top of page

Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning

Klik på billedet for at se det større Se mere om CAN III her

Jamen - hvordan gør man?

Umiddelbart forekommer det de fleste meget svært at håndtere en større sejlbåd udelukkende for sejl - ikke mindst ved havnemanøvrer.


Jeg har håndteret større både end min egen - rent for sejl - men her vil jeg tage fat på en gennemgang af mine metoder til at håndtere min egen båd i havnemanøvrerne under de forskellige vindforhold. 

Som det ses andetsteds på denne hjemmeside er min båd forholdsvis stor og tung - den er 35 fod lang, moderat langkølet og med en vægt på et stykke over 3 tons.

Båden er ikke udrustet med nogen form for motor, så her er intet valg - det er kun at kaste sig ud i det.

Og sådan har det været i de mere end 30 år, jeg har sejlet med den, men jeg havde da heldigvis øvet mig lidt før...

 

CAN III på vej ud af Bøgeskov Havn.

Vindforholdene passede denne dag til at sætte fulde sejl i havnen.

NK D4 CAN III er en nordisk krydser, bygget i 1931. 

Dengang båden var ny, foregik stort set alle sejlture og havnemanøvrer udelukkende for sejl.  Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det nu?

OBS: Facebook-visning forvansker hjemmesider - så hvis siden ser mærkelig ud, skal du gå op og finde de tre prikker og vælge : "Åbn i ekstern browser"

Herunder kan du finde en masse om:

Hvis du ikke gider at læse det hele, kan du klikke på den blåt understregede tekst for at komme direkte dertil

Oversigt
Afgang fra plads

Afgang fra Havnepladsen

Som begynder er det bedst at starte med at øve afgangen fra havnepladsen - og helst i roligt vejr. Her er det dig, der bestemmer slagets gang og ikke tilfældighederne...

Metoderne er vidt forskellige alt efter vindretning og vindstyrke, så vi tager een vindretning ad gangen

Vinden ind forfra

Hvis man er så heldig at kunne sætte sejl fra en pæl, dvs. at vinden kommer forfra fra broen, er det en fordel - og endda i mange tilfælde en betingelse, at man sætter både forsejl og storsejl.

Sætter man kun storsejlet, risikerer man at båden løber op i pælene igen, eller endda op i en af bådene, der ligger ved siden af.

Dette skyldes at båden bliver luvgerrig, når den fanger vinden - og roret har ingen indflydelse, når båden sejler ganske langsomt. (Luvgerrig betyder at båden søger op mod vinden)

Bakket fok-f.jpg

Det er derfor vigtigt at sætte forsejlet og bakke (brase) det - dvs. ved hjælp af skødet at hale det over til den side, man ikke ønsker at dreje til, når man kommer væk fra pælene.

Forskibet bliver derved presset mod den side, man ønsker at sejle til.

 

Som oftest bakker båden endda væk fra pælene så man får rigtig dejlig plads til at manøvrere - og feks. kan vende hele vejen rundt, før man går ud fra havnen.

  • Start under alle omstændigheder med at fortøje med ganske kort line til pælen (1), så båden ikke løber op i de andre både, mens storsejlet sættes.

  • Når sejlene eller kun storsejlet er sat, er det vigtigt at storsejls-skø-det er løst og kan løbe helt frit ud – ellers fanger storsejlet vind for tidligt og sender båden lige op i pælene igen.

  • Behold storskødet løst lige til båden er faldet næsten tværs af fra pælene (3).

  • Nu kan man slippe fokken over og hale storsejlet hjem- og sejle ud ad havnen (4).

Vinden på langs med pælene

Man kan vælge at lægge båden langs med pælene og sætte storsejlet alene.

Det kan være lidt irriterende, at bommen slår ind mod pælene, mens man sætter sejlet - og mange gange sidder der modbydelige søm og beslag øverst pælene, som kan flænge storsejlet og fange skøderne (en uskik, der burde forbydes) #1)

Det er derfor som regel en fordel at fortøje med en kort line mellem pælen og vantet, for hvis man fortøjer til stævnen, ligger båden skråt ud fra pælene, så båden kommer længere ind mellem dem

- og så knalder bommen helt sikkert ind i pælen...

Her er der ingen grund til at sætte forsejlet - så er der bare mere til sætte sig fast på pælene.

Når man så skal afsted, er det bare at trække båden igang langs med pælene og så skubbe stævnen fra - så sejler vi.

Hvis der sidder modbydelige stikkende ting på toppen af pælene - som store søm eller jernstænger - kan du gøre anderledes - se lige herunder

Flyvende start

Selv gør jeg faktisk kun det ovennævnte i en meget snæver havn.

