Min båd, CAN III, som jeg har sejlet siden 1988 og fået så mange skønne oplevelser med.
Båden er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor.
OBS: Facebook-visning forvansker hjemmesider - så hvis du har fulgt link fra FB, og siden ser mærkelig ud, skal du gå op og finde de tre prikker og vælge: "Åbn i ekstern browser"
NORGESTUR 2023
3½ måned og knap 800 sømil i min 92 år gamle nordiske krydser - for sejl og for det meste alene.
22. maj - 8. september 2023
Denne beretning blev oprindeligt skrevet undervejs på turen som en fortløbende blog.
Jeg har siden samlet blogindlæggene og vendt dem om til en sammenhængende fortælling, der altså begynder med starten og ikke med slutningen...
Oprindeligt var det planen at sejle afsted 15. maj mod Vestlandet i Norge - altså området fra Stavanger til Lofoten - og gerne nå så højt deropad som overhovedet muligt...
Men det kom altså ikke til at gå sådan på grund af diverse indtrufne omstændigheder
En omgang influenza sinkede afgangen, så jeg først kom afsted 22. maj, og det fik afgørende betydning for turens forløb - sammen med det højst drilagtige vejr, der besværliggjorde rejsen.
Vigtige faktorer i dette forløb var naturligvis, at jeg jo sejler uden motor - og at jeg på langt størstedelen af turen sejlede alene.
Den nedenstående fortælling kan forhåbentlig give et lille indblik i de mange skønne oplevelser, udfor-dringer og besværligheder, som naturen, vejret, helbredet, singlehand-sejlingen, motorfriheden og de andre betingelser gav mig gennem de 3½ måneder, som turen varede.
gå direkte til oversigten over de enkelte indlæg - eller gå til del 2
Indledning
Jeg har valgt at sammenstykke de mange næsten daglige blogindlæg til denne mægtige fortælling, selv om jeg så langt fra nåede de mål, jeg satte mig.
Med denne samling af oplevelser håber jeg at kunne give et indtryk af betingel-serne for at sejle motorfrit og single-handed på langtur - og ikke mindst glæden ved at gennemføre dette i en
92 år gammel Nordisk Krydser.
Mit overordnede princip for min måde at sejle på kalder jeg Simpel Sailing - altså motorfrit og uden dyre og besværlige elektriske og elektroniske hjælpemidler og faciliteter.
Læs mere om Simple Sailing her
Alongside med klippen i naturhavnen Steinsøykilen tæt ved Lyngør. Klik her for at se billedet i bedre opløsning
Drømme
Gennem flere år har jeg gået og rumlet med tankerne om at tage på en lang tur til Vestnorge og meget gerne helt op til Lofoten.
Læsning af Knut Hamsuns vidunderlige bøger sammen med beskrivelser og naturprogrammer fra Vestnorge har gennem en lang årrække udviklet en vild trang til selv at opleve den fantastiske natur - og den spændende kultur, der har udviklet sig i disse karske og krævende omgivelser - og ikke mindst sejle rundt i dem.
Men der er langt til Lofoten, og det må vel kaldes for noget af en drøm at ville præstere en tur på 2 X 1200 sømil - altså ialt 2400 sømil på een sommer - singlehanded og for sejl uden motor.
Realisering?
Da jeg gik på pension i 2021 - og oplevede mig selv som sund, stærk og rask - fik jeg virkelig blod på tanden og begyndte mere konkret at planlægge turen.
Familiemæssige begivenheder i 2022 fik mig til at udsætte turen til 2023 - og jeg gik i gang med søgning efter såvel håndbøger som søkort - og lavede en grundig research af seværdigheder m.v. i Vestlandet.
Som en forsmag på lyksalighederne foretog Marianne og jeg i september 2022 en prægtig tur i min søn og svigerdatters bobil op langs Vestsverige og gennem Sørlandet og opad Norges vestland til Stavanger og Bergen.
Naturhavnen Ytre Maløya ved Grimstad, Sørlandet Klik her for at se billedet i bedre opløsning
Anskaffelser
Bilturen til Bergen bestyrkede kun lysten og trangen til en sejltur op til disse farvande - og jeg fik over vinteren fremskaffet de nødven-dige søkort og håndbøger.
Bo fra Ormegaarden (Roskilde Havns vinter-plads for træbåde) lånte mig et mægtigt vred af søkort over det vestnorske - og jeg købte søkort over Sørlandet og havnelodser over nettet.
Ruteplan
I planlægningen af turen havde jeg taget hensyn til at jeg skulle sejle alene og som sædvanligt uden motor.
Derfor havde jeg besluttet at sejle op langs den svenske vestkyst og nedad igen langs det norske Sørlandet - og så gå deropad langs Vestnorge.
Det ville have være 110 sømil kortere at gå direkte fra Hundested op til Skagen og derfra over til feks. Kristiansand.
Men når jeg sejler singlehanded og motorfrit, ville jeg have fundet en distance på 90 sømil over Skagerrak feks. fra Skagen til Kristiansand som lettere uforsvarligt - og i hvert fald stærkt afhængigt af de rette vejrforhold, som jeg ville have kunnet vente længe på.
Forlængelsen af den samlede distance ville kun udgøre 10 %, så den beslutning står jeg stadig ved.
Forhindringer
Inden båden var kommet i vandet blev jeg ramt af en fæl influenza, som desværre skulle vise sig at belaste mulighederne for at opfylde mine drømme virkelig kraftigt.
Søsætningen blev derved forsinket til den 30. april, men den efterfølgende klargøring skred fint fremad - men der var jo meget at gøre.
Vejret fra den 15. maj - hvor afgangen oprindeligt var planlagt til - var ellers pragtfuldt.
Varmt og med behagelig sydøstlig vind - perfekt til at komme virkelig langt deropad mod Norge - men jeg var jo ikke klar!
Afsted - ud i besværlighederne
Da jeg endelig den 22. maj havde fået gjort båden klar og pakket den efter alle kunstens regler, kom jeg afsted og deropad.
Det allerførste stræk - de 28 sømil fra Roskilde til Rørvigbugten (Millionærbugten) gik som en drøm - smukt vejr og fin vind - men de næste dage bragte regn og blæst fra nordvest.
Herfra gav vejret mig modstand - rigtig megen modstand - så meget, at jeg et godt stykke inde i Sørlandet måtte opgive mine oprindelige planer om at komme helt rundt om hjørnet og op ad Vestlandet.
Naturhavnen Donsö Kanal lidt syd for Göteborg
Denne fortælling
Jeg har - først og fremmest af pladshensyn på den enkelte underside - delt fortællingen op i to - og den skiller netop ved tidspunktet hvor jeg beslutter mig til at sejle den anden vej - hjemad.
Den første del præges af kampen for at komme fremad og videre trods modvind, møgvejr og mangel på vind.
Anden del beskriver den helt anderledes tilstand, hvor det bare gik ud på at opsøge de oplevelser, som naturen og betingelserne kunne tilbyde mig - og de har da også været pragtfulde.
Det kan du læse meget mere om i det følgende.
Kommentarer
Jeg har - ihvertfald i første omgang - valgt at undlade at bringe de mange dejlige kommentarer, som diverse følgere har sendt mig til de enkelte blog-indlæg.
De har været mig til megen glæde og trøst på den lange tur - tak for dem.
Men du kan altså læse dem ved at gå til bloggen - som findes her
Hvis du skulle have lyst til at kommentere på noget af alt det, jeg har bragt på denne underside - eller måske spørge om noget - kan du gå til min kontaktside
Et efterskrift med erfaringer fra turen er under udarbejdelse Gå direkte til det her
Kort over udturen med markerede overnatningssteder undervejs:
Del 1: Udturen - Kampen for distancerne
17 dage inden inden afgangen skrev jeg dette:
fredag d. 5. maj
Kurs mod fjerne klipper
Det nærmer sig kraftigt med afgangen på den lange tur mod Vestnorge.
Forberedelserne er blevet noget forsinket pga. 9 dages influenza-sygdom, hvor jeg ikke kunne gøre båd i stand.
Men båden kom i vandet igår, d. 30. april - og den var knasende tæt - det lover jo godt.
Så "Nu mangler vi bare resten", som en arbejdskollega altid sagde for mange år siden, når vi havde smidt de første 3-4 stks 50 kg sække med frø ind i en 40 fods container.
Den planlagte afgang har hele tiden været 15. maj 2023 - men nu må vi se om det holder.
Man skal jo ikke bestille billetter til en afsejling - så det står frit for, hvornår det passer.
Nu forestår masteklargøring og -påsætning - og så lige proviantering og diverse udstyr. Men 14 dage er jo ufatteligt lang tid, når man er befriet fra arbejdspligten og bare kan kaste alt ind på det.
Så lad os nu se - Kristi Luftfartsdag d. 18 maj er ikke nogen katastrofe - bare vejret giver muligheden for den motorfri afsejling op gennem Roskilde Fjord - og ud over de vidtstrakte vidder...
onsdag den 10. maj
Immer vorwerts
Båden blev lakeret på fribordet og bundmalet - og den blev søsat søndag d. 30. april.
Den var knasende tæt, da den ramte vandet, så nu bliver den bliver shinet op over dæk, så den kan præsentere sig i det fjerne.
Masten er under lettere reparation og skal lakeres, før den kan monteres.
Men alt går altså stille og roligt den rigtige vej...
(Egentlig skriver jeg kun dette indlæg for at afprøve min nye blogger-app, som gør at jeg kan redigere og skrive nye indlæg direkte med mobilen. Og det virker sgu... )
søndag den 21. maj Roskilde
I morgen går det afsted
CAN III ligger skinnende i aftensolen her søndag aften - proppet helt til i forskibet med proviant og udrustning - nu helt klar til den store tur...
De 10 dages influenza har sat deres spor - har forsinket mig temmelig meget.
Men det gode vejr og en ihærdig indsats har nu gjort det muligt at komme afsted imorgen mandag - altså kun 7 dage forsinket.
Båden skulle lakeres og rigges op efter søsætningen - det har krævet sit.
Men den omfattende proviantering og den efterfølgende pakning af båden har virkelig trukket tænder ud.
Målet er at have færrest mulige havneanløb og længst mulige stræk mellem naturhavnene på vejen op mod Lofoten.
Men vejret vil være en afgørende faktor for succesen - meget svage eller stærke vinde vil gøre meget herfor.
Motorfriheden giver naturen en kæmpe indflydelse på dagsdistancen - og bekvemmeligheden kan forhindre afsejling i frisk eller hårdt vejr.
Denne tur bliver ingen præstationssejlads - men lad os nu se om det ikke kan lykkes at komme langt...
Mandagens første mål er såmænd bare Rørvig-bugten. Og tirsdag forhåbentlig Hallands Väderö.
Og derefter må vi se, hvad der sker - håbet er at komme i naturhavnen bag Mönster Udde ved Kungsbacka-fjorden onsdag.
Frederikssundsbroen har været gået i udu i sidste uge, men skulle nu kunne være i funktion.
Ellers en fjollet forhindring for overhovedet at komme afsted.
Ingen kender dagen før solen går ned - vi må se, hvad morgendagen bringer...
mandag den 22. maj Roskilde - Rørvigbugten
Afgang!
Min bådnabo Ken Møller tog dette billede af min afgang fra Roskilde Havn - jeg fik det den 28. og bragte det der på bloggen - men det hører da vel mest til her ved afgangen...
Så kom jeg da endelig afsted ved middagstid - og for en fin bør nåede jeg op til Millionærbugten ved Rørvig kl 17.35.
Og broen ved Frederikssund virkede!
25 sømil på een dag - hvis jeg bare kan holde den standard, kan jeg nå til Lofoten på 48 dage.
Det skulle nok være muligt at opnå nogle længere distancer - men der jo også blæsevejrs-, modvinds-, og nulvindsdage.
Det bliver spændende at se, hvor langt man kan nå i en motorfri båd med kun een mand ombord...
Nu håbes her på en rolig nat - men der er absolut ingen andre ankerliggere - ved de noget om vejret, som jeg ikke ved?
tirsdag den 23. maj Rørvigbugten
Regn og blæst i Millionærbugten
Sidder nu her kl.12 på køjen med tæppe over benene - mens vind og regn langsomt tiltager som de lovede.
