Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning
MERE OM
MIG SELV
Her kan du læse mere om mig som sejler og bådejer - og det man vel kan kalde for mit sejler-CV
Lidt om mig selv, sådan sejladsmæssigt set
Igennem alle de år, jeg selv har været ejer af et fartøj, har jeg sat en ære i at kunne reparere og vedligeholde alt selv.
Jeg har således aldrig haft en udgift til en bådebygger udover at betale for lidt træ, jeg lige stod og havde brug for her og nu.
Jeg har desuden hjulpet adskillige mennesker med at reparere deres både
- endda større reparationer.
Det har selvfølgelig givet mig et indgående kendskab til især reparation af træbåde og ikke mindst håndteringen af de mange værktøjer og materialer, der indgår i de mange forskellige processer - og påduttet mig masser af værktøj...
Jeg har nu også gennem årene arbejdet med moderne både, så jeg har også gjort erfaring med glasfiber, polyester og epoxy - men jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg langt foretrækker at rode med træet.
Træet lugter godt, er så dejligt organisk, og så ser det smukt ud, både når det står råt og når det er behandlet - det er bare det dejligste materiale...
Men det vigtigste for mig har nu altid været selve det at sejle.
-
At være på vandet - ikke mindst havet - i den pagt med naturen, som man er i, når man færdes i den på naturens præmisser.
-
At sanse havet, luften, dyrelivet - opleve de konstante forandringer i lys og vejr
som det nordiske vejr byder så rigeligt på.
-
At mærke båden skære sig frem gennem søerne i frisk vind, eller at glide så sagte over et spejlblankt vand.
-
At klare mig på vandet med det, som naturen giver - uden motorkraft og bip-dyt-teknologi
Der kan vist ikke udgydes tilstrækkeligt poesi til at kunne give andre disse oplevelser - du må selv prøve det engang - altså at sejle "rigtigt".
“På havet lærte jeg, hvor
lidt et menneske behøver.
Ikke hvor meget” (ukendt)
Nåh, men jeg har jo lovet at give mit sejler-CV, så lad historien begynde.
Altså, der var engang...
1954
Jeg blev født i Kastrup, sund og rask, og intet tydede på, at jeg skulle blive bidt af at sejle for sejl i mit senere liv.
Men ak.
Jeg voksede - og voksede - og fik uundgåeligt kontakt med det forjættende vand, selvom det ikke lige var som sejlbådsentusiast, jeg startede min karriere på vandet
Morfars båd
Min morfar Villy Madsen var oprindeligt fuldtidsfisker i Kastrup, men han blev senere havnearbejder og kommunalarbejder - men fortsatte sit fiskeri som fritidsfisker fra den gamle fiskerihavn, Kastrup Broforening.
Han havde en ca. 20 fods damjolle, som lå i Kastrups gamle fiskerihavn - Kastrup Broforening.
Båden var opkaldt efter min søster Lena, og for mig var denne båd stor som et kongerige.
Min morfar havde mange dræt ruser og fiskede hovedsagelig efter ål.
Meget tidligt om morgenen tog han ud og røgtede ruser (tømte fiskegarn), og jeg var utallige gange med ham derude - sammen med min 3 år ældre morbror Bjarne.
Jeg boede ofte hos mine bedsteforældre, fordi min mor havde en række sygdomme - og så fordi jeg kunne lide at være der.
Billedet herover:
Bemærk bøjlen på tværs af agterdækket.
Det er jo glideren til storsejlsskøde-blokken, så den kan kan skifte over til den anden side, når man går over stag - og derved føres henover rorpinden.
Altså udstyr til en sejlbåd - læs mere om det lige herunder
Den store sejloplevelse
Nogle gange kom vi ind tidligt på formiddagen, og det hændte, at vi mødte en kæntret optimistjolle med en våd unge, som vi hev op og tog med ind med jollen på slæb.
"Sådan noget pjat", sagde min morfar, så sådan var det altså.
Men en dag satte min onkel Bjarne og min morfar en mærkelig hvidmalet flagstang fast midt i båden, og de biksede også med noget stof på den.
Stangen havde længe til min undren ligget bundet til broen ved siden af båden.
Vi sejlede ud på Sundet, og pludselig stoppede de motoren og bredte stoffet ud og satte en stang i hjørnet af det nu helt utroligt store stykke stof.
