NÅR HÆKKEN HÆNGER
- ELLER HÆKBORDENE ER LØSE
Hvorfor - og hvordan gøre noget ved det?
Mange af de gamle kuttere med de lange overhang har problemer med at holde hækken på plads.
Det gør at bordene ”bananer” – åbner i samlingerne ligesom en banan, der er ved at gå ud af sit gode skind.
Læs om hvad du kan gøre ved det herunder
Jeg har haft træbåd siden 1971 - og har altid repareret alt selv - både på mine egne både og andres.
Min nuværende båd, CAN III, er en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet den siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange omfattende reparationer - og selvfølgelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.
Dem vil jeg gerne dele lidt ud af - ikke mindst for at hjælpe med at bevare den sejlende kulturarv, som træbådene udgør
På denne side kan du finde
noget om:
Heldigvis hænger hækken ikke på min båd, CAN III fra 1931 - og den har ikke gjort det mens jeg har ejet den fra 1988 - selvom den jo godtnok er frygteligt lang og tynd. (se mere om båden her)
Der kan være flere forklaringer:
-
Der har aldrig hængt en påhængsmotor på hækken.
-
Samlingen mellem hækstævn og køltræ er sund.
-
Om vinteren står båden på land altid med hårdt satte støtter både for og agter - på billedet her er den bare nylakeret og bundsmurt og på vej i vandet, så agterstøtten er ikke sat under for ikke at skade lakken.
Se nederst på denne side, hvordan jeg afstøtter hækken og stævnen
Til gengæld har jeg måtte udskifte agterspejlet og reparere nogle af bordene i enderne ud mod agterspejlet. (det kan du se mere om her)
Det er meget svært at holde det yderste af den tynde hæk godt nok ventileret, men jeg kravler ud og imprægnerer med linolie og Gori 22 hvert andet år - det ser ud til at virke.
NK D4 CAN III er en nordisk krydser, som du kan se mere om her
Når hækken hænger - eller hækbordene er løse
Hvorfor - og hvordan gøre noget ved det?
Mange af de gamle kuttere med de lange overhang har problemer med at holde hækken på plads. Det gør at bordene i hækken ”bananer” – ligesom en banan, der er ved at gå ud af sit gode skind - altså sprækker og åbner sig.
Problemet kan komme af, at agterstævnen er løs i fastgørelsen til rorstævnen. Der er ofte sat en forstærkning i ved nybygningen, men mange har det ikke.
Agterstævnen er boltet til rorstævnen, og det er her problemet findes – de gamle jernbolte er rustet og/eller træet omkring dem er mørt
Figur 1
Påhængsmotorens morderiske effekt
De er også blevet udsat for vold af forskellig art – feks. når man sætter en påhængsmotor på helt ude ved agterspejlet – dels når man bruger den, så hækken udsættes for vibrationerne fra den sammen med et kraftigt pres, og dels når man lader det tunge bæst hænge helt derude hele tiden – prøv selv at vurdere, hvilken kraft gange arm, samlingen udsættes for, når man har den lange tynde hæk.
Det har slet ikke været meningen fra konstruktørens side, at hækken skulle bruges til sådan noget. Den er kun lavet til at styre hækbølgen og give båden fart, når den krænger…
Vognmandens hærgen
En anden voldsudøvelse sker, når vognmanden sætter stroppen under hækken ved land- og søsætning, frem for under kølen. Det udsætter den stakkels samling for et frygteligt træk – idet det vertikale løft bliver udlignet gennem et horisontalt træk – og derudover brækkes hækken jo opad med frygtelig kraft. Især om foråret, når båden er tør og dermed ikke spændt sammen, skal båden altid løftes i kølen!
Selv den mest kortkølede skærgårdskrydser kan løftes i kølen – det er jo der, vægten er!
Men når agterstævnen er blevet løs, så skrider hækken altså både når den udsættes for vægt, og når båden sejler, så hækbølgen trykker hækken opad, og når båden vager i søen – altså begge veje.