Har valgt at blive her i Millionærbugten for natten - medmindre vejret 'lugner ner sig', som svenskerne siger.
Det ser nu ud til at der er meget frisk vind fra NW bag fronten - det gider jeg ikke at udsætte mig for lige her i starten.
Jeg må starte roligt op, selvom Next stop Hallands Väderö kalder på mig.
Torsdag lover de kraftig vind fra NW, så den risikerer også at blive en overliggerdag - dog så på den elskede Vãderö.
Køligt er her - vel omkring 12 grader.
Jeg tænker på, hvor langt jeg var nået, hvis jeg var taget afsted torsdag med de meget gunstige vinde og det herlige sommervejr.
Men torsdag og fredag var Frederikssunds-broen vist forresten ude af funktion, så jeg alligevel ikke havde kunnet komme deropad.
Og nu regner det rigtigt meget….
tirsdag den 23. maj Rørvigbugten
Ovenover alting stråler moder Sol
Efter en regnfuld og ind imellem blæsende dag brød solen frem og gjorde alt så optimistisk smukt.
Gøgen kukker ovre på Skansehage og Hundested by er kommet til syne med solskin i vinduerne.
Det er rent svir at ligge i denne fantastiske naturhavn.
Mærkeligt at ingen andre ligger her.
To både har jeg set komme - begge gik ind i Rørvig Havn.
Livet kan igen leves efter møgvejret - og imorgen er der med største sandsynlighed afgang til elskede Hallands Väderö.
onsdag den 24. maj Rørvigbugten - Kullen - Hallands Väderö
Afgang fra millionærbugten kl 9.15 - ud i herlig nordlig vind
Passerede Kullen kl 16.10 for spiler på halvvind.
Vinden drejede fra nord - der gav foran for tværs - til nordvest og dermed halvvind og øgede lidt efter Gilleleje, hvor den var virkeligt sløj.
Jeg satte spiler et godt stykke før Kullen, og nu gik det med 6 knob derudad, så jeg landede i Hallands Väderös indre Hamn ved 18-tiden.
Her var ikke en båd og ikke et øje bortset fra en svanemor på æg.
Svanefar skældte ud og fløj flere gange rundt over havnen - måske for at true mig bort.
Spiste dåsemad - chili con carne med ris til - imod alle principper...
Der er så herligt på Hallands Väderö - hvorfor skal jeg egentlig videre?
Imorgen lover de hård vind fra nordvest og det samme fredag - og derefter mange fine sejldage med vestlige og sydlige vinde.
Det giver mig måske 2 herlige dage på vidunderlige Hallands Väderö før den videre færd.
torsdag den 25. maj Hallands Väderö
Mens vinden rusker i riggen her i Kappelshamn på Hallands Väderö
Det karske liv på den øde ø byder bestemt også på forkælelser.
Lige inden afgangen fra Roskilde kom Michael Frellsen med en mægtig æske fyldte chokolader som afskedsgave.
Og Frellsen-chokolader er bare de bedste, ligesom deres flødeboller.
Nu nydes nogle af dem til eftermiddagskaffen...
Jeg har allerede i formiddags gået/løbet en herlig tur til Sandhamn.
Alt er endnu lukket - og godt detsamme, jeg havde hverken penge eller kort med - ikke engang en smatfon.
Jeg tror det hele går igang efter pinsen...
Skoven bød på mængder af fuglesang - her er så dejligt.
I Sandhamn lå en stakkels dansker for svaj i bølgegangen.
Mystisk at ankre her fremfor ovre i Store Kappelshamn, hvor der er ro - og det ovenikøbet ikke kan koste en bøde.
Nu blev øen for anden gang, mens jeg skriver, overfløjet af svenske jagerfly.
På sejlturen mellem Hundested og Kullen mødte jeg ikke mindre end to danske krigsskibe.
Krigsvanviddet hersker - der hives i alle håndtag...
torsdag den 25. maj Hallands Väderö
Aftenhygge i Kappelshamn
Det er så helt utroligt hyggeligt at ligge og putte sig i soveposen i kahytten - her i den fuldstændigt sikre naturhavn med slække fortøjninger til klipperne og hækanker ude, mens vinden suser i riggen og teltet giver milde blafrelyde.
Mens jeg for gud ved hvilken gang genlæser Jørgen-Frantz Jacobsens vidunderlige roman Barbara.
Den er svær at slippe, når jeg først får begyndt - ikke mindst når jeg ved at jeg bliver en dag til her i Kappelshamn.
Vejret bliver igen hårdt imorgen med hård vind fra nordvest - lige i stævnen.
Et højtryk over Irland har bidt sig fast - det giver kolde og hårde nordvestlige vinde.
Der skulle hellere have kommet lune sydøstlige medbører til rejsen nordvestpå fra de mere forårstypiske højtryk over Hviderusland.
Istedet er der kommet taktiske atomvåben dertil fra Rusland som svar på NATOs fremstød i Ukraine.
Krigsvanviddet eskalerer.
Nåh, men vejret, sygdomme og krigsgalskab er vi almindelige dødelige ikke herrer over - så med Jacobsens bogs ord må vi jo bare give os Herrens vilje i vold - alt skal nok komme til os, når blot vi tror.
Og her er så dejligt, at jeg såmænd kunne blive her hele sommeren og endda nyde det.
Herrens vilje ske…
fredag den 26. maj Hallands Väderö
Ro på - du har 4 1/2 måned til det...
Det forekommer mig nu lidt mærkeligt at hænge fast her på Hallands Väderö - kun 63 sømil hjemmefra. 1137 sømil fra målet.
Men jeg har jo fastslået det koncept hjemmefra, at turen skal gøres uden vilde sejladser - det skal ikke være en præstationstur.
Den største præstation er nok at holde mig selv ud - og at holde ventetiderne ud.
Ensomt er her - men på dagens øvandring fik jeg da en sludder med nogle af øens uldne indvånere.
Senere ville jeg også klappe en ko, men den ville ikke klappes af mig.
Og svanemor på reden vil jeg ikke nærme mig, så ensom må jeg være.
Morgendagen vil uden tvivl bringe mig videre mod nord - men vindstyrken vil jo bestemme hvor langt...
Mon der vil være mennesker der?
Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...
lørdag den 27. maj Hallands Väderö - Varberg
Thi min kone Ilsebil...
... hun vil ikke det, jeg vil...
Nu var der endelig et "vind-vindue" hvor jeg kunne komme derudad, men det startede svagt og sluttede svagt.
Det tog lang tid at komme fri af Hallands Väderö, og så øgede vinden lidt på en foran for tværs, så jeg kom hen over Laholms-bugten - med kurs 340 grader direkte mod Mönster Udde, 65 sømil fra Kappelshamn.
Periodisk kom jeg op på 5,5 knob, men efterhånden ned på godt 4 knob og sløv halvvind.
Et stykke nord for Glommen forsøgte jeg at sætte spiler, men det gik aldeles galt i den vilde sø, der ofte er i Kattegat trods svag vind.
Så måtte jeg nøjes med en spilet genua, da søen drejede lidt til agten for tværs.
Kl.18 var jeg ud for Rödskär lidt syd for Varberg - og måtte konstatere, at med denne svage vind og forbandede sø ville jeg ikke nå Mönster Uddes prægtige naturhavn på denne side af midnat.
Så jeg gik ind i Varberg.
Rendte straks op på fæstningen, som jeg elsker.
Den er bygget i 1588 - tegnet af Chr. IVs hof-fæstnings-arkitekt med det meget passende navn Hans van Steenwinkel.
Den er stort set ikke ombygget siden, så den er et meget autentisk eksempel på en fæstning fra den tid.
Men sur er jeg over ikke at være nået længere - og imorgen ser det ud til at blive hård vind fra nordvest.
Nu trøster jeg mig med et glas vin og nogle Frellsen-chokolader, mens byen runger af unge bonderøves motorbrøl på lördags-kvällen..
søndag den 28. maj Varberg
Flynder, flynder på det dybe vand
Her i morgenkulden slog det mig pludselig, om flynderen fra eventyret om konen i muddergrøften (Ilsebil fra igår) havde hørt min bøn og ført mig og båden op nord for polarcirklen.
Tænk at man er nødt til at have skiunderbukser på hele formiddagen - i det temperede Kattegat?
Nåh, men nu ligger jeg altså her i Varberg havn og hører på nabobådenes klaprende fald fremfor i al ensomhed i en vidunderlig naturhavn.
Ensomhed er noget mærkeligt noget - her i Sverige er man også dømt til den, selvom der er masser af mennesker rundt om een.
Ingen ser een i øjnene - ingen hilser, selv her på havnen. Også selv om jeg jo som vanligt kigger velvilligt og smilende på dem.
Eneste menneskekontakt igår var en dansk sejler, der forgæves ville hjælpe mig på plads under anløbet - en plads jeg ikke ville have - og så en polsk lystfisker, der prøvede lykken lige ved molen, hvor jeg ligger.
Svenskere - et super rigt og særdeles fattigt folk...
Nåh, men min bådnabo Ken har tilsendt mig nogle billeder af CAN III og mig selv, dels under pakningen og dels under afsejlingen, der foregik med bådtrut og God-tur-råb.
Men ak, nu ligger jeg her bare 106 sømil fra hjemhavnen - ikke engang 10% af sørejsen er nået på snart en uge..
Åh, flynder, Ilsebil o.s.v....
søndag den 28. maj Varberg
Imorgen bliver alting godt - måske...
Regner med at komme afsted imorgen, mens pinsesolen danser.
Godt nok har de lovet nordvest op til 9 - lige imod - men nu vil jeg altså op i den skærgård, hvor alt er så godt, og ingen farer lurer, bortset fra diverse skær.
Sidstnævnte kan undgås ved at kigge i søkortet...
Varberg er såmænd en meget hyggelig by, og det er jo bare om at nyde civilisationens glæder, når man nu er tvungen herind.
Igår var der fest og farver - og idag er alt lukket, bortset fra ICA og Clas Ohlsson.
Undrer om det er forbudt at holde værtshus åbent i pinsen her i det kristne Sverige?
Endnu piver det i riggen, og vinden er drejet til nordvest.
Gad vide hvad morgendagen vil bringe....
mandag den 29. maj Varberg
Endnu en nat - i gamle Varbergs favn
Jeg tog SMHIs melding for området i morges, og de truede med NW 9-12 m/s fra sent på formiddagen.
Så lagde jeg mig ned og sov videre - det ville jeg gerne skåne mit 68-årige legeme og min 92-årige båd for.
Kattegat er forfærdelig i netop denne vind - den evigt nordgående strøm møder søerne og gør dem helt vilde.
Hen ad ved 10-tiden begyndte jeg nu at tvivle lidt på meldingen - det så så godt ud - gik tur op til fæstningen i fhv. rolig vind.
Men før jeg nåede helt op, blæste det allerede frisk fra nordvest.
Og udsigten over byen er nu så fin her oppe fra fæstningen
Og de svenske sten-huggere og Hr. van Steenwinkel har lavet pragtfulde fæstnings-mure i granitkvadre.
Da jeg kom tilbage til båden efter en lille spadseretur og lidt handlen i byen, peb og hylede det i riggene - den svenske vejrtjeneste er fænomenalt præcis her på vestkysten, de kender deres farvand…
Og hvorfor skulle jeg have udsat mig for det, når de nu lover sommerligt vejr med rolige vindforhold for imorgen?
Dengang jeg var i arbejde og skulle hjem til tiden, var der intet valg - der var det bare ud i lortet.
Det havde nu også sin charme - det var barsk og mandigt (nårh nej, sådan noget må man ikke sige idag) - en præstation at komme frem gennem de heftige Kattegat-bølger.
Nu er jeg jo glad pensionist og har måneders sejlads foran mig - så fri mig fra det onde…
Nå, men jeg fik ordnet en masse - pakket hele lasten om og ind, og fik lavet en registrant på alt det, der er i de vandtætte bokse ude foran.
