SEVÆRDIGHEDER PÅ
HALLANDS VÄDERÖ
Hele øen er jo en stor seværdighed, men her kan du se og få en masse interessante og spændende oplysninger.
Under billederne her kan du se:
-
et glimrende "Besökskarta" over øen med seværdigheder indtegnet
-
og forklaring til stederne nedenunder
-
andre beskrivelser nederst
Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
Hold musen henover billedet for at se tekst - klik for at se billedet alene
OBS:
Husk at det er strengt forbudt at anvende søtoilettet eller at smide toiletaffald ud i naturhavnene på Hallands Väderö. Brug de fine toilet- og affalds-faciliteter, som er til rådighed i nærheden af anløbspladserne.
Se de anviste toilet- og affaldssteder på kortet herover, ekstra markeret med T
Seværdighederne på kortet herover
-
Fyret. Øen havde slet ikke noget fyr, men under en storm i 1882 forliste ikke mindre end 5 skibe på øen - og så måtte man vel til det.
Fyret blev så opført 1884 med en flammehøjde på 21 meter over havet.
Fyret blev først elektrificeret i 1964 - før kørte det på petroleum.
Læs pdf om fyrets historie
- og læs her om fyrpladsens historie
- bla. om livet i fyrboligerne og Tjuvelthamn
-
Fyrvogterboligerne blev opført 1884.
Læs om livet i fyrboligerne
-
Gamle lodshavn: Fyrhavn til 1894, hvor Tjüvelthamn anlagdes. Læs om anløb af dem her
-
Sildegruber. Ved Möhamn og Ulagapet findes gamle gruber til fremstilling af sildeolie. Man tætnede grubens bund med ler og fyldte masser af sild i - og lod det rådne. Sildeolien steg så op til overfladen og kunne skummes af og bruges til lys og varme.
Processen stank så frygteligt, at man ikke måtte lave den i byerne - derfor var det godt at gøre det ude på øen. Sildegruberne på øen er tidsfæstet helt tilbage til 1100-tallet under det store sildeeventyr. Se foto her til højre >
-
Ved Bockakås (kås = primitiv havn) og mange andre steder på øen findes ruiner af små, halvt nedgravede midlertidige jagt- og fiskehytter - der er fundet over 50 af disse såkaldte grubehuse. De er blevet brugt gennem måske tusinder af år og helt op i 1800-tallet.
-
Ved Innäset (vestlige del af Kungshamn) var der stenbrud til 1910. Læs mere om det her
-
Hernedenfor lå udskibningsbroen Krossabryggan - med det lokale navn Atlantkajen - som man kan anløbe med en kølbåd
Se her om anløb af naturhavnen Kungshamn
- og Krossabryggan/Atlantkajen
-
Ude ved Vitesand findes et gammelt stenbrud med en ruin af smedjen. Her kunne man bla. bryde sten til trappesten. Læs mere om stenbruddet og smedien
-
Øst for Hagen findes gamle stenbyggede fårefælder til klipning og slagtning.
-
Kirkegården er fra middelalderen og rummer strandvaskere og måske også englændere fra skibe under englandskrigene i 1800-tallet.
-
Lotsstugan fra 1844, ophørt som lodsbolig i 1871, derefter bolig for stenhuggere.
Nu er her et dejligt museum for Hallands Väderö.
Læs mere om lodshuset her
-
Skogsvaktarehuset er fra 1860.
Læs mere om skovløberhuset her
- og læs mere om øens øvrige huse her
-
Øst for Oadammen - langs vejen op til fyret - ses en strandvold fra stenalderen som en del af den nord-syd-gående højderyg på midten af øen - med stenalderfund.
-
I den nordlige del af Tångakärret findes gamle asketræer, op til 4 m i omkreds.
-
Den ældste bjergeg i Sverige, Kongeegen (Kungseken)
Læs mere om træerne på øen
-
Nord for Killekärret ligger Killeliden med bøg og elm.
-
Den liggende lind ved Hannelund i Nörre Skog.
Tæt på ved stien ligger badekarslinden.
Læs mere om træerne på øen
-
I den østlige del af Nörre Skog (lige ud for Sandhamnsbryggan) findes øens største eg.
-
Røser - stenhøje fra bronzealderen findes flere steder - find nogen af dem ved R i kortet
Klik på billederne
for at se dem større
Sildegrube til at lave sildeolie i
- det stank forfærdeligt (se punkt 4 )
Historisk foto af Atlantkajen, da den var træbeklædt (se punkt 6-7 )
Ruinen af smedien (se punkt 8)
Lotssugan er også sømærke for indsejlingen til Kappelhamn
(se punkt 11 )
Kongeegen (Kungseken)
(se punkt 15 )
De svenske gravhøje er af sten, når de er i klippeområder. Her en broncealderrøse ved Lilla Tånga i nordenden af øen
Den liggende lind (se punkt 17 )
Mere fortælling om stederne på øen:
Her kan du hente en svensk pjece over stednavne
og deres fortællinger som pdf Download PDF - 27 mB
Klik her for at komme til en fin svensk side om øen, dens natur og dens historie
Og her er en anden god svensk side, hvor du kan finde mange interessante oplysninger
Se en lille film om Øens natur på YouTube
Og her kan du se en længere udsendelse
(50 minutter) om øen fra svensk TV 1989
Kort med 100 steder på øen - fra 1949
Her kan du downloade en pdf med et gammelt kort samt meget grundige forklaringer til 100 steder på øen (på svensk)
Herre Jesus, hör vår bön,
släck fyren på Väderön,
giv at skepp frå alla länder
stranda må på våra stränder
Fyrets forbandelser
Opførelsen af fyret på øen i 1884 var ikke lige populær inde på kysten - de hårdt tiltrængte indtægter fra strandingerne skrumpede jo svært.
