Nyttige tips og teknikaliteter
Når man sejler og roder med både gennem mange år, støder man på masser af finurlige løsninger på praktiske problemer - eller man finder på dem selv.
Det irriterer mig tit, at dimser til både er så hamrende dyre - og så holder de ikke engang. Så jeg kan ikke lade være med at finde på alternativer.
Det er så svært at give oplysningerne videre mund til mund - der skal ligesom være en anledning.
Men så kan jeg jo give dem her, og så håbe på at nogen støder på dem.
Under emneboksene har jeg lagt diverse nævnte tips i almindelig uorden, så du kan scrolle ned og finde det, du vil se mere om - eller klikke i teksten, så bliver du ført ned til rette indlæg.
Hvis der er en knap udfor teksten med "klik her"- så klik på den eller i teksten - og kom til en ny underside om emnet.
Denne side er under konstant udvikling - der kommer stadigt mere til...
Teknisk
Scroll ned og find - eller klik i teksten
Dimser
Scroll ned og find - eller klik i teksten
Metoder
Alle punkterne her henviser til en anden underside
Klik på teksten
Dæks-skrubbe med vandreservoir
Jeg kan ikke huske, om jeg selv har fundet på denne, eller om jeg har set den et sted, men den har i hvert fald virket i årevis - ja, i årtier.
Man kan købe nogle færdiglavede til en uhyre pris, men hvorfor ikke gøre det selv - bedre og billigere?
Jeg har klippet det meste af halsen og største-delen af bunden af en stor sodavands-flaske i plastik (og uha, det er jo 1,50 kr, der så ryger) - og den skyder jeg med halsen nedad ned over skaftet på en ganske almindelig gulvskrubbe og binder fast med snor.
Når jeg dypper den godt ned i havnevandet kan jeg tage vand med op i flasken og bruge til at svabre dæk med - det løber ud gennem halsen i passende tempo - alt efter halshullets størrelse og snorens stramning.
Voila: 228.50 kr er sparet - og den virker i årevis....
Fortøjningsophæng uden skadevolderi
Når man færdes for sejl i diverse havne og vil gå ind på en havneplads, kommer man sørgeligt ofte ud for, at der sidder modbydelige søm eller ækle stikkende gaffelbeslag på toppen af pælene - lige parat til at flænge sejlet eller at fange et skøde.
Det er utroligt at man ikke forbyder den slags fra havnemyndighedernes side - det er jo hærværk over for andre bådejere at sætte noget sådant op.
På min egen havneplads bruger jeg stumper af kraftig gasslange, som jeg sætter fast med to skruer med skiver under foroven på hver af pælene - så kan jeg hænge fortøjningerne op på dem, når jeg skal ud og sejle - og det er bare at hive fortøjningerne til sig, når man kommer ind igen; gummislang-en bøjer jo af.
Og derfor vil slangerne aldrig lave hærværk på sejl og bom - og heller ikke fange skøder.
For en sikkerheds skyld er det en god ide at lave een til naboen også - ellers risikerer man jo at der bliver sat et modbydeligt søm eller andet sejlødelæggende apparatur på pælen.
Jeg tror at slangerne på billedet har holdt i 16 år, så man bliver ikke ruineret af dem...
Pumpelæder til lænsepumpe - billigt og enormt holdbart
Til diverse lænsepumper kan man få lov til at lemme en masse penge til et nyt pumpe-læder og ofte oveni et påtvunget pakningssæt, når pumpelæderet for gud ved hvilken gang er revnet i kanten af den formstøbte udbuling.
Det har jeg forlængst droppet.
Jeg har for længe siden været henne hos det lokale dækfirma og hentet en kasseret lastvognsslange - der er til mange lædere i sådan en slange.
Jeg klipper et rundt stykke ud, 6-8 mm større end pumpens diameter.
De mange huller hele vejen rundt laver jeg med en hulletang til læderbælter - og rykker hullerne 3-4 mm længere ud end de afmærkede fra pumpen.
Og jeg slår hullet i midten af læderet med en almindelig huggepibe til pakninger.
Det går fint at fange hullerne med skruerne endda, og virkningen af de rykkede huller bliver at læderet bliver slattent i midten, så pumpen kan arbejde - og som erstatning for det formstøbte standardlæder (gummi), der altid revner i kanten af formstøbingen efter alt for kort tid.
Og til gengæld holder det nye lastvognsslange-pumpelæder i årevis, men jeg sejler nu altid rundt med et ekstra, der er lige til at montere, hvis det umulige alligevel skulle ske...