Pakningen hjemmefra var kaotisk - nu ser alt bedre ud…
Så her - mens det hyler i riggene, og havnen er lidt urolig - så er jeg nu bedre forberedt til den videre færd.
tirsdag den 30. maj Varberg - Stensholmen - Donsö
SKÆRGÅRD...!!!
Forlod Varberg ved danskertid
- kl. 9.00 - og krydsede deropad i svag nordvestenvind.
Hyggede mig med det underlige runde lille skær Fårnyet - og det gik op for mig at jeg husker så godt som alle navnene på skær og øer her på dette stræk - jeg har sejlet her så mange gange før.
Kl 15.10 passerede jeg skæret Myra - den lille dørvogter til Skærgården. Ses på billedet herover.
Oh lykke - straks milde bølger og fin vind.
Men jeg havde udsat kaffen efter frokosten, så jeg måtte lige stoppe efter Keholmen og hvile mig og lave kaffe
Ankerpladsen ved Stensholmen - lige til et hurtigt hvil.
Besluttede mig for at krydse over Askimsfjorden for at gå til naturhavnen ved Donsö Kanal, som ikke er nogen kanal, men et ganske smalt og lavvandet sund
- helt usejlbart - mellem to øer.
Ankom til dette paradis kl 19.
Gøgen kukker, ternerne fisker - vidunderligt sted, som jeg har besøgt en hel del gange før.
Og her er udsigt til en fornem forret...
- må hellere hænge hvidvinen til afkøling.
Ohah, der røg mindst 14 østers ned - tænk hvad de havde kostet på en restaurant.
Min lækkersult overgik min forsigtighed - har ikke undersøgt om der er sygdom i dem...
De lover meget frisk vind fra vest inat - det ser jeg med sindsro imøde her.
onsdag den 31. maj Donsö - Öckerö
Farvel paradis - goddag nye eventyr
Forlod den paradisiske naturhavn ved Donsö og sejlede nordover og ud på Rivö-fjorden. Vinden tog til, så da jeg drejede om hjørnet ved Hönö hev jeg genuaen ned og sejlede videre for storen.
Vinden pev yderligere op ved Hällsö, så jeg vendte og gik ind i bugten midt på Öckerö og ankrede for at spise, drikke kaffe og mindske sejl.
Det er så dejligt at sejle med fok i skærgården - man ser meget bedre, og vendingerne er meget lettere.
SMHI lover aftagende vind fra kl 15, og jeg synes allerede den løjer nu.
Et kig ind mod Öckerö hvor jeg ankrer og skriver dette
Ps: det er helt vildt, hvad jeg har mødt igår og idag af små og halvstore militærfartøjer.
De flintrer rundt mellem øerne og brænder mængder af diesel af i vild krigspsykose...
Så er det tid for rugbrødsmad med Kalles Kaviar, som jeg elsker.
Og hertil en glimrende 2,8% Nordlands Guld (af den blir man ikke fuld) - det kunne blive et reklameslogan...
onsdag den 31. maj Öckerö - Instörennan - Hättan-Kärrsön
Herlig naturhavn - for svaj (Hättan-Kärrsön)
Med rebet storsejl og fok susede jeg nordpå - og valgte at gå ad Instö-renden bagom Marstrand istedet for udenom i det hidsige Kattegat.
På det åbne stykke efter Källö-Knipplan var der sø, sprøjt og stærk vind - og så var det jo godt med de små sejl.
Båden er ved at tætte i fribordet - omsider - så der ikke er så meget lænsearbejde, det er dejligt.
Den oliemættede mahogny er længe om at suge vand til sig.
På vej ud af Instö-renden drejede jeg for tidligt og tog grunden - men en forbipasserende speedbåd med mange ombord fik hurtigt en succesoplevelse med at trække mig fri.
Det var på helt smult vand, men jeg lå skråt på grunden - for jeg sejlede jo ind på den under krængning for sejl.
Derfor gav jeg dem spilerfaldet til at trække i, så båden fik mere krængnng - så gik det som ingenting at komme fri...
Ude på Hakefjorden nordøst for Marstrand sejlede jeg mellem den imponerende Älgö og dens lort (det hedder den: Lorten)
- og ind gennem indsejlingen til et af mine yndlings-arkipelager
(ø-riger) og tog en SxK-bøje, selvom de overskriver den med påbud og forbud om kun for medlemmer og såogsålang tid osv.
Her på kortet ses stedet med svajpladserne og SxK-bøjerne
Og sådan ser her ud:
Skutholmen
Jeg kom til at lave mad til to personer.
Stegt aubergine og soya-marineret tofu - med stegt spidskål, gulerødder, løg og hvidløg.
Den står på restemad imorgen...
Lige nu er det godt nok stille, mildt og lunt.
Jeg undrer mig - der ligger tre andre både her for svaj.
Jeg har ikke set et eneste menneske oppe i cockpittene - har jo nu været her i et par timer.
Er de her ikke for at nyde naturen?
Jeg kan ikke få mig selv til at gå ned i kahytten.
Gøgen kukker, ternerne knitrer, kanada-gæssene gør og skratter - klipperne er så flotte.
Al denne unikke natur skal man da opleve her og nu.
Forresten så jeg en våd sælsnude ude ved Lorten - og så hele hovedet.
Da jeg sejlede tæt forbi Sälö så jeg ikke een...
Men ups - så kom der lige sådan et Wallenius-skrummel forbi - lige ude på Hakefjorden uden for øriget.
Men man mærker ingen dønning efter den herinde...
fredag den 2. juni Hättan-Kärrsön
Den som kan vente
Jeg valgte jo at blive her på ankerpladsen, fordi SMHI havde lovet en vinddrejning fra nordøst til nordvest og en kraftig øgning tidligt på eftermiddagen.
Ved 12-tiden stilnede den nordøstlige vind af, så jeg var lige ved at fortryde – men kl. 13 slog den om til vestnordvest og begyndte straks at ruske og pibe i riggen.
Og det er bare taget til siden og vinden er drejet mere til nordvest.
Nu ligger man aldeles glimrende her – al uro er forsvundet, og kun vindens susen og piben i riggen afslører, at det blæser godt og grundigt.
Endnu engang må jeg beundre SMHIˋs præcision i deres vejrmeldinger.
Nu må vi se i morgen, om vinden så vil tage af og dreje til vest-sydvest op ad formiddagen, som de har lovet – så er det bare at komme derudad.
I blæsevejret ankom en anden single-sejler - med en temmelig rå og funktionel havsejler-båd.
Han kigger sikkert herover og tænker: "Sikke da en søndags-sejler-båd..."
Der skulle nu komme nogle dage med rejsevind – endda fra den sydlige retning.
Det vil skæppe i den slunkne sømil-kasse. Godt 140 sømil på12 dage – det går da slet ikke.
Det ville tage 90 dage at komme de sidste 1060 sømil – så kommer vi ihvertfald ikke til Lofoten denne gang – om nogensinde.
Jeg har ofte kaldt mig selv for fætter Højben, men den har da slet ikke holdt på denne tur indtil nu – det har været rent Anders And…
Og lige udenfor øriget passerer det ene store skib efter det andet
- med en slæbebåd hængende i snor efter sig, så den kan gribe ind, hvis noget uhensigtsmæssigt indtræffer.
fredag den 2. juni Hättan-Kärrsön
Her er da smukt, ikke?
Jeg prøvede først at lave et panorama-billede - men det duede ikke trods flere forsøg.
Så derfor fås panoramaet nu som samlesæt...
Men nøden banker nu på!
Dette er de absolut sidste chokolader fra den kæmpe æske, jeg fik af Michael Frellsen.
Dem har jeg nu spist - og frygter derfor morgen-dagens afsavn.
Nu skal det siges at jeg gav een af de fire
24 stks pakninger til min bådnabo Ken, og een til min kære Marianne - så jeg havde altså kun 48 stks med til at trøste mig i den megen modgang og ensomhed - men nu er de slut.
Hvad skal jeg dog gøre nu?
Michael, kan du ikke leve op til dit hæder-kronede efternavn og komme herop - feks. med en helikopter - og nedkaste en ny sending herlige fyldte chokolader?
Så skal jeg nok lade være med at dele ud af dem...
Min ellers selvvalgte "simple living" og "simple sailing" har været beriget af chokoladerne indtil nu - nu rammes jeg brat af slaget fra livet her alene i vildmarken...
Kan jeg klare det, eller må jeg hentes hjem?
Det vil vise sig i de kommende afsnit af "Alene i Skærgården"
Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...
lørdag den 3. juni Hättan/Kärrsön - Åstol - Mollösund - Grötö
Sommer og skærgårdssejlads - hurra
Endelig kom noget der ligner skærgården som jeg kender den.
Varmt, mildt - alligevel god fart.
Startede kl 10 fra Hättan-Kärrsön med et kryds for rebet storsejl og fok ud forbi den overbefolkede ø Åstol - og så ud med rebet, men stadig fok på.
Ved Åstol lå en "Her vogter jeg" - da jeg krydsede forbi, men da jeg nærmede mig kom en soldat i en RIB mod mig - og da jeg vendte for vinden og væk fra krigsskibet, vendte han også og vinkede til mig.
Hold da op, hvor vi leger krig.
Iøvrigt tror jeg det var en dansker - han havde vel ikke sat dansk hilsningsflag for mig?
Standsede ved Mollösund - ankrede for at spise og lave kaffe, det ryger der hurtigt 5 kvarter på
= 7-8 sømil.
Men sådan må det være når man sejler alene
Først nord for Lysekil blev vinden så doven at jeg gad at skifte til genua - men der varede kun til nord for Malmön, for så blev vinden så svag at jeg så mig om efter en ankerplads.
Jeg forsøgte mig oppe i Fjorden nordvest for Malmön - og fandt endda en ø med mulighed for landhug - Grötö - her kan jeg endda ligge alongside op ad klippen.
Anløb ca. 19.50
Her er positionen på kortet - hvor jeg ligger for natten (der er folk, der kræver sådanne oplysninger...)
Stedet er mystisk - der må have været et stenbrud med udskibning herfra.
Der flyder med stenblokke overalt - øen er stærkt hærget af huggeriet.
Har sejlet 35 sømil idag på distancen, men med diverse kryds på vejen nok mindst 42 udsejlet.
Der trues med meget svage vinde de kommende 2 dage.
søndag den 4. juni Grötö-Smögen
Kylling og makrel
Forlod stenbruds-naturhavnen i stilfærdig østlig vind og gled nedad og derefter mod vest ud mod Skagerrak, som jeg skulle sejle opad udenom Sotenkanalen, da det er forbudt at sejle for sejl i den.
Engang gjorde jeg det i medvind og med-strøm, med bare storsejlet 1/3 oppe – og utallige var de svenske sejlere, der med store armbevægelser gjorde mig opmærksom på at det var forbudt
(hvad skal man med politi, når svenskerne klarer det selv?)
Ved svingbroen stod der så
- så jeg pludselig -
- to uniformerede kystbevogtningsfolk og stirrede ned på mig og båden, mens vi gled igennem
- så jeg begyndte lynsnart at banke hårdt med en knytnæve på kistebænken mellem mine ben, så de ikke kunne se hånden
- og gong-gong-gong
- vi kørte da for motor, ikke?
Nå, men det forventede jeg ikke at kunne denne gang, så jeg ville tage den udenom - men vinden løjede sørgeligt af, da jeg passerede Kungshamn
- og endnu mere, da jeg passerede Smögen - men idet jeg stak stævnen ud i Skagerak friskede det voldsomt op fra nord.
Den slatne genua blev sprængfyldt og båden krængede dramatisk over.
Så vendte jeg…
Kylling!
Og sejlede tilbage og ind i Smögen (Kleven) – for at se tiden an.
Gider ikke at krydse derude i 10-12 m/s på et stræk på 10-12 sømil, selvom det vel kan overstås på et par timer eller 3.
Er jeg blevet en gammel tudse, der bare vil nyde livet og slet ikke yde?
Men der er jo også så dejligt og sjovt i Smögen – og det er jo så mange år siden, jeg har været der sidst.