Jeg plejer bare at skubbe båden baglæns helt ud i bassinet og så begynde at sætte storsejlet, mens jeg drejer rundt med vinden ind agtenfra.

Jeg kan bruge denne metode til alle vindretninger, undtagen, hvis vinden er kraftig og presser vinkelret ind mod pælene.

Se mere om dette i indslaget længere nede under "Vinden ind agtenfra"

Jeg sætter storsejlet i små bidder ad gangen, for jeg tager ikke sejsingerne af på een gang, som det ses herunder.

Sejlet kan endda sættes på plat læns på denne måde. 

Jeg lægger roret i borde (sætter det evt fast) og går op og hiver sejlet et stykke op, tager en sejsing af, hiver derpå et stykke op, tager en sejsing mere af osv.

sejlhejsning-med-sejsinger-hp.jpg

 

På denne måde vender båden ganske dovent op i vinden uden dramatik - og jeg kan sætte sejlet helt op og sejle ud.

Sejlet trækker kun lidt, når det ikke er strammet op - og løsner man alle sejsingerne før sejlet sættes, vil sejlet flapse ud og filtre sig ind i vanterne og salingerne. 

Jeg venter faktisk med at slække ud på skødet til lige før jeg har halet storsejlet helt op - så undgår jeg også at sejlet falder ned i vandet under ophalingen.

 

Allerede den første las storsejl er med til at give båden fart og dreje den op mod vinden, hvor sejlet så kan sættes helt, og jeg kan krydse ud - eller jeg kan dreje både om og lænse ud.

Bærer vinden ud  af havnen, kan man vælge at sætte forsejlet, når man har skubbet sig fri af pælene og så vente med at sætte storsejlet, til man er kommet ud i vendebassinet eller helt udenfor havnen.

Men man kan også nøjes med at trække storsejlet halvt op og vente med at sætte det helt til udenfor havnen - man manøvrerer faktisk bedre for det delvis optrukne storsejl end for fokken eller genuaen...

IMG_2163rhp.jpg
Fortøjningsophæng
#1) Gummiophæng til fortøjningerne

Alt for mange sætter modbydelige søm eller jernspidser på toppen af pælene. Det skulle forbydes, for de kan jo flænge sejlene, når man sejler for sejl i havnen

 

På min egen bådplads bruger jeg stumper af kraftig gasslange, som jeg sætter fast med to skruer med skiver foroven på hver af pælene - så kan jeg hænge fortøjningerne op på dem, når jeg skal ud og sejle - og det er bare at hive fortøjningerne til sig, når man kommer ind igen; gummislangen bøjer jo af.

Og derfor vil slangerne aldrig lave hærværk på sejl og bom - og heller ikke fange skøder. 

For en sikkerheds skyld er det en god ide at lave een til naboen også - ellers risikerer man jo at der bliver sat et modbydeligt søm eller andet sejlødelæggende apparatur på pælene

Vinden ind agtenfra - lige ind mod pælene

Dette er uden tvivl den vanskeligste afgang fra pladsen, idet man jo bliver presset tilbage mod pælene, hvis det ikke lykkes - og så får man det berømte pæleræs...

Når jeg som sejlsejler kommer ind i en fremmed havn, sørger jeg derfor altid for at finde en plads, hvor vinden ikke kommer til at være agtenfra ved afgangen.

Men vinden kan jo altid vende, og på den faste hjemlige havneplads må man jo altid bare indrette sig ud fra vindforholdene. 

Men det er jo bare at springe ud i det, hvis situationen er der - og der findes flere gode metoder til at klare problemet med.

Problemet er meget mindre, hvis vinden står skråt ind mod pælene - men her bruges samme metode, og så drejer man selvfølgelig båden med vinden, når man er kommet fri af pælene.

Det sidste skal den nu nok selv klare pga vindpresset på masten, men man kan hjælpe med drejningen dels ved at sætte roret omvendt af den ønskede sejlretning - da man jo bakker - og dels ved at give stævnen et skub i den rigtige retning, idet man er ude ved pælene....)

Skyd-ud-metoden:

Ved ikke for kraftig vind starter jeg helt inde med at stramme storskødet hjem og hive storsejlet en meter op - men lader sejsingerne sidde, undtagen den første mod masten - og så skyder jeg båden med størst mulig kraft agterud ved hjælp af pælen og ud i bassinet.

Jeg venter med at hive storsejlet mere op, til jeg har set hvilken vej, båden drejer sig - og den absolut ikke sejler mere baglæns (3).

