top of page

SANDHAMN - EN LILLE MIDDELHAVS-IDYL

Sandhamn er en vidunderlig middelhavsagtig lagune på øens østlige side med sandstrande og klipper - og høj, grøn, lædannende skov bagved. Ren idyl.

 

Det har badeturisterne også opdaget - så i dagtimerne er der en konstant trafik af rutebåde med gæster, og masser af badende i godt vejr.

Der er en café oppe i land, hvor man kan købe is, slik og kaffe og kage- og herlige sandwiches med makrill, men desværre ikke længere de i Sverige ellers helt uundgåelige våfflor med sylt og vispgrädde (flødeskum).

Havnen er helt uegnet i vinde fra N-Ø, og i kuling fra NW går der dønning ind i naturhavnen.

Indstil din tablet og mobil til "Standard-webside" for at få en pænere visning

Aftenfred

Men efter den sidste rutebåds afgang sent på eftermiddagen falder der fuldstændig ro over bugten. Speedbådsfolket ræser hjem til aftens-maden, caféen lukker og idyllen sætter ind. 

Sæler kommer svømmende og lægger sig og daser på skærene i sydøstenden af bugten - fugle af vidt forskellig art kommer til, bruset om klipperne og mågeskrigene overtager lydbilledet. Badegæsternes hvinen og råben, og speedbådenes brølen forstum-mer - helvede bliver i eet nu til paradis.

Anløb af Sandhamn

Anløbet af naturhavnen er bestemt ikke svært - der er masser af plads.

Skæret, der ligger ude midt i bugtens indløb, er fuldt synligt, og man kan kan gå ret tæt på det - endda på begge sider af det. 

Til gengæld er bôen (undervandsskæret) i den nordlige del ikke synligt, så hold hellere tæt på det synlige skær - så er du sikker. 

Du kan vælge at sætte kursen stik sydvest på rutebådenes store anløbsbro, til du er kommet forbi det synlige skær, så er du helt sikker.

Rutebådene kan visse år finde på at lægge store gule bøjer ud med radarreflektorer på toppen.

Går du mellem dem har du ingen vanskeligheder med bôen i den nordlige del af bugten.
 

Obs: Bøjerne ligger her ikke altid.

Da jeg var på øen i sommeren 2002 var de inddraget - og de er her ikke i 2023! 

Skitsen herover er fra en ældgammel

artikel i "Sejlsport" fra 1931

Klik på kortet for at se det stort

Sandhamn badetid.jpg

OBS:
Det er strengt forbudt at anvende søtoilettet eller at smide toilet-affald ud i naturhavnene på Hallands Väderö.

 

Brug de fine toilet- og affalds-faciliteter, som er til rådighed i nærheden af anløbspladserne. 

Se de anviste toilet- og affalds-steder på kortet nederst på denne side

Når den sidste turistbåd har forladt øen fuld af badegæster - og speedbådene er sejlet hjem - bliver der fred og hygge i denne vidunderlige naturhavn

Allerbedst er her uden for højsæsonen; her

kan man være så godt som sikker på at møde sælerne - og på at have herlig fred. 

 

Ankring - med begrænsninger

Sandhamn er et utroligt smukt sted at ankre - desværre har Sjöfartsværket for nogle år siden nedlagt forbud mod at ankre frit i bugten - for at ankerliggere ikke skal genere de uhyre vigtige turbåde, der bringer mængder af soldyrkere og badegæster til øen, hvor de så kan forurene med skrald og deslige. 

 

Forbudt at ligge frit for svaj, men tilladt med en line i land

Man må altså ikke ankre ude i bugten, men man må gerne ligge ved landfæsterne - altså klippefremspringene ud fra kysten  - undtagen selvfølgelig ved turbådenes anløbsbro, der skal holdes fri til evt. ambulancesejlads. 

 

Så man må gerne ligge ind til klippen med line i land og hækanker ude.

Ankerbunden er glimrende med sand. Danforth- ankeret er lykkeligt, og plovankrene ligeså. Pas på at der ikke er vejrtrusler om nordlig eller østlig vind - det kan være rigtigt svært at finde ud om natten, hvis der sker et vejrskifte.