Der er et folkeliv uden lige – masser af butikker direkte ud til havnen.
Så ind og finde en plads – alle følger opmærksomt det motorfri anløb og ånder tydeligvis lettet op, når galningen er kommet til bros.
Ak og ve - tilbage igen i civilisationen med alle dens fristelser, forstyrrelser og omkostninger.
Herover:
Fotos, der ikke var med på bloggen:
Reino Virtanen fra FaceBook-gruppen ”Vi som älskar träbåtar¨ bragte disse fotos af CAN III og mig, da vi ankom til Smögens havn
CAN III nu i civiliserede omgivelser
Smögen er jo sjov – et ældgammelt handelscentrum i skærgården
- men nu noget af en turistfælde.
Dog førhen et gammelt og vigtigt fiskerleje med masser af makrel- og torskefiskeri
Til venstre på billedet her ses et tørre-stativ til makrelgarn
Det lod vente på sig med at løje af og dreje til sydvest – her har SMHI været lidt for optimis-tiske.
Kl. 16 valgte jeg at blive her. Det var umuligt at betale for pladsen på docknet.com, så foreløbig ligger jeg her gratis.
Min norske nabobåd-dame fortalte, at sådan er det altid, inden sæsonen starter, og de plejer at ligge her gratis - og ellers havde det såmænd kun kostet 68 SKr pr. nat...
Jeg købte to fede og gode makreller for, hvad der svarer til 55 danske kroner – men ellers er fiskepriserne ligeså hambre som i DK.
Grillede den ene makrel på min smarte grillplade til gaskomfuret fra Harald Nyborg – sammen med tomater og løg - det var smaskans, som svenskerne siger…
Den anden vil jeg spise imorgen – håber den kan holde sig…
Nu må vi se, hvad morgendagen bringer
- foreløbig ser det ikke så godt ud for den videre færd i morgen.
Det er i øvrigt forbløffende så effektiv min solfanger er til at oplade akkumulatoren.
Her i Smögen koster en overnatning altså 68 SKR (hvis man ellers kunne betale) og eltilslutning koster det samme oveni.
Men på et par timer og lidt til har solfangeren uden videre klaret mit forbrug til opladning af smatfon og tablet over nogle dage.
Så ævbæv – jeg klarer da heldigvis migselv uden…
PS: Idag har jeg ikke set noget militærfartøj eller -fly. Er krigen slut?
mandag den 5. juni
Fars dag i Smögen
Jeg har igen sovet aht – trods den trygge havn, så jeg valgte at blive her i dag og passe lidt på mig selv på denne Fars Dag.
Jeg synes, jeg stresser, og det gider jeg ikke.
Må tage den mere med ro og lade sømilene komme uden stress – jeg når så langt jeg når, uanset hvor store ambitioner, jeg har slået op…
På vejen tilbage passerede jeg skolens legeplads – og så hvad jeg havde glemt at købe!
Her opdrager man børnene til omgangen med to vigtige ting: Kalles kaviar og kirken.
Havnefronten er fest og farver, men der har slet ikke været alt det virak på havnen, der var i går.
Gik en tur ud på sydøen som hedder Kleven.
Også her har der været stenbryderi, men ikke i det nærmest hærværksagtige omfang, som Grötö har været udsat for.
På et skilt beskriver man, at stenhuggerne her afsatte en stor del af granitten til Nazi-Tyskland – men undskylder med, at man jo ikke kendte regimets forbrydelser…
For enden af Kleven, som havnen faktisk kaldes, findes ”Smöghålet”, hvor fiskerne simpelthen kunne sejle direkte ud på Skagerak og fiske, men i nyere tid har man bygget en vejbro ud til sydøen (Kleven), så master over 5,5 m ikke kan komme igennem.
Ove Juhl har en beretning fra 1940´erne på sin hjemmeside, hvor en flok nordiske krydsere var en tur herop og forhalede sig den vej ud fra havnen.
Der har nok været større dybde dengang – og broen var der selvfølgelig ikke…
Herover ses en mere moderne båd på vej igennem ”Smöghålet” - foto taget oppe fra vejbroen
Og herunder ses Smöghålet ovenfra - foto fra klippeskrænten højt over havnen
Imorgen går det nordpå - inshaallah - om Gud vil...
tirsdag den 6. juni Smögen - Hamburgssund - Havstenssund - Kalvön/Killingen
12 sømil til Norgesgrænsen
Nå, så kom jeg da endelig ud på Skagerrak for at komme udenom Sotenkanalen.
Turen derude var lige så rædselsfuld, som jeg forventede. Nej egentlig værre.
Da jeg kom rundt om hjørnet under Smögen valgte jeg ikke at gøre som de lokale - men at gå udenom holmen Vämlingen.
Den levede helt op til sit navn – søen blev fuldstændig vild i sundet mellem den og den næste ø.
Det har blæst lystigt fra syd ude i Skagerrak inat, så der var store bølger endnu da jeg kom derud lidt i 10 og deres møde med klipperne skabte fuldstændig kaotiske bølgetoppe og dybe dale.
Stakkels CAN III lå og hoppede og sprang i vanvidssøerne – og sejlene flaprede og bommen slog.
Vind var der ikke meget af, så båden kunne ikke rigtig komme i fart.
Rent gakkelak...
Reino Virtanen fra FaceBook-gruppen ”Vi som älskar träbåtar¨ har fotograferet os, da vi var kommet om hjørnet og lidt nordpå - men søerne fortsatte med lave halløj helt til Soteskærene, der skrabede det værste af.
Da jeg var kommet om hjørnet ved Vämlingen og havde fået vinden (den sølle,der var) ind fra agten, ville jeg sætte fokkestagen og spile genuaen – men de skøre søer fik mig til at tabe stagen -
(Jeg skulle jo bruge 3 hænder
alene til at holde mig selv fast)
- så midt i virvaret måtte jeg lave en vending og en stage-overbord-manøvre for at redde min elskede fokkestage.
Men jeg prøvede ikke at sætte den igen før jeg havde passeret føromtalte Soteskær, der ligesom danner en mur af søbrækkende skær og holme – der hersker et uhyggeligt lydunivers fra de brækkende søer på klipper og skær.
Nå, men jeg kom helskindet ind nord for Sotenkanalen og ind i de indre snoede vandveje, og holdt pause syd for Hamburgö med frokost og kaffe.
Nu traf jeg næste dårlige valg, idet jeg valgte at gå gennem Hamburgsund i stedet for udenom øen.
Valget var nok lidt præget af de ubeherskede kys ude fra Skagerrak - men inde i sundet måtte jeg bikse meget med vinden – den kunne endda finde på at vende helt om fra agten for tværs til stik imod.
Ligesom en godtvejrsdag gennem Skov-renden ved Eskildsø – men Hamburgsund er nok mindst 15 gange så lang!
Det var forsinkende.
Noget efter måtte jeg nu ud og mærke Skagerrak igen, men nu var det tydeligt at søen havde raset af – der var kun bløde dønninger tilbage.
Jeg kom gennem Havstenssund ca kl. 19 i meget svag vind, så jeg besluttede mig for at bruge den anerkendte ankerplads mellem Kalvön og Killingen nord for Havstenssund.
Her er skønt, gøgen kukker, vandet er blikstille – og solen går ned
Dagens 10 timers sejlads har givet 29 sømil på distancen – men alle snoningerne og krummelurerne har nok medført over 35 sømil.
Vinden har været svag hele vejen – kun på de stykker, hvor jeg gik på halvvind, er jeg kommet op over 5 knob…
Det giver sine kvaler, når man så principfast ikke vil have motor på båden – i dag tror jeg at højst 3% af alle sejlbåde har sejlet for sejl…
Her ligger jeg så for anker
Hvad vil morgendagen mon bringe?
onsdag den 7. juni Kalvön/Killingen
Årets første bad fra båden - og de norske søkort frem
Vinden her på den herlige ankerplads er ganske svag - de få pust kommer fra nordvest - ikke lige det bedste for mit første stræk opad - der netop går nordvest.
Men vindmøllerne inde på land oppe mod nordøst står helt stille og har gjort det timevis.
Så jeg har været ude på lageret (forskibet) og udgravet den norske samling søkort frem til Bergen (optimistisk?) - og gemt søkortene herop til bort derude.
En betragtelig mængde...
Det var hårdt arbejde derude, først tage diverse ud i cockpit og kahyt - og så liggende få fat i og hale det tunge bundt af søkort ud.
Og derefter det nye bundt derud - og så alt haben-guttet på plads igen.
Så jeg følte mig kaldet til et bad og det var dejligt og forfriskende.
Om lidt spiser jeg frokost - og så må jeg vel afsted uanset hvad - Next stop Norge?
Så - nu begyndte en af vindmøllerne at dreje - nej øv, nu gik den i stå igen. Og imens kæmper 2 svanehanner om territoriet lige derovre...
onsdag den 7. juni 2023 Kalvön/Killingen - Strömstad - Snøttesundet/Herføl
Norge nået!
Sent på eftermiddagen begyndte vind-møllerne i det fjerne at dreje lidt rundt, og samtidig drejede den svage vind til vest-sydvest.
Op med ankeret og afsted kl. 15.30
Susede afsted med 3-4 knob (!) og kom ud på et næsten fladt Skagerrak og dalrede med kurs mod Strömstad - men altså på det guds- og menneskeforladte farvand udenfor skærgården.
Kosterøerne danner en lang læmur mod søen udenfor, så Skagerrak er fhv. sød her...
Gik så ind mod Strömstad ved kummelen Svartskär forbi Likholmen (smagfuldt navn) - og så ind mod byen og dreje nordpå igen ved skæret Daniel - jeg ville sgu til Norge idag!
Hurra:
Den første norske kummel passeret
Det kom jeg også - over en meget urolig Idefjord (Svinesund) og ind i et trygt sund ved Herføl - op igennem et smalt sund, hvor jeg måtte spørge en forbipasserende, om jeg overhovedet kunne komme igennem med en kølbåd.
Det kunne man, sagde han, og det kunne man. Men søkortet viser ikke dette med nogen form for sikkerhed.
De norske søkort er virkelig noget, man skal vænne sig til.
De er fulde af uforståelige indforståetheder - og de følger overhovedet ikke IALA-systemet
På fornemmelsen fandt jeg nu en ankerplads - og der lå andre ankerliggere, bla. denne stakkels forladte og forsømte folkebåd.
Dagens udsejlede distance er ca 18 sømil.
Stedet har et mærkeligt navn, Snøttesundet ved Herfølrøsset , men det er bestemt ikke utypisk for norske stednavne....
Her ligger jeg så nu for natten
torsdag den 8. juni
Herføl - Skutevikkilen 49 sømil sejlet
En forrygende tur over Oslofjorden med fart på 8-9 knob - passerede Færder kl. 13 efter 2 1/2 times sejlads fra ankerpladsen ved Herføl.
Søgangen var helt balstyrisk - men det jævnede sig efter Færder.
Fortsatte i fuld fart mod vest indtil Svenner som jeg passerede kl 14.45.
Så drejede jeg mod syd sydvest - for jeg vil jo langt.
Ved Tvistein sydvest for Larvik løjede vinden så meget at jeg satte spiler - men lige før Jomfruland blev den så sløj, at jeg hev spileren ned og gled ind i Jomfrusundet.
Her fandt jeg ind til Gumøy og dermed Skutevikkilen, som jeg allerede havde kigget forelsket på hjemmefra og havde en skitse af.
Her er fantastisk.
Er altså landet i denne skovsø - en skovfe tryllede mig gennem dette snævre hul og ind i denne fantastiske idyl.
Jeg brugte også lige en åre lidt, for vind var der ikke.
Tog lige lidt grund på vej ind gennem snævringen, som er ca 5 meter bred - man skal ikke være midt i, men helt ovre ved den modstå-ende klippeblok.
Her er billeder hele vejen rundt i skovsøen:
Her til højre er min skitse over Skutevikkilen:
Og herunder udsnit fra søkortet
fredag den 9. juni Skutevikkilen/Gumøy
Dovneri, nydelse og hyggesnakker er roden til ikke at komme ret langt
Den opmærk-somme læser genkender måske dette sted:
Det var ellers min mening at sejle videre vestpå idag.