 

Nu lægger jeg roret helt ud i borde, så båden vil dreje mest muligt i den retning, den allerede er begyndt at dreje.

Så begynder jeg at hale storsejlet op, så langt jeg nu kan ad gangen, når vinden kommer ind agtenfra (4-6). 

 

Jeg lader sejsingerne sidde på storsejlet, fordi jeg så kan tage dem af een ad gangen, hver gang jeg har halet et nyt stykke storsejl op.

 

Så hænger sejlet ikke fast i vanterne og salingerne, og sejlet begynder allerede at trække, selv om det er lille.

sejlhejsning-med-sejsinger-hp.jpg

Se tegningen i større størrelse højere oppe på siden

Er man to ombord, kan den anden trække agterliget agterud med hånden nede fra cockpittet, efterhånden som man løsner sejsingerne og haler storsejlet højere op.

Så går det hurtigere og mere effektivt at få sejlet op og dermed båden i fart, så man kan dreje fri af pælene.

Bommen er halet midtskibs med skødet, så den tiltagende mængde storsejl er med til at dreje båden rundt sammen med roret, der er lagt i borde.

Slå gerne med roret for at hjælpe med til at dreje båden, mens det går langsomt.

Båden vinder fart, mens den drejer rundt, og så er der fin tid til at sætte sejlet helt op mod vinden, når båden er kommet rundt i vindøjet (7) - og der er fin plads til at falde af og sejle ud af havnen (8).

Vanddunkemetoden

Hvis det blæser kraftigt - eller man er urutineret, så kan man bruge vanddunk- eller fendermetoden.

Udrust dig med en stor fender eller en tom vanddunk med en lang tynd flydende line i - og gå over på den næste bro op mod vinden.

Gå ud på den båd, der passer bedst med vindretningen og kast dunken eller fenderen længst muligt ud i bassinet mod din båd. Vinden driver nu dunken mod din båd.

Gør linen fast i båden eller pælen, og gå så tilbage til din båd eller en af naboerne - og fang den drivende dunk med din bådshage.

Nu kan du hale båden over til den mod-satte pæl og fortøje der - og så sætte sejl som øverst - med vinden ind forfra.

 

Ulempen ved denne metode er, at det kan være til gene for andre både, der kommer ind eller ud. Det skal altså gå hurtigt, og du må sørge for at bådene bliver råbt an og advaret mod linen i vandet...

Forlæns udsejling

Hvis ingen af de ovennævnte metoder er mulige eller sandsynlige, kan man vende båden på pladsen, så stævnen står udad - omend det som regel er forbandet besværligt.

Derpå sættes storsejlet, og man skyder sig ud mellem pælene og fanger vinden lige udenfor pladsen og sejler ud af havnen.

Hvis vinden står lidt skråt på pladsen, kan det være en fordel ikke at sætte storsejlet helt op, men vente med dette, til man er kommet lidt ud fra pladsen. 

Risikoen er her at man fanger en pæl med skødet eller storsejlet - så det er med at passe på. Det er uhyre sjældent, at jeg har været nødsaget til at bruge denne metode, men den virker...

Havneanløb

HAVNEANLØB FOR SEJL

anløb_for_sejl_2.jpg

Skulle have gået til Louis Nielsen - eller have trænet mere i havnemanøvrer for sejl?

Efter en dejlig sejltur er det jo skønt at komme tilbage til sin vante havne-plads - men lidt mere nervepirrende at komme til en fremmed havn, hvor man ovenikøbet skal lede efter en ledig og velegnet plads – helst i vindøjet.

Efter 45 års sejlads i motorfri sejlbåd er det nu ikke det store problem for mig - men det kan det meget vel være for begynderen. 

Problemet er ikke at komme ind, men at holde farten nede og samtidig manøvre-evnen i top - her har jeg en hel del fiduser at give -  se herunder.

Bakket fok-f.jpg

Bakket fok - eller braset fok

Med eller uden forsejl?

De fleste både klarer sig fint og velbehersket for storsejlet alene, men visse både kan ikke så godt komme rundt inde i havnen uden forsejlet.

Min tid med folkebåden viste mig, at det var en fordel at beholde fokken oppe ved anløb, for folkebåden vil ligesom ikke gå rundt mellem pælene, hvis farten er lav og vinden kommer indefra, så den skal vende gennem vindøjet og sejle udad igen – den vil simpelthen ikke falde af og slet ikke sakke.