Vinfutteralet til enhver træsejler
Vinholderen kan købes
hos Tineting.dk
Jeg kan ikke lade være med at reklamere for denne herlige vinholder til papvin-indmadder, lavet af vores vinterbaderven Tine.
De fleste træsejlere oplever at pappet går mere eller mindre i opløsning under lagringen under køjerne, så da jeg så dette lille kunstværk, lavet i traktorslange, var jeg da straks klar over at sådan een måtte jeg også have.
Man hiver bare posen ud af pappet og propper den ned i futteralet - hiver hanen ud gennem hullet - og knapper klappen til med den fine perleknap
Systemet er særdeles robust og fuldstændigt fugt- og saltvands-bestandigt - og det er selvfølgelig straks flyttet ind i båden.
Vinkøler til simple-sailoren
Jeg har fundet ud af at der godt kunne være tykkere materiale om posen, så der er mere at fordampe fra, så jeg har puttet fraklip fra gulvklude med ned i posen
Jeg sejler helt uden køleskab i båden – det bliver man jo så dejligt fri af – fri for motor og fri for den evige higen efter havnenes elstik.
Man kan blive liggende i dagevis på en skøn ankerplads eller et dejligt skær i skærgården, når man sejler sådan.
Men har man håndplukket muslinger eller østers – eller fanget en herlig fisk – så er det da dejligt med et glas kølig vin til maden.
Inspireret af Tines pragtfulde gummibeholder til posevinen - vist her ovenfor - har jeg derfor konstrueret denne vinkøler, der virker med naturens egne kræfter.
Den er syet af en stor gulvklud lagt dobbelt og med et randsyet hul til taphanen, med en løbegang til snørelukke foroven og en hank i siderne.
Desuden har jeg lagt fraklip af gulvklude med ned i futteralet, så det kan rumme mere vand til fordampning.
Put vinposen og kludene ned i futteralet og gør det hele vådt – og hæng det op i agterstaget i vinden og solen.
Fordampningen henter en masse kalorier fra vinen i posen – og voila: i løbet af højst et par timer har du den herligste kølige hvid- eller rosè-vin.
Hæld evt. lidt mere vand på, hvis den tørrer ud.
Ekstratips:
Futteralet kan selvfølgelig også bruges til opbevaring af vinen mellem drikkerierne.
Hvis du holder den våd og ikke for lukket bortgemt i kistebænken, vil vinen altid holde sig fortempereret, og så er der ikke så langt til den perfekte kølighed.
Hvis du har været inde på landjorden og købt noget frosset, så læg det til optøning nede i futteralet op ad vinposen og pak det hele lidt ekstra ind - så bliver vinen rigtig meget dejlig kølig - og udover at frysevaren bliver optøet, holdes den også kølig
Specialslebet skraber til udrensning af nådder
Den er lavet af en normal gammeldags trekantskraber, som jeg har slebet til med en vinkelsliber med slibeskive på.
Husk at have et bæger vand tæt på, mens du sliber, så du hele tiden kan køle stålet. Ellers overhærder det og bliver skørt.
Det er ikke noget stort besvær at lave den, og det går hurtigt med arbejdet.
Fidusen i den er, at man ikke behøver at gå dybere ind end nødvendigt, og at man ikke hærger træet op til nådderne unødigt.
Den nåddemasse, som man gennem årene har tætnet med mellem bordene, kan tørre ud og derfor slipper den og holder ikke mere tæt.
For at kunne proppe ny tætningsmasse ind, er det nødvendigt at skrabe den gamle ud, og det kan være meget besværligt.
Jeg har derfor fremstillet en ond lille specialslebet skraber, som tegningen her viser.
Obs:
se lige hernedenfor om brug af tjærekit i stedet for feks. Proof 10
Den onde spids er ikke mere end 4 mm bred på det tykkeste, og den er ca. 11 mm lang.
Husk at have et bæger vand ved siden af, som du hele tiden kan køle skraberhove-det af med under slibningen - ellers over-hærder spidsen og knækker ved førstkom-mende mulighed.
TJÆREKIT - til fyldning af nådder (revnerne mellem bordene)
Mange har gennem årene anvendt Hempels nåddemasse Proof 10, der er beregnet til sprækkerne mellem bordene under vandlinien.
Proof 10 er lidt svær at proppe ind pga. fibrene i massen, og ofte danner den en pølse udvendigt, som er svær at få lagt ned uden at trække massen nede fra nådderne med op.
