RÜGEN 2017 - nu i bil
Efter adskillige sejlture til Rügen gennem årene 1990-2005 valgte vi i 2017 at køre en tur derned i en påskeferie.
Vi kom til en del nye steder, hvor vi ikke havde været før, men kom også til de steder, vi har besøgt før - sejlende.
Ved de tidligere besøg havde vi kun de gammeldags fotografiapparater med "rigtige" film i, så dengang var man mere nærig og kortfattet, og de fremkaldte billeder var jo ikke ligefrem i nogen stor opløsning...
Så herunder kan du se fotos og fortæl-linger fra bilturen til Rügen i 2017 - og dermed supplere lidt på de tidligere beretninger
Hvis du mangler at læse om nogle af de tidligere ture, kan du gå til en oversigt her
Herunder en række foto-fortællinger i spredt uorden:
-
Stubbenkammers klinter
-
Sassnitz - den skønne by
-
Prora - nazi-kolossen
-
Bergen - byen på bjerget
-
Huset på hovedet
-
Arkona - den gamle borg
-
Fisker-idyllen Vitt
-
Altenkirchen
-
Ralswiek - nu luksushotel, før sindssygehospital
-
Alleen-Strasse - brolagt vej
-
Hansestaden Stralsund
-
Trabanten i Damgarten
-
Storkereden på toppen
Øen Rügen er omgivet af smalle sunde og flænget af dybe fjorde, bugte og indsøer.
Mod nordvest er den skærmet mod Øster-søen af øen Hiddensee, der dermed er med til at skabe et særdeles beskyttet sejladsom-råde rundt i og omkring en stor del af Rügen
Se også Rügen-kortet nederst på denne side - eller klik her
Naturreservatet Stubbenkammer
Naturområdet Stubbenkammer ligger lige nord for den gamle badeby Sassnitz - i det nordøstlige hjørne af Rügen - og der er utroligt smukt.
Geologien er helt tilsvarende Møns Klint med meget høje kridtklinter, der angribes af bølgerne fra Østersøen, når det går hårdt til.
Man kan roligt afsætte en dag til at gå rundt i området - såvel skov som klinter giver store oplevelser
Sassnitz
I 1800-tallet udviklede en mindre handelsby i nordøst-enden af Rügen sig hurtigt til en luksuriøs badeby for Tysk-lands rigeste mennesker.
En sudetertysk bonde, Winzents Priessnietz, havde fra omkring 1820 udviklet revolutionerende teorier om brug af vand til heling og sundhed.
Det blev pludselig sundt at bade - det var førhen nærmest helt utænkeligt.
Denne nye mærkværdige "Bäderkultur" bredte sig ud i hele Europa og satte sit præg på mange hidtil oversete fiskerlejer og øer.
Sassnitz er fuld af stilfulde paladser, som efter 2. Verdens-krig blev brugt som boliger og gik i sørgeligt forfald.
Da vi var her sejlende første gang, var der mange usle huse endnu, men nu stråler byen, og de fine gamle pensionater og paladser er igen kommet til ære og værdighed som hoteller og ferieboliger.
Flotte restauranter er genopstået og endda genopført.
Sassnitz er blevet en ferieby med alt hvad en turist kan ønske sig.
Denne prægtige tribune i gedigen Bäder-architektur står lige nord for havnen overfor ruinen af en engang vildt luksuriøs danserestaurant.
Der er planer om at genopføre restauranten i dens oprindelige pompøse figur og indretning
Kolossen i Prora
Nazisterne udviklede ideer om det stærke, sunde og racerene menneske, der skulle føre det tyske samfund frem til ny storhed og magt.
Et sundt liv med masser af motion, badning og glæder indgik i opbygningen af det nye menneske.
Massebevægelsen KdF - Kraft durch Freude - Styrke gennem Glæde - satte gang i masser af aktiviteter og byggerier for at fremme dette formål.
Masseturismen var en af de nazistiske visioner for herrefolkets fremtid.
Ved Prorer Wiek syd for Sassnitz påbegyndte man i 1936 et gigantisk hotelbyggeri planlagt til at rumme 10.000 lejligheder og alt hvad man kunne ønske sig af aktiviteter til underholdning og kropslig styrkelse.
Prora-museet
I en af bygningsdelene er indrettet et museum, der giver mange interessante oplysnin-ger om byggeplanerne, bygge-forløbet og anvendel-sen af bygningerne før og efter verdenskrigen.