   

#2) se beskrivelse af det at sakke længere nede

Når båden har sådanne problemer, kan en braset fok gøre underværker og dreje forskibet rundt, så der ikke sker ulykker.

"Braset" betyder, at fokken med skødet er halet op imod vindretningen, så den virker som vindfang til at dreje stævnen - og ikke til at give fremdrift.

Det kaldes også at bakke fokken.

Al begyndelse er svær!

 

Men man kan jo i starten lade være med at være så ambitiøs med hensynet til anløbet.

 

Proff'erne hiver sejlet ned og drejer båden rundt i præcis det rigtige sekund og glider lige ind på deres plads.

Begynderen kan løbe til en velegnet pæl i vindøjet og hive sejlet ned og se situationen an, allerede når man lige er kommet indenfor havnemolerne.

Når en god plads er udset, kan man sætte storsejlet halvt og glide over til den – eller bare liste deroverad for riggen alene.

Eller - hvis man slæber rundt på en sådan: 

 - starte motoren og liste hen på pladsen.

Hvis det blæser kraftigt, må begynderen bruge jerngenuaen eller søge det sikrest mulige og mindst krævende anløb – og vente med at øve sig på det perfekte anløb til det bliver magsvejr.

Bakket fok
Anløb for kloshalet storsejl

Det kaldes også kanthalet storsejl. Når jeg anløber havn, gør jeg det altid med storskødet halet helt hjem.

Kloshalet eller kanthalet betyder at skødet strammes meget hårdt, hårdere end man overhovedet ville, hvis man skulle kunne krydse rimeligt frem mod vinden.

Jeg bruger det under anløb, uanset om jeg sejler på kryds, halvvind eller læns.

Det sænker bådens fart og giver maksimal manøvreevne inde i den snævre havn.

Vil jeg sænke farten yderligere – hvad enten vinden kommer agten eller forfra – lægger jeg båden over på halvvind, hvilket bremser båden kraftigt, når storsejlet er kloshalet. 

 

Når jeg går med vinden agtenfra for at søge efter en havneplads og skal vende igen mellem broerne, forstærker det kloshalede storsejl rorets effekt dramatisk, så båden ”vender på en femøre”, da det stramme storsejl forøger luvgerrigheden kraftigt.

Det kan være særdeles nyttigt, når pladsen er trang. Se illustrationen herunder:

Du kan se mere om forklaring på kloshalingens effekt længere nede

OBS: Hvis jeg skal falde af for vinden, feks. for at vende med vinden forfra, må jeg slække ud på skødet og hjælpe bommen udad - her kan det ikke nytte noget at lade sejlet stå kloshalet - så får man ikke båden vendt....

Blæsevejr

Hvis det blæser meget kraftigt med pålandsvind, tør jeg ind imellem kun løbe ind for et lille forsejl eller for riggen alene, men problemet er, at hvis jeg skal krydse ud igen mellem broerne - eller søge ind på en plads lige i vindøjet, så er forsejlet temmelig hjælpeløst.

Så er der kun at gå til en pæl og sætte storsejlet igen.

Netop for at undgå alt sådan noget rod og besvær, er det en kæmpe fordel at bruge det kloshalede storsejl så vidt muligt….eller at gøre det nedenstående:

En anden metode, som jeg kan finde på at bruge for at undgå farlige situationer i de snævre havne, er nemlig at hale storsejlet halvt ned, som beskrevet herunder.

Halvt nedhalet storsejl

 

Når det blæser, og jeg sejler ned igennem de snævre "parkeringsgader" i de moderne havne eller rundt inde i nogle af de små havne, bruger jeg tit at hale storsejlet halvt ned - og så iøvrigt at holde faldet klar til at slippe sejlet helt ned, hvis det bliver nødvendigt. 

Enten har jeg så en line bundet i den øverste rebekovs i agterliget, eller også holder jeg bare i agterliget med hånden.

Når jeg trækker agterud i liget, så trækker sejlet lidt - lige nødvendigt til at holde styrefart. Og hvis jeg så vil sænke farten, slipper jeg trækket i agterliget, så sejlet falder sammen og mister trækkraften.

Jeg kan med andre ord reducere sejlets trækkraft helt ned til optimistjolle-niveau...

Passer det med at jeg skal gå ind på en plads med vinden på, kan jeg ganske let slippe faldet løs og hale sejlet helt ned, så jeg ikke sejler for hurtigt ind på pladsen. 

Det kan faktisk lade sig gøre at krydse frem mod vinden med det halvt nedhalede storsejl - det er anbefalelsesværdigt til søgning efter havneplads i de snævreste områder.