Så sejlede vi - ingen motordunken - bare gliden afsted gennem vandet. Jeg var solgt!
Det var fantastisk - som 6-årig var jeg indfanget af magien og glemte aldrig fornemmelsen. Stirrede efter ethvert sejlfartøj fra da af.
Jeg husker ikke at vi sejlede andre ture for sejl - både min anden onkel - Henning - og min mors onkel Thorvald sejlede i motorbåde. Der var mange familieture sammen med dem, men ikke for sejl.
Du kan høre denne fortælling i en Podcast fra DRs Program 1:
Den stammer fra en udsendelse fra d. 16. juni 2012, hvor Journalisten Louise Witt-Hansen tog en sejltur sammen med mig i CAN III en mild forsommerdag på Roskilde Fjord.
Jeg har også fortalt om mit sejlerliv som sejl-sejler til et projekthold fra Nationalmuseet.
Skumfidusen - Avonetten
Min far anskaffede en planende motorjolle, da jeg vel var ca. 12 år, og senere en planende kahytsbåd.
Han var helt igennem vognmand og havde slet ikke lyst til at tage livtag med det der sejlen for sejl, selvom vi plagede ham - min lillebror og jeg.
En dag, da jeg vel var 14-15 år, kom han nu alligevel hjem med en sejljolle af flamingoskum på ladet - en "Avonet" - fra dækfirmaet Avon, som han som nebengeschæft havde ladet sig hyre af som forhandler for - af gummibåde og påhængsmotorer.
Det var så som så med salget, men nu fik min bror og jeg muligheden for at komme til at sejle for sejl.
Jollen var ikke ligefrem velkrydsende, men den var stabil og nem at lære at sejle med.
Den blev min indgang til sejl-sejlingen.
Det er svært for mig at fremskaffe billeder af Avonetten, men her er da et sent et med mine to sovende børn i - da den var med som slæbejolle til Hallands Väderö
Piratjollen
Jeg blev bydreng og tjente mine egne lommepenge, og da jeg var 17 år i 1963, havde jeg sparet nok sammen til at købe en sejljolle.
Jeg kiggede noget efter junior-både, men de var for dyre for mig, så det blev en blanklakeret piratjolle fra 1958, D 562, som jeg købte af Allan Jensen i Sundby.
Jollen var bygget i Skive af Mads Skov Nielsen.
Jeg gjorde den istand på den gamle havn med min onkel Henning som vejleder - han var en dygtig malermester og var erfaren træbådsejer.
Jollen blev flot, og den kom til at tjene mig i mange år til korte og længere ture, men ikke så meget til kapsejlads.
Jeg flyttede i kollektiv og blev tidligt far, var politisk aktiv og havde dermed ikke meget tid til at sejle.
Jollen lå i nogle år i garagen uden at blive brugt, men da vi flyttede for os selv i 1979, fik jeg jollen gjort istand og kunne sejle med den fra Kastrup igen.
Jeg fik mange sejlture med jollen - også efter at jeg købte større både - og en lang overgang lånte jeg den ud til en ung gut - som desværre ikke magtede at passe den i nogle år, hvilket den tog skade af.
Da jeg flyttede til Roskilde i 1996, tog jeg jollen med, men der skulle gøres noget omfattende ved den for at kunne få den ud at sejle igen - og med en anden gammel båd var det svært også at få tid til det.
En ung gut, Peter, lånte jollen, der allerede på disse billeder er ved at give op i den del af fribordet, hvor den fattige bådebygger-lærling i sin tid havde brugt mahogny med splintved.
Det ses som de lange lyse områder for og agter.
Peter forsøgte at bøde på det værste vandindtag med gaffatape i stævnen...
På grund af den unge guts mislighold var der allerede i Kastrup-tiden gået råd i klæd-ningen - for lærlingen, der byggede den i 1958 havde brugt billig mahogny med splintved i bord-enderne.
Der skulle skarres nogle nye lange stykker i, hvilket den lå og ventede på.
Desværre viste det sig også med årene, at den fattige lærling havde anvendt galva-niserede skruer til at samle båden med.
Dem er der ufatteligt mange af i en piratjolle - og da båden for alvor begyndte at falde fra hinanden i 2015, så jeg mig nødsaget til at proppe den i en container til brændbart...
