top of page

Træbåden - vedligehold og reparationer

can III 2010.jpg

Min båd CAN III, en nordisk krydser fra 1931.

Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange omfat-tende reparationer - og selvfølgelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.

Se mere om CAN III her

se-can-spanter.jpg

Herover:

Et foto fra det omfattende projekt med at udskifte de gamle stål-spanter fra 1931. 

Du kan læse mere om processen her:

Udskiftning af stålspanter

Enhver træbådsejer møder problemer - her kan du finde en række oplysninger om muligheder for at gøre noget ved sagen.

Noget af det, vore træbåde har lidt allermest under, er manglen på olie. Fra fjerne tider har menneskene fundet ud af, at træ kræver olie for at kunne holde sig fyldigt og modstandsdygtigt over for vejr og vind. 

Forlængst har man fundet ud af at tjære og linolie er særligt godt til det, og disse olier har man brugt gennem århundreder til at bevare både bygninger og både, som man møjsommeligt har bygget, og som man nødig vil have skal gå til for hurtigt.

 

Men efter 2. verdenskrig var det lige som om man gav fanden i alt det gamle og kastede sig ud i en helt ny filosofi omkring vedligeholdelse af træbåde og bygningstræ. 

Malerfirmaerne lancerede nye, hurtigtørrende olier og malinger - så nu kunne man ordentligt få noget fra hånden i stedet for det langsomthærdende linolie og fernis - for ikke at sige tjæren, der kunne være klistret i månedsvis.

Op igennem 50'erne og 60'erne fortrængtes de oprindelige produkter helt - og folk glemte, hvad de engang vidste og kunne - og ikke mindst hvad olierne udrettede for træværket. 

 

I den nye teknologi kunne man knibe mængden af olie langt ned, og resultatet af dette blev at træværket over årene udtørredes mere og mere - der blev aldrig tilført træet nyt fedtstof.

Derved svækkedes træet i såvel både som bygninger overfor vandindtrængen og dermed råd-dannelse. 

Så noget af det første, man kan gøre, når man overtager en træbåd, det er at sikre sig, at træet er tilført olie nok. 

Men tidens tand har svækket bådene - og det havde den måske også gjort uden olie - men det var ikke gået så stærkt. 

Da jeg overtog CAN III, tog jeg den i bund og mættede den op med olie - det var nærmest uhyggeligt at se, hvor meget den sugede - og hvordan træet ligefrem svulmede op og lukkede nådderne mellem bordene. 

Jeg har gennem årene udført en del reparationer både på min egen og andres både - og det vil jeg gerne give tips om til andre.

Jeg har også gjort erfaringer med vedligehold, som jeg beskriver herunder. 

Det er en uendelig historie at fortælle alt om vedligehold - og det er der heldigvis udgivet bøger om. Jeg vil komme med forslag til bøger og værker, som du kan finde enten på papir eller på nettet - det kommer. 

Men her først nogle meget konkrete indslag om indsatser, jeg har udført. 

Det er vigtigt, at indsatsen gøres i tide.

Det kan hurtigt blive for sent...

Reparation af træbåden

Reparationer på CAN III

Jeg har lavet en underside om de reparationer jeg har lavet på CAN III

Gå til den her

Hækken hænger

Især lange gamle kuttere kan få problemer med hækken, så den hænger sørgeligt med bagdelen. Grunden er altid afgørende fejl i selve den bærende konstruktion. 

Se mine oplysninger om årsager og reparation. 

Se også hvordan man kan gøre noget for at forhindre, at hækken kommer til at hænge

Kutterhæk_påpegning_og_rep_u_svøbrep.jpg
Syge spanter

Udskiftningen af spanter er en omfattende proces. Træspanter kan blive angrebet af råd, eller laminerede spanter kan delaminere, fordi limen i det lange løb ikke har kunne tåle de fugtige forhold.

Visse både - blandt andre min båd, CAN III - er bygget på stålspanter, der jo med tiden bliver stærkt angrebet af rust. Så skal de skiftes, og det har jeg gjort.

Egentlig afviger selve reparationen jo ikke væsentligt fra den proces, der anvendes ved råd i almindelige træspanter - eller når limen i laminerede spanter er gået i opløsning. Så min løsning kan bruges uanset problemet vedrører groede spanter, laminerede eller stålspanter. 
Læs her om min proces  >>

spantskitse.jpg
Limning af fribordet

Mange har gennem årene fræset nådderne i fribordet op og limet liste i med epoxy. Men på en blank-lakeret båd kan det være skæmmende for bådens udseende, så jeg har udviklet en anden metode. 

Læs her om min løsning  >>

Klædningen er løs

Nagler og skruer er udsat for mange belastninger gennem bådens livstid - så klædningen ender med ikke at holde helt fast i sine "ribben".