Her ses udsigt mod syd fra midten af den 14 meter lange model af det samlede kompleks.
Hver knast rummede restau-ranter og opholdsrum på hver etage
Midt i den nærmest uhyggeligt lange bygningsrække lå fest-pladsen, hvor der skulle opføres ro- og svømmestadion og anløbsbro for krydstogt-skibe, samt to kæmpe-store teater-, biograf- og koncert-sale, der kunne rumme de forven-tede 20.000 feriegæster.
Der var bygget jernbane lige til døren - med flere stationer langs det 4½ kilometer lange hotel-kompleks.
Se hvor glade de smukke og sports-trænede unge ideal-mennesker ser ud ved drømmen om kunne at tilbringe ferien 1939 på det pragtfulde ferie-center ved Østersøen.
Krigsudbruddet i 1939 forsinkede og forhindrede færdiggørelsen og ibrug-tagningen af hele projektet - men godt så det da ud.
Kun et par hundrede meter fra hotellet kunne de glade nazistiske feriegæster boltre sig i Østersøens bølger.
Den vidunderlige badestrand strækker sig mange kilometer langs Prorer Wiek.
Der er iøvrigt stadig en særdeles anvendt færgerute - dog nu mellem Trelleborg og den store erhvervshavn Mukran, der ligger lidt syd for Sassnitz.
Som nævnt ovenfor var der projekteret en havn beregnet til anløb for krydstogtskibe, men Prora lå allerede tæt på vigtige transportveje.
Der eksisterede allerede en jernbane-færgerute mellem Trelleborg i Sverige og Sassnitz på Rügen, hvor man endda bare kunne sove igennem i sovevognen uden forstyrrelser lige fra Stockholm til Berlin.
Alt var klar til at Prora skulle blive et storslået eksempel for KdFs nye masseturisme.
Som tidligere nævnt var KdF den nazistiske bevægelse Kraft durch Freude - styrke gennem glæde - som samlede alle fritids- og ferieaktiviteter under een hat.
Altsammen med formålet at skabe det stærke, aktive og dygtige nazistiske idealmenneske, der kunne påtage sig rollen som herrefolket over hele verden.
Ambitionerne for Prora var altså vildt høje, men den nazistiske krigsgalskab ødelagde jo selv realiseringen af gigantprojektet.
De færdiggjorte bygninger blev nu anvendt som kaserner for rekrutter under uddannelse, og russiske krigsfanger blev senere sat til at bygge videre på det.
Senere - efter nazismens sammenbrud og oprettelsen af DDR - blev en del af bygningerne igen brugt som kaserne og til militær administration.
Nogle af de nordligste ufuldendte bygninger blev brugt som øvelses-bombemål for russiske piloter under uddannelse.
Efter sammenlægningen mellem de to tysk-lande stod bygningerne i forfald, men nu indrettes de som vandrehjem og hoteller - og flere museer er opstået i blokkene.
Et af museerne er et motorcykelmuseum, der fremviser nogle af de østtysk producerede motorcykler gennem DDR-tiden.
Bjerget - byen Bergen
Midt på Rügen kører man opad og opad ad snoede veje, hvorfra man nærmest kan se ned i afgrunden flere steder.
Det virker overraskende på denne ellers så flade ø, men heroppe nær bjergets top ligger øens administrative hovedstad med det passende navn Bergen.Det virker overraskende på denne ellers så flade ø, men heroppe nær bjergets top ligger øens administrative hovedstad med det passende navn Bergen.
Lige udenfor byen - videre op ad bjerget kommer man til det fine Ernst-Moritz-Arndt-Tårn midt i Rugard-parken, som også rummer adskillige forlystelser for børn.
På den 90 meter høje bjergtop Rugard har der naturligvis ligget en borg fra engang i 800-tallet til 1300-tallet, men det man ingen spor af.
Danskerne smadrede borgen i 1168, da de besejrede venderne på det store felttog mod Rügen, anført af Valdemar den Store og krigerbispen Absalon.
Herefter lod man fyrst Jaromar 1. fortsætte som lydkonge under det danske overherredømme, der kom til at vare i godt 150 år.
Byen er idyllisk og fuld af butikker og restauranter - der er blandt andet en meget stor og fornem kirke, Marienkirche opført 1180 på foranledning af fyrst Jaromar 1.
Udsigtstårnet er 27 meter højt.
Det blev opført i årene 1869-76 som mindesmærke for digteren, fornyeren og patrioten Ernst Moritz Arndt (1769-1860), som var født på Rügen.