Og rigtigt godt, når jeg sejler alene, hvilket jeg gør meget.

Halvt nedhalet.webp

Høj fart i havnen er det farlige - ikke faren for at gå i stå.

Mangler båden lidt fremdrift, så er det bare at gå op til masten og hale sejlet lidt højere op.

Hvordan man bremser 

Slalombremsen

Bliver farten for stor, som regel med vinden ind agtenfra, lægger jeg roret hårdt ud til siden, så båden drejer.

 

Når båden er oppe på at dreje ca 45 grader, slår jeg roret hårdt om, så båden drejer over til den modsatte side - og ligeledes 45 grader.

Dette gør jeg nu mest, hvis jeg har taget sejlene ned -  og det kan også være godt, hvis man fik lidt for meget fart på inden man suser ind på en havneplads.

Bådens inerti (bevægelsesenergi) bliver så at sige kastet overbord i drejene - den bliver lavet om til centrifugalkraft - og da båden ikke kan skride sidelæns pga. kølen, sendes kraften ud i vandet. 

Det har en god bremsende effekt - men er farten så høj, at det ikke er nok - og der ellers er plads nok - er det bare at foretage en 360 graders omsvajning, så ligger man helt stille.

Bremsefaldskærmen - skålankeret

Kun i meget sjældne tilfælde - feks. ved meget hård pålandsvind eller anløb af virkelig snæver havn i frisk vind - bruger jeg at lade mit skålanker hænge klar ved hækken, så jeg lige kan slippe det og bruge det som ”bremsefaldskærm”, hvis noget sker.

Skålanker.jpg

Når jeg firer skål-ankeret et stykke ud, fungerer det som en slirebremse - hvis jeg lader det gå helt ned i havneslammet, stopper jeg båden helt.

Man aner aldrig, hvad der foregår bag molerne eller den næste bro. Der kan være spærringer, fumlende både eller roende børn – og så kan det være nødvendigt at kunne bremse helt op og vende båden.

Som hovedregel kan man nu styre sig fri - og anvendelsen af kraftfulde tilråb kan også have effekt, feks. overfor bådejere, der uden at se sig for er i gang med at bakke ud af pladsen - lige foran een...

Pøsen som bremse

I de gode gamle dage var det en helt almindelig bremsemetode at have en line i en pøs og kaste den ud for at bremse båden ned.

En sådan pøs yder en helt enorm modstand i vandet - overraskende stor. Prøv bare med 4 knobs fart at holde en pøs ned i vandet - den bliver omgående revet ud af hænderne på dig. 

4 knobs fart svarer jo til at båden bevæger sig med 2 meter i sekundet - så du har passeret een meter vand på et halvt sekund - det kan man ikke nå at sænke spanden ned i vandet og hæve den igen på.

Her må det slås fast, at en moderne plastikspand med plastikhank kun vil medvirke til plastikforureningen af havene - hanken bliver uden videre revet af eller knækket, og spanden går til bunds. 

I gamle dage havde man ikke plastik, kun læderpøse og galvaniserede blikspande med kraftige jernhanke - især det sidste - og de ville sikkert kunne klare mosten.

Der findes idag gummipøse, men de skal være særdeles solide for at kunne bremse feks. en 4 tons båd.

 

Husk at slå linen rundt om et spil før den strammer op - ellers bliver den bare revet ud af hænderne på dig...

Så har du solid pøs, vil jeg gerne anbefale at bruge den - den er uhyre effektiv.

Men det moderne plastikskidt er komplet ubrugeligt...

Kloshalet
Halvt nedhalet storsejl
bremse
Hvordan det kloshalede storsejl virker

Der er flere fordele ved at manøvrere rundt i havnen med det kloshalede storsejl.

På kryds og foran for tværs giver det alt for hårdt halede storsejl kun en ringe fremdrift - og det er jo dejligt at holde farten nede i havnen.

Får man brug for mere fart, er det bare at slække lidt ud på storskødet.

Skal man om på halvvind er det virkelig også fartdræbende med det kloshalede storsejl. 

Men det allerbedste ved kloshalingen er det stærkt forøgede drejende moment, som storsejlet påfører båden.

Så kan man komme meget hurtigere rundt under snævre forhold, når man har vinden i ryggen, feks. når man er kommet helt ind i bunden af havnen og ikke har kunnet finde en plads.

På skitsen ovenfor vises kræfterne på sejlet - men båden kommer langt hurtigere rundt på meget mindre plads, end skitsen antyder.

