Min båd er en nordisk krydser, bygget i 1931 i mahogny på eg, og jeg har ejet den siden 1988.
Båden er moderat langkølet og vejer vel knap 3½ tons - med deraf følgende stor våd overflade. Kølen er af jern.
LINOLIESMØRING AF BUND OG KØL
På utallige opfordringer skal jeg hermed prøve at beskrive min metode til at holde mit undervandsskrog i fin form.
Jeg har ejet båden siden 1988 og har haft træbåde siden 1971, så det må vel nok siges, at jeg har opbygget nogen erfaring...
Mange træbådsejere oplever at primeren under bundmalingen sprækker og skaller af.
Ofte medfører det, at man smører igen og igen med primer på de udsatte steder af bunden, og efterhånden opbygger nogle tykke og ujævne lag - der alligevel skaller af næste år.
Læs også nederst om indvendig linoliebehandling
Bunden står fint efter mere end 26 års årlig smøring med linolie. Aldrig nogen afskalning, og altid sund i træet indenunder.
NK D4 CAN III er en nordisk krydser, bygget i 1931. Jeg har ejet båden i 33 år her i 2021.
Linoliens lyksaligheder
Mange oplever at primeren under den afvaskelige, bløde bundmaling revner og skaller af - det gør jeg ikke !
Jeg er ret overbevist om at det skyldes at jeg hvert år - hen i februar-marts måned smører linolie på hele undervandsskroget udefra.
Primeren er jo bare en ganske almindelig alkydmaling med etellerandet fyldstof i, feks aluminium, og den smårevner, når træet bevæger sig under udtørring og opvædning, og malingen tørrer også ud og danner vandgennemtrængelige mikroskopiske revner.
Når jeg smører fortyndet linolie på båden hvert år, suger olien sig ind og klæber primeren fast igen, frisker malingens eget olieindhold op, og fylder de små revner ud.
Jeg oplever desuden at de tynde fuger af Proof 10, der mange steder er lagt ind mellem nådderne og ser noget tørre ud efter vinteren, bliver frisket op igen og kan fylde igen, når båden kommer i vandet.
Det samme sker med det tjærekit, som jeg er forlængst gået over til at bruge i stedet for Proof 10.
Jeg oplever at tjærekittet holder sig meget bedre elastisk med årene og holder sig bedre klæbet til siderne i nådderne.
lavede tjærekit eller klik her
Samtidig tilføres træet indenunder olie - og det kan jo ikke være bedre, for så suger træet jo olie fremfor vand.
Linolien har en kolossal gennemtræng-ningsevne, kan trænge ind i mikroskopiske revner og porer - og svulmer derefter op under hærdningen.
Når jeg fortynder min linolie med feks. lampeolie, er det for at kunne fordele linolien i et tyndere lag overalt - det får ikke linolien til at suge sig bedre ind - det kan den sagtens selv.
Undgå tykke lag primer
Jeg giver aldrig ny primer ovenpå det gamle - kun hvor jeg har repareret og været inde ved det bare træ - ellers danner det porøse og alt for tykke lag af primer, der uvægerligt vil skalle af, hvis det kan komme til det.
Jeg har ikke malet ny primer på siden 1988 - andet end hvor jeg har repareret noget - og det hele ser stadig ud som nyt, når jeg spuler den bløde bundmaling af.
Jeg trykspuler lystigt med havnens kraftige trykspuler, og den slår aldrig nogle lag af - primeren står frigjort og hel efter spulingen.
Når jeg trykspuler, sørger jeg for ikke at gøre det op i nådderne og heller ikke på langs ad dem.
Jeg spuler altså på tværs af nådderne, og skråt på dem, altsammen for ikke at spule kittet ud af nådderne.
Valg af linolie
Jeg bruger helst rå linolie og køber det hjem i større partier.
Linolien skal være i en god kvalitet - ikke bare den fra Borup, som man kan købe i supermarkedet eller Jem og Fix.
Den fine linolie er såmænd billigere i literpris, når man køber feks. 25 liter ad gangen.
I de få tilfælde, hvor det er blevet så sent på året, at jeg har frygtet at olien ikke kunne nå at hærde ordentligt igennem, har jeg brugt fernis (kogt linolie).
Her er det vigtigt at tørre efter allerede efter 2 timer, da linoliefernis som regel indeholde tørrelse, der gør at olien hærder efter kort tid.
Jeg har altså vekslet lidt mellem at smøre med fernis og rå linolie, men jeg har nu ikke fornemmet nogen forskel på resultatet.
Og jeg har ikke set nogen opbygning af lag.
Fortynding og rådmiddel
Jeg fortynder linolien 50% med Nettos lampeolie (Borups) - det forestiller jeg mig er mindre agressivt end feks. terpentin overfor træets eget olieindhold, og det fungerer fint.