Nu var der kun at håbe på, at fyrpasserne svigtede deres opgave...
Sælerne
En af øens største seværdigheder er sælerne.
Der findes rigtig mange af dem i sælreservatet på øens vestside.
Ialt findes der omkring 4-500 sæler ved Hallands Väderö. Det er hovedsageligt spættede sæler - på svensk kaldes de "knubbsäl".
Spættede sæler lever over 25 år og bliver op til 1.8 m lange - og kan veje op til 130 kg.
Der kommer nogen gange også gråsæler, der er meget større - og i historisk tid er der indimellem forekommet hvalrosser.
Sælerne kan ses hele vejen rundt om øen.
Ligger man i Sandhamn, så kommer sælerne derind og lægger sig på stenene, når speedbådene og badeturisterne er taget hjem om aftenen.
Udenfor Kappelhamn - på de mange flade skær - ligger der også masser af sæler - her på Glimmingebåden lige udenfor Kappelhamn med udsigt til fyret på Vinga Skär og Torekovs kirke
Det er helt lovligt at gå langs vandet på klipperne ovre på vestkysten ved sælreservatet nord for Möhamn, og man skal ikke tro, at det er fordi de bliver bange, hvis de går i vandet, når man er kommet tæt på nogen, der ligger på klipperne langt inde mod bunden af bugten.
Et øjeblik efter kommer de nemlig svømmende ind og glor på os - vi er da godt nok nogle sjove dyr på de der lange stylter...
De tamme harer
Harerne på øen er en særlig art af store, brune svenske skovharer, der får lys grålig dragt om vinteren, på svensk hedder de "moharer".
De har åbenbart indstillet sig på, at mennesker ikke gør dem noget, selvom der bliver skudt en del harer hvert år.
Man kan komme så tæt på dem som to meter, når de sidder helt stille og kigger på een - og man går krumbøjet og langsomt frem mod dem - og så futter de pludselig afsted over klipperne.
Orange skovsnegle - og også hvide
Det er sjovt - svenske snegle hedder noget forskelligt, alt efter hvem og hvor de er, snäcka eller snigel. En strandsnegl hedder feks. en "Strandsnäcka", og den i skoven hedder en "Skogsnigel". Det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt den har hus på eller ej.
Den orange skovsnegl er i modsætning til resten af Sverige meget udbredt på Hallands Väderö, men den kom mærkeligt nok først til øen så sent som i 1970.
Der findes også en stor stamme af albinosnegle
- disse er albinoudgaver af den sorte skovsnegl, som var den oprindelige skovsnegl på øen.
Øens interessante geologi
Jerngnejs
Hallands Väderö er en horst ligesom Kullen og Bornholm og er dannet af stribet gnejs - og gennemskåret flere steder af sprækker med vulkanske diabas- og amfibolitgange, som er meget frugtbare.
De nævnte steder ligger på den fennoskandiske randzone og har derfor samme geologi.
Øens højeste sted er 23 meter over havets overflade - det befinder sig nede i sydøstenden af øen på Kallskärslid - lige i nærheden af 7-tallet i det store kort ovenover.
I stenalderen var her kun 3 øer over havet - og her boede der stenalderfolk. Man kan se den såkaldte litorinavold 10-12 meter over havets overflade - så meget har landet hævet sig siden stenalderen. Idag hæver øen sig ca. ½ meter i løbet af 100 år.
Læs meget mere om geologien her
Dyr og planter ved kyst og hav
Hallands Väderö er vidt berømt for sit artsrige
plante- og dyreliv i og ved kystvandet.
Fuglelivet
Masser af fuglearter bygger reder og lever på øen og skærene omkring den.
Hent en svensk beskrivelse af fuglelivet gennem 90 år
Hent en lille billed-oversigt over nogle måger og
Tejst - på svensk: tobisgrissla
Naturreservat - næsten alt er forbudt på hele øen
For eksempel er det forbudt at plukke planter
og svampe - og at overnatte i telt på øen!
Læs mere her om forbud og begrænsninger
Øens historie - og en masse andre oplysninger - på svensk
Flere kort over øen:
-
Kort med indtegnede farleder ("sejlveje") Se også farleder. Klik her for at se kortet - eller gå til Farleder
-
Kort med henvisninger til tal, som ses her - fra bogen "Hallands Väderö" - klik her eller på kortet til højre >>
Stenbruddet ved Kungshamn (Innäset)
- og stenbruddet og smedjen ved Vitesand
Se herunder udsnit af artikel om stenbruddene på øen
Stenbruddet og ruinen af smedjen ved Vitesand
Til venstre:
Smedjens og stedbruddets position i den sydøstlige
del af Hallands Väderö (Vitesand)
*