Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet denne båd siden 1988, men har også med bådene før gennemført mange skønne lange sejlture uden moderne hjælpemidler.
Jeg har altså gjort erfaringer med simple-sailing gennem mere end 45 år.
KOGEGREJET OMBORD - OG HVORDAN MAN BRUGER DET
Betingelserne under Simple Sailing giver overraskende nok mulighed for at lave spændende retter, selvom de baserer sig på holdbarhed uden køleskab.
Her vil komme nogle bud på dejlig mad, der egner sig til forholdene - herunder også bagning.
Men det kræver jo også de rette faciliteter - feks. kogegrej - og det kan du læse mere om herunder nu.
Ombord har vi kun et par simple gasblus - og vi har præsteret store serveringer blot med disse.
Det hele drejer sig om planlægning og anvendelse af ældgamle metoder.
Min erfaring fra sejlads med andre er, at også spritkomfurer kan bruges på samme måde som gas.
Alt på denne side handler om, hvordan jeg gør - ikke hvad der nødvendigvis er rigtigst at gøre.
Jeg skriver alt dette, fordi så mange står tvivlende overfor, hvordan man dog skal bære sig ad med at være i det der "Simple-Sailing".
Og også fordi jeg er blevet opfordret til at give mine erfaringer videre, så andre ikke står på helt bar bund.
Det er op til alle selv at udvikle sine metoder - men jeg prøver bare at give en startmulighed for andre.
Men her kan du altså læse dernedad eller klikke på:
Ringovnen - gasspareovnen
Jeg har kun et par simple gasblus, og det gælder jo om at spare på den dyre gas. Det har jeg en masse ideer om - og erfaringer med, hvordan man kan gøre.
I mindre både er der ikke plads til et komfur med indbygget ovn i - men ringovnen kan alt, hvad en almindelig ovn kan - udover at bruge meget mindre gas
Under besættelsen (1940-45) gjaldt det om at spare på gassen. Måske var det der, denne ringovn blev udviklet - eller måske var det længe før.
Den kaldes også en gas-spareovn og man kan sagtens købe den i vore dage i bådudstyrs-butikker.
Min mormor bagte altid krydderkage i sådan een - hun syntes kun den kom til at smage rigtigt, når hun bagte i den.
Jeg arvede hendes, og den tjente mig i mange år, indtil den efterhånden var for miserabel.
Da min mormors ovn opgav ævret, støvede jeg een op i en marskandiser-butik, og så arvede jeg forresten også min mors, da hun flyttede på plejehjem.
Derfor har jeg altså to ombord, så jeg kan bage 2 brød ad gangen - eller hvis jeg skal lave mad til flere, så det ikke kan være i een ringovn.
Svagheden er bund-ringen, der bliver udglødet af gasflammen og derfor langsomt nedbrydes, så den til sidst bliver hullet og dermed ubrugelig.
Det er der nu også råd for - se her hvordan
Først lidt om ovnens princip med brug af en illustration fra Omnias hjemmeside:
Man varmer først bund-ringen alene godt op på blusset, og så skruer man halvt ned og sætter ringformen på med det i, som man nu engang vil bage.
Efter lidt tid - feks 6-7 minutter - skruer man endnu mere ned - næsten så meget som man overhovedet kan.
-
Det kan være brød - og endda boller, hvis det skal være det.
-
Eller det kan være kyllingestykker med grøntsager eller fisk ovenpå grøntsager - kun fantasien sætter grænser.
Gå til en opskrift på kylling i ringovn her -
Og så selvfølgelig krydderkage a la Mormor...
Fidusen er, at varmen fra gasblusset stiger op gennem hullet og fordeler sig ind under ringformen, op over overfladen, og noget af varmen stiger også op langs den udvendige side af ringformen.
Ventilerne
Ved at dreje på låget kan man lukke eller åbne for nogle lufthuller, så luftstrømmen henover overfladen af indholdet i ringformen bliver udsat for mere eller mindre varme.