Sejladser med andre
Min svigerfar købte midt i 70'erne en Hurley 22, som jeg sejlede med ham i, og som jeg også lånte nogle gange på ture for os selv med venner.
Senere købte han en Commander 31, og den deltog jeg i kapsejladser med sammen med min svigerfar og svoger - og jeg sejlede også selv ture i den indimellem.
En glimrende og velsejlende båd.
Vi sejlede torsdag-kapsejladser og deltog også i nogle distancekapsejladser med Commanderen - det var spændende, selvom der var for meget råberi ombord.
Senere kom jeg til at sejle med andre i forskellige kapsejladsbåde - bla. med Ole Gedved i en Cayenne 42 - og deltog i diverse onsdagskapsejladser på Sundet - diverse cup's og Sjælland Rundt'er.
Her var der et meget mere hyggeligt miljø ombord, så det var spændende og sjovt hver gang.
Man lærer meget af at sejle kapsejlads - det kan kun anbefales.
Folkebåden
Da jeg senere blev skilt, blev det igen mest piratjollen, der gav mig oplevelser - vi var endda engang 2 voksne og 3 børn på ferietur til Hven med den.
Kæresten havde 2 børn.
I 1983 købte jeg en folkebåd i Sydhavnen for 30.000 kr.
Båden var bygget i Stege i 1949 og havde sejlnummeret FD 91
Efter en hektisk istandsættelse sejlede jeg den glad hjem til Kastrup Havn og navngav den "Filiongong".
Der var en indenbords motor i - en Stuart totakter på 1 3/4 HK.
Da den allerede lavede kvaler det første år, pillede jeg den ud og satte den ned i kælderen - og siden har jeg ikke været plaget af motorer i eller på mine både.
Det første år var vi 3 voksne og 3 børn på ferie i båden - vi kom såmænd ikke længere end til Hornbæk, men det var skønt endda.
Siden gik turene til det sydsjællandske og til Bornholm - og endelig til skærgården nord for Göteborg.
Folkebåden var fantastisk - sejlede så godt - og alt var så enkelt med en folkebåd.
Fok og storsejl - intet andet.
Dog var der slået kovser i storsejlet til at rebe med - det må man ellers ikke i klassen - men det kan så varmt anbefales.
Når den sejlede rebet i kuling, sprang den som en gazelle afsted uden at blive hård på roret.
Billedet her viser min afgang fra Smygehuks Hamn i Sydøstsverige i særdeles frisk vind i 1987
Krydseren
Da jeg var dreng, lå der en meget smuk nordisk krydser i Kastrup Broforenings yderste runde lystbådebassin, det var
NK D5 "Brian VII".
Den var ejet af maskinfabrikant Pihl og blev vedligeholdt af søspejderne. Den stod vi tit og kiggede på og drømte om.
Ønsket om en nordisk krydser stod altid og bankede på gennem årene, men enten var de for dyre, eller også syntes jeg ikke om deres udformning.
Nordiske krydsere er ret forskellige, særlig i udseende.
I slutningen af Juli 1988, da jeg kom hjem fra skærgården med folkebåden, så jeg en annonce i Politiken:
"Nordisk krydser, hurtig og velsejlende. Kr. 70.000"
Jeg tog op til Helsingør og kiggede på den sammen med en kammerat.
Den var velholdt og lignede på en prik "Brian VII".
Ikke underligt, for den var bygget som tvilling-byggeri sammen med den hos Abrahamsson & Søn i Göteborg i 1931.
Jeg slog til på stedet!
CAN III har fulgt mig i tykt og tyndt siden, og jeg forventer ikke at skulle have nogen anden båd i mit liv - det er den for smuk og for velsejlende til...
Jeg har skrevet en artikel til bladet "Klassisk Træbåd" om mit liv med CAN III gennem 32 år
Læs mere om min skønne nordiske krydser "CAN III" her på siden
AKTUELT 2023:
Læs om min ambitiøse tur med CAN III til Norge
Læs mere om mine mange oplevelser med CAN III her:
Læs om det at sejle motor- og elektronikfri sejlads - Simple Sailing
På velkomstsiden kan du finde en oversigt over samtlige undersider på hele denne hjemmeside
.