Jeg fortynder kun for at spare lidt på olien, der ellers kommer til at ligge i et lidt rigeligt tykt lag over det hele - altså for at bedre at kunne fordele det mere jævnt i et tyndere lag.
Linolien suger sig ikke bedre ind ved at blive fortyndet - det er en myte!
Jeg ville ihvertfald aldrig bruge terpentin, hverken fransk eller mineralsk, men højst petroleum.
De to komponenter går så fint i spand og suser som regel ind i træet på 2-3 timer.
Desuden tilsætter jeg lidt træbeskyttelse, feks. Gori 22 - bare 4-5%, så kan det måske slå eventuelle rådangreb ned, og i hvert fald forhindre at linolien fungerer som næring for rådbakterierne, som mange gamle bådbyggere ellers påstår, at den gør.
Værktøj
Jeg har gennem årene smurt bunden med pensel, og båden har slugt omkring 3-4 liter af blandingen. Og jeg skriver slugt, for selv om bunden ser hel og fin ud, så kan den altså suge gennem overfladen. Al olien er som regel væk i løbet af 2-3 timer.
Hvis jeg ser områder, der sluger det meget hurtigt, så får det noget mere ovenpå - og mere til, hvis den bliver ved. Det kan kun gøre nytte, der hvor det kommer hen.
I nogle år har jeg sprøjtet det på med en malersprøjte, og så fordelt det med en pensel. Det sparer lidt på olien, der ryger mindre på jorden - der er ikke nu den store forskel på forbruget, det er bare meget lettere.
Men i de senere år er jeg gået over til at smøre olien på med en malerrulle og så at fordele det og gnide det ind med en stor, bred pensel med det samme. Det er vist endnu lettere end at sprøjte det på, og så sviner det mindre.
Og som nævnt tørrer jeg altid overskydende linolie væk, når der er gået feks. 5 timer
Kølen
Jeg smører også nede på jernkølen, og den suger ligeledes lystigt. Også det kan kun gøre nytte - og ihvertfald ikke skade.
Jeg synes at min jernkøl driver meget lidt med rust, og at den holder sig i fin stand.
Jeg har faktisk aldrig haft den i bund i de 32 år jeg har haft båden.
I gamle dage lod man et nybygget jernskib ruste lidt, og så smurte man linolie på flere gange.
Rusten baner vej ind i jernets porer, og olien suger sig derind og udvider sig - og lukker dermed for videre anløbning.
Sådan behandlede man alt jern i gamle dage - og det er derfor man kan finde ladeport-hængsler og andre gamle beslag, der er lige som nye, selv om de er fra 1700-tallet.
Her er båden lige blevet smurt - 25. februar 2021 - først med malerrulle og så fordelt med pensel.
Lige nu ser den godt snasket ud, men meget suger sig hurtigt ind gennem porer og revner i primeren - og nok også noget ind i nådderne og nåddekittet.
Efter nogle timer tørrer jeg al overskydende olie af med en klud, så overfladen kun står let blank.
Imorgen er den tør igen, så har alt suget sig ind.
Husk at tørre efter
Det er vigtigt, at der ikke bliver nogen våd overflade tilbage, feks. når der er gået 6-7 timer.
Der må ikke lægge sig et lag af hærdet olie på overfladen, det vil få bundma-lingen til at hænge og svømme ovenpå noget blødt stads, og derfor vil den krakelere, når den spænder op i tørringen.
Min erfaring er at det næsten ikke sker - altså at det hele ikke suger sig ind - men jeg tørrer altid hele undervandsskroget efter med en stor klud, når der er gået 6-7 timer, og så tager jeg den olie-våde klud med mig og hænger den op udenfor på en tørresnor - helt udspændt !
Og se bare.
Dagen efter er bunden helt tør igen - al linolien har suget sig ind gennem de mikroskopiske revner i primeren til træet inde under - og måske er den lille smule resterende lampeolie fordampet.
Der sker ingen opbygning af lag, men en opfriskning af primeren og kittet i nådderne - og imprægnering af træet inde under.
Nu står båden bare og venter på at få påført bundmalingen, lige før den skal i vandet.
Vigtigt - ikke ny primer:
Der skal ikke smøres ny primer på, kun ny bundmaling!
Hvis man hvert år smører primer på det hele, bygger man bare lag på lag op - helt unødigt - og på et tidspunkt vil det hele bare skalle af, fordi det er blevet alt for tykt!
Du risikerer samtidig at danne en slags sandwich af dårligt sammenhængende lag - og den har det med at skille ad.
Har du lavet en reparation og derved har noget bart træ, skal du selvfølgelig lukke det med primer - men kun lige dér, hvor du har repareret.
Primeren står så fint efter trykspulingen og linoliepåsmøringen - og sådan har det været i de over 25 år, jeg indtil nu har brugt denne behandling.