Når ventilen er åben, opnås en bruning - det kan være kyllinge- eller fiskeskindet, der skal gøres sprødt, eller det kan være brødet, som man gerne vil have brunet på toppen.
Jeg kan love for at ovnen virker, og at det kun kræver ganske lidt erfaring at få ganske glimrende resultater.
Ovnen på billedet her er forresten min mormors gamle - den må være omkring 80 år gammel...
Vigtigst af alt er at skrue virkelig meget ned for gasblusset - overraskende meget - det skal nærmest kun stå og snurre med lillebitte flamme.
Derfor bruger den også meget lidt gas i forhold til at varme en hel ovn op - deraf navnet "gas-spareovn".
Som tidligere nævnt har jeg også brugt den på spritblus, men jeg synes at især brød kommer til at hørme lidt af denatureringen fra spritten.
Der kommer opskrifter længere nede...
Gå til opskrifterne på denne side
Komfuret
Jeg bruger et helt standard komfur til ca. 150 kr. fra Harald Nyborg - man kan også købe dem hos Biltema.
De holder 4-6 år - så er de for grimme af rust, men de fungerer som regel perfekt til det sidste.
Det passer endda ned i mit opklappelige pantry - men det kan ingen andre jo regne med
Denne anvendelse af gas er særdeles sikker, idet man ikke kan pakke komfuret ned uden at afkoble gaspatronen helt.
Det gøres med det lille lodrette greb til venstre for den runde gas-regulator.
Derved glider patronen væk fra mundstykket, så der slet ikke er forbindelse mere - der kan ikke sive gas ud fra den.
Man antænder gassen ved at dreje det runde regulatorgreb helt i bund - så siger det klang og gassen tænder - det hedder piezo-tænding - man skal altså ikke bruge tændstikker eller lignende.
Jeg oplever faktisk dette system som meget mere sikkert end det gamle, jeg havde med gasflaske og fast installation - her koblede man ikke automatisk gasflasken fra, men måtte huske at gøre det manuelt ude i kistebænken.
Komfuret bruger 227 grams engangspatroner, som - hvis man køber dem hos Biltema - koster væsentligt mindre end hvad gas på genbrugsflaske koster, når det er en 2 kg flaske.
De tomme metalpatroner ryger jo til genbrug, men jeg må indrømme, at det alligevel føles lidt som noget ressource-svineri.
Men pant-gasflasken med 2 kg koster 188 kr for en udskiftning og det er jo noget dyrere, end hvad 9 patroner á 17 kr koster.
Og det kan volde stort besvær at finde en havn eller et sted, hvor man kan få byttet sin tomme beholder mod en ny...
Jeg har som nævnt komfuret stående i mit opklappelige pantry, hvor det helt forunderligt viste sig akkurat at kunne passe ned i.
Det kan også anvendes, når båden krænger.
Jeg skråtstiller det med træklodser, og hvis båden krænger meget, stiller jeg komfuret helt op på kanten af kassen.
(se mere om det opklappelige pantry her)
Jeg har nu også altid et komfur mere med i båden i den medfølgende plastik-kuffert.
Det bruger vi så, når der er brug for mere end eet blus - eller hvis vi skal stege noget rigtigt spruttende og hørmende - feks. fisk - så tager vi det op i cockpittet under teltet, så vi ikke skal sove i stegeosen - eller få madrassen stænket til med stegefedt...
Høkassen - også en gas-sparer
I de gode gamle dage sparede man på gassen ved at færdigvarme feks. kartoflerne i gryden i en kasse med hø i bunden og så bygge hø op omkring den.
De skal koge lidt på blusset, og så kan de sættes hen til færdigkogning.
Jeg har selvfølgelig ikke noget hø eller en kasse med, så jeg pakker gryden ind i et viskestykke og stiller den ned på køjen på en bordskåner ovenpå feks. en sweater - og så folder jeg sweateren op om gryden og dænger den til med alt muligt isolerende - og lader den derpå stå i de samme 20 minutter, den skulle have stået på blusset.
Evt. giver jeg den lige et opkog efter ventetiden.
