OBS: Facebook-visning forvansker hjemmesider
- så hvis du har fulgt et link fra FB, og siden ser mærkelig ud, kan du gå op og finde de tre prikker og vælge:
"Åbn i ekstern browser"
Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange omfattende reparationer - og selvfølgelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.
Min egen båd er jo fra 1931, så der er kun stød mellem bordene - de går ikke sådan op.
Men jeg har min erfaring med at reparere skarringer udfra de mange gange, jeg har hjulpet andre med at klare dem.
Learning by doing
Jeg har kun behøvet at vise metoden og hjælpe med den første opgåede skarring, det er faktisk ikke svært - og vupti - så kan den nye træbådsejer selv klare de kommende opgåede skarringer - og de kommer!
BLADSKARRINGER
Efter 2. verdenskrig syntes bådebyggerne at de havde fået så gode lime, at de kunne lave tingene meget anderledes end i de gode gamle dage.
Desværre havde man ikke opdaget epoxyens muligheder - og det varede mange mange år, før man gjorde det, selvom man allerede producerede epoxy i USA fra 1946. (se mere om dette)
Før stødte man to bord stumpt sammen og satte en lask på indvendigt - og samlede det hele med kobbernagler og noget snask imellem. Det betegnes som en stumlask
Nu gik man over til at skarre bordene sammen, dvs. at skråskære de to stykker bord, så man fik en lang limflade, der faktisk gjorde limningen stærkere end træet havde været uden - og så slap man for laskene indvendigt.
Det var elegant, praktisk og flot.
Problemet er så bare, at limene gennem årene har overhærdet, og at indsivende vand og vinterfrost langsomt har opløst eller sprængt limen.
Det sker sjældent, at en skarring springer op under sejlads - men det kan være slemt, hvis det sker.
Det er ikke altid at en skarring vender "bagud", så der ikke ligefrem skovles vand ind - vender den fremad, kan man virkelig komme i vanskeligheder.
Som regel åbner skarringen sig ude i den udvendige spids i løbet af vinteren og ved forårets udtørring, men så er det også om at handle med det samme og få det repareret, inden der opstår råd i såret.
Det kan betale sig at tage dem efterhånden, som de åbner sig - og det sker stille og roligt gennem årene, når det først er begyndt.
Reparation af en åben bladskarring
Så snart du opdager, at en bladskarring er begyndt at åbne sig, skal du åbne den yderligere og rense ud inde i "såret", så de to flader kan få tid til at tørre ud.
Det er ikke godt at lime med epoxy på vådt træ.
En spartel er fin til at slå ind i sprækken og få limen til at slippe længere inde, hvis den ikke allerede har gjort det. Forsigtigt, så du ikke flækker de tynde ender i skarringen.
Når spartlen ikke kan nå længere, kan du evt. bruge et savblad fra en fukssvans - eller bare et langt tyndt stykke blik - til at trænge videre ind.
Bedst er det selvfølgelig, hvis du kan komme helt ind igennem klædningen. Og måske kan du så også komme til inde fra båden også.
OBS: Som regel har bådebyggeren lavet skarringen hen over et spant eller et svøb.
Så sidder der et par nagler eller skruer midt i skarringen og holder den sammen - og det er jo faktisk betryggende - så ville båden da ikke gå til bunds, hvis skarringen sprang op, mens man var til havs.
Men dem kan du ikke komme til at rense for, så du må enten skære dem over eller operere dem ud.
Et bredt stemmejern er godt til at "brække" såret op med, når du er kommet et stykke ind, men pas nu på ikke at hærge for meget derinde - og undgå specielt at flække det tynde træ i skarringen.
Hvis du kan få åbnet skarringen 4-5 mm på ydersiden, kan du nemt komme til at rense ud derinde.
Sæt evt. en tynd kile i skiftevis foroven og forneden i skarringen for at holde såret åbent, mens du renser ud i det.
Jeg bruger en nedstrygerklinge inde i det smalleste - dens udlagte tænder river godt op i den gamle lim.
Og en gammeldags smalbladet stiksav (altså naturligvis ikke en elektrisk) er god til at rense i det lidt mere åbne stykke, både med sin forkant og med de udlagte tænder.
