet.

De stejle klippekyster med tæt skov lige ud til vandet ser man så godt som ikke i den svenske vestskærgård - og sigten ind over land til blå bjerge findes heller ikke.

Jeg var nu alligevel så glad over at komme tilbage til den langt vildere, meget vindpinte og meget mere mennesketomme svenske vestskærgård på hjemturen.

De kommende år vil vise, hvad jeg vil hige mest efter....