Men så kom jeg lige til at hyggesnakke og dovne den her i Skutevikkilen - så jeg kommer først videre imorgen...
Her er så dejligt - og nordmændene og -damerne - er så imødekommende og åbne - og ikke mindst snaksalige.
Og det er jeg jo også - skriver Henrik Hansen jo om mig i Magasinet Båd - snaksalig altså - og det har allerede medført mange sjove og interessante samtaler.
Pragtfuldt efter de mange dage med de reserverede svenskere.
De eneste mennesker, jeg overhovedet har snakket med på hele den svenske vestkyst var bådnaboen i Smögen - og de var nordmænd...!
Så i morgen sejler jeg glad videre - og møder garanteret nye imødekommende nordmænd.
Jamen altså...
Lige efter at jeg havde skrevet det ovenstå-ende og udgivet det, kom to mand fra et par andre både i en gummiøse - råbende: "søppel"
De var på vej for smide deres eget affald ud, og ville da lige tage med for andre i naturhavnen, hvis vi havde noget.
Det havde jeg da, så det fik de med.
Dette var ALDRIG - og jeg gentager - ALDRIG nogensinde sket i en svensk havn.
Hurra - jeg er i Norge !!!
PS: Mens jeg var ude og ro (og snakke) kom der pludselig en travalje med 15 mand i roende ind og lagde til ved naturhavnens eneste private bro.
Båden og folkene var fra Randers!
De havde nu kun roet rundt fra nordsiden af denne ø (Gumøy) hvor en fra lauget har sommerhus - og båden var kommet hertil på trailer.
Men sjovt var det - og danskere kan man jo også snakke med.
Desværre fik jeg ikke noget foto af dem - jeg havde ikke smatfonen med i kajakken..
lørdag den 10. juni Skutevikkilen/Gumøy
Sirenernes sang - og fortryllelsens kraftesløshed
Det er gået op for mig, at det ikke var en skovfe, der fik mig herind i Skutevikkilen, men sirenernes sang.
Straks, jeg var kommet herind, blev jeg tydeligvis overfaldet af en odysseisk kraftesløshed, så jeg nu ikke kan slippe væk.
Jeg er altså heller ikke kommet afsted idag - var lidt svimmel og utilpas i formiddags - og vejrmeldingen lovede 1-1,5 m/s herudenfor.
Og det kom til at passe - Jomfruland og Lyngør Fyr meldte disse værdier siden kl 11, så jeg var godt nok heller ikke kommet langt...
Til gengæld sejlede jeg båden ind til klippen og lagde mig derpå og hvilede - og sent på eftermiddagen fik jeg kræfter til at gå en tur op på Østre Gumøyknutten 134 m over havet for at kigge ud over skærgården her.
Jeg fulgtes ad med ca. 1,7 millioner myg...
Jomfruland er den yderste lange smalle lave bræmme - den er "dansk geologi" dvs ingen klippe - bare sandjord. Skovklædt og bebygget, men helt typisk norsk...
Imorgen håber jeg at kræfterne er vendt tilbage - måske fik jeg for meget sol igår mens jeg dovnede og roede rundt i kajakken...
Men nu ser båden altså sådan ud - nu ved klippe...
Og lige nu klinger unge smukke norske kvinders lattere ud over Skutevikkilen - - - sirenernes sang?
OBS: Diverse fotos her på denne hjemmeside er af hensyn til layout og ikke mindst boot-hastigheden nedskaleret og dermed forringet i billedkvalitet.
Hvis du vil se dem i en bedre opløsning, kan du gå til til bloggen, som blev opbygget undervejs og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...
mandag den 12. juni Skutevikkilen/Gumøy
Til levesiden?
Det virker som om jeg er i bedring - har gået en 4 km tur til Sveivdokhølen - en lille havn midt på Gumøy.
Hvilede så lidt (sov) og lavede derpå dejlig mad - og har endda spillet harmonika..
Regner med at sejle til Kragerø imorgen - hovedstaden i dette ørige bag det lange Jomfruland.
Besøge civilisationen og indtage forsyninger - og måske Fårikål...
PS:
Inden jeg gik tur, fik jeg besøg af skovsøens lokale gåsefamilie.
Her er altså grågæs og ikke canadagæs og bramgæs, som hele den svenske vestkyst ellers er helt domineret af.
PPS:
Minsandten om jeg ikke nær Sveivdokhølen (det er ikke en stavefejl) passerede en galfbane - men helt uden galfspillere...
tirsdag den 13. juni Gumøy - Kreppa - Kragerø
Fri af sirenerne - men nu i civilisationens kløer
Fik samlet mig sammen og følte mig rask nok til at forlade den vidunderlige Skutevikkile - sejlede rundt om Gumøy - gennem den virkeligt smalle og fhv. lange passage Kreppa - for sejl - for det passede lige vinden at løbe med på dette stykke.
Kreppa agterude
Senere blev det sværere - især når en høj lodret klippemur - feks. Kjemperyggen - sendte luften baglæns tilbage og dermed skabte vind på den modsatte halse ind imellem.
Men til sidst kom jeg da frem til hovedstaden i øriget bag Jomfruland - Kragerø.
Så hyggelig en by - og jeg har både badet og ladet og gået ordentligt til fadet - altså købt grundigt ind.
Selv rugbrød har jeg fået - jeg spiste den sidste skive idag.
På den anden side af det smalle sund ligger den del af byen, der nok har givet navnet Kragerø.
I dag hedder den bare Ø (Øya)
Oprindelig var der ingen bro - færgemanden roede de mange mennesker frem og tilbage.
Spadserede rundt i de snævre gader i den gamle by - hovedsagelig træhuse, men også statelige murstensbygninger.
Ved ikke hvor færden går til imorgen med den meget svage vind, men afsted går den - nu er jeg jo rask, har jeg besluttet....
onsdag den 14. juni Kragerø - Gamle Portør - Portør
Grand Tourismo
Vejrforholdene har da i den grad forandret stilen fra distance-stræben til oplevelses-sejlads.
Jeg fik mig revet ud af civilisationens kløer og forlod den ellers yndige by Kragerø ved 11-tiden og fik et langt rask kryds ud mod det åbne vand.
Det kunne ikke betale sig at tage for tidligt afsted ifølge vejrudsigten.
Men jo mere jeg nærmede det store Skagerrak - der godt så noget fladt ud - jo sløjere blev vinden.
Helt ud ved kanten kom jeg ned på måske 2 knob på krydset - og så vidste jeg godt, hvad 90 graders drej mod vest ville medføre derude...
Så jeg drejede af og sejlede "indenskærs' tæt på land (i søbrisen) vestpå ad Stølefjorden med kurs mod Gammel Portør Havn, som jeg havde læst om, og som Bo og Heidi fra den eneste anden gæstebåd i Kragerø havde sagt, at de var interesserede i (de er iøvrigt fra Lynæs).
Sæsonen er virkelig ikke startet - der er plads til 150 gæstebåde i Kragerø!
De lå allerede alongside op ad klippen da jeg kom, men jeg sejlede en tur rundt om øen før jeg gik ind foran dem til klippen.
Men da jeg havde spist frokost og drukket kaffe, syntes jeg nu alligevel at der var for kedeligt og for langt at ro til det højt besungne Portør, så jeg hev mig ud og sejlede de 1,3 sømil til Vestre Dapholm lige udenfor Portør, som er en gammel handels- og tilflugtshavn for kysttrafikken i Sørlandet.
Jeg pumpede kajakken op og roede ind og beså det fine gamle miljø..
Portør er en genial kon-struktion af vorherre eller Neptun eller naturkræfter-ne - lige ud til Skagerrak, men skærmet af skær og vinkler, så skibe har kunnet suse ind og er kommet i fuldkommen tryghed lige med det samme.
Var oppe ved lodshuset og kigge ud over skærgården og Skagerrak, og minsandten også lille CAN III ude ved Dapholma.
Tæt ved lodshuset var der indhugget en kompasrose i klippen.
Måske for at kunne slå fast, hvor skibe lå - eller hvor vinden præcist kom fra...
Og der var solen gået ned...
Da jeg kom tilbage til holmene faldt jeg i snak med to mennesker som var roet derud i en eke (som de vist kalder kaag) for at picnicke - og det resulterede i en meget lang snak i båden - og at jeg spillede for dem på harmonikaen, da de roede bort...
Men dagens sejlads har altså medført at jeg er kommet så meget som ca 7 sømil nærmere til det efterstræbte Vestnorge...
torsdag den 15. juni 2023 Portør
Nydelse - men ingen distancer
Sidder her i natur-havnen denne smukke formiddag og sender kærlige blikke ind til den fra gammel tid kendte nødhavn Portør.
Der er blide former omkring havnen, men sådan har kunstneren Boydell ikke set det, da han var her i år 1800:
Lige da jeg tog billedet af Portør, rejste flaget sig lige lidt inde ved "tettstedet" for så at falde ned igen.
Der forventes først vind efter middag, når søbrisen kommer igang.
Men her er paradisisk - vandet er så rent, stedet er så kjønt.
Idyllen brydes kun af enkelte fræsende speedbåde på lang afstand (kunne man ikke begrænse udstødningsstøj vha regler?)
Men de få, der passerer igennem "min kanal" sætter farten helt ned og lister forbi - og så vinker jeg glad til dem.
Har man sejlet i den svenske skærgård, så ved man, at det gør kun de færreste.
Den pæne svenske familiefar med modebrillerne og de blegrøde bermudaer fræser forbi med alt hvad deres 2x150 HK kan levere - og børnene ombord i monsteret vinker - i deres uskyldighed - til dem i den flotte gamle træbåd, mens de passerer.
Her i Norge viser speedbådskørerne sejlbåden respekt - det er så dejligt.
(senere tilføjelse: ...det troede jeg da på dette tidspunkt, men senere og længere vestpå viste det sig, at jeg skulle blive slemt skuffet...)
Håber idag at nå i det mindste til Risør, godt 8 sømil borte...
torsdag den 15. juni
Portør-Risør
Dagens langfærd blev på 9 sømil - men en skøn tur på kryds i svag vind hele vejen.
De blødeste bølger på Skagerrak - og jeg fik ikke noget vand på fordækket overhovedet - og det siger noget når det handler om en Nordisk Krydser...
Sådan havde det ikke været i Kattegat.
En båd agterude forsøgte vist at hale ind på mig, men mine vidunderlige nye sejl giver båden en højde og fart på krydset, som ikke mange kan hamle op med.
Forfølgeren blev meget lille, inden jeg smuttede ind i skærgården ved Risør.
Jeg mødte faktisk flere sejlbåde og endda for sejl (!) idag - men ellers præger motorbåde fuldstændig det norske havbillede.
Jeg fandt ind i naturhavnen Bommen overfor Risør - endnu en perle - fuldstændig beskyttet - og jeg pumpede gummi-kajakken op og roede over fjorden til byen.
Risør var et meget meget større og meget mere betydningsfuldt handelssted end Portør.
Byen er da også flot, men præget af flere omfattende bybrande, så der er ikke meget rigtigt gammelt tilbage.
Faktisk er Kragerø, hvor jeg overnattede for nogle dage siden, meget mere charme-rende - synes jeg...
På gåturen i byen mødte jeg bla. Hans Majestæt Kongens Garde, der bød på march-opvisning med ækel messing-suppe til - iført de mest vanvittige garderuniformer, jeg har set.
Alle drengene var stort set barberet skaldede og så havde de sorte bowlerhatte på med en fyldig dusk påsat, som hang ned i ansigtet på dem.
Pigerne havde håret hårdt strammet op og proppet op i bowleren med dusken.
Sikke da noget...
Vejrforholdene byder stadig mest på turisme - gad vide om jeg kan nå til det berømte Lyngør imorgen godt 7 sømil herfra - idag blev distancen jo næsten 9!
fredag den 16. juni Bommen/Risør
Jeppe i paradiset
Vejrmeldingen lovede rigtig svag vind idag - og det holdt.