Min egen moderat langkølede båd på 35 fod (10,7 m) behøver kun knap 14 meter mellem pælene til at vende. Båden suser rundt - med bare 2-3 knobs fart skaber man ligefrem en dønning, der ruller ind gennem havnen. 

Vindens pres på den agterste del af det ”helt forkert stillede” storsejl – og dermed på den alt for stramme kappe - gør nemlig båden særdeles luvgerrig, så der virkelig kommer fart på drejet under hele forløbet fra agten for tværs over halvvind til foran for tværs.

Luvgerrighed betyder at båden presser på roret for at komme op mod vinden.

Det manglende forsejl og presset på den agterste del af storsejlet forskyder sejlcenteret agterud i forhold til centeret for undervandsskroget – også kaldet lateralcenteret.

Derved presses bådens agterende i vindretningen, så stævnen drejes op imod vindretningen - lige den vej man ønsker at komme.

Prøv selv at øve manøvrerne ude på frit vand med forskellige vindstyrker - her kan du lære, hvor skarpt din båd kan vende med kloshalet storsejl, og dermed hvor meget din båd vil fylde inde i havnen under en vending.

Mere om kloshalet
Ordliste
    Ordliste:

  • Bakket forsejl - også kaldt braset forsejl - ved hjælp af skødet hales forsejlet over til den side, vinden kommer fra, så stævnen presses væk fra vinden.
                                             
    Se her en skitse over hvordan

    Jeg bruger det især, når jeg skal væk fra en plads, hvor jeg ligger med stævnen til vinden - og desuden når jeg sakker (se om det her i ordlisten)

  •  

  • Kanthalet  - det kaldes også kloshalet, hvilket jeg foretrækker. Sejlet er halet helt ind til midten - så langt det kan. Se også herover - eller klik her
     

  • Kappen - den bageste del af storsejlet - den del af sejlet, der ligesom krummer agterud. Oftest er kappen afstivet med sejlpinde, så sejlet ikke lukker i agterliget.
     

  • Kloshalet  - det kaldes også kanthalet. Sejlet er halet helt ind til midten - så langt det kan. Se også herover - eller klik her
     

  • Luvgerrig - båden presser på roret for at komme op mod vinden i modsætning til læ-gerrighed, hvor båden søger væk fra vinden (falder af)
     

  • Sakke - at sakke vil sige at båden ligefrem sættes i ”bakgear" ved hjælp af sejlene.
    Man sejler båden op i vinden, så den går i stå og begynder at glide baglæns - med nogen træning kan man så ved hjælp af roret og sejlet få båden til at falde af i den retning, man ønsker sig.
                     Se mere herom lige herunder

     

  • Sejsinger - liner eller stropper til at surre storsejlet på bommen med

Med lidt øvelse kan man helt styre, til hvilken side man sakker, så man kommer i den ønskede retning.

Det gøres med en kombination af den vinkel til vinden, som man stopper i - i sammenhæng med den vej, man drejer roret, der jo virker omvendt, når man bakker.

Har man forsejlet oppe, er det glimrende til at styre forskibet i den ønskede retning ved at brase fokken (bakke fokken).

Fokken kan nu også være en ulempe - i de fleste tilfælde vil jeg fraråde at bruge den i havnemanøvrer - med undtagelse af  folkebåde.  

Læs mere nederst i note 1 om at få en folkebåd væk fra pælene eller bare rundt i havnen ved brug af den bakkede fok - fiffene kan også bruges til andre både.

Klik her for at komme til *note 1

Jeg bruger det at sakke, når jeg i en snæver havn søger efter en havneplads op mod vindøjet.

Det er lidt ligesom at køre i radiobil - op mod pælene, bakke og falde af til den modsatte side, når man har fået taget på det, er det ren "havneballet".

Men det kan ikke anbefales at prøve på for begyndere, medmindre der er masser af plads, og vinden er moderat.

Og hold altid faldet klar og ukvajlet, så du hurtigt kan hive sejlet ned, hvis det går galt... 

Prøv at øve det på frit vand - feks. op mod et sømærke eller en fiskerbøje - men det skal være på fladt vand uden bølger. Lav også øvelsen i kraftigere vind.
Så er der ikke så langt til også at prøve inde i havnen

At sakke er at båden ligefrem sættes i ”bakgear" med sejlene

Det er ikke alle både, der er lige gode til at sakke. Hvis du vil afprøve din egen båds evne til at sakke, så afprøv metoden ude på frit vand i ikke for kraftig vind.

Og gennemfør øvelsen flere gange - også i kraftigere vind.