Fidusen er, at kartofler og andet slet ikke behøver 100 grader for at mørne - 70 er nok.
OBS:
Stil ikke gryden direkte ovenpå skumgummi-madrassen - den tåler ikke den høje temperatur og får derved en fordybning. Altid en bordskåner og feks en sweater imellem - så sker der ikke noget.
OBS-OBS!:
Pas på, hvis der er børn eller distræte mennesker ombord - hvis man hiver i sweateren eller smider sig ovenpå den, så kommer det kogende vand.
-
Sker ulykken, så tøv ikke!
-
Smid patienten direkte ud i vandet udenfor med tøj og det hele på, så skoldningen bliver stoppet. Her er det sekunder der tæller!
-
Jeg har gjort det med min søn - udover et umådeligt raseri kom han intet til!
Brødristeren
Denne er da et must have ombord - man kan jo ikke bage hver dag i ringovnen.
Bagning er en typisk overligger-ting, når man har fundet et vidunderligt skær eller en perfekt ankerplads.
På rejsedagene er medbragt færdigbrød - eller "bådebagt" brød en herlig spise, når de bliver ristet.
Der findes et utal af modeller til ristning over gas - og jeg har prøvet de fleste.
Fælles for dem er, at de over nogle år nedbrydes pga. udglødningen - og det er der ikke rigtigt noget at gøre ved.
I de gode gamle dage så en brødrister til gas sådan ud, men den må frarådes på det kraftigste.
Min mormor havde ellers sådan een, og min mor vistnok også.
Den består af et asbestlag (!) mellem to jern-net. Man satte den direkte på gasblusset og lagde sit brød til ristning på jernnettet lige ovenpå asbesten - uha-uha...
Denne model har jeg anvendt i en periode, men jeg synes at den er lidt irriterende at samle, og trådene har let ved at blive bøjet.
Den bruger meget gas, og man skal vende og dreje hver brødskive adskillige gange for at få dem jævnt ristet,og for ikke at brænde dem.
Men den virker ellers fint, så den kan bestemt bruges. Og den er den eneste, man kan købe i bådudstyrsbutikker i denne tid.
Risteren her er klart den, jeg foretrækker.
Den er lige til at hive frem - også under sejlads, og den fylder næsten ingenting.
Man kører med meget lavt blus, så snart den er varm - men det er nødvendigt at rotere brødene een gang på hver side for at få en jævn ristning.
Den er ikke til at få i bådudstyrsbutikker mere - men man kan sagtens købe dem andre steder - og også på nettet
Simpel kaffebrygning - norsk kaffe eller cowboykaffe
Kært barn har mange navne, og kær har jeg metoden til at lave "rigtig kaffe".
Jeg har lært den af min mormor, som brugte den til de mange gæster, når hun var ude som kogekone.
Mange kryber til bare at bruge Nescafe (instant coffee), men det gider jeg ikke at nøjes med - jeg vil have rigtig kaffe, og det vil mange andre også.
I mine første år på søen har jeg set mange højst besværlige eller farlige metoder til at lave kaffe i en båd.
Farligst er brugen af kaffefilter og termokande - det er noget dingleværk.
Jeg har læst anvisninger om, at man skal iføre sig søbukser og søstøvler under kaffebrygningen - mange er blevet skrækkeligt forbrændt, når opstillingen vælter pga. en dønning eller et vindstød.
Bodumkanden er straks mere sikker, men den er til gengæld svag overfor stød og slag - så det er dyrt for mange at bruge den.
Ombord i springer-spidsgatteren "Passat" anvender de denne helt vidunderlige pansrede bodum-kande - den er bygget ind i en trækasse, så man næsten kan kaste rundt med den, uden at den kommer til skade.
Mit eget system er særdeles enkelt:
En ganske almindelig kasserolle klarer det hele - og er man flere, så klarer en gryde ærterne (nånej bønnerne).
Jeg anvender ganske almindelig formalet kaffe - ikke noget specielt grovmalet eller andet fancy.
Det virker fint og smager godt.