Altså kun afslutte med bund-maling for at forhindre begroning
- ingen unødvendig primer!
OBS:
PAS PÅ LINOLIEKLUDEN - BRANDFARE!
Det er meget vigtigt ikke at efterlade oliekluden
ved båden eller indendørs !!!
En sammenklumpet linolieklud giver sig til at varme, når den hærder - og så kan den selvantænde !
Jeg har set sådan een begynde at ryge hos min nabobåd efter bare et kvarter, hvor vi tog en kop kaffe sammen !
Mangt et snedkerværksted og bådebyggeri er brændt ned pga. olieklude.
Nordsøakvariets ødelæggelse for nogle år siden skyldtes at en håndværker efterlod en olieklud ved fyraften, da han havde smurt de meget smukke massive cafeteriaborde med linolie.
Ret kluden helt ud og hæng den op et sted, hvor den ikke kan antænde noget - eller opbevar den i en tætlukket metaldåse, hvor der ikke kan komme ilt til hærdnings-processen.
Husk det nu !!!
Tildækning af bådens undervandsskrog
Nogen afdækker deres både, når foråret nærmer sig - jeg tildækker den.
Efter at have smurt undervandsskroget med linolie udvendigt for nogle uger siden går jeg ud fra at linolien har fået lys nok til at hærde.
For at undgå at bunden tørrer ud i den kommende lavtgående sol og tørre forårsvind, dækker jeg omhyggeligt undervandsskroget til med presenning, så den får en chance for at holde på den fugtighed, der er i træet.
Det har jeg gjort gennem 7-8 år, og det har virkelig vist sig at sikre, at båden er næsten tæt, når den kommer i vandet.
Selv om jeg tager overpresenningen af, når jeg skal slibe og lakere fribordet, beholder jeg underpresenningen på længst muligt - indtil jeg bundmaler og søsætter.
Det kan virkelig anbefales...
Viderebehandling?
Man kan uden videre male den afsluttende bundmaling ovenpå den linoliebehandlede primer - og skulle der være behov for at lappe lidt på primeren pga. reparationer, så binder denne også helt fint på olien.
Modsatte påstande herom må skyldes malerfirmaernes propaganda for at sælge os deres systemer - der er ikke hold i dem.
Er du i tvivl om mine påstande, så læs bla. "Handbok i Träbåtsvård", som er skrevet af den svenske bådebygger Björn Peter Behrens.
Han slår fast at man endda kan lakere med helt almindelig lak ovenpå ikke helt hærdet linolie, blot man gnider lakken godt ind i træet i det første, fortyndede lag, og stadig hvis man sikrer sig at olien ikke har lagt sig som overflade - danner sø.
Og han rammer gang på gang pinde gennem påstandene om at de "gamle og nye" systemer ikke kan arbejde sammen.
Også epoxy hæfter glimrende på linoliebehandlede overflader, men det kræver at olien er hærdet, eller at jeg har affedtet grundigt med renset benzin eller acetone - jeg sliber også altid stedet med groft sandpapir (korn 80 eller endda 40) før sammenlimningen.
Smøring med linolie indenbords
Min båd står rent linoliebehandlet indvendigt i klædningen, bortset fra under dørken, hvor den er blevet smurt med et tyndt lag rødtonet træbeskyttelse rørt 50% op med linolie og en del Gori 22.
Mest for syns skyld - træet ser så sortladent ud, hvis det ikke har nogen farve dernede, hvor der kan stå vand.
Når jeg fortynder min linolie med feks. lampeolie, er det for at kunne fordele linolien i et tyndere lag overalt - det får ikke linolien til at suge sig bedre ind - det kan den sagtens selv.
Jeg frisker hvert år hele det indvendige af båden op med et lag linolie fra snude til halespids - ligeledes fortyndet 50% med lampeolie og tilsat 4-5% Gori 22.
Også det rødtonede under dørken får linolie, men tilsat noget mere Gori 22 - ca. 10%.
Det kan som nævnt ovenfor også ske at jeg blander lidt rød træbeskyttelse i for at friske den røde farve lidt op.
Aftørring indvendigt?
Jeg er ikke så pivet med at tørre af indvendigt - der skal jo ikke maling ovenpå.
Der danner sig nu ikke meget lag på grund af det - jeg giver jo kun et tyndt lag hvert år.
Olien har svært ved at blive hængende på de lodrette flader - den siver nedad og løber langs køltræet og ned til den åbne bundprop.
Det er nu meget sjældent, at der løber noget ud af den - det er som olien nok skal finde veje ind, der hvor der er brug for den.
Visse steder siver der lidt olie ud mellem bordene, og så kan der dannes løbere udvendigt.
Derfor sørger jeg for at holde øje udvendigt og tørre efter, der hvor de kommer.
Ellers må de tages med en skraber før bundmalingen kommer på.
