Christian Nielsen "Rarberg" - "Krydseradmiralen"
NK D4 CAN III er en nordisk krydser, bygget i 1931.
Christian Nielsen ejede båden fra 1945 til 1963 og gjorde den berømt på kapsejlads-banerne.
En af de mest kendte ejere af min båd CAN III var Christian Nielsen, også kaldet "Krydser-admiralen" (dog af nogle kaldt "Krydser-generalen")
Denne side er lavet for at mindes og hædre Christian Nielsen, der fra 1940'erne og op til de første år af 1960'erne gjorde sig i flotteste stil på kapsejlads-banerne med den båd, der nu er min, CAN III.
Sejlerpressen døbte ham "Krydser-admiralen", og lokalt i Tårbæk Havn fik han tilnavnet "Rarberg".
Hvorfor, vil man måske forstå mere om efter at have læst det følgende
Jeg har haft kontakt med tre gamle gutter, der sejlede med Christian Nielsen i 50'erne og 60'erne, og de har fortalt mig en hel del om deres tid sammen med ham.
Ole var gast fra 1956, Anders fra 1957 og Johannes (Johs) fra 1959/60.
Se her billeder af de tre gaster fra dengang og nu
De har fortalt mig lidt om nogle af Christian Nielsens tidligere gaster, nemlig Chas Jensen, tidligere fisker i Skovshoved, og som tit sejlede som professionel gast i store lystbåde, samt Søren Vittov - købmand i Tårbæk.
Men hvis nogen,der læser dette, har flere oplysninger om disse, er jeg meget interesseret i at få dem - send dem gerne til mig på sekblom@msn.com
Christian Nielsen var født i 1903 og ernærede sig som grossist udi brændsel.
Han boede på Tårbæk Strandvej, 200 m nord for havnen.
Hans både hed altid CAN og så et nummer.
Navnet stod for Christian og Astrid Nielsen, altså hans egne og hans kones initialer sat sammen.
Det var en ikke helt sjælden måde at danne bådnavne på i de tider.
Tårbæk Havn var gennem alle årene Christian Nielsens hjemhavn - han boede lige nord for havnen.
Billedet her er et udsnit af et af Sylvests luftfotografier fra 1956
Her er et yderligere udklip af ovenstående billede fra 1956 - og hallehøj - her ser vi NK D4 "CAN III" ligge smukt på sin plads i inderbassinet af Tårbæk Havn ved siden af sin byggetvilling og mangeårige konkur-rent NK D5 "Brian VII".
"Brian VII" var oprindeligt bestilt af Aksel Olsen og bygget sammen med "Queenie"(CAN IIIs første navn) bestilt af Palle Glud.
I 50'erne var det Aksel Olsens søn med kælenavnet "pæseren", der dystede mod Christian Nielsen med "Brian VII".
"Brian VII" kom senere til Svanemøllen og blev derfra hentet til Museet for Lystsejlads.
En gruppe entusiaster fra Horsens overtog den så til istandsættelse, men projektet gik død, og båden endte med at blive hugget op...
Christian Nielsens både
Christian Nielsens første båd var vistnok en motorbåd, men derefter havde han efter alt at dømme en Måge og en Nordisk 22 m2, begge døbt "CAN".
Navnet er som andetsteds fortalt en sammentrækning af hans egne og hans kones initialer, Christian og Astrid Nielsen. Det var en almindelig måde at skabe bådnavne på i sin tid - og det ses såmænd endnu.
Han fulgtes tydeligvis i kapsejlersammenhæng med Poul Jansen, Viggo Olsen og Palle Glud.
De to sidstnævnte var bestillerne og ejerne af NK D4 og NK D5 i 1931 - og de forlod altså Nordisk 22 m2-klassen.
Christian Nielsen og Poul Jansen fortsatte med at sejle nordisk 22'er op gennem første halvdel af trediverne, men i 1936 fulgte Christian Nielsen trent'en og anskaffede sig en Nordisk Krydser, NK D2 - og døbte den "CAN II" (tidligere "Revanche II" og senere "Sekita").
Båden var en af de tre første danske nordiske krydsere, bygget i en serie på 3 i Hamburg 1930 efter samme tegning af Estlander.
Den forliste i 1997 under sørgelige omstændigheder. Læs om NK D2s forlis her
Poul Jansen holdt ud med de nordiske 22'ere frem til 1938, hvor han købte NK D4 af Palle Glud Nu kom båden til at hedde "Jasda", ligesom alle hans egne og hans fars tidligere både.