Heldigvis besluttede jeg at blive her i Pjolter Bay - som de lokale Risør-sejlere af uvisse årsager kalder naturhavnen her - Bommen hedder den i søkortet.
Har ferieret - badet, roet ture i kajakken - sludret med nordmænd - solet mig - og vigtigst af alt: lavet Fårikål.
Her er så lunt og stille, men lige nu kom der et pust, da vinden slog om til nord - landbrisen startede.
Det gør det ikke mindre lunt - nu kommer al den ophedede luft jo retur inde fra land, og det vil den gøre hele natten - ganske stille.
Her i skrivende stund kl. 20.48 kan jeg sidde kun iført shorts ude i cockpittet - en sløret sol og landluften holder gryden varm.
Men nu jeg taler om gryden:
Igår gik jeg ind hos en etner-butik og der fandt jeg minsandten et kilo frossent lammekød i udhuggede stykker med knokler, fedt og det hele.
100 dkr - vildt billigt i forhold til kødpriserne i supermarkederne.
Allerede i Kragerø søgte jeg efter en restaurant med den norske nationalret Fårikål - forgæves, og også her i Risør.
Det er en sæsonsag.
Det er virkelig slowfood og søbemad - og passer selvfølgelig slet ikke til sommer.
Men jeg er vild med det - og har spist det her til aften og kan glæde mig til resten imorgen.
Så Jeppe er i paradiset...
Risørs stolthed - træ-skibet Risør II - kom igennem naturhavnen fuld af folk - og der var megen vinken og fotograferen...
Her ligger jeg altså nu på andet døgn, og sådan et syn er da ikke til at blive træt af, vel?
Her vist på skitse fra Harbour Guide - sådan ser forholdene ud, når man ikke nøjes med de norske søkorts tåbelige 5 meters-kurve som det mindste.
Det røde kryds viser min placering for svaj.
De norske søkort er forfærdelige!!!
Tanker
Situationen er mærkelig.
Jeg er kun kommet 300 sømil igennem hjemmefra - skulle pt. have sejlet 800, helst.
Men helbred og vejr har altså stoppet mig og holdt mig tilbage
Motorfrihed og single-sejlads har sine faldgruber - det er et chancespil, men netop også derfor charmerende og interessant - fremfor automatiseret transport-tænkning.
Men nu er der 183 sømil herfra til Stavanger - og det er jo bestemt ikke urealistisk at sejle det på 10 dage, inden Marianne kommer ombord.
Det har jeg adskillige gange sejlet på 3 dage!
Nu kommer der dage med lidt mere vind og måske lidt regn - rejsevejr.
Håbet er ikke ude om at nå Vestlandet og så komme deropad.
Men så højt som Lofoten - det er nok urealistisk...
Men alt kan jo ske!
Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...
lørdag den 17. juni Bommen/Risør - Lyngør
Lyngør vandt!
Kom afsted fra Bommen ved 11-tiden og var lige inde og vende i Risør Havn, hvilket vakte umådelig opsigt, begejstrede fagter og glade tilråb.
Kom så ud på det flade Skagerrak og satte spiler, da jeg kunne dreje nedad mod sydvest.
Til at begynde med gav det da en fart på 4-4,5 knob, men det tog af efterhånden.
Jeg passerede med nogen sorg Lyngør Fyr (jeg har altid været vild for at se stedet) – men jeg skulle jo videre.
Men lidt forbi fyret døde vinden ud, spileren ikke kunne bære sig.
Jeg hev den ned og vendte – satte genuaen og gik retur mod fyret på skæring med forrygende 1,5 knob.
Passerede fyret ved 15-tiden og sejlede ind ad Lyngør Hovedgade – igen til umådelig begejstring fra alle, jeg passerede forbi
Mødte ellers en del fine træ-chalupper og snipaer – men bortset fra en parkeret Laurin-koster ingen hjemme-hørende sejlbåde overhovedet.
Søgte lidt rundt i Lyngør for at se det hele – nordmændene kalder stedet for Norges Venedig – og her er virkelig fint.
Verdensarv, UNESCO med rette.
Sejlede stille rundt om Steinsøya mens jeg spiste frokost og fik kaffe – og sejlede så vestfra ind ind i Håkesund og op i Steinskilen og ankrede.
Pumpede kajakken op og roede ind til Lyngør igen.
Beså mindestedet for søslaget i 1812, hvor det engelske linieskib ”Dictator” flintrede ind og smadrede 4 dansk/norske krigsskibe – heraf den nybyggede fregat ”Najaden”, som englænderne havde jagtet siden søsætningen.
"Najaden" gik til bunds i havnen og blev først fundet dernede igen i 1957...
Interessant at se, hvor denne begivenhed fandt sted – jeg har læst meget om den.
Den engelske kaptajn, som gik under navnet ”Mad Jim” foretog et vildt overraskelses-angreb, der er gået over i historien.
Kommende nordfra ind i fuld fart med alle sejl oppe kastede han anker og rendte så ”Dictator”s stævn direkte ind i selve Lyngør-øen, så skibet stod fast med bredsiden mod de 4 danske krigsskibe, der slet ikke var i stilling til modangreb fra denne vinkel.
Det kostede mindst 75 dansk-norske søfolk livet – der er rejst en stele, hvor de er begravet
”Dictator”s kanoner fyrede løs og smadrede de 4 modstandere uden selv at lide nævneværdig skade.
Svært at forestille sig scenariet udfra beskrivelser – og særdeles forståeligt, når man er der.
Tak dumme vejr…
Roede fra mindestedet og anløb broen ved skibshandlen og "Seilmakerfruens Kro" og gik tur ad den eneste gade gennem Lyngør by - smal og kronglet - og med de fineste og mærkeligste huse
Gik i kajakken igen og roede over mellem Holmen og Odden
(Lyngør-byen ligger på 5 øer)
– og roede så hjem til båden og spiste resten af Fårikålen fra igår
- med denne nydelige udsigt ind til den ubeboede ø Bukkholmen - og med fuglesang til
Her ligger jeg for svaj (ved det blå punkt)
Vejret har været drønvarmt til langt ud på aftenen – sad yderst letpåklædt på ”terrassen” og spiste og nød livet lige til solnedgang
En yndig dag
– men en sørgelig distance – 7 sømil…!
søndag den 18. juni
Lyngør vandt dobbeltsejr
Vejrmeldingen lovede endnu mindre vind end igår - og sådan blev det også, bortset fra når det blæste op til de få byger, der kom i løbet af eftermiddagen - den første endda med lidt torden.
Så jeg blev liggende her i Steinsøykilen - og her er jo dejligt.
Men jeg nåede at få en herlig rotur rundt i sundene heromkring i fuldkommen stille vind og solskin - og så kom skyer og kortvarig småregn godt hen på eftermiddagen.
Efter min sene og udmærkede aftensmad - grøntsags-kartoffel-ægge-panderet - har jeg lige her sent på aftenen spillet på harmonikaen - gad vide, hvor meget det larmer hen til de andre både og folkene i huset lidt herfra...
Dagen efter at jeg havde spillet i Skuteviken blev jeg overhalet i det smalle løb Kreppan af en tysker, der havde ligget for svaj helt nede i den anden ende af naturhavnen.
Han råbte: "Sank you fery much for your vonderful music last night" på ægte "tysk-engelsk" - så det faldt åbenbart i deres smag, men det ved man jo ellers aldrig om det gør...
I går beskrev jeg det vilde søslag her på stedet i 1812 - her er en skitse, der måske kan vise noget om den dramatiske begiven-hed, som kostede 125 dansk-norske søfolk livet - ikke kun de 75, som jeg nævnte igår.
35 år efter kampen rejste man mindesmærket for de faldne og afsang en til lejligheden skrevet sang:
Gjennem Fredens trygge Dage
mange Aar er lagt tilbage,
siden denne Klippekyst
Vidne var til blodig Dyst,
førend knust "Najaden" segned,
mange Kjække her i Døden blegned
Ja, krig er noget lort - også denne krig var komplet meningsløs...
red_edited_j.jpg)
Mindestøtten - nu med læselig tekst
Jeg har fundet en model af slaget, der viser "Dictators" helt overlegne position i forhold til de danske skibe.
Skibet længst til højre, "Samsø" har ikke kunnet give en bred-side uden at ramme de andre danske skibe - og "Najaden" har pga. sin vinkel været ude af stand til at give "Dictator" en bredside. "Dictator" har til gengæld uden hæmninger kunnet fyre løs på alle 4 danske skibe fra sine to kanondæk.
Fejringen i 1912 af 100-årsdagen for slaget, hvor den nye mindestøtte samtidig blev afsløret.
Begivenheden trak såvel danske som norske flådefartøjer til - og den nyvalgte norske kong Haakon (tidligere dansk prins Carl og bror til den senere Christian X)
- samt over 5000 mennesker fra nær og fjern.
Men tidligt på aften klarede det op for en tid, så bliver man jo glad.
Og skønt - det er her..
I morgen ser vinden også sølle ud, så der vil jeg dalre dernedad indenfor skærgården, så langt jeg nu kan nå - der er så mange muligheder på dette stræk for at finde en passende naturhavn.
Ud på Skagerrak gider jeg ikke - der er ikke noget vind - mens det bestemt kan forekomme herinde i "trækkanalerne" for solgangsvinden og søbrisen.
Og skønt - det er her..
mandag den 19. juni Lyngør
Steinsøykilen igen igen - fint besøg
Minsæl om jeg ikke fik besøg midt i den sene morgenkaffe.
En flot sæl jagede i den inderste del af naturhavnen.
Den forstyrrede mig længe fordi jeg prøvede at fotogra-fere den med mit simple grej.
For lidt siden så jeg en skarv, der dykkede - og lidt efter kom den som en raket op af vandet med sælen lige efter sig.
Og nu kom sælen op midt mellem 5 grågæs - de flyttede sig lidt forskrækket, men den gjorde dem ikke noget.
Den kommer iøvrigt tættere og tættere på - så blankt, mørkt og lækkert dens hovedet er...
Tænk, her i denne naturhavn - bare 3-400 meter fra det pulserende Lyngør-liv svømmer flokke af grågæs forbi, terner fisker langs kanten - og nu en sæl!
Og forresten: nu her kl 12 melder Lyngør Fyr 1,5 m/s
- der er ikke rigtig noget at skynde sig afsted for - kun ud og ro i kajakken...
mandag den 19. juni (fortsat)
Lyngør forever
Egentlig ville jeg jo have dalret stille nedad gennem den indre skærgård - så langt jeg nu kunne nå i al bekvemmelighed.
Men min distance-trang er simpelthen gået i lammelse.
Lyngør Fyr meldte nu 0,9 m/s selvom det ligger i "trækkanalen" - det giver bestemt heller ikke noget håb om nævneværdig distance...
Men så fik jeg jo besøg af en sæl, som kostede mig lang tids opmærksomhed.
- og så roede jeg ind til Lyngør og så en masse mere, gik op til lodsudkigget og helt ned til østenden - og ud i naturreser-vatet - og handlede ind til aftensmaden i Lyngørs eneste dagligvareforretning:
"Husholdnings Handel"
- som er meget lille, men med fine varer til ganske normale norske priser - og så er den historiske butik nu en ubeman-det digital selvbetjeningsbutik.
Lidt flere Lyngør-indtryk:
Lige herunder:
Det ældgamle Seilmaker-verksted - og ikke mindst Seilmakerfruens Kro
Udsigt fra lods-udkigget på toppen af hovedøen over "hovedgaden"
- mod det ganske snævre sund mellem de nordlige øer Holmen og Odden
Og et kig fra nordøst-enden af hovedøen mod fyret ved den ene af de 5 indgange til Lyngør-samfundet
Roede tilbage til Steinsøykilen og besluttede så at flytte ind og ligge alongside ved klippen for at blive her endnu en nat.
Roede simpelthen en meget lang line til land og gjorde den fast i til en bjergkile i klippen
- hev ankeret op og halede mig ind til land og fortøjede til klippen.
Klatrede op på klippen og ind på Nordre Bukkholm, der er helt ubeboet - og uden andre bukke end mig.
Fór nærmest vild på den - den er virkelig ufremkommelig.