Plantelys
Det kan være svært at få linolien til at hærde indvendigt i båden - altså i kahytten - idet der jo mangler sollys, som sammen med ilt er nødvendigt for hærdningen.
Her har jeg i en årrække brugt plantelys - 3 stk. UV-LED-pærer, som jeg lader brænde i kahytten, når jeg er nede ved båden alligevel.
Det giver uroligt fine resultater - olien er helt gennemhærdet, når båden kommer i vandet.
Det er sværere ude i den frygteligt lange hæk, men den er jo løftet over vandlinien på hele det stykke, der ikke får lys fra cockpittet - så det tager bare længere tid, men skal nok hærde efterhånden.
Er det ikke farligt med Gori indenbords?
Jeg er blevet spurgt, om det er forsvarligt at bruge biocider indvendigt i båden.
Nu slikker jeg jo ikke båden indvendig, og jeg samler heller ikke mad op, som jeg har tabt ned i bundvandet.
Hvem gør det?
Jeg tror nu ikke, jeg ville smøre ufortyndet Gori indvendigt i et madskab, og det gør jeg jo heller ikke.
Toksinet (giften) har den evne, at den binder sig i olien, som bliver smurt på klædningen indvendigt. Olien suger sig ind i træet, og når den hærder, så bliver toksinet der.
Hvis der så trænger vand og fugt igennem - indad mod træet - så trækker det toksinet med sig og enten dræber råd længere inde, eller gør livet ulideligt for det, der senere kunne komme til.
Der trækker ikke vand fra træets yderside og ind i båden, og toksinet er ikke luftbåren eller dampbærbar.
Så når olien er hærdet, er toksinet lukket inde i træets overflade.
Derfor bruger jeg roligt de 4-5% Gori i linolien indvendigt - jeg tror ikke på at det på nogen måde indebærer nogen risiko - ellers ville jeg ikke gøre det.
Det er ikke bare min egen lommefilosofi, jeg går ud fra - jeg har støtte i sagkundskaben
Se en uddybende dokumention og argumentation for dette her i pdf-dokument
Ja, bunden står fint efter over 25 års årlig smøring med linolie.
Jeg har faktisk aldrig haft bunden helt i bund i de år, jeg har haft den (siden 1988) - bortset fra der, hvor jeg har udført reparationer.
Aldrig nogen afskalning, og altid sund indenunder.
NK D4 CAN III er en nordisk krydser, bygget i 1931.
NOTE OM TJÆREKIT:
I dag bruger jeg ikke mere Proof 10 til efternådning, men en hjemmelavet blanding af ægte linoliekit og trætjære.
Trætjæren tilsættes lidt efter lidt til linoliekittet og masseres ind med en spartel, til tættemidlet har fået en passende konsistens - det skal være sejt og ikke-flydende.
Jeg propper tjærekittet ind i revnerne med en ca. 14 cm bred japanspartel, som jeg hele tiden forsyner med en smal pølse ved at hente (nærmest skære) massen fra en tynd finerplade (min "kunstner-palet"), hvor jeg har en passende mængde kit på.
På den måde går det ret stærkt - hver indfyldning dækker godt 10 cm nådde.
Først lægger jeg en del af pølsen på revnen, så presser jeg den skråt ind i nådden, så den kommer dybt ind, og derefter presser jeg resten af pølsen i et mere fladt lag, så kittet bliver jævnt med overfladen.
Alt overskydende kit fjerner jeg straks med spartelen, og efter endt gerning gnider jeg de sidste udvendige rester af kit bort med en klud vædet med lampeolie.
Kittet skal kun gøre nytte inde i nådden, ikke udenpå!
PS: Om bordenes spræl under vand-linien - og tjærekittets holdbarhed
Sikkert på grund af min årlige smøring med linolie både ud- og indvendigt spræller bunden på min egen båd meget lidt under vandlinien. Træet er efterhånden virkelig oliemættet.
Så efterhånden går der år imellem, at jeg skal fylde tjærekit i nådderne.
Men jeg er også sikker på, at den årlige linoliesmøring opfrisker tjærekittet, så det holder sig elastisk og klæbende år ud og år ind.
En medvirkende årsag er måske, at min båd står på græs, og at jeg i slutningen af marts - et par uger efter den udvendige smøring - laver et presenning-skørt hele vejen rundt om bådens bund helt ned til jorden.
Se højere oppe om
tildækning eller klik her
Så kommer der ikke sol til - og heller ikke den frygteligt tørre forårsvind - og fugten fra jorden og græsset hjælper til med at holde bådbunden fri for udtørring.
Når vi nu er i gang med vinterforanstaltningerne vil jeg lige understrege dette:
Det er så vigtigt for bådens bevaring, at den bliver tildækket rigtigt - og at den bliver understøttet godt nok.
Se her om:
v