Christian Nielsen skrev en artikel om nordiske krydsere til sejlerbladet Vikingen i 1939, hvor han roste klassen og iøvrigt fremholdt NK D4 "Queenie"/"Jasda" som den bedste konstruktion i klassen. Ove Juhl har bragt artiklen på sin hjemmeside - læs den her:
I 1945 købte han NK D4 "Jasda" af Poul Jansen og døbte den "CAN III" - og den sejlede han med i 17 år. Først i 1962 solgte han altså denne båd, som nu er min.
Derpå købte han en LA-Krydser, "CAN IV", som han ligeledes deltog aktivt i kapsejladser med, og efter denne en Ballad.
Han blev efter en lang årrække mere og mere syg og måtte til sidst sige sejlerlivet helt farvel.
I Tårbæk Sejlklubs 75-års Jubilæumsskrift er dette billede vist med følgende billedtekst:
"Christian Nielsens LA-Krydser CAN IV. Lidt af en helvedesmaskine da den kom frem."
Chr. Nielsen har sikkert gjort sit til at gøre LA-Krydseren til en helvedesmaskine...
Christian Nielsen arbejder sammen med Henry Hansen i klubbens juniorrum
Christian Nielsen i færd med at lægge nyt lærredsdæk på en af klubbens Juniorbåde
Rarbergs meriter
Christian Nielsen havde et helt særligt menneskesyn. Det var han højt respekteret og elsket for.
Den dag idag får gamle folk, der har kendt ham, lys i øjnene, når jeg kommer sejlende ind med CAN III, og så får jeg altid en historie om ham med mig hjem.
Han var i årevis formand for Tårbæk Sejlklub, og blev senere æresmedlem. Hans formandsskab varede i årene 1950-1965 - ingen anden har været formand så længe i sejlklubben.
Nogen gav ham ved en eller anden lejlighed navnet Rarberg. Ingen er helt sikre på hvorfor, men det er vist datteren Alice, der har fortalt følgende til Marstal Søfartsmuseum:
"Navnet skyldtes, at Chr. Nielsen engang i et fugtigt sejlerselskab blev kaldt Rarberg, fordi han var så rar, og nogle sejlere troede så, at han virkelig hed Rarberg, og det hang ved..."
Tårbæk Sejlklub havde først ikke noget klubhus. Alle juniorernes sejl blev tørret hjemme hos Christian, enten i haven eller inde i stuen.
Klubben fik først klubhus i 1959, da man overtog en villa på havnen. Der var kun krybekælder, men man gravede en kælder ud ved håndkraft.
Derpå etablerede man de toilet- og badeforhold, der endnu findes i kælderen under sejlklubben.
På Tårbæk Sejlklubs hjemmeside fortælles historien om sejlklubbens udvikling fra 1939, og her fylder Christian Nielsen utroligt meget. Læs den her:
Artikel fra Taarbæk Sejlklubs hjemmeside.pdf
Eller se her uddrag fra Taarbæk Sejlklubs 75 års Jubilæumsskrift
Find hele Jubilæumsskriftet her
Cigar og særflag
Man så altid Christian Nielsen med en cigar i munden, og på sejlture var der altid en kasse cigarer med.
En aften blev han kørt ned, da han gik over Tårbæk Strandvej, og så holdt han - uvist hvorfor - op med at ryge.
Christian Nielsen førte sin egen private stander med et malteserkors og et blåt øje. Den sad i mastetoppen indtil og efter sejlklubbens standerhejsning.
Sejladserne
Både dengang og nu fører man ikke nationalflaget under kapsejlads, men når man følger reglerne til punkt og prikke, skal det straks sættes, når man er kommet i mål. Det gjorde man altid på CAN III.
Det var på grund af det glatte, blanklakerede oregonpine-dæk nærmest livsfarligt at gå ud på agterdækket og sætte flaget efter at have passeret mållinien.
Så spiste man frokost og drak snapse til, og så var det ud igen på det glatte dæk (i den tilstand) og stryge flaget lige før starten gik til det næste løb.
Til fest i vendejakke og sutsko
Engang kom Christian Nielsen afsted på en tur til Horsens i sutsko.
Så han deltog i kapsejladsen og endda i festbanketten bagefter i de drivvåde sutsko og med vendejakken på.
(Johs. mente, at det var der dette pressebillede blev taget, men det kan vist ikke passe, når man ser Christians tøj og sko)
På pressebilledet her ses stående fra venstre:
Søren Wittouw, Christian Nielsen, og Johs. Siddende foran: Ole.
CAN III for spiler
Spileren var syet af dynevår, og den blev dødsenstung når det regnede eller duggen faldt.