Desværre oplever mange desuden, at Proof'en bliver stiv med årene, og så må man kradse den ud med en specialskraber som beskrevet ovenfor.
I dag bruger jeg derfor ikke mere Proof 10 til efternådning, men tjærekit - efter min egen hjemmelavede blanding af ægte linoliekit og ægte trætjære - også kaldet finsktjære.
Se mere om smøring af bunden med linolie - også uden på bundmalingen
Der er instruerende fotos på vej her - eller evt. video - men det afventer lige foråret, hvor jeg måske kan komme til at anskueliggøre processen.
Problemet er bare, at tjærekittet holder så godt, at jeg ikke skal udbedre på det i årevis...
Den holder sig smidig og klæber fint til siderne inden i nådden - og den lader sig så fint blive frisket op, når jeg hvert år smører bådens bund udvendigt og indvendigt med fortyndet linolie.
Tjærekitten er desuden meget nemmere at proppe ind i nådderne end Proof 10.
Den kommer dybere ind, og den efterlader ikke den irriterende pølse uden på nådden, som Proof'en har tendens til.
Se herunder, hvordan man gør.
Opskrift - fremstillingen af tjærekittet:
Tjæren tilsættes lidt efter lidt og blandes med en spartel ind i linoliekittet, til tættemidlet har fået en passende konsistens - det skal være sejt og ikke-flydende - noget nær marcipan-masse.
Er den for blød, bliver den bare blæst ind af vandtrykket - det har jeg set ske...
Denne opskrift er min egen tillempede opskrift af den gammeldags tjærekit. Oprindeligt blandede man selv tjærekitten helt fra bunden af trætjære med slemmekridt, indtil den ønskede konsistens som kit er opnået.
Jeg har nu rigtig fin erfaring med min egen tillempede opskrift gennem en lang årrække.
Brugsanvisning:
Jeg starter selvfølgelig med at få alt gammelt tættemiddel ud og få renset af i nådden, så der er et ordentligt underlag for det nye nåddekit.
Se et værktøj til dette lige her ovenfor
Jeg propper tjærekittet ind i revnerne med en ca. 14 cm bred japanspartel, som jeg hele tiden forsyner med en smal pølse - nærmest skåret ud af klumpen, der ligger på en tynd finerplade (min "kunstnerpalet") - og som jeg presser ind på langs med nådden.
Først lægger jeg en del af pølsen på revnen, så presser jeg den skråt ind i nådden, så den kommer dybt ind, og derefter resten af pølsen i et mere fladt lag, så kittet bliver jævnt med overfladen.
Det kræver som regel kun to tag pr. pølse.
Jeg laver pølsen ved at hente massen fra pladen ("paletten"), hvor jeg har en passende stor og langstrakt klump kit på.
Klumpen er klemt flad på pladen med den ene side af bredspartelen - ca. 5 mm tyk - og så napser jeg en lang smal pølse fra den flade side hver gang.
(puha - det bliver godt at støtte
den her forklaring med fotos)
Derved kan jeg stoppe godt 10 cm tjærekit ind ad gangen - så det går faktisk hurtigt.
Alt overskydende kit fjerner jeg straks med spartelen, og efter endt gerning gnider jeg de sidste rester af kit bort med en klud vædet med lampeolie.
Kittet skal kun gøre nytte inde i nådden, ikke udenpå!
Bemærkning: Ældning af tjærekittet - ikke hos mig!
Nogen anfører, at tjærekitten med årene størkner og svinder og slipper, så det falder ud eller bliver utæt. Det sker ikke på min båd!!!
Jeg gætter på. at det skyldes min årlige smøring med linolie både ud- og indvendigt.
Derfor spræller bunden på min egen båd meget lidt under vandlinien.
Jeg er også ret sikker på, at linoliesmøringen gør, at olien siver ud i nådderne og opfrisker tjærekittet, så det holder sig elastisk og klæbende år ud og år ind.
Så efterhånden går der årevis imellem, at jeg skal fylde tjærekit i nådderne - mange af mine nådder er ikke blevet efterfyldt i foreløbig 15 år.
Ringovnen til såvel brødbagning som ovnretter
Jeg har kun et par simple gasblus, og det gælder jo om at spare gas. Det har jeg en masse ideer om - og erfaringer med, hvordan man kan gøre.
Ringovnen - også kaldet en gas-spareovn - er det rene mirakel til at spare på gassen.