Man kan komme op i tårnet, og heroppefra i 117 meters højde er der en storslået udsigt over hele den flade ø.
Man kan se havet så godt som hele vejen rundt om øen.
Der er kig ud til diverse slotte rundt om på øen, og også Stralsunds kirker kan skimtes i det fjerne.
Huset på hovedet
Mellem byerne Putbus og Lauterbach ser man pludselig et mærkeligt fænomen, der ligger tæt op til landevejen.
Man kan komme indenfor i huset - alt herinde er også vendt på hovedet. Møblerne hænger nedad i loftet, der altså er gulvet.
Besøgende opfordres til at prøve at sidde i møblerne, hvilket kræver noget nær akrobatiske evner.
Nederst (altså øverst) er der en terrasse, hvorfra der skulle være en glimrende udsigt ud på øen.
Det hele så sjovt ud, men der var ikke åbent, da vi kom forbi.
Putbus, Lauterbach og Der Hornfisch
Vi overnattede i Putbus på et nyindrettet hotel i den gamle kostskole, der nu var blevet sat fint istand efter års elendighed.
Vi var vist de eneste gæster på hotellet her i april måned.
Klik for at se billedet større
For gammelt venskabs skyld kørte vi den korte tur til havnebyen Lauterbach, og minsandten om det ikke viste sig, at det sjove spisested "Der Hornfisch" levede endnu, blot under et nyt navn, og længere henne i havneområdet.
Nu hedder stedet "Fisch & Steakhouse".
Jeg beklagede ellers nedlæggelsen af spisestedet ved vores besøg i 2005 - se det her
Men maden her er stadig billig og god - og der er stadig hyggeligt, dog ikke så finurligt, som da vi var der i 2002, hvor jeg roste "Der Hornfisch" til skyerne - se mere om det her
Arkona
Allernordligst på Rügen lå i sin tid venderfyrsten Jaromars borg.
Mange har hørt om den i skolen - det var jo den, som Valdemar den Store og krigerbispen Absalon tog ned og erobrede under det store felttog i 1168.
Saxo har beskrevet færden i højstemte vendinger, og der er ingen tvivl om at borgen har eksisteret.
Borgen er i flere omgange blevet ud-gravet arkæologisk, og man kan stadig se rester af den. Herunder ses en plantegning fra 1921 af templet.
Borgen ligger flot på en stejlt næs, bestående af kridt med et tykt lerlag over, men den ligger stærkt udsat for bølgerne i hårdt vejr - og gennem årene er der snuppet bid for bid af næsset.
Havet har efterhånden snuppet en trediedel af borgen, så det er spørgs-målet, hvor mange år endnu, man vil kunne tage ned og se resterne.
Resterne af templet er vist allerede forsvundet siden 1921.
Absalon beskrev templet som et hedensk tempel, hvor man dyrkede en afgud med 4 ansigter - Svantevit.
Danskerne væltede og brændte den kæmpestore træfigur, der stod i templet - og fik dermed stoppet den syndige afgudsdyrkelse...
Senere historieskrivning fortæller, at venderne i virkeligheden var kristne, men på den "irske" måde, der afveg noget fra pavekirken med anderledes ritualer og bønner.
De var blevet kristnede af en irsk munk, der rejste rundt som missionær. Han blev helgenkåret af den irske kirke som Sanct Vitus - og venderne fik forvansket hans navn til Svantevit.
Helgenfigurens fire ansigter skulle vise, at Sct. Vitus så alt - altså i alle retninger....
Men afvigelsen fra den pavelige katolicisme var nok til at Absalon fik pavens velsignelse til dette "korstog", der nok havde mest at gøre med et opgør med det konkurrerende handelsfolk på Østersøen - danskerne ønskede at opnå monopol på søhandelen.
Det danske overherredømme over øen kom til at vare i godt 150 år.
Fisker-idyllen Vitt
Halvanden kilometer syd for borgen ligger det lille fiskerleje Vitt med gamle stråtækte huse.
Allerede da vi var her i 1992 på vores lange gåtur fra Breege, fandt vi stedet uhyre charmerende.
Man kan købe røget fisk, og der er en lille restaurant
Vitt's skønne lille stråtækte fiskerkirke er bygget 1809-16
- og er udstyret med dette meget enkle interiør
Altenkirchen
Den ældste landsbykirke på Rügen ligger i byen med det passende navn Altenkirchen, som jo netop betyder "Gamlekirke".