Bordene kan ikke styre hækkens facon, når stævntræet ikke spænder agterud opad – svøbene kan jo ikke udrette noget i den langsgående retning.
Når hækken presses nedad, feks. af dens egen vægt – eller når påhængsmotoren volder den – så åbner bordene sig. Når båden krænger og hækken samtidig presses opad, så vrider hækken sig og åbner bordene i den side, der vender opad.
Hvis man fjerner malingen, vil man ofte se, at de foregående ejere efterhånden har puttet mængder af guf i nådderne – jeg har set op til 5 mm gab mellem bordene helt inde lige agten for rorstævnen. Men så havde båden også kraftig hængerøv…
Kom igang
Før man griber til noget andet, må alt dette gamle guf fjernes, for overhovedet at kunne mingelere med hækken. Altså af med malingen ved nådderne og få kradset alt muligt gammelt fyldemiddel ud.
Nu kan man gøre det, der altid skulle have været gjort hver vinter, nemlig sætte en agterstøtte under hækken. Den skal være kraftig og have godt pres på opad – men for overhovedet at kunne komme til at presse nok, må man også sætte en forstøtte under stævnen.
Ellers tipper båden bare forover – ofte hviler det agterste af kølen kun med overraskende få kilo på agterklodsen (på min nordiske krydser drejer det sig kun om måske 100 kg).
Se, hvordan man kan bruge støtter nederst på denne side
Løft hækken - men kun lige tilpas
Hækken kan nu gradvis løftes, endelig ikke for meget, men passende – konsulter evt. en konstruktionstegning. Jeg har set en drage, der nok bare havde fået 5-6 cm for meget i højden – det så virkelig mærkeligt ud...
Når passende niveau er nået (husk at kontrollere også på tværs, så du ikke får en skæv ryg), så kan du gå i gang med at bikse med løsningerne.
Kontroller bjørnen og rorstævnen
Nogle ville her straks gribe til at lime nådderne i hækken – men hvad med lige at løse det store problem først – det skridende agterstævntræ?
Mærk op, inden du begynder at løfte hækken – du vil sikkert kunne se, at stævntræet flytter sig agterud i forhold til rorstævnen eller bjørnen.
Kontroller træets kvalitet rundt om boltene - er det surt, så kan du stå overfor en større reparation.
Kontroller også boltenes tilstand – de kan simpelthen være rustet over, eller sidde helt løst pga. rust-ædning. Det er også et større projekt. Det kræver afmontering af roret og rorstammen for at kunne komme til – og måske udskiftning af det nederste stykke af stævntræet.
Nødreparation
Har du ikke tid til det i år, kan du da lave en midlertidig løsning – dem elsker vi jo.
Bor nogle huller – feks. 10 eller 12 mm - ned gennem stævntræet og ned i bjørnen/rorstævnen. Altså, når du har spændt din hæk rigtigt op og kontrolleret også for sideværts skævhed.
Under boringen kan du nu opdage noget om træets tilstand dybere nede – vurdér træets modstand overfor boret, lugt til smuldet og se på dets farve.
En herlig duft af champignon og/eller af kloak behøver vel ikke yderligere forklaring. At det er sort behøver ikke at betyde så meget – træet sortner, når jernet ruster, men det fortæller selvfølgelig noget om boltene.
Desuden kan der forekomme galvanisk tæring fra de rustende bolte, træets silicium vandrer simpelthen bort til andre elektroder i farvandet, så er der kun noget, der ligner knækbrød tilbage…
Bor ned til du møder modstand – men stop inden du kommer hele vejen igennem. Brug evt. et af de lange bor, man kan købe i et almindeligt byggemarked.
Skulle du ryge helt igennem, må du lige proppe det nedefra med en træprop med epoxy. Bor et antal huller, der ikke svækker træet for meget, altså ikke for mange og for tæt i længderetningen – og feks. kun to rækker i bredden, gerne siksakkende.
Støvsug ned i hullerne og rens dem helt ud, gerne med trykluft - lad det stå og tørre godt – hjælp det evt. med en støvsuger, der kan blæse.