Navi Sandhamn.webp

Bearbejdet udklip af Navionics interaktive kort 

Som det ses på Navionic-skitsen her til venstre er der et stort område med masser af vand inden for de svenske søkorts 3-meter-kurve, og man kan få stævnen til land ved de

to klippeknolde syd for færgebroen.

Men pas på - hvis der er dønning i havnen, så kan man knalde på. 



 

Med en kølbåd kan man komme tættest ind med stævnen ved den sydlig-ste af knoldene - Lilla Oahallen - altså den bagerste af knoldene på billedet herunder
 

Fortøj ikke ved broen på den forreste klippe-knold Stora Svinahallen - heller ikke om aftenen og natten - den er også anløbsbro for ambulan-cebåde og andre tjene-stefartøjer.

 

Brug de to næste knolde - forrest Stora Oahallen - og bagerst Lilla Oahallen, som jeg finder bedst til anløb med kølbåd

Sandhamn Lilla -Oahallen hp.jpg

Se også kortet her fra Leif Anderssons fine hjemmeside 

      hittahit.net

 

Klik på kortet for at se det stort >>

Gå til Leifs hjemmeside og få flere oplysninger om Sandhamn

sandhamn Leif Andersson nynyred.webp

Pas på denne havn, hvis vinden kan finde på at slå om til vinde mellem nord og øst, for så kommer det halve Kattegat ind til dig.

Det kan blive en grum udsejling om natten.

Mærk dig derfor altid kompaskursen fra din ankerplads ud af bugten, mens det er lyst endnu - før du lægger dig til at sove for natten.

 

Der står på skiltene inde på land, at man kun må ankre med en line til land, men jeg vil gerne se, om en sådan forordning ville holde i søretten!

Det er rutebådene, der har fået de lokale myndigheder indføre forbuddet, og det er nu indført i officielle søkort.

Naturhavnen er ellers en ældgammel kendt tilflugtshavn for kysttrafikken - kendt gennem mange århundreder. 

 

Det er mærkeligt, at hensynet til nogle turbåde kan få den svenske søfartsstyrelse til at opløse en hævdvunden ret til ankring i naturhavnen, men det er altså sket.

Uanset om ankringsforbuddet skulle blive ophævet, må du ikke ankre, hvor du spærrer for rutebådenes ind- og udsejling, så bliver der ballade.

Læs mere om ankringsforbuddet herunder

OBS: Ankringsforbuddet

I sommeren 2008 var der en fredsommelig sejler, der blev idømt en bøde på 1000 svenske kroner for at ligge for anker i Sandhamn.

Bugten havde hele dagen svirret af speed-både, der klart overtrådte hastighedsgræn-serne og fræsede rundt mellem de badende, generende færgerne og alle andre.

Derfor gik kystvagten derover, men selvfølge-lig først hen ad aften, hvor al balladen var overstået, og så kunne de da lige - når de nu alligevel var der - give den fredelige svajligger en bøde, som denne desværre har antaget. 

 

Der arbejdes fra HVSS's (Hallands Väderö Segel Sällskap) side for at få ophævet det urimelige ankringsforbud.

 

Bliver du idømt en bøde, så lad være med at modtage den på stedet, afvis at underskrive, og så kan vi måske gennem HVSS rejse sagen og få underkendt myndighedernes uretmæssige indgriben. 

 

Se mere på HVSS's hjemmesides behandling af sagen her:   

OBS:
Det er strengt forbudt at anvende søtoilettet eller at smide toiletaffald ud i naturhavnene på Hallands Väderö.

Brug de fine toilet- og affalds-faciliteter, som er til rådighed i nærheden af anløbspladserne. 

Se de anviste toilet- og affaldssteder på kortet herunder, markeret med stort T

Gå til et interaktivt kort over alle øens naturhavne ved at klikke på kortet  >>

Naturhavne HVØ-kort ny.jpg
Besokskarta HVÖ toiletter og seværdighed

Numrene i kortet henviser til seværdigheder.   

Gå til undersiden "Seværdigheder" her

 

 

 

 

 

 

 

'

bottom of page