Jeg har min fra min mor og mormor, men man kan sagtens købe den i vore dage i bådudstyrs-butikker.
Du kan gå til min side om madlavning ombord og se, hvordan man bruger den.
Også om, hvad man kan lave i den, og hvordan.
Gå til siden om Madlavning Ombord
En svaghed ved ringovnen er stålbunden, der har det med gennem årene at blive brændt i stykker og ruste bort, fordi den bliver udglødet, når den bruges.
Jeg har lavet en anvisning på, hvordan man kan lave en ny bund.
Hjemmelavet håndlod til dybdemåling
Jeg har fravalgt at have ekkolod i båden, men indimellem har jeg selvfølgelig brug for at måle dybden - feks. når jeg nærmer mig en ankerplads - eller skal krydse igennem en snæver rende.
Da jeg brugte elektronisk ekkolod, og jeg endelig havde brug for det - som regel når jeg nærmede mig en ankerplads - så bippede og dyttede det på melderen for lavt vand.
Tang bliver registreret som bund, så ekkoloddet melder alt for tidligt passende lavt vand.
Derfor foretrækker jeg langt håndloddet....
Loddet har jeg støbt selv - hvordan kan ses nederst i dette afsnit
Jeg har omvundet loddet med tape, så det ikke skader fribordet.
Man bruger loddet ved at sidde med armen uden for fribordet og kaste loddet fremad - lader linen løbe ud mellem fingrene, og stramme den op når loddet rammer bunden.
Med lidt øvelse finder man ud af takten, så det passer med at linen er lodret, når man strammer op - og dermed viser den den rette dybde.
Lodlinen - en tynd og glat line - har mærker indsat pr meter, så jeg med det samme kan se dybden.
Tip: Brug polaroidsolbriller
Når jeg nærmer mig en ankerplads - eller krydser gennem en snæver rende - i dagslys, så bruger jeg altid Polaroid-solbriller.
Straks ser man bunden, når den kommer - eller de store sten.
Støb selv dit håndlod
Da jeg var lille dreng, stod min morfar tit i sit lillebitte skur på havnen og støbte blylodder til sine ruser. Jeg husker den mærkelige lugt af varmt bly - og fulgte det spændt, når min morfar hældte det smeltede bly ned i træformene, så røg og damp stod omkring det. Sundt har der ikke været i skuret - så gør dette udenfor i fri luft.
Bly kan stadig skaffes hist og pist - og træformen skal bare skæres groft ud - man kan altid "pudse" loddet med en hammer efter støbningen.
Jeg har egentlig ikke styr på, hvor meget mit håndlod vejer, men det har ca. målene som ovenfor angivet. Sådan gør man:
-
Skær ud i de to halvdele af træformen, så det passer med målene
-
og spænd formene sammen med en skruetvinge.
-
Gør IKKE formene våde - du bliver sprøjtet til med varmt bly - det eksploderer..!
-
Varm blyet i en gammel kasserolle over et gasblus ude i det fri
-
og hold dig væk fra vindretningen.
-
Når det er blevet flydende, hælder du det bare i formen - det giver en del røg, som du også skal holde snuden væk fra
-
og nogle minutter efter kan du skille formen ad og tage dit håndlod ud og lave finish.
-
Hullet bores med en boremaskine - smid ikke spånerne væk som almindeligt affald
Som ovenfor nævnt omvinder jeg loddet med tape, så jeg slipper for at røre ved blyet, og ikke mindst så jeg ikke skader mit nydelige fribord.
PS: Gider du ikke at støbe loddet selv, kan du såmænd købe håndlod med afmærket line hos bådudstyrs-butikker og endda hos Biltema og Thansen
Lav boltene selv
Det er frygteligt dyrt at bruge "rigtige" bolte til udskiftning af diverse sammenspændinger af stort træværk, feks. af agterstævn til bjørn, spant til bundstok m.v.
Derfor køber jeg gevindjern og tilhørende møtrikker og skiver i syrefast A4-stål og skærer dem til i længden med en vinkelsliber.
Husk at sætte møtrikken på inden du skærer - så kan den gendanne gevindet, hvis det blev lidt skadet af overskæringen.
Man kan iøvrigt slibe møtrikken til, så den kommer til at danne et bolthoved - både som rundhovedet og undersænket.
Jeg køber råvarerne hos Sanistål, der er fantastisk velassorterede i al den slags - og rimelige i pris.
Slibningen af møtrikkerne udføres bedst med en vinkelsliber med skrubskive på - brug den groveste i korn 40.