Hvis du renser med trykluft, så prøv at sætte dysen helt ned til, og mærk om der kommer luft op af de andre huller – det fortæller lidt om tingenes tilstand dernede.
Du kan også her vælge at hælde noget svampedræber ned i hullerne - feks. Gori 22.
Når det hele er så tørt, som man kan vurdere det skal være – eller holde ud at vente på – men da gerne efter adskillige uger, så fyld hullerne med ufortykket langsom epoxy (feks. West).
Lad det flyde ned og sive derhen hvor det vil, og fyld efter til det holder op med at tage mere.
Er der rådlommer dernede, er de porøse og vil kunne suge en del epoxy, der jo så kan gå ind og danne en ny struktur sammen med fiberresterne dernede.
Når det ikke suger mere til sig, men endelig ikke er hærdet, så bank trædyvler i hullerne – med samme mål som dem – det vil både presse epoxyen ud i de mulige revner og rådskabte rum og samtidig sikre forbindelsen mellem dyvlerne og stævntræet, så en vis styrkelse af stævntræet vil ske. Brug furede dyvler. så limen har en chance for at blive presset op og ud, hvis der er for meget epoxy nede i hullet
Dyvelerne vil selvfølgelig først og fremmest hjælpe limen med at forhindre samlingen mellem rorstævn/bjørn og stævntræ i at skride, så længe der overhovedet er noget omgivende træ af en vis konsistens at holde fast i.
Og den rigelige mængde af epoxy omkring såvel dyvler som huller vil forhindre råd i at brede sig eller at opæde dyvlerne - og måske endda få råddet til at dø af manglende fugt-tilgang...
Jeg har læst en beretning om 7-meteren ”Azakaze”, der var rådden såvel i køltræ som i stævntræ.
Her borede man et utal af huller og fyldte epoxy i – det er vist mindst 20 år siden – og så sejlede den fint videre – jeg ved ikke om den gør det endnu.
(Det er vistnok den senere ejer af "Trollungen", en 30 m2 skærgårdskrydser, Torben, der udførte det…)
Figur 2
Den ”rigtige” reparation
Den ”rigtige” reparation må vel gennemføres en dag. Træet er meget ofte også surt omkring rorbrønden (røret omkring rorstammen), så den ligefrem dingler rundt under sejlads og er utæt. Her må der noget stort til.
Først af alt: klods agterstævnen op og styr den i alle retninger! Så er det af med ror og rorstamme, åben bordene helt nede ved og vip dem lidt ud med kiler, og skær alt det sure træ bort – gerne med en finecutter eller endda en bajonetsav.
Man kan såmænd også hugge træet væk med et bredt stemmejern indvendigt fra – det har jeg selv gjort . Der er relativt nemt at komme til både udefra og indefra, når rorstammen er væk, og bordene er løsnet og holdt ude med kiler.
Lav en lang skarring – feks. 6 gange stævn-træets tykkelse.
Skaf noget nyt egetræ, eller laminer selv et nyt stykke stævntræ op i valgfri træsort (altså på betingelse af at du limer med epoxy!)
Figur 3
Figur 4
Hvis der er dårligt træ i enden af rorstævnen eller øverst på bjørnen, så hug det dårlige træ væk og lim nyt træ på med epoxy.
Her behøver du ikke at tænke på åreretningen - det du lægger på er at betragte som et mellemlæg mellem delene - og det bliver jo spændt sammen af de nye bolte
Og når det hele er klar til samling og limning, kan du bruge de fine nye bolte af rustfrit stål til at spænde det sammen med ind mod rorstævnen/bjørnen.
Lav boltene selv
Det er frygteligt dyrt at bruge "rigtige" bolte til udskiftningen, så jeg køber gevindjern og tilhørende møtrikker og skiver i A4-stål og skærer dem til i længden med en vinkelsliber. Husk at sætte møtrikken på inden du skærer - så kan den gendanne gevindet, hvis det blev lidt skadet af overskæringen.