Min personlige favoritkaffe er Merrilds økologiske. Den er namnam
Metoden er følgende:
-
En afmålt mængde vand svarende til det antal krus eller kopper, jeg vil lave, bringes i kog under låg.
-
Først når vandet spilkoger, tilsætter jeg kaffen med en ske. Jeg elsker stærk kaffe, så min dosering er en heltoppet spiseskefuld kaffe pr. krus (2½ dl).
Er man til mindre stærk kaffe, er det jo bare at gøre toppen mindre...
-
Jeg rører ikke rundt, men lader kaffen bruse op - stadig på fuldt blus.
-
Den skal kun lige bruse op før jeg slukker gassen, eller tager kasserollen af
Det er sjældent at jeg drikker mere end et krus kaffe pr. kaffetid - jeg ville få kaffedelirium med den mængde kaffe, jeg bruger pr krus - men smag og behag...
Jeg er faktisk så glad for denne måde at brygge kaffe på, at jeg altid bruger den - også hjemme i dagligdagen i landkrabberiet.
Er der mange gæster på besøg, kan jeg lave rigtigt meget kaffe på een gang - det kan sagtens være 5 liter. Fremgangsmåden er den samme - nu går der bare 4 spiseskefulde pr. liter, og det går lynhurtigt - og alle udtrykker skam, at den smager virkelig godt...
-
tænder igen for fuld kraft eller sætter kasserollen tilbage på blusset igen
-
lader kaffen bruse op igen og slukker derefter for gassen.
-
lægger låget på og lader den stå 5-6 minutter
-
hælder forsigtigt kaffe op i kruset, så mindst muligt af grumset følger med.
-
Venter lige 20 sekunder til grumset er bundfældet i kruset
-
Slubrer den særdeles velsmagende kaffe i mig, men passer lige på med det sidste i kruset - der er jo altid lidt grums med...
OBS: Pas på kasserollen, hvis der er børn i båden. Hiver de den ned over sig, skoldes de af vandet, og grumset virker som napalm, der bliver ved at skolde.
Sker ulykken, så tøv ikke. Smid patienten direkte ud i vandet udenfor med tøj og det hele på, så skoldningen bliver stoppet. Her er det sekunder der tæller!
Jeg har gjort det med min lille søn - udover et umådeligt raseri kom han intet til!
Hvordan man klarer sig uden køleskab
Du kan finde diverse oplysninger om køleskabsfri opbevaring af madvarer på en anden underside
Gå til siden her
Nogle maritime kulinariteter
Her er allerede kommet en række retter - og beskrevet metoder til at planlægge dagene ude på et skær efter et besøg i "civilisationen"
Lige herunder kan du se en opskrift på bagning af brød
-
Dhaal
-
Æggeretter - bla. med røget makrel
-
Bønner i tomatsovs - med æg som kød
-
Porretærte
-
Kylling i ringovn
-
Fava - græsk ærtehommus
-
Friskplukkede snegle
-
Krabbesuppe
-
Kylling i ringovn
-
Citronkylling - også uden kylling
-
Tang
-
Brug af havvand i maden
Andre hjælpemidler og gadgets
Når man skal klare sig uden elektricitet og dermed uden det moderne samtalekøkkens umådelige mængder af køkkenmaskineri, må man finde små overkommelige hjælpemidler.
Her vil komme nogle eksempler på enkle køkkenmaskiner og hjælpegrej, egnede til bådbrug uden 220 volt
Hånddreven chopper og blender
Jeg har fundet denne lille maskine, som virker med snoretræk. Den koster en lille hundredelas på nettet.
Der findes også andre bud på sagen, men jeg er godt tilfreds med denne.
De findes også med håndsving, men det fylder jo mere.
Kapaciteten er kun 4,5 dl - men det er jo også nok til en portion Guacamolle, Hommus, Baba Ganoush eller Fava (græsk ærtemos)
Og ellers kan man jo bare lave flere portioner
se opskrift her på Fava - græsk ærtemos
Bagning ombord
Det er så sjovt at ligge i en naturhavn i skærgården og bage brød.