Fandt tilbage og besluttede at blive en nat mere her - og opdagede at sælen stadig muntrede sig her i Stensøykilen.
Spiste herlig torsk med champig-non og ærter fra "Husholdnings Handlen" med fløde/hvidvins-sauce og ris fra bådlageret.
Kom ikke og sig, at simple living er bad living...
Her er herligt - men mon ikke jeg kommer videre imorgen - de lover lidt mere vind...
Hvis du vil se billeder, der ikke har fået henvisning til en bedre opløsning, kan du gå til bloggen og klikke på den rette dato - og se dem langt bedre...
tirsdag den 20. juni Lyngør - Dypvåg
Dypvåg – endnu en perle
Fik sagt farvel til sælen i Steinsøykilen og gled uendeligt langsomt ind til Lyngør Hovedgade for lige at nyde stedet en sidste gang
– og så nordpå ad Store Svalsund (det som det engelske linieskib ”Dictator” kom buld-rende ind ad og angreb de dansk/norske skibe i 1812)
– og sejlede så vestpå med 0,5-1,5 knob.
Smuk tur i det let-disede vejr.
Havde egentlig tre mulige destinationer frem til Tromøy 14 sm fremme, men kl 15 valgte jeg den første – kun 3 sm fra Lyngør.
Det viste sig at være et pragtfuldt sted – en glimrende og fuldt beskyttet ankerplads – og roturen ind til havnen var storslået med Slotsfjellet knejsende over den indre våg.
Husene på stedet er så fine og gamle – og kirken, præstegården og kirkegården en fornem opstilling.
Kirken er i øvrigt lige så gammel som de berømte norske stavkirker – fra 1100-tallet – men bygget i sten – og senere desværre ombygget til en korskirke i 1700-tallet.
Dypvåg var Lyngørs kirkehavn – for de har ingen kirke selv – så den måtte bygges større til det med tiden stærkt voksende handelssted derude.
Gik tur videre og passerede både Dypvåg Kino (!) og Dypvåg Skole – men ingen by.
Gik tilbage til Kirken og op ad ”Kulturstien” til udsigtspunktet på Slotsfjellet 150 m over havet.
Hård og stejl tur på mindst 1,5 km, selv om kortet viste 600 meter...
Flot udsigt, men CAN III kunne ikke ses deroppefra – den ligger og gemmer sig helt ude til venstre i bugten før de fine huse på skærene helt ude i vandet.
Træt hjemkommet til båden kl 20.30 stegte jeg resten af torsken fra Lyngørs Husholdnings Handel og serverede kartøvler og gulerødder til – med smørsovs og remoulade..
Og så med denne fine udsigt til maden i den nu nordøst-lige vind - lige som vejr-meldingen sagde...
Her ligger jeg for svaj for natten
Hvilken dag – nu igen.
Men distance-sejlads – det lader vente på sig…
Onsdag den 21. juni Dypvåg - Tromøysundet - Gjerstadholmen
I silende regnvejr til Tromøy
Dagen bød på silende regn - nåede lige at få pakket teltet ned inden det begyndte.
Fik så hevet ankeret op i silende regn og gled langsomt – uendeligt langsomt – ud af Dypvåg (ikke Dybvåg, som jeg havde stavet det i går - vi er jo i Norge! ).
Trist at forlade dette skønne sted, men jeg skal jo også videre…
I ganske svag vind og silende regn gled jeg gennem diverse lange smalle sunde nedad mod sydvest.
Der er også fint i regndis – her ser man bedre, hvad der er forrest og bagerst i ø-billedet.
Tidligt på turen kunne jeg tilbringe en del tid med at sidde og forarges over, at en eller anden rigmand får fløjet beton frem til sin ø med en helikopter – jeg så den også i Lyngør med en transportsæk hængende under sig.
På grund af den silende regn kunne jeg simpelthen ikke åbne mobilen og tage et billede af helikopteren – men så pragtfuldt ville det vel heller ikke være..
Hvad koster det ikke at hyre en helikopter i mindst en uge og sikkert mere?
Og støjen og CO2-forureningen er der så heller ingen der gør noget ved…
Nåh, men jeg gled dernedad - nu med 1,5-2 knobs fart – men i sundet mellem Sandøya og Borøya gik jeg nu gang på gang helt i stå pga de skovklædte højder på Borøya.
Tilsidst slap jeg forbi og kom ud til Skagerrak, hvor vinden i det mindste var mere stabil fra øst, men stadig ikke over 2-3 m/s – nærmere under.
På visse steder her ved det åbne opstod der virkelig skør sø, når blide bølger ude fra havet mødte klipperne og blev sendt tilbage – så kunne jeg ligge der og hoppe og danse i den svage vind.
Jeg gik helt inde bag de inderste, sporadiske holme - mest for oplevelsens skyld, og det var sjovt og fint.
Efter 5-6 sømil på denne måde kunne jeg dreje ind ad Hastensund mellem fastlandet og Tromøy og glide sydvestpå ned mod broen lige før Arendal - her havde jeg tænkt mig at søge nathavn ved Gjerstadkilen.
Vinden burde have været med i hele det lange sund nord for Tromøy, men det var den bestemt ikke hele tiden.
Ind imellem var den imod, indimellem var den halvvind eller agten for tværs - og meget ofte var den der slet ikke.
Tilsidst nåede jeg frem til denne fremragende og sikre naturhavn
- gik til klippen på Gjerstad-holmen – og lagde et ekstra anker ud, fordi vindretningen vil skifte noget nær 180 grader indtil i morgen.
Så sover man så godt
- og så vil jeg handle i morgen – der er er
rigtigt gode indkøbs-muligheder på Krøgenes - lige over broen.
Broen er det eneste problem her i natur-havnen. Motorcykelidioter med fri udblæsning og minirockere med det samme brøler og vræler over den. Almindelige biler gør ikke meget væsen af sig - men de andre…!
Ufatteligt at vi finder os i disse støj-idioter….
Nåh, men resultatet af den mange timers klamme tur blev 14 sømil.
Latterligt lidt i det store distanceregnskab – men godt for mig, for nu kan jeg få købt lidt ind…
Her ligger vi – altså båden og jeg…
fredag den 23. Juni Gjerstadholmen - Arendal - Bryllupsholmen - Sømkilen
Sømkilen
23. Juni: Mellemstop i Arendal
Efter 2 overnatninger i naturhavnen ved Gjerstadholmen ved broen over til fastlandet kom jeg afsted – i ganske svag vind - og krydsede mod Arendal, der kun ligger 2 sømil borte – forventede ingen lang distance i dag heller – så jeg stak lige stævnen ind i kilen vest for Arendal – det er faktisk den meget store og vandrige Nidelvs udløb mod øst.
Det kunne bestemt mærkes – selvom kilen er en halv sømil bred og udløbet fra elven måske 100 meter, var der kraftig modgående strøm, og vandet var brunligt.
En strøm af motorbåde kom ud fra Nidelven - og en anden gik derind.
Jeg gik ind i gjestehavnen ved Arendal og fortøjede, og gik en tur op i byen, hvor der i den grad var liv og glade dage på denne fredag.
Kun lige på det lille bjerg lige ved havnen var der gamle norske huse og smalle krogede gyder – byen blev raseret fra de glade tressere og frem (ligesom Roskilde) - - en stor del af det gamle blev revet ned, og diverse rædsler er knaldet op.
Den ellers så fine indre havn, Pollen, var fuld af kæmpe muskel-både med fri udblæsning og op til 3 stk V8-motorer ombord.
Halvgamle gråhårede smartassˋer med ned-knappede skjorter (tydeligvis ejerne)
og med de for tiden moderigtige flade solbriller på (a la skibriller) omgav sig med mængder af yngre smarte kvinder og ditto mænd i de kæmpestore både.
Decideret ækelt at se på – og i skrigende modsætning til de store fotostater, der er sat op rundt i byen med billeder af det gamle Arendal og dens inderhavn fuld af skonnerter, galeaser og andre smukke træskibe.
Arendal var i sidste del af 1800-tallet Norges absolut førende søfartsby med over 1500 hjemmehørende skibe.
Jeg fik senere stor glæde (ironi forekommer) af adskillige af disse muskelbåde.
Gæstehavnen ude i sundet er iøvrigt rædsels-fuld – en ubeskyttet flydebro-havn med konstant bølgegang fra de hundredevis af forbipasserende motorbåde, der fuldstændig ignorerer skiltene om max 5 knob – desværre et helt typisk billede ved de norske havne:
Fuld fart på tæt forbi havnen og endda lige ind til havnepladsen - også med store både.
Y-broerne skal man ikke gå på – de hopper op og ned som rodeotyre i bølgegangen – man kan nårsomhelst blive kastet af og ud i havnens bølger.
Jeg forlod hurtigt dette misfoster af en havn og krydsede i den svage vind sydpå ned gennem sundet mellem Tromøy og Hisøy
- igen med stærkt skiftende vindretninger og vindstyrker.
Da jeg omsider kom ud til Skagerrak, stabiliserede vinden sig retningsmæssigt, men blev meget svag.
23. Juni: Videre dernedad
Jeg havde udset mig en naturhavn – faktisk i Nidelvens sydgående udløb ved en ø med det romantiske navn Bryllupsholmen.
Efter at have passeret Ærø (ja det hedder den) drejede jeg ind i dette ørige.
Men allerede da jeg gled ind mod svajpladsen i sundet nord for Asperholmen ænsede jeg katastrofen, der ventede mig.
Op mod Asperholmen lå et væld af store motorbåde – vandscootere og vandskiløbere fræsede rundt - men værst af alt – foran mig, ved svajepladsen, flintrede en strøm af planende motorbåde igennem – mod eller fra Nidelvens udløb.
Jeg smed anker for lige at tænke mig om – men kunne ikke tænke mange tanker i dønningerne fra den uendelige strøm af fuldstændig hensynsløse motorfræsere, der kørte forbi mig i fuld fart – 30 meter fra mig.
Max 10% satte farten ned ved passagen af mig – disse hilste glade på mig – resten flintrede fuldstændig uinteresserede forbi mit fine historiske fartøj.
Fandt frem til at kunne sejle (krydse) ned gennem et ganske smalt uafmærket sund (som alle motorbådene fræsede igennem i fuld fart) – og videre ned til en anbefalet svajeplads ved Sømkilen.
Her ankrede jeg tæt på en odde lidt ved siden af en havn fuld af motorbåde.
Jeg talte næste dag: der var nok 200 motorbåde – og i alt 5 sejlbåde.
Et billede, jeg tror er typisk her.
Men denne Sankt Hans aften uden bål (helt forbudt i Norge pga. tørken) har sendt mange ud på vandet - også til sent.
Der kom både hjem i mængder - og i fuld fart lige til flydebro-havnenokken.
Jeg satte lys op af skræk for at blive påsejlet i halvmørket (mørkt bliver det ikke her) – jeg frygtede også førernes ædruelighed.
På et tidspunkt sent på natten gik en større motorbåd så tæt forbi i høj fart, at jeg nær var drattet ud af køjen.
Jeg blev her i to nætter fordi de lovede meget kraftig vind fra sydvest næste eftermiddag – den kom nu aldrig – kun lidt frisk vind mellem kl 18 og 19.
Men jeg har jo respekt for et oprørt Skagerrak ved vind fra sydvest mod strømmen, der jo går langs land her - og altså med vinden stik imod min sejlretning.
Jeg havde lagt mig tæt på den skovbevokse-de odde for netop at få læ for den kraftige sydvestenvind – og det gav den skam også i den time, det varede - men så fortsatte igen de notoriske solgangsvinde, der dominerer her i Sørlandet godt vejr.
Havde herlige roture i gummikajakken – lunt og mildt er det her.
søndag den 25. juni
Ytre Maløya ved Grimstad
Stod tidligt op og krydsede i svag vind ud til Skagerrak, der lå lige udenfor Sømkilen og ventede på mig – og som typisk er – blev vinden straks ganske svag, da jeg kom udenfor ”trækkanalen”.
Dalrede i den runde, men alligevel markante søgang mod sydvest i østlig til sydøstlig vind.