Man kan iøvrigt slibe møtrikken til, så den kommer til at danne et bolthoved - både som rundhovedet og undersænket.
Jeg køber råvarerne hos Sanistål, der er fantastisk velassorterede i al den slags - og rimelige i pris.
Slibningen af møtrikkerne udføres bedst med en vinkelsliber med skrubskive på - brug den groveste i korn 40.
Hold møtrikken fast på gevindstykket med en kontramøtrik - ellers drejer den.
Husk at have vand parat, og dyp hele tiden møtrikkerne i vandet, så de ikke bliver udglødet - så ruster de...
Figur 5
En smutvej - sammenklapperen
Når det nye stykke træ skal skabes, kan man gøre noget, som sikkert vil få enhver bådebygger til at stejle.
I stedet for at fjerne rorbrønden - altså røret, som rorstammen kører inde i, kan man lave en sandwich omkring den. Det kan være nemt at demontere brønden, men det kan også være et kæmpe arbejde - og så kan man gøre følgende:
Figur 6
Lav det nye træ nye i to stykker - symmetrisk spejlede omkring midten langs-gående, pas dem nøje til både skarringen og anlægget til rorstævnen/bjørnen.
Giv et par millimeter luft rundt omkring rorbrønden.
Nu klasker man de to halvdele sammen om rorbrønden og limer hele bullesjajsen - selvfølgelig med epoxy - men bruger Marine Sealer til at fæstne rorbrønden til det nye stævntræ.
Det må gerne hænge lidt elastisk - og hvis man engang vil skille det ad igen, kan man varme røret op - så bliver massen blød.
***se iøvrigt note herunder om anden brug af samme metode
Når det hele skal limes sammen, kommer du nok ikke udenom at tage roret af for at kunne komme til at sætte de to lange bolte i igen. Altså dem, der låser agterstævnen sammen med rorstævnen/bjørnen. (markeret med rødt på figur 4)
Det ville ellers også være meget svært at spænde det nye stykke ned til bjørnen, men det er det ikke, hvis du bruger de to bolte til det.
Limningen bør foregå i een stor proces:
-
Det er nemt nok at komme til med skruetvinger ovenfra til at spænde de to halvdele sammen med - det skal du gøre først.
-
Nu skal du også spænde det nye stævntræ til det gamle med skruetvinger.
-
Lav så nogle klodser til at spænde op mod rorstævnen og sæt nogle ordentlige skiver både på dem og på det nye stykke stævntræ.
-
Spænd så stævntræet ned mod bjørnen/rorstævnen med de nye bolte. Når det hele er hærdet, skruer du møtrikkerne af gevindstykkerne, spænder dem, der hvor de skal være rigtigt, og skærer de overskydende stykker gevind af. Ville du gerne kunne tage de nye bolte ud efter limningen, kan du omvikle dem med bred tape, så limen ikke får fat i gevindet. Du kan også vokse gevindstykket inden limningen - med lidt held kan du derved få gevind i i hullet...
***note: anvendelse af samme "klapsammen-metode" til stævntræ
Vi har endda brugt ovennævnte metode med opdeling af det store træ, da vi på en anden båd skulle udskifte et stykke
Da vi havde hugget det rådne træ bort, stod
stævntræ, der var råddent, men ikke gad at fjerne hele kølen også.
de forreste kølbolte frit, og derfor lavede vi det nye stævntræ i to lange stykker og limede dem sammen - igen på langs.
Figur 7
De to halvdele blev holdt sammen med skruetvinger, og det samlede stykke stævntræ blev spændt ned mod kølen/dødtræet ved hjælp af kølboltene på store skiver, så presset fra dem ikke splittede den langsgående samling ad, mens epoxyen var uhærdet.
Det er vigtigt at skærme kølboltene mod epoxyen - feks med bred tape rundt om - ellers kan du ikke senere spænde dem efter eller få dem ud hvis kølen skal af.
Hvis du arbejder med køltræet i stedet, skal du lige give lidt Marine Sealer forneden mod kølen, så kølbolten ikke laver utæthed, og der i det hele taget bliver tæt mellem køltræ og køl.