Hold møtrikken fast på gevindstykket med en kontramøtrik - ellers drejer den.
Husk at have et bæger vand parat, og dyp hele tiden møtrikkerne i vandet, så de ikke bliver udglødet - for så ruster de...
Som regel skal sådanne bolte jo blive siddende, men første gang, du skruer dem i, skal du give gevindet en gang lynlim eller fastlock og så skrue møtrik-hovedet på. Ellers risikerer du, at gevindstangen drejer rundt i hovedet under fastspænding og efterspænding.
Du kan også sætte den i en skruestik og vajne gevindstykket inden i møtrikken - eller slå en kørner ned i gevindet udefra, så du smadrer det.
Abehånd - kastevægt - også kaldet abenæve
Hvis man feks. skal forhale sig over til den modsatte bro i af, hvor man ligger kan det være særdeles nyttigt at kunne kaste linen tværs over hullet til een, der griber den. Men det vil linen som regel ikke - vinden tager den og smider den i vandet.
Man kan også ville kaste en line hen til en anden båd for at hale sig over til den - og kommer i samme situation: linen ender i vandet.
Med abehånden og en tynd line kan man kaste temmeligt langt - og når den anden har fået fat i den tynde line, kan den pågældende hale en tykkere line over, hvis det er nødvendigt.
Løsningen er ældgammel og kommer fra sejlskibenes tid, bla. til når man skulle bremse skibet ned ved anløbet til havnen.
Man kastede den tynde line med abehånden i spidsen ind til havnefogden eller bolværks-matrosen, der så kunne hale den tykke trosse til sig, lægge den om den store pullert på molen og skranse skibet ned i fart til det lå stille. Her var der ikke tid til at tøve eller at misse kastet!
Det nydelige knob er knyttet hen over noget tungt - feks en sten eller en golfkugle, og hvis man lige dypper klumpen i vandet, inden man kaster, så hjælper det også på vægten.
Du kan se her en anvisning på, hvordan man knytter abehånden.
Se her en anvisning på hvordan man gør
Tip: Iøvrigt kan man også - hvis man knytter den over en kork- eller flamingokugle eller lignende - lave en fin flyder til sine nøgler, hvis man har det med at tabe dem i vandet.
Læs her en lille fortælling om abehænder, pålandsvind og sømandsskab fra dengang skibene var af træ og mændene var af o.s.v.
Slingrekøje og rygstød
Når man skal sejle langt, eller man har små børn ombord, er det et svir at have slingrekøjer i båden.
Ved at kombinere diverse forskellige bud på dette, har jeg selv udviklet dette system, som har virket aldeles glimrende siden 1990, hvor jeg monterede det.
Det fungerer altså både som en moderne rørkøje - dog med madras nedenunder - og som rygstød, der gør livet mere behageligt i kahytten, så man ikke sidder krumrygget og uafstøttet ind under rufsiden.
Rygstødet er også rigtigt godt som gelænder at holde i, når man bevæger sig rundt i kahytten under krængning.
Jeg har været ude for, at der har været så meget uro i en havn, at jeg har slået slingrekøjen ud og sovet godt i den - fremfor at ligge og spænde imod, hver gang båden krænger eller vipper.
Jeg tror at jeg første gang blev opmærk-som på slingrekøjens fortræffeligheder, da jeg læste et af Tage Voss' mange fine indlæg i det daværende blad Bådnyt, men her var der ingen anvisning om den kombinerede anvendelse som rygstød.
Selve køjen er syet af svært hørlærred med to brede løbegange til at stikke hhv. bærelisten ude ved bådsiden og slingrebrættet ind i.
Slingrebrættet (den kombinerede sengehest og ryglæn) sættes i de to inderste beslag, når det bruges som rygstød - og i de to yderste beslag ved brugen som slingrekøje.
Slingrebrættet er polstret på den ene side og på kanterne med 10 mm tykt liggeunderlag, og det fungerer så fint.
Når slingrekøjen er slået sammen, danner slingre-brættet et herligt polstret rygstød, så man kan sidde godt i kahytten.
Det er så irriterende at sidde krumrygget på køjen med nakken op ad rufsiden.
Stoffet rulles nogle gange rundt om slingrebrættet, inden dette sættes fast i de inderste, lidt skråtstillede beslag.
Herved polstres rygstødet også yderligere.
Som det ses på billedet herunder, kan den fremkomne stofpose bag rygstødet ovenikøbet bruges til søkort, kikkert og deslige under sejladsen.