Stemmejernet kan også gøre gavn i oprens-ningen af de ydre flige - er det skarpt nok, kan det ligefrem høvle limen væk.
Kan du få et stykke groft sandpapir derind - gerne korn 40, kan du føre det frem med spartlen eller stiksaven og trække den tilbage med håndkraft, mens du presser det ind mod fladen med spartlen eller savspidsen.
Er der plads nok mellem fladerne, kan du lægge et smalt stykke groft sandpapir hele vejen rundt om spidsen af spartlen eller savklingen og tilbage igen, så du sliber begge flader på een gang.
Denne del af processen er lidt besværlig og kræver en tålmodig indsats - men det er strengt nødvendigt at gøre det grundigt. Limen er blevet porøs og yder ikke den store modstand, men den er helt uden holdeevne i træet og skal helt væk.
Træet skal så vidt muligt stå rent derinde, og det er godt at rive lidt op inde i såret, så epoxyen får endnu bedre fat i træet.
Sidder der store dele af den gamle porøse lim tilbage, svarer din kommende limning til at du bare limer to småkager sammen - fladerne er lige til at trække fra hinanden igen, fordi de slipper i den melede overflade.
Herunder kan du se mere om selve limprocessen og ikke mindst sammenpresningen af skarringen med lægtere i spænd....
Men du kan også læse Jørgen Heidemanns lille beretning om en reparation af bladskarringer
eller Hent den her som pdf
Noget af det vanskelige er at få trykket skarringen sammen, når man har fyldt epoxyen ind i såret.
Står man på græs eller grus - eller som jeg på græsarmering - så er det nemt at slå en lægte, spidset til pløk ned til at støtte lægten mod jorden.
Står båden på asfalt, er det lidt sværere.
Jeg har med held slået søm gennem et bræt og ned i asfalten for at standse det sideværts skred. Ellers or med et murbord og sæt skruer i med rawlplugs.
Det er stort set usynligt bagefter - hæld evt. lidt terpentin i hullerne, så vil asfalten flyde sammen - og ellers kan du putte lidt Proof10 eller tjærekit derned og træde lidt småsten og sand ned i det.
Står båden på beton, er det bare at lade som om det er væggen derhjemme.
Bor ned med murbord og sæt rawlplugs i, og skru brættet fast med almindelige skruer (du kan også bruge ekspansionsbolte).
Det samme kan gøres på asfalt, hvis den er meget massiv.
Efter operationen: Puds hullerne i cementen op med lidt flisemørtel, så er der ingen, der ser det....
Hvis den opgåede skarring findes oppe i fribordet - hvilket er sjældent - så er det med at bruge de forhåndenværende muligheder.
Indvendigt er det også her nemt at finde et modhold til at presse indefra, men er der ingen væg eller andet, der kan bruges til at støtte en lægter imod, så må den lille ingeniør komme tilstede.
Her har jeg haft god erfaring med at bruge en opretstående skvætliste som modhold til en lægte (eller noget kraftigere), der så bruges som en slags brækjern til at presse skarringen ind med.
Trækket forneden kan frembringes med et reb rundt om bunden, hvis kølen ikke er i vejen - man kan også lade det trække helt forneden under kølen - eller man kan slå en pløk i og bruge den som modhold til den lange lægte.
En svensk tømrerskrue frembringes bare ved at lade rebet gå rundt om lægten og så helt tilbage til fastgørelsen. Rebet spændes så med en kæp, der drejes rundt, så de to parallelle rebdele bliver snoet og derved spænder sig op.
Hvis der ikke findes en skvætliste, kan du måske bruge et beslag på dækket til at gøre lægteren fast til foroven.
Alt kan jo bruges - en skødeskinne, et spil, mastekraven, cockpitkarmen, en forluge - her er det bare med at bruge øjnene og fantasien.
Evt. kan to punkter på dækket forbindes med et kraftigt bræt, og så spændes der fra midten af dette.
Det samme kan iøvrigt gøres forneden, feks mellem klodserne, som båden står på, eller fra bådstativet.
Nogle forskellige metoder til at reparere båden med epoxy:
-
Reparation af utæt klædning - limning af nådderne i klædningen både indefra og udefra
*