Blev grundigt stegt i den ganske svage medvind – jeg tror egentlig, at det er den evindelige norske strøm langs kysten, der udrettede det meste af distancen.
En mængde kæmpestore muskelbåde - sandsynligvis fra blærerøvstræffet i Arendals historiske havn - passerede mig brølende i fuld fart tæt forbi i den svage vind - nogle gange på begge sider af mig samtidig.
Bådene er tydeligvis mærkevarer – på siden står producentnavnet med store grafittiagtige bogstaver - jeg husker adskillige af mærket ”Predator” og af mærket ”Diablo” - i forskel-lige overdrevne størrelser og pangfarver.
Herunder ses et sådan monster - heldigvis på land og på vej til ophugning....
Og så, sent på eftermiddagen, lige da jeg var 3/4 igennem et smalt og smukt sund ved Hvaløy – så sprang vinden over i sydvest i èt nu og røg vel op på 8-10 m/s – så nu kunne jeg få lov til at krydse videre gennem sundet og ud mellem jernstangs-markerede under-vandsskær og kummel-markerede småskær indtil jeg kom til indsejlingen til Grimstad-fjorden.
Her havde jeg udset mig en naturhavn mellem Ytre Maløy og dens kalv, men tiden var ikke mere fremskreden, end at jeg lige kunne suse ind til gjestehavnen for at kigge lidt på byen – og måske købe lidt lækkert til aftensmaden.
Igen ved en flydebro med Y-bomme - og igen med motorbåde, speedbåde og vandscoo-tere der hensynsløst flintrede rundt og ind.
Odden gav læ for vind og naturskabte bølger – men ikke for idiot-bølger.
Jeg faldt ikke i vandet under fortøjnings-arbejdet – en engelsktalende turist stod oppe på kajen og betragtede mit lidt komplicerede anløb for sejl – og overstrømmede mig derpå med begejstrede udbrud over dette mirakuløse fartøj og det fantastiske anløb.
I øvrigt ligger der andetsteds i havnen en stor flot gammel 10-meter R-Yacht, tegnet af Johan Anker – men ejerens voksne datter kunne ikke huske, hvor gammel den var.
Byen er rigtig skøn med fine træhuse og smalle krogede gyder og en kæmpestor trækirke fra 1880 (landets største trækirke med 1150 siddepladser).
Den må også være meget indflydelsesrig, kirken, idet alle forretninger i byen havde lukket på denne søndag – så der røg de forhåbninger.
Jeg sejlede fra den rædsomme flydebro og ud til naturhavnen – lavede et super-vellykket anløb til klippen med hækanker ude.
Naturhavnen var næsten tom – jeg havde godt set en strøm af både, der forlod den. Søppelbøtterne (skraldebøtter) på stedet var overfyldte, og det flød med tomme pizzaæsker og andet affald omkring dem.
Længere østpå i Sørlandet har jeg glædet mig over, hvor rene selv meget besøgte naturhavne – og byerne var – men der er etellerandet ubehageligt her – det kryber ind i min sjæl…
Nu var weekenden jo slut – og alle sommerhusejerne skal jo tilbage til arbejdet i Oslo og andre storebyer.
Langt størsteparten af de mange fine skærgårdshuse er sommerhuse – selv inde i en by som Grimstad er der mange sommerboliger.
Det endte med at jeg blev den eneste båd i den store naturhavn med de mange ”svaberge med bolte” i – anløbsbare klipper med fortøjningsøjer på.
Her kunne jeg nu afvente morgendagens koldfrontpassage med kraftig vind, kraftig regn og tordenvejr – med nogen bæven.
Skulle jeg alligevel have blevet inde i gjestehavnen?
Den store og fine naturhavn mellem Kalven og Ytre Maløya.
I fordums tid var stedet en driftig udhavn med liv og glade dage.
Et handels- og forlystelsescentrum med egen læge, barber, butikker og beværtninger - indtil Grimstads magtelite fik stoppet denne skræk-kelige konkurrent under henvisning til det i den tid gældende handels-monopol for byens købmænd
mandag den 26. Juni
Lyn, torden og balleregn ved Grimstad
Af skræk for, om ankrene (!) ville kunne holde båden i det op-trækkende blæsevejr inden frontpassagen, lagde jeg mig om morgenen ind langs svaberget med fender-brædder og fendere mod de ret lave klipper.
Fuldstændig efter bogen (vejrudsigten) ankom fronten ved 11.30-tiden efter et grundigt oplæg med kraftig vind fra nordøst – og så buldrede og øsede det løs i 4 timer.
Jeg havde taget teltet ned af hensyn til vindpresset og min frie bevægelighed, hvis der skulle gøres en afværgesindsats – så da det hele var overstået var der vand i båden helt op til 5 cm under dørkbrædderne.
Så meget vand har jeg ikke haft i båden siden år 2000, hvor jeg skiftede de gamle rustne og knækkede stålspanter ud med limtræsspanter.
Mit efterladte tomme krus i cockpittet rummede ca 30 mm regnvand efter uvejret. Nogle lettere byger fulgte uvejret op - først kl. 18.30 klarede det rigtigt op og gik mod lysere tider.
Og nu her til aften kommer der så nye både til – først en stor motorsejler, der lagde sig for svaj efter mange forsøg på at få ankeret til at tage fat, og så flere store motorbåde, der kom ganske stille ind.
Det blev til 6 motorbåde, der lagde sig inderst i naturhavnen, hvor kommunen har lagt en flydebro, beregnet til kortvarige anløb til af- og påsætning af mennesker - og udtrykkeligt på skilte ikke til overnatning.
Og så startede idiotien ellers.
Småknægte med bagudvendte kasketter fræsede direkte afsted fra motorbådene derinde i gummibåde for fuldt knald; ud forbi ankerliggeren og mig - ud og ind i een uendelighed indtil nu kl. godt 21.
Ak og ve - hvad er det da for en kulturløshed og mangel på anstændig opførsel?
Hvad skal man dog stille op?
(Jeg har lyst til i nattens mulm og halvmørke at ro ind og skære deres forbandede gummi-øser op - men det tror jeg nu ikke jeg gør)
Disse drenge opdrages allerede som 10-12 årige til komplet hensynsløshed - ak og ve....
tirsdag den 27. juni
Ytre Maløya
Har tilbragt en herlig dag her i naturhavnen.
Roet tur og snakket med en fisker, der lever af at fange levende berggylt og bergnebb til lakseindustrien. De sættes så ud i nettene og lever blandt laksene som "pudsefisk" - spiser lakselusene - interessant...
Jeg må ikke brokke mig mere over lorte-knægtene, der drøner rundt i naturhavnen (men fiskeren brokkede sig også! )
- det siger Marianne, og hende henter jeg imorgen i Grimstad - for hun kommer rejsende hertil - og hurra for hende ❤️.
Udsigten her kan møgungerne ikke ødelægge - den er vidunderlig.
Og når gummibåde ikke larmer, så er her de hyggeligste klokkelyde fra de mange får, der er øens eneste fastboende ud over sangfugle, gæs, terner og rugende måger.
Og båden er jo dejlig - har her sent på eftermiddagen trukket den ud til ankre-ne igen og med stævn til klippen.
Nordmændene kan næsten ikke holde andet ud end at ligge alongside til "svaberget" - men lige idag foretrækker jeg dette, for den svage vind er langs med klipperne - skifter bare retning lige modsat ind imellem.
Jeg flyttede først båden ud efter et par ret tunge byger lidt hen ad eftermidda-gen - den første med ret kraftig vind fra nord, så der lå jeg godt alongside med stævnen til vinden - men efter bygerne kom solen igen og tørrede alt - og vinden blev ganske svag igen...
onsdag d. 28. Juni – mandag d. 3. Juli Yttra Maløya - Grimstad Havn
Grimstad – en dejlig by
Onsdag d. 28. Juli
Jeg forlod den dejlige naturhavn ved Maløya og dens kalv for at gå ind til civilisationen i Grimstad – der ville Marianne jo komme til pr. bus fra Kristiansand Lufthavn.
Jeg blev modtaget af et mærkeligt fartøj
- fjernstyret af to unge kvindelige ingeniør-studerende.
Det samlede plastikaffald ind i havnen.
Byen er hjemsted for Ibsens fiktive person Terje Vigen, der i digtet blev opbragt af et engelsk krigsskib under blokaden af Norge i 1812 - i sin robåd.
Terje blev fanget tæt på Norges-kysten - efter 2 x 90 sømils roning til og fra Skagen (!) med to tønder byg til den sultende familie - og så døde familien af sult!
Men det var jo altså kun et digtet drama...
Nå, men nu ville jeg vaske tøj og migselv, rydde op og gøre båden klar til ikke-egoist-sejlads.
Men det viste sig at vaskemaskine og tørre-tumbler ikke var til at bruge, fordi dampskibs-broen, hvorpå toilet- og hygiejnefaciliteter lå, var under renovering, så der kun var interimis-tiske toiletskure – og badeforholdene var ind-skrænket til én bruser på handicaptoilettet.
Jeg måtte så vaske diverse bukser og trøjer i hånden med vand fra en slange på kajen
– det var koldt og tidskrævende, men jeg fik da så rene hænder og negle af det…
Marianne ankom helt planmæssigt ved 17.30-tiden - og der var jeg næsten færdig med ombygningen af båden – og tøjet var hængt til tørre i riggen.
Vi spiste fint ude - (for mit vedkommende for første gang i godt en måned)…
Torsdag d. 29. Juni
Afslapning i Grimstad
Igen bare hygge og for Marianne stærkt tiltrængt afslapning i Grimstad.
Ved Torskeholmen ligger denne flotte skonnert - og et herligt fiskeudsalg
Udsigt over Grimstads havn fra byens kirke-bakke, hvor Norges næststørste trækirke står - imponerende og med plads til 1150 mennesker.
I midten af billedet ses det glimrende fiske-udsalg
Fredag d. 30. juni
Øsende heldags-regnvejr i Grimstad Havn...
Lørdag-Mandag 1-3. Juli
Indeblæst i kuling i Grimstad Havn...
Nu synes vi snart vi kender denne by temmelig godt..
I løbet af dagene har vi besøgt det lille Hamsun-museum, som er place-ret i den bygning, hvor Hamsun blev dømt efter den tyske besættelse af Norge - han havde jo bakket op om den nazistiske besættelse.
Han boede lige uden for Grimstad By, da krigen sluttede.
Desuden har vi set søfartsmuseet i byen - lille og utroligt teksttungt, men med særlig vægt på områdets skibsfart gennem årene.
Eftertænksomhed:
Vejret har da holdt sjov med mig på hele denne tur:
-
Det slog om dagen efter jeg kom afsted og var nået til Rørvig-bugten – det blev koldt og med nordlige vinde.
-
De nordlige vinde holdt sig med forskellig styrke på hele min tur op langs den svenske vestkyst, lige til kort inden, jeg kom til Norge.
-
Én dag inde i Norge slog den om til sydvest og blev ganske svag som den overvejende vindretning – altså imod ned langs Sørlandet.
-
Under disse omstændigheder nåede jeg frem her til Grimstad, som jo er ret tæt på Kristiansand
-
og så slår den om til vest og vil holde sig der i mange dage – altså lige imod.
Hvis der findes en vorherre, så har han tydeligvis besluttet, at ham den fundamentalistiske sejl-sejler ikke skal tro, at han kan nå til det norske Vestland – og da især ikke, når han sejler alene.
Så i morgen tirsdag agter vi at futte for små sejl opad gennem Sørlandet mod Oslo, og så se, hvad der sker.
Hermed fastslået: Vestlandet er droppet for i år!
.
Se herunder oversigten over udturens overnatninger - eller læs videre i anden del:
"Den rene oplevelsesglæde"
Gå til Del 2 (ny underside)
Oversigt over overnatninger i havne og naturhavne på første del af turen - 370 sømil fra Roskilde til Grimstad
- se også kortet længere nede
Kort over udturen med markerede overnatningssteder undervejs:
Hvis du vil henvise andre til denne beretning, kan du lade dem scanne QR-koden her og komme lige hertil
.
.