Det kan alt efter temperament gøres med tjærekit eller mere moderne materialer.
Reparation af bordene
Når du har gennemført enten den rigtige reparation eller nødreparationen - eller det viser sig, at det udelukkende er bordene i hækken, der er årsagen, kan du gå i gang med at lime nådderne.
Mange fræser nådderne op og limer lister i – det kan også være nødvendigt, hvis bordene gaber frygteligt, også efter opklodsningen.
Prøv evt med lægter i jorden at presse bulede bord ind igen – de kan ligefrem være ”faldet i leje” med den bulede facon.
Det er svært at fræse ud i nådderne uden at sømme land på fribordet til at styre fræseren med - men læs om min alternative metode lige herunder - Limning indefra
Hvis båden er lakeret i fribordet, er det efter min mening synd at lime lister i, hvis det ikke er nødvendigt pga. meget store gab.
Ofte kommer båden til at ligne en slikkepind.
Limning indefra - en 4-punkts-metode
-
Jeg skærer indefra med en feincutter, som jo har en ganske smal klinge under 1 mm. – indtil ca. 4 mm fra ydersiden.
-
Derpå renser jeg lidt ud derinde med feincutteren og støvsuger grundigt.
-
Nu fylder jeg først tynd epoxy ind i nådden med en injektions-sprøjte med den største nål fra apoteket (den lyserøde)
-
Derefter spartler jeg med en bredspartel fortykket epoxy ind i revnerne bagefter for at holde den tynde epoxy inde i nådden.
Tag ikke fat i flere og længere nådder, end at du kan nå at fylde dem og efterspartle dem inden epoxyen hærder op.
Jeg arbejder i et felt mellem 2 svøb ad gangen, og tager så mange nådder i dette felt, som jeg kan overkomme at fylde, inden epoxyen begynder at hærde.
Figur 8
Limning udefra
Andre har brugt en vinkelsliber med de ganske tynde skæreskiver, man kan få i dag – kun 1 mm tykke – og så med sikker hånd skåret nådderne op udefra – skiven styrer sig selv, så snart man kommer i gang, i modsætning til en fræser, der kræver at man sømmer land på det smukke fribord for ikke at skære ud til siderne.
Det er bestemt også godt at bruge en finecutter, den er utroligt nem at styre i nådderne. Når den først er kommet ind i nådden, styrer den sig selv.
Den ganske smalle revne støvsuges straks med et smalt mundstykke. Nu kan den fyldes med tynd epoxy med injektionssprøjte og spartles derefter med epoxy fortykket med mahognypulver, som kan fås hos West.
De ganske smalle limninger bliver næsten usynlige i modsætning til de indlimede lister.
Udfør reparationen uden at fjerne lakken på bordene – så er det meget nemmere at fjerne overskydende epoxy og at slibe det ned.
Det går så hårdt ud over træet, hvis limen sidder på det bare træ – det bløde træ vil meget hellere slibes væk end den hårde epoxy.
Og mask gerne af langs nådderne med malertape – det sparer så meget arbejde i den sidste ende.
Bemærkning:
En ven af mig har en knarr – den er jo limet ”fra fabrikken”, og her er bordene lavet med buede anlæg.
Her har jeg ikke prøvet at reparere , så jeg tør ikke gøre mig helt klog på en løsning.
Måske kan man skære lidt opad i nådden, og derefter, fra samme indgang gå mere opad og lidt rundt derinde - altså ligesom rense ud derinde og derved lave et rum, hvor man kan fylde epoxyen ind i.
Det er ikke prøvet, men prøv dog! Jeg ville nu nok kun gøre sådan, når jeg fræsede op indefra.
Det er jo bare at starte et sted, så kan man jo bare opgive, hvis det viser sig at være for besværligt eller vanskeligt.
Figur 10
Limning af bord til svøb og spanter – indefra
Under processen med at lime nådderne indefra, er det uhyre effektivt for bådens senere ”sammenhold”, hvis man limer bordene sammen med spanter og svøb.