Folk omkring i de andre både begynder at gå og sniffe og skæve hen til den gamle træbåd og tydeligvis undre sig over, hvordan vi bærer os ad med det, når alt ser så primitivt ud.
Og primitiv - det er ringovnen jo også, men en ren mester til både bagning og madlavning - og med et uhyre lavt energiforbrug
En af de vigtigste ingredienser i den succesfulde skærgårds- eller ankerplads-bagning er tørgær. Almindelig gær vil hurtigt mugne i bådens temperaturer, så det er kun tørgæren, der kan bruges.
-
Opbevar tørgæren i et lille lufttæt glas efter åbningen af brevet - feks i et gammelt kaviarglas - og placer den på bådens absolut køligste sted - gerne nede under køjerne helt nederst mod bunden, hvor du også opbevarer de uåbnede breve tørgær.
-
Brug kun ganske lidt gær til et brød - feks. en lille teskefuld - og lad dejgen hæve natten over direkte i ringformen, som først er blevet smurt med smør.
Se en opskrift lige herunder -
Om morgenen er det bare at sætte det over og lade det bage i 35-40 minutter (måske lidt mere) på allerlaveste blus.
-
Du (og de omgivende både) kan simpelt hen lugte, når brødet er ved at være færdigt...
Ferskvandet ombord
Når man tilbringer mange dage uden at komme i havn, har man brug for at kunne medbringe meget vand.
I en båd uden indbyggede tanke - jeg ønsker dem ikke - har man mulighed for at opbevare en masse vand på steder i båden, hvor de hjælper med at regulere balancen i båden frem for at ødelægge den.
Og vandet er altid frisk og uden konserveringsmidler...
Se mere om hvordan jeg opbevarer vandet
Hygiejne - Bad og vask
Al afvaskning af såvel krop som koge- og spisegrej foregår i saltvand.
Havet er så forfriskende for krop og sjæl - og hårvask lader sig også fint gøre - her behøves blot en kop ferskvand til at skylle saltet ud af håret.
Jeg har udviklet en masse teknikker omkring vandsparing og ikke mindst brug af havvand - endda til at koge maden i.
Opvask
Se lige herunder
Opvasken - bakstørnen
Jeg har mødt på megen undren eller ligefrem gysen, når jeg af vand-sparegrunde vasker op direkte i havvandet.
Men jeg oplever det selv som en virkelig hygiejnisk måde at vaske op på.
Jeg elsker at vaske op i båden, når jeg kan gøre det i havvand!
Opvaskemiddel
Ligesom med sæbe og shampo har det vist sig, at COOPs Minirisk eller Änglamark-opvaskemiddel fungerer storartet med saltvand.
De bevarer vaskeevnen og er ganske lette at skylle af i saltvandet - i modsæt-ning til mange almindelige vaskemidler.
Jeg kunne ikke finde på at gøre det i en menneskeskabt, indelukket havn - der er vandet alt for tvivlsomt, og der er jo iøvrigt ferskvand til rådighed - men jeg gør det gladeligt i en naturhavn, idet jeg regner med, at de andre bådfolk er naturelskere som jeg selv.
Det er i den forbindelse altid betryggende, når folk fra alle de andre både gladeligt hopper i vandet og bader i naturhavnen - det ville de vel ikke gøre, hvis de pumpede lort ud fra søtoilettet?
En naturhavn er som regel også mere åben, så der er bedre vandudskiftning end i en "kulturhavn".
Når man ligger frit ud for anker, er der jo slet ingen grund til angst, medmindre man har ankret op oven i et kloakudløb.
Det vand, som fiskene svømmer rundt i, kan vi vel også bruge til at vaske op i.
Tips:
Når jeg har brugt ringovnen eller en stegepande, binder jeg en line i den og hænger ud over fribordet i vandet.
Småfisk og endda krabber synes det er noget så dejligt at pille og ruske i resterne - og langt det meste fastbrændte bliver opløst, så det er lige til at skrubbe væk med en grydesvamp.
Fortsættes
*