Når man skal sove i havn, hægtes rygstødet af, og brættet lægges ned på siden af madrassen med den polstrede side vendt opad og skråt mod madrassen - så virker den ovenikøbet som en udvidelse af madrassen.
Det er vigtigt med garnering indvendigt på bådsiden - det gør ondt at slå ryggen ind i svøbene i bølgegang under krængning
Her til venstre ses ryglænsbeslaget, som har en skrå udskæring af hensyn til sidde-komforten, og til højre ses køje-beslaget, der er helt lodret.
Se en skematisk anvisning længere nede
Her til venstre ses slingrekøjen rullet helt ud og sat i sovebe-slaget.
Den polstrede side af det kombinerede slingrebræt og bærebræt vendes nu indad, så man ligger behageligt op ad det under krængning.
Både er jo bygget vidt forskelligt - og derfor må man tilpasse sine løsninger derefter.
På min båd er der plads til fødderne inde under tværbænken i cockpittet.
Derfor sidder beslagene til hhv. rygstød og køje i underkanten af skottet mellem cockpit og kahyt, støttet af tilskårne klodser - og det virker upåklage-ligt.
På både med fuld fri køje-længde må man selvføl-gelig anbringe klodsen helt agter.
Beslagene (klodserne) er lavet af 20 mm krydsfiner, og slingrebrættet er af fyrretræ 16x100 mm.
Alt har holdt i samtlige 30 år uden nogen form for havari, så dimensioneringen har jo vist sig at være fuldt tilstrækkelig.
Køjestoffet er dog blevet udskiftet en enkelt gang, og trænger til det igen...
Figur 7: Herunder ses en skematiseret anvisning af diverse beslag og systemer.
Bærebeslaget af 20 mm krydsfiner er 70 mm højt og 50 mm bredt.
Udskæringen til slingre-brættet er 50 mm høj og 17 mm bred.
Som det ses, er det lange slingrebræt afstivet med en støtteliste - 25x25 mm - den er limet og skruet på i næsten hele længden.
På den anden side af slingrebrættet og rundt om kanterne er det polstret med et pålimet - og sømmet - liggeunderlag på ca. 7 mm - ligeledes i næsten hele længden - ligesom støttelisten.
(der skal jo ikke være noget, der hvor brættet skal glide på plads i bærebeslagene - se figur 8 herunder)
Den langsgående bæreliste til at holde køjen ud mod bådsiden er skruet direkte på svøbene - se figur 7 ovenfor. Den måler 35x25 mm.
Bærelisten er inden monteringen stukket igennem en lang løbegang i køjestoffet - og skruet gennem dette. Også dette virker fint.
Slingrebrættet/rygstødet er ligeledes stukket igennem en bred løbegang i køjestoffet.
Når det skal fungere som rygstød, rulles køjestoffet et passende antal gange rundt om bærebrættet, så det nedhængende stof mellem rygstødet og bådsiden får en passende længde.
Samtidig gør man postringen endnu blødere...
Og polstringen skal selvfølgelig så vendes ud mod sædet, så man kan sidde behageligt op ad rygstødet.
Som det ses herover på figur 8 - og måske også på billederne - har jeg skåret indhak i enderne af bærebrættet, så de passer i højden til indskæringerne i bærebeslagene
Opklappeligt pantry og kortbord
Når pladsforholdene er små i den traditionelle træbåd, kan det være så dejligt at indrette et opklappeligt pantry, så det ikke tager pladsen op for en køje.
Og når det så ovenikøbet kan bruges som kortbord eller bare hyggebord, når det er klappet ned, så er det da ren luksus.
Jeg var så heldig, at det allerede sad i båden i sin nuværende udformning, da jeg overtog båden i 1988 - men dengang var der monteret en gammeldags gasbrænder inden i den - og ført en slange ud til kistebænken under cockpittet, hvor der stod en to-kilos gasflaske.
Herudefra skulle gassen reguleres direkte fra hanen på flasken - det var ikke så praktisk.
Bemærk, at pantryet i opklappet tilstand er fastholdt af en tynd liste (et stykke malerpind), som er slebet skrå i den ene ende og skruet med små skruer ind i rufsiden.
Den klikker lige på plads ved opklapningen - og løsnes med et let tryk ved nedklapningen
Bemærk det lille støtteben, der hviler på køjesiden med en lille udskæring - det er helt stabilt.
Støttebenet kan svinges op på enden af kassen, så det er af vejen.