Kirken er bygget i 1185 i mursten, som de danske munke indførte til området.
Et sted i kirken er den så-kaldte "Swantewit-sten" indmuret, hvilket skulle tyde på at kirken er blevet bygget ovenpå et tidligere vendisk helligsted
Ralswiek
Syd for Arkona ligger byen Ralswiek ud til en af de dybe fjorde.
Tæt på byen ligger et fornemt slot med udsigt over en smuk park og vandet.
Slotsparken bliver nu brugt til udendørsteater og festspil.
En tilbagevendende årlig begivenhed er et udstyrstungt teaterstykke om sørøveren Klavs Störtebeker, som er det tyske svar på Robin Hood - men til søs...
Da vi kom sejlende hertil første gang i 1992, havde slottet indtil kort forinden været brugt som psykiatrisk plejehjem, men efter de to tysklandes sammenlægning var det slut med det.
Patienterne blev smidt ud og slottet sat til salg.
Siden er det blevet ombygget til et stilfuldt og fornemt luksushotel.
De skønne brolagte "Alléen-Strassen"
Hvor i det nordlige Europa kan man forvente at køre 10 km ad en brolagt vej mellem allé-træer?
Ja rigtigt, det kan man på Rügen. Det rumler noget i bilen, men hvor er det dog hyggeligt og smukt. Tyskerne kalder dem stolt "Alléen-Strassen".
Allerede da vi var sejlende til Rügen i 1992 vandrede vi en stor del af vejen fra Arkona til Breege ad en sådan brolagt landevej - og vi var helt henførte.
Og tænk - de er her endnu!
Hansestaden Stralsund
Højt over byens gamle middel-alderhuse knejser de kæmpe-store kirker, der gør Roskilde Domkirke til noget nær en gnalling.
Byen er fuld af pragtfulde borgerhuse og købmands-gårde - gamle klostre og kæmpe pakhuse.
Da vi sejlede hertil i 1990 - en uge før den formelle sammen-lægning - var byen en ruinby.
Mange huse var afstivet med stålstænger for ikke at styrte sammen, vinduer og døre var rådne, og ruder erstattet med masonitplader eller pap
Idag er byen helt utroligt fint istandsat næsten overalt.
Og det under så vidtstrakte hensyn til bygningernes histo-riske udseende, som man over-hovedet kan ønske sig det.
Den gamle brolægning er fri-gjort for asfaltklatter og er reno-veret, og man kan spadsere gade op og gade ned og føle sig hensat til bylivet for flere århundreder siden, når man altså lige ser bort fra de mange biler...
Der er også en del meget gamle bygninger som denne.
Byen blev ikke særlig hårdt bombet i krigen, så derfor kan vi glæde os over denne perle.
Stralsund er vel nok en af de bedst bevarede middelalder-byer, jeg har været i - måske takket være den økonomiske stagnation, som DDR-styret var ramt af lige siden krigen.
Der var simpelthen ikke penge til at bygge nyt, så man blev ved med at bo i de gamle huse, selvom de var ved at falde sammen.
Man kan gå i byen i timevis på brolagte gader, kun omgivet af gamle huse.
Det er til at få ondt i nakken af, for der er så meget flot arkitektur og så mange finurlige byggedetailler at beundre
Variationen i byggestilen er stor - den rummer århundreders udvikling
Mange steder hele vejen rundt om den store bykerne ses der lange stykker af den oprindelige middelalderlige fæstningsmur.
Den uhyre rige Hansestad har selvfølgelig været en lækkerbidsken for såvel pirater som rivaler, så det har været om at beskytte sig
Under det pompøse renæssance-rådhus er der en åben underetage, som man kan spadsere igennem.
Her ligger flere fine butikker, bla. en fornem chokolade- og konfekthandel.
Her findes også en buste af den svenske konge Gustav II Adolf. Indskriften under busten hædrer kongen, fordi han forsvarede byen mod Wallensteins hær i 1628 under 30-årskrigen - og her var der også danske tropper med - sammen med Sverige.
Den emsige danske Christian IV havde ellers blandet sig tidligere i samme krig, men havde som sædvanlig fået læsterlige tæsk og måttet trække sig forslået ud...
Flere af de gamle byporte findes endnu - selv om de skaber besværligheder for biltrafikken ind og ud af bykernen
Herunder:
Det gamle rådhus i Stralsund
I havnen ligger museums-skibet "Gorch Fock" fra 1933.