Christian Nielsen - en alsidig sejler
Det var ikke bare båden, der sejlede stærkt.
Christian Nielsen vandt også i holdmesterskaber Nordisk Folkebåd, blandt andet i Marstrand.
I den nordiske krydser var Christians vigtigste våben 12 m2-fokken.
Han slog ifølge gasternes fortællinger Aksel Holm med den, trods hans kæmpegenuaer, fordi den var meget hurtigere at vende med, og den sejlede lige så stærkt.
Omsejlingsrekordåret 1961
I 1961, hvor Aksel Holm lavede sin berømte omsejlingsrekord på 34.44.59 timer for Sjælland Rundt med dragen "Maj-Britt" (1961), var Christian Nielsen, Anders og Johs med i CAN III.
De lå foran Maj-Britt da de desværre måtte gå ind og reparere i Agersø Havn, fordi slæderne røg af storsejlet - og fokken, der allerede havde skøret flere gange på turen, gjorde det igen.
De havde iøvrigt taget grunden ved Stigsnæs, men bumpede fri med det samme.
Læs Harry Holms beretning om rekordsejladsen her
Havde de ikke fået dette havari, var det måske folkene i CAN III, der var blevet berømte for omsejlingsrekorden, der jo ikke mindst skyldtes meget kraftig, men gunstigt drejende vind på hele turen rundt.
På denne tur var vejret så hårdt og båden så utæt at Johs måtte bore huller i de skuffer, der sad i "fodrummene" (den sidste del af hovedkahyttens køjer, der strakte sig ud under tværbænken i cockpittet ) for at få vandet til at løbe ud.
Disse blev ellers betragtet som bådens eneste tørre sted.
De gamle gaster fortæller, at ved samme sejlads gik også dragen “Mon Ami” ind i Agersø Havn, sejlet af brødrene Leopold, der var KDYere. De var drivvåde.
Da de var i kommet ind i havnen, tog de søtøjet af. Inde under bar de gråt jakkesæt med skjorte og slips på - drivvådt.
De skiftede tøj, som bestod af et nyt komplet gråt jakkesæt med skjorte, slips og det hele, tog søtøjet udenpå og sejlede så videre...
Dresscode på CAN III
Denne var bestemt ikke som ombord på brødrene Leopolds "Mon Ami" - omtalt ovenfor.
Christian Nielsen optrådte altid på havnen og i båden iført en vendejakke.
Malerpletterne fra forårs-istandsættelsen blev vendt indad, når han sejlede om sommeren, og så ud igen ved næste klargøring.
Ferieture med CAN III
Engang var Can III's besætning og datteren Alice på weekendtur sammen med Harry Holm, Aksel Holms bror, til Hallands Väderö.
Der var ikke megen vind, så de landede i Helsingør lørdag aften. Men kl. 01 om natten syntes Christian Nielsen at der var kommet vind, så de sejlede alle afsted.
De spiste morgenmad i Torekov og sejlede så til Hallands Väderö, hvor de var et par timer - for så at være hjemme igen i Tårbæk søndag aften.
Det skal her bemærkes, at dengang startede weekenden jo først om lørdagen over middag.
En måde at tilbringe sommerferierne på var feks. at sejle til landsstævne (d.v.s. kapsejlads) i Jylland eller Svendborg.
Christians Nielsens datter Alice fortæller om en sommertur, hvor de var 4 voksne og 3 børn afsted på sommerferie i CAN III. Komfort- og pladskravene var tydeligvis mindre end i dag, hvor det flydende sommerhus jo ikke kan blive stort nok.
Ove Juhl har på sin hjemmeside en beretning om en af de årlige fællesture, som NK-sejlere gennemførte. Her er "CAN III" sandsynligvis også med, bare omtalt som "CAN" - og dermed har Christian Nielsen også deltaget.
I beretningen omtales også en anden nordisk Krydser, nemlig "Tarzan" - og det var netop navnet, som Christian Nielsens tidligere båd NK D2 "CAN II" fik ved ejerskiftet i 1945, da han købte NK D4 "Jasda" og omdøbte den til "CAN III" - og derfor solgte "CAN II".
Læs fortællingen her: En beretning fra sejl og motor lige efter krigen.pdf
(hentet fra Ove Juhls NK-Hjemmeside - se den her)
Beretningens omtalte meget snævre kanal ud til farvandet udenfor, som NK-sejlerne ganske eventyrligt opdagede, er "Smöghålet" for enden af Smögens havn i den svenske vestskærgård nord for Marstrand..
Her ses et foto fra Christian Nielsens samling.