Men skulle man have brug for at tørre noget - feks. sine våde handsker - mens man sover, kan det svinges ud og bruges som hængestativ.
Når man skal lave mad eller kaffe, trækker man overpladen ud via de to lange skydelister, og så er det klar til kamp.
Bunden af kassen er beklædt med en kobberplade for at forhindre varmepåvirkning nedad.
Kassens indvendige mål er 34 x 43 cm - og indvendig højde er 90 mm.
Hvis man selv skal fremstille den, står det jo helt frit for at dimensionere den efter den plads, der er til rådighed.
Her ses et eksempel på mål, set fra enden - som de er i mit klap-pantry.
Komfuret i klap-pantryet
Det viste sig efter en årrække, at et af de små praktiske camping-komfurer fra Harald Nyborg og Biltema lige kan finde plads i kassen, hvis man skruer de små gummiben af det.
En kæmpe fordel ved disse komfurer er, at man kan bruge de små 227 grams engangs-gaspatroner, der ovenikøbet er ca. en trediedel billigere pr. kg end gas købt i 2 kg flasker.
Systemet er enormt sikkert, for man kan ikke klappe bordet sammen uden at vippe gastilslutnings-armen op og vende gryde-holderen om.
Det bliver hurtigt en vane at afkoble gaspatronen med den lille vippearm ved regulatoren, hver gang man er færdig.
Flaskerne kan man så lægge på lager i båden, hvor de nu ligger praktisk.
Man antænder gassen ved at dreje gasregulatoren i bund, så det siger klik - så tænder gnisten gassen.
Anvendelse under sejlads - når båden ligger skråt
Inderst i pantrykassen har jeg nogle lange træklodser liggende.
Dem bruger jeg til at skråtstille komfuret med, når jeg krænger.
Hvis båden krænger meget, stiller jeg den ene side af komfuret helt op på kanten af kassen.
Der kan altså både koges kaffe og laves mad under sejlads - endda også når jeg sejler alene, da jeg kan nå ned til komfuret direkte fra cockpittet og altså kan styre imens med en rorpindsforlænger (toppen af en gummibåds-åre, stukket ind over rorpinden)
Plantelys LED
Jeg smører min båd både udvendigt og indvendigt med linolie hvert år.
Det kan være svært at få linolien til at hærde indvendigt, idet der jo mangler sollys, som sammen med ilt er nødvendigt for hærdningen.
Her har jeg i en årrække brugt plantelys - UV-LED-pærer - som jeg lader brænde i kahytten, når jeg er nede ved båden alligevel.
Det giver uroligt fine resultater - olien er helt gennemhærdet, når båden kommer i vandet.
Vægte på fortøjningerne i fremmed, urolig havn
Vi har vel alle prøvet at ligge i en fremmed havn, hvor kulingen sætter voldsom uro i havnen.
Det er de færreste der tager de hjemlige fortøjninger med sig på sommertur - med gummikødben og det hele. - men de tager heller ikke alt huggeriet.
Det kan ligefrem være svært at spise med kniv og gaffel, fordi båden kører frem og tilbage og hugger i fortøjningerne - og helt forfærdeligt bliver det da, når man skal prøve at sove, mens orkanen spiller fugaer i riggen og man falder ud af køjen i huggene.
Her hjælper det at sætte lange spring både inde fra broen og ude fra pælene til den modsatte ende af båden.
Men rigtig godt bliver det først, når man hænger vægte - især på de korte fortøjninger til broen.
Billede er på vej
Billede er på vej
Her er det om at bruge fantasien.
Jeg bruger mit lod - altså min ankervægt til den ene side og et frokostanker til den anden side.
Kræves der vægte på andre fortøjninger, kan man anvende en pøs med en stor sten i - og så fyldt med vand.
Det er tungt at løfte den op af vandet, og stenen sikrer, at pøsen ikke kæntrer og tømmes, hvis den ryger helt ned i vandet.
Jeg forbinder vægtene til broen med en kort line, så vægten ikke kurer ned og smadrer bådens fribord.
Ud til pælene bruger jeg helst en pøs - netop pga faren for at den kommer ind til båden. - for her må jeg føre linen ind til båden.
Jeg skyder vægten ud med en bådshage - og kan sikre mig med linen, at jeg kan få den tilbage igen.
Med de lange spring og vægtene for- og agterfortøjningerne på hænger båden nu bare og svæver på bølgerne.
Det eneste problem er så diverse larm: suset i riggen - akkompagneret af hylene fra de andres aluminiumsmaster og klokkeklangen fra deres flaprende fald.