Se her hvad der kan gøres  >>

nådder skåret op indefra_edited.jpg
Svøb-hulkehl.jpg
Reparation af opgåede bladskarringer

De gamle lime - fra før epoxyen - holder ikke evigt. Mange både blev efter 2. verdenskrig limet i bordene med de forhåndenværende lime, og man indførte også at lime bordene sammen i lange bladskarringer istedet for at støde dem og laske dem indvendigt. 
Når de åbner sig fordi limen slipper, må man reparere dem. Se her hvordan  >>

Bladskarring opgået.jpg
Epoxy

Jeg betragter epoxy som noget nær træbådenes redning, men mange er usikre overfor anvendelsen.

Ikke desto mindre er epoxy særdeles nemt at bruge, og det gør det muligt for amatøren at udføre selv omfattende reparationer

Oxalsyre og brintoverilte til sorte pletter og mørkt træ

Det har vist sig svært at få oplysninger om brugen af diverse midler til at gøre noget ved sorte pletter og mørkfarvet træ, så jeg har sat en underside op med en del oplysninger

Bådebyggerens gode råd

Ole Olsen er en supererfaren bådebygger, der har bygget mange træbåde og som selv har ejet en del træbåde - han deler ud af sin viden på DFÆLs hjemmeside

DFÆLs Artikelsamling

Dansk Forening for Ældre Lystbåde har en stor samling af artikler om en masse forhold vedrørende gamle træbåde. 

Her kan man læse om hvad og hvordan man kan reparere eller indrette på sin båd - og der er et væld af fortællinger om både, der er blevet restaureret eller repareret.  

DFÆLs forum - gode råd

Søg råd og dåd hos Dansk Forening for Ældre Lystbåde.

DFÆL har nogle fine træbådsfora på nettet - hvor man kan udveksle erfaringer og stille spørgsmål.

Vedligeholdelse af træbåden

 
Linoliesmøring af bunden

Mange har problemer med at bundmalingen skaller af. Vand trænger ind under grunderen og skyder den af ved frostsprængning. 

Læs her om min løsning  >> 

Vinterforanstaltninger for træbåden

Tildækning og understøtning er vigtige dele af vedligeholdet

Det er så vigtigt for bådens bevaring, at den bliver tildækket rigtigt - og at den bliver understøttet godt nok. 

Se her om:

              Tildækning for vinteren

 

       Understøtning af hæk og stævn

overdækket færdig hp_edited.jpg

Forårstildækning af undervandsskroget

Når den lavtgående forårssol sammen med den tørre forårsvind kan komme til undervandsskroget, kan det tørre frygteligt ud

Her gælder det om at tildække undervandsskroget med presenning

            Tildækning af undervandsskoget

 

Det er også vigtigt at væde båden op inden søsætningen - det findes der flere metoder til
 

       Opvædning af undervandsskroget

Tildækket hp.jpg

Andre tips

Mine tips om ditten og datten

Jeg har selv gjort mange erfaringer og har selv udviklet eller mødt på mange løsninger på dette og hint

Læs om dem her   >>

Litt Vedligehold
LITTERATUR OM VEDLIGEHOLDELSE AF TRÆBÅDE

Et af de værker, jeg har set med allerflest gode råd til at reparere gamle træbåde - også med brug af epoxy, er "Handbok i träbåtsvård" af Björn Peter Behrens

Den er vist forlængst udsolgt fra forlaget, men den kan købes antikvarisk på nettet, og så kan den lånes på bibliotek.dk 

Jeg har selv bogen, så hvis du mangler hans bud på tingene omkring noget helt bestemt, kan du evt. henvende dig til mig
 

Gå til min kontaktside

Träbåtsvård hp.jpg
Träbåtsvård Indholdsfortegnelse.jpg
Träbåtsrenovering
Att underhålla och bevare ett kulturarv

af Thomas Larsson

En anden glimrende bog, der også behandler limning med epoxy plus så utroligt meget andet.

Den er særdeles grundig og omfattende, og der er udgivet en senere og endnu mere billed-beriget udgave. 

Den er vist også kun til at få på nettet - eller låne på biblioteket

Du kan se bogens omfattende indholdsfortegnelse her som pdf

forside.jpg

Jeg har også selv denne bog, så hvis du mangler hans bud på tingene omkring noget helt bestemt, kan du evt. henvende dig til mig
 

Gå til min kontaktside

traebaad_med_træ_i_hp.jpg

Årene går...

- og nyt træ genopstår

Hele hjemmesidens indhold

 

På velkomstsiden kan du finde en oversigt over samtlige undersider på hele denne hjemmeside

Gå til den her

Reparationer på CAN III

Jeg har lavet en underside om de reparationer jeg har lavet på CAN III

Gå til den her

 

 

                                                                           *

bottom of page