Man løber op i vinden og lader farten gå helt af, og så kan det blafrende storsejl sammen med presset på riggen skubbe båden baglæns, så man falder tværs på vinden igen og kan sejle videre gennem havnen.

sakning
Indretning til sejl-sejling

Tips til indretning af båden til sejl-sejling:

Er det en god idé at føre faldene til cockpittet ?
I sin tid - før min nordiske krydser, havde jeg en folkebåd, som jeg også sejlede uden motor. 
På andres anbefaling førte jeg faldet ned til cockpit, så jeg kunne sætte det dernedefra. Det mente de var absolut nødvendigt, når man som jeg ofte sejlede enmandssejlads.

 

Jeg oplevede det nu ikke som nogen fordel ved opsætningen, når nu sejlet alligevel skulle fødes i hulkehlen. 
Men hvad meget værre var, at når jeg skulle hive sejlet ned, skulle det jo også foregå oppe ved masten - og så kunne faldet finde på at kinke nede ved klemmen ved cockpittet, og så måtte jeg jo rende ned og befri det.


Så jeg demonterede hele skidtet og betjente det hele med fordel oppe fra masten.
Det har jeg selvfølgelig fortsat med krydseren, selv om den har skinne fremfor hulkehl - og jeg skal jo alligevel frem til masten og hive sejlet helt ned , selvom det glider glimrende på skinnen.

Nedhal til sejlene ført til cockpit?

Nogle sætter et nedhal på storsejlet for at kunne trække det ned fra cockpittet, men jeg synes der er rigeligt med liner, fald og wirer deropad, der kan vikle sig ind i hinanden og lave besvær. 


Jeg har intet problem ved at klare mig uden, og som jeg skriver andetsteds her på min hjemmeside, så har jeg gennem de 32 år med båden øvet mig på at gøre alt langsomt og kontrolleret.

 

Skal jeg skynde mig, har jeg gjort en fejl!


På den måde håber jeg at kunne fortsætte med at praktisere min sejl-sejling i mange år - også selv om jeg skulle blive noget mere stivbenet på mine gamle dage...

Overvejelser

Nogle overvejelser

Alt var jo bedre i de gode gamle dage - vistnok...

 

Feks. havde alle havne med respekt for sig selv en midterbøje i den tit rundlige eller kvadratiske havn.

Ved afgang kunne man hale sig ud til bøjen med den faste nedsunkne indhalerline - eller ro en line ud med den altid nærværende jolle - og derpå sætte sejl.

Og ved ankomsten kunne man anløbe midter-bøjen for at tage sejlene ned - og derefter hale båden ind på pladsen med indhalerlinen.

Sådanne midterbøjer findes såvidt jeg ved kun i Hellerup Havn og Langeliniehavnen  - de ses med rød pil til midterbøjen.

Hellerup Havn.jpg
Langeliniehavnen.jpg

Men disse havne stammer jo også fra en tid, hvor selv de meget store og gaffelriggede lystyachter var motorfri.

Idag sejler vi med bermudarig, som er meget lettere at håndtere, så det kan sagtens lade sig gøre at anløbe og ankomme til de moderne havne uden at bruge motor.

Men sejlerskolerne i København - KAS og Frem - sejler ud og ind ad alle havne for sejl med deres tunge, gaffelriggede øvebåde - så det kan skam også lade sig gøre - men de træner jo også, når de altså ikke øver...

Min opfordring til dig er derfor:

 

Gør dig uafhængig af din motor ved at øve afgang og anløb for sejl under moderate vindforhold.

Dér er der jo ingen undskyldninger for at lade være - så det er bare med at komme igang!

Mere godt fra de gamle dage - hvor man jo sejlede simpelt:

Spørgsmål og kommentarer

Skulle du komme i tvivl om forståelsen af alt det ovenstående - eller synes du at noget er noget decideret vrøvl - eller har andre kommentarer eller spørgsmål, så er du så inderligt velkommen til at skrive til mig - det kan kun gøre hjemmesiden bedre og mere brugbar for alle. Og diskussion er jo herligt... 

 

    Klik her for at komme til kommentarsiden

Litteratur

Andet materiale

Bog: Havnemanøvrer for sejl

Hellerup-sejleren Henrik Jessen har i 2017 udgivet en ualmindeligt grundig bog på Det blå Forlag.

 

Bogen er helt fin til at tage med i båden og studere i petroleumslampens skær, når man er ude på sommerturen - det er godt at afprøve stoffet direkte i praksis.

Jeg er ikke helt enig med alle hans betragtninger og  metoder, men tag selv stilling - også udfra mine anvisninger.