Ny bund til ringovnen
Ringovnen er genial i al sin enkelhed. Den kan bruges på gas, spritblus, trangia - og den sparer særdeles meget på forbruget af energi.
Du kan se her hvordan den bruges
- og hvad den kan bruges til
Problemet
Svagheden ved en ringovn er bunden, der bliver udglødet af gasflammen og derfor langsomt nedbrydes, så den til sidst bliver hullet og dermed ubrugelig.
Derfor kan man nogen gange falde over en ringovn, der bare mangler bunden - og helt sikkert er det, at din egen ringovn langsomt "mister bunden"
Har man for længe siden købt feks. en Omnia ovn, så kan man bare gå til båd- eller campingudstyrsforretning og købe en ny bund. Det er straks sværere, hvis man som mig har en gammeldags ringovn.
Det er der nu også råd for - og det er da så enkelt - jeg laver da bare en ny bund.
Her har jeg brugt indmaden af en springform - altså sådan een, hvis sider er et bredt jernbånd bundet sammen med sodavandsklemmer, og hvor indmaden kan være en plade - eller en sneglehusagtig form med hul i midten.
Det er sneglehuset, der kan bruges - de findes tit på loppemarkeder til ingen penge.
Med en vinkelsliber skærer man toppen af cylinderen af (den røde streg)
Derpå deformerer man bunden lidt med en dorn nedefra, så der ligesom kommer fire spidse tutter op, som ringformen kan stå på. Tutternes placering er vist med de 4 pile.
De skal være der for at der kan komme varm luft op langs ydersiden, og så kontakten mellem den varme bund og ringovnen ikke bliver for bastant - for så brænder brødet eller retten på.
Voila - ringovnen kan tage en ny lang årrække i tjenesten.
Ligge bi - eller ligge underdrejet
Er man alene ombord og er træt, trænger til en kop kaffe eller noget mad - eller ligger man bare og venter på en broåbning, kan man så godt som standse båden ved alt lægge den bi.
Det er nemt - man gør bare sådan her:
-
gå op til vinden og hal sejlene godt hjem
-
gå derpå over stag uden at slippe fokken
-
hold båden op til vinden som på kryds ved hjælp af roret, indtil den går i stå
-
læg roret helt ud i borde til læ og sur det fast
-
nu ligger båden og driver ganske langsomt mod læ og kun lidt fremad
Nu bliver alting så fredeligt - selv i frisk vejr - og du kan hygge lidt om dig selv, indtil du vil afsted igen
Støtter til hæk og stævn
Det er så sørgeligt, når hækken begynder at hænge på en lang slank kutter med det lange spinkle agterskib-
Det kan undgås med støtter for og agter.
Myggenet i nedgangen
Det er så irriterende, når kahytten er fuld af myg, når man skal til køjs efter at have siddet i cockpittet og nydt den lune sommeraften i en havn eller naturhavn.
Vi har altid et tilklippet myggenet med i båden, og har limet en af de medfølgende lange, smalle "abehårs-tape" fast på skydekappens gribeliste.
Så er det bare at tage myggenettet op i tide og hapse det fast på abehårene, og så kan man tage det til side, når man skal noget nede i kahytten. Der slipper ikke mange myg med ind under ud- og indkravlingen.
Og man kan undgå at sætte skotterne i nedgangen, mens man sover, så man kan nyde den friske natteluft hele natten - uden at vågne op om morgenen med en øm og knoldet troldenæse.
OBS: PAS PÅ LINOLIEKLUDEN - BRANDFARE!
Det er meget vigtigt ikke at efterlade oliekluden ved båden eller indendørs !!!
En sammenklumpet linolieklud giver sig til at varme, når den hærder - og så kan den selvantænde !
Jeg har set sådan een begynde at ryge hos min nabobåd efter bare et kvarter, hvor vi tog en kop kaffe sammen !
Mangt et snedkerværksted og bådebyggeri er brændt ned pga. olieklude.
Nordsøakvariets ødelæggelse for nogle år siden skyldtes at en håndværker efterlod en olieklud ved fyraften, da han havde smurt de meget smukke massive cafeteriaborde med linolie.
Ret kluden helt ud og hæng den op et sted, hvor den ikke kan antænde noget - eller opbevar den i en tætlukket metaldåse, hvor der ikke kan komme ilt til hærdnings-processen.
Husk det nu !!!
Se også lige denne: Sejlerhåndbogen.dk
v