Ofte er naglerne blevet løse, så bordene ligefrem står og klaprer mod svøbene, når man sejler i krapsø.
De gamle nagler er blevet belastet meget gennem årene – både ved sejlads og ved bordenes svulmen og svinden med den skiftende fugtighed.
Rens af langs svøbene, både på svøbet og bordene, feks 15 mm ud. Der pensles med tynd epoxy og lægges derefter en såkaldt hulkehl på med fortykket epoxy. Brug fingeren til at glatte med – eller en rundslebet malerpind.
Figur 9
For at slippe for besværet med at rense bagefter, kan du lægge malertape langs med – det er bare svært, hvis epoxyen i nådderne ikke er hærdet endnu. Det er helt sikkert godt at lime svøb og spanter sammen med bordene på samme måde, også selvom man har renset og limet udefra.
De gamle nagler er blevet belastet meget gennem årene – både ved sejlads og ved bordenes svulmen og svinden med den skiftende fugtighed.
Nogle forskellige metoder til at reparere båden med epoxy:
-
Reparation af utæt klædning - limning af nådderne
i klædningen både indefra og udefra
Hvordan man kan støtte hækken og stævnen på båden, så hækken ikke kommer til at hænge
Det er så sørgeligt, når fine gamle kuttere får "hængehæk" - og det kan undgås.
-
Der skal aldrig hænge en påhængsmotor fast på hækken, når båden ligger i havnen. Det tåler den ikke.
-
Samlingen mellem hækstævn og rorstævn skal holdes sund (se øverst)
-
Om vinteren skal båden altid stå på land med hårdt satte støtter både for og agter
Begge ender af båden er støttet af med kraftige stolper (5x5"), der er holdt på plads under båden og strammet til med "svenske tømrerskruer" - liner, der fra stativet er slået rundt om støtten og tilbage igen og bundet fast til stativet - og derpå strammet op med en kæp ved at dreje den rundt mellem linerne. Tømrerskruen kan yde et voldsomt træk, hvis man vil have det.
Den forreste stolpe har et hak, der holder den på plads under stævnen.
Den agterste stolpe støtter hækken over en større flade med en krydsfiner-plade - med hård skumgummi imellem
Nu kan båden hvile trygt for vinteren uden at få "hængehæk"
Agterstøtten bærer alleryderst ved hækken, så den ikke bare krummer bordene opad.
Jeg lægger hård skumgummi imellem bære-pladen og båden, så der ikke kommer hakker i klædningen.
"Svensk Tømrerskrue"
Jeg holder støtterne spændt ind mod båden med en "svensk tømrerskrue", dvs. en line rundt om støtten og rundt om klodsen under båden - eller to punkter på stativet.
Og så en kæp mellem linerne og dreje den rundt så den spænder - den kan yde et voldsomt træk, hvis man vil.
Man kan ikke sætte et hårdt pres opad på hækken uden at sætte en støtte foran - ellers løfter båden sig bare i hele agterenden.
De lange kuttere er som hovedregel ret "fortunge" på kølen, så der er meget lille vægt på den agterste klods.
Forstøtten skal sættes først - og den holdes også på plads med en "svensk tømrerskrue"
Selvom båden er fra 1931, og hækken er frygteligt lang og tynd, så behøver båden ikke at komme til at udvikle den sørgelige hængehæk - bare man gør rigtigt.
Og gjort rigtigt, det har jeg åbenbart i de mange år, jeg har ejet båden siden 1988 - og der har aldrig hængt en tung påhængsmotor ude på den spinkle hæk.
På billedet her er båden nylakeret, så jeg har fjernet hækstøtten, som den ellers har stået med hele vinteren.
Hvis din hæk hænger, så gå op øverst på denne side og se,
hvad man kan gøre ved det
Overdækningen af båden skal udføres rigtigt, så båden hverken bliver fugtig om vinteren eller tørrer ud om foråret.
Vil du se mere om tildækning af båden, kan du klikke her eller på billedet
o o
U