 

Bogen kan købes i bådudstyrs-butikker - jeg så den hos Ryding på Østerbro, Kbh, men den kan også købes på nettet - og lånes på biblioteket gennem bibliotek.dk

Hvis du finder den på nettet, kan du der se eksempler på indhold i artikler m.m.

Du kan komme til bogen på Det blå Forlag ved at klikke her

Anløb_for_sejl_r.jpg
Artikel: Kom sikkert i havn for sejl
Forside kom sikkert i havn.jpg
I 1981 bragte Bådnyt en udmærket artikel af Anders Høegh Post med ovenstående titel.

Han viser en række eksempler på forskellige anløb i forskellige vindretninger og ved forskellige pladsforhold. 

Jeg har (med fare for at få ballade for at gøre det) scannet artiklen og gjort det muligt her for at downloade den som pdf. 

Se den her

 

Du kan også låne hele årsbindet for 1981 på biblioteket og læse den der - artiklen findes i det sidste nummer i værket

Aarhus Sejlklub: Havnemanøvrer for sejl

 

Sejlerskolen har på deres hjemmeside udgivet en lille, men glimrende anvisning af anløb og afgang for sejlklubbens skolebåde specielt rettet mod deres egen hjemhavn. 

Du kan komme til den her: 

Århus.jpg
Der er guld at hente i de gamle sejlerbøger

 

Når man vil hente mere viden om traditionel bådhåndtering og bådliv - som jo var "simple-sailing" - så er det bare om at få fat i de gamle bøger, der gennem årene er udgivet - og som blev læst grundigt af de nye sejlere fra de gode gamle dage.

Den her viste er fra 1963.

Jeg er sejlerhp.jpg
Jeg er sejler thumb.jpg

Her ses et par sider om havnemanøvrer - meget kort - og forresten viser den også den gamle mand-overbord-manøvre, som jeg finder finder er meget bedre end den, man lærer sejlskole-eleverne idag. 

Hent siderne om havnemanøvrer

Hent siderne om mandoverbord-manøvren

forside thumb.jpg
Endnu i 1971 kunne man læse om at sejle rigtigt

 

Bent Aarre udgav den lille bog "Lær at sejle", som også gav en del gode bud på bla. havnemanøvrer.

Jeg har et godt brugt eksemplar - det har fået mængder af vand ved en lejlighed, så det er temmeligt krøllet

Du kan læse de 7 sider om havnemanøvrer her som pdf

Aarre ankomst.jpg

Der findes en hjemmeside, som giver mange fine bud på bådhåndtering for sejl, nemlig Sejlerhåndbogen.dk

En hjemmeside, der rummer rigtig mange udmærkede anvisninger og tips. 

Gå til Sejlerhåndbogen.dk her
Sejlerhåndbogen.jpg
Noter

Noter:

*Note 1:

Jeg har selv sejlet folkebåd i en årrække og har gjort den erfaring, at det er meget svært at få den til at sakke uden fokken oppe.

Alene at få båden til at falde af i lav fart og vende rundt kan være meget svært - folkebåden vil ligesom kun op i vinden.


Det kan udløse virkelig overraskende situationer, når man feks. skal væk fra pælene eller bøjen, mens vinden bærer fra dem - båden sejler simpelthen bare fremad ind mellem pælene - og de fortøjede både kan få skrammer...

Fokken skal altså op og bakkes - det vil sige hales over med skødet - over mod den retning, man gerne vil dreje forskibet væk fra. Det kan med den relativt lille fok på folkebåden gøres med skødet nede fra cockpittet.

Dette kaldes også at brase fokken - eller at bakke den.

Er du alene, bør du hale den over, før du slipper fortøjningen til pælen

Storsejlet kommer nu i skygge af fokken og bliver dermed sat ud af kraft i første omgang. Og den bakkede fok drejer forskibet i den rigtige retning, mens båden glider agterud. 

  • nu er det vigtigt at der er givet godt med frit skøde, så bommen kan svinge ud, mens båden drejer sig under glidet agterud -  og dermed sikre at storsejlet ikke begynder at trække.

  • slæk mere ud på storsejls-skødet, indtil båden næsten er faldet af til den ønskede kurs

  • slip så fokken løs, så den kan gå over på den rigtige side og begynde at trække

  • samtidig hales storsejls-skødet ind igen, så storsejlet også begynder at trække og dermed begynder at få båden i fart fremad. 

  • inden du når så langt, er båden faldet til den rigtige kurs - og du kan sejle ud af havnen for fulde sejl...

(Tilbage til sakning)

 

 

 

 

 

*

bottom of page