Det viser hans tidligere båd, omdøbt fra NK D2 "CAN II" til "Tarzan", på vej gennem en smal og kroget klippesprække - sandsynligvis Smöghålet.
Den snævre og krogede kanal Smöghålet er desværre i dag er lukket af en bro med kun 5,5 meters frihøjde, så kun småbåde kan gå igennem, men du kan se et billede af indsejlingen til kanalen fra havnen her.
Her har fiskerne kunnet skyde genvej ud til det åbne vand - men det ville de ikke kunne idag med deres smakkeriggede både
Tilsejling af nye sejl
Johs og Anders har fortalt om måden man tilsejlede nye bomulds-sejl på.
Man sejlede halvvind i mellemluft, frem og tilbage for eksempel mellem Hven og Tårbæk.
Ved svag vind satte de sejlet og masserede det fra bommen opad i begge sider (Johs viste med fagter i luften den bevægelse han udførte).
Man mente dermed at kunne forme sejlet ved at trække dugen på plads, så hulheden i sejlet blev placeret korrekt. Bomuldsdugen var flytbar i vævningen - det kan man jo ikke sige at moderne dacron- og jernsejl er...
Der lægges sikkert kapsejlads-strategi.
Christian Nielsen kigger på søkort med Anders
En sjov fortælling fra Sjælland Rundt
En gammel sejler har berettet for mig at han engang i 50'erne kom gennem Bøgestrømmen i en folkebåd under en Sjælland Rundt.
Det var et skrækkeligt blæsevejr, og de gik til Petersværft Bro for at skifte til stormsejl.
Ved broen lå CAN III fortøjet, og Christian Nielsen sad i cockpittet og drak kaffe.
De spurgte ham om han ikke deltog i kapsejladsen siden han lå her?
"Jo", svarede Christian Nielsen, " men jeg kan jo lige så godt tage en pause her og drikke lidt kaffe, mens jeg venter på konkurrenterne."
Lidt efter dukkede de første andre nordiske krydsere op - og Christian Nielsen smed fortøjningerne og sejlede afsted.
Christian Nielsens kone Astrid ved roret.
Astrids mor var Skovserkone på Gammel Strand.
Endnu mere om Christian Nielsen "Rarberg"
Nogle af de herunder viste billeder stammer fra Christian Nielsens gamle fotoalbum, som hans datter Alice har stillet til rådighed.
Andre - de fleste - stammer fra de tre nævnte gamle gutter, der sejlede med Christian Nielsen i 50'erne og starten af 60'erne. Alle billederne er så vidt vides fra 50'erne.
Endelig er der lidt tilføjende oplysninger nederst
Muligvis Rarberg til rors i søtøj (der er delte meninger herom).
Det skulle efter sigende være meget hårdt vejr, før han trak i det...
Christian Nielsen på havnen i Tårbæk. Han var en særdeles kendt og afholdt person der.
Den dag i dag hedder havnens kran "Rarberg" - efter Christians kælenavn.
Købmanden i Tårbæk, Søren Vittov, står bag Christian Nielsen til højre.
Han var gast i Can III før Ole, Anders og Johs.
En af de utallige præmieoverrækkelser, som Christian Nielsen har været igennem. Præmien overrækkes af Erik Laursen, daværende formand for Horsens Sejlklub.
Christian Nielsen ved roret, og Ole kigger op af kahytsnedgangen
3 billeder hentet ud af gamle lysbilleder - noget reduceret billedkvalitet:
Christian Nielsen på familietur - med flag på - jeg genkender Astrid forrest i cockpittet
Christian Nielsen i kapsejlads - der er jo ikke noget flag på - sammen med gasten Anders
På fornøjelsestur - det kunne ligne en nordisk krydser agten for CAN III. Christian Nielsen ser glad ud
Se her mere om De tre gamle gaster på CAN III
Uha, Christian Nielsen kommer!
Christian Nielsen gjorde sig også i at sejle folkebåd.
Se bare denne artikel i Aftenbladet d. 24. september 1955.
Her fortælles det, at han vandt sidste års Folkebådsstævne - og at man frygter at han kommer igen dette år...
Berømtheden
Det siger noget om Christian Nielsens popularitet i sejlerverdenen, at Eyvin Schiöttz i bogen Hvide Sejl fra 1964 viser netop CAN III.
Han her nævner her, at båden "flittigt" har deltaget i kapsejladser og og i tidens løb har indsejlet en mængde præmier.
Billedet har iøvrigt vist sig at være fra 1932 - bragt i "Dansk Sejlerblad" og at det dermed er Palle Glud, der sidder ved roret
En fortælling om Christian Nielsen fra tiden efter CAN III
Johs har fortalt om et Hven Rundt i LA-Krydseren CAN IV.
De måtte vende i starten til bagbord halse, og det viste sig at det passede med strømmen, så de holdt samme halse helt til "Rød-Las", mærket nordvest for Hven.
De vandt stort på den konto, og ved hjemkomsten gav Christian øl til alle ved festen, og en cognak oveni til alle.
Desuden bestilte han et nyt stel sejl hos Carlsen, der sad med ved bordet - så det var en dyr dag for Christian.
Carlsen var hans "hofskrædder" som syede alle hans sejl gennem årene - og det var ikke få.
Fotos fra tiden efter CAN III - her med LA-Krydseren CAN IV
Christian Nielsen, vistnok ved roret i LA-krydseren CAN IV
Og her sidder han afslappet op ad skottet - det må også være i LA-Krydseren
Gasten Anders og Christian Nielsen - et sjældent billede af Rarberg i søtøj - det brugte han ellers aldrig iflg. sædvanligvis pålidelige kilder
Sjælland Rundt 1973 med CAN IV
I en gennemgang af resultatlisterne for Sjælland Rundt stødte jeg tilfældigvis på Christian Nielsen, der fik en 5. plads i sin LA-Krydser CAN IV
HAS's Guldplakette
I 1973 fik Christian Nielsen desuden den arrangerende sejlklub Helsingør Amatør Sejlklubs Guldplakette for at have gennemført Sjælland Rundt 15 gange.
Christian Nielsen optræder endda også i en lokalbog om Tårbæk by - i kapitlet "Sejlsport"
Billedteksten siger:
En vigtig del af livet på havnen er søsætning og optagelse af bådene før og efter sejlsæsonen.
Det er et stort arbejde, selvom det i nutiden foregår med kran.
Under båden ses den mangeårige Taarbæk-sejler, tidligere bankdirektør Bjarne Jespersen. I kranens førerhus sidder havnefoged Michael Laursen.
Kranen bærer navnet ”Rarberg” som var sejlklubbens populære formand i årene 1950-65.
Han kaldtes også ”Krydseradmiralen” men hed egentlig Christian Nielsen.
Han var en dygtig sejler og vældig rar, deraf tilnavnene, og hans hus på Taarbæk Strandvej tæt ved havnen dannede rammen om klubbens juniorarbejde i de første 10 år, til man fik et klubhus.
Dagligstuen var klublokale, kælderen var værksted, garagen anvendtes som masteskur, og der stod både i indkørslen. (Bjarne Jespersen).
Mere om "Rarberg" - Tårbæks havnekran
Siden 1969 har havnekranen "Rarberg" tjent Tårbæk Havn trofast med bådhåndteringen af de mindre både.
Den er jo opkaldt efter Christian Nielsen, der som ovenfor nævnt havde dette kælenavn.
Men ak, i 2020 vil de hårdhjertede Tårbæk-sejlere skifte den gamle slider ud - en epoke er ved at slutte.
Christian Nielsen som skibsreder
På et tidspunkt, vistnok i 1964, oprettede man et anpartselskab blandt en del af folkene ved Tårbæk Havn.
Man købte to coastere, som blev døbt "Astrid Rarberg" og "Gerda Rarberg". Gerda var Christians søster, og Astrid som nævnt hans kone.
Og med det påtagede efternavn "Rarberg" fik man altså også Christian Nielsens navn med i skibsnavnene.
Men projektet gik ikke rigtig og skibene blev solgt.
Billedet her og teksten herunder er hentet fra Marstal Søfartsmuseum:
Modellen af coasteren "Astrid Rarberg", af Mercantic-typen, en halv shelterdækker, bygget på H. C. Christensens Stålskibsværft i Marstal 1964, har tilhørt Alice Jensen, Tårbæk, datter af Astrid og Christian Nielsen.
Chr. Nielsen tilhørte en kreds af velhavende sejlere omkring Tårbæk Sejlklub, der dannede et partsrederi under navnet Tårbæk Coasters, og fik bygget to coastere i Marstal.
Navnet skyldes at Chr. Nielsen engang i et fugtigt sejlerselskab blev kaldt Rarberg, fordi han var så rar, og nogle sejlere troede han hed Rarberg, og det hang ved..
Fornavnet kom på den måde at man trak lod mellem konernes navne blandt partsrederne, og det blev altså Christians kone, loddet faldt på.
Jeg har skrevet en artikel til bladet "Klassisk Træbåd" om mit eget liv med CAN III gennem 32 år