Det blev taget som krigsskade-erstatning af russerne og sejlede i mange år som skole-skib under navnet "Tovaritsch".
Russerne gav det til Ukraine i 1991 - efter sovjets opløsning. Det blev så købt af Tyskland
og endte i Stralsund i 2003.
I 1957 byggede vesttyskerne en kopi af skibet - døbt Gorch Fock - et synonym for digteren Johann Kinau, der døde i søslaget ved Jylland i 1916
.jpg)
Hansekeller er en af de mange prægtige restauranter i Stralsund. Den er indrettet i en af de gamle middelalder-kældre og oser dermed af historisk charme.
Maden laves i åbent køkken og serveres med herlig lokalt øl til.
Maden er udmærket, solid og billig, og der satses særligt på tradi-tionelle og lokale retter.
Kun een af de ellers så gennemgående "Schnitzel-retter" har sneget sig ind i menuen her.
Den dampede torsk med sennepssovs var så god at vi måtte komme der flere gange på vores rejse.
Øverste ret, Sauerbraten, er en marineret oksesteg, fandt jeg ud af senere...
En slange i paradiset - eller en skrubtudse i lagkagen
Et view fra byens højeste kirketårn ned over middelalderbyen og ud over havnen og Strelasund. Ræerne og masterne på museumsskibet "Gorch Fock" ses over kirkens tag - men noget mere trænger sig på.
Noget stort hvidt byggeri, som ikke er havnesiloer, og som bestemt ikke var her før (se bare billedet fra samme tårn i beretningen fra 2002)
- eller klik her for at se det tilsvarende udsnit)
Når man nu beundrer den store vilje og formåen til at bevare alle de gamle bygninger intakte og historisk, kan man da kun undre sig over, at man placerer en sådan øjenbæ - ødelæggende for synet ud over byen og midt i den ellers så prægtige havnefront.
Her ses monsteret rage ud mellem de fine gamle havnebygninger, men det er værre inde fra byen, og bestemt også henne foran tingesten på havnefronten.
Den viste sig at rumme et "Ozeaneum" - det vil vel sige et akvarium.
Det er muligvis interessant, men vi nægtede at sætte vores ben derinde, når det i den grad har vandaliseret den vidunderlige gamle hansestad.
Hvordan har nogen dog kunnet finde det passende at anbringe dette monster her - omfavnende de stakkels gamle pakhuse i et skrækkeligt robot-isbjørne-favntag, med disse vilde former og formater?
Alene ved at se på dette prospekt - som man iøvrigt stolt viser frem - må enhver da kunne se, at den er helt helt gal..?
I den ovenfor omtalte restaurant Hansekeller hænger dette søde og naivistiske maleri fra før verden gik af lave. Nu kan man så sørge over at dette maleri ikke længere afspejler bybilledet. Et monster har spoleret idyllen!
Når man kan finde på sådan noget, kan vi andre da kun blive bange for, hvad man mere vil udsætte denne ellers så utroligt velbevarede hansestad for.
Kan man ikke få FN til at erklære byen for Verdensarv, så den slags bliver forhindret?
Og her er et mere realistisk billede af havnefronten - taget fra spidsen af nordmolen.
Monsteret ved siden af skoleskibet Gorch Fock spærrer for indkigget til den fine kirke og står frem som en øjebæ, der dominerer billedet af den ellers så fine gamle by.
Ufatteligt at man kan finde på det, ikke..?
Trabien ved Damgarten Kirke
Da jeg var i DDR de første gange for mange år siden, lød der i gaderne en evig prutten fra de mange små Trabanter i lidt grimme pastelfarver.
Overalt herskede en ganske særlig og gennemtrængende lugt af udstød-ningen fra totakts-motorerne, som jo kører på olieblandet benzin.
Også i 1990 - lige inden den formelle sammenlægning af de to tysklande - var der masser af disse små putte-kasser i gaderne, dog var der kommet en del andre vestlige biltyper til.
Men allerede da vi kom sejlende til Rügen i 1992 var der stort set ingen Trabier ude at køre.
I stedet stod der udenfor husene en ældre BMW, Opel eller Mercedes.
De kørte ingen steder, for ejeren var arbejdsløs.
Arbejdsløsheden nåede hurtigt op på over 80 % her i den nordlige del af det gamle Østtyskland, da stort set al industri og servicevirksomhed blev lukket.
De arbejdsløse fik ovenikøbet kun udbetalt understøttelse i forhold til deres løn under DDR-tiden, selv om priserne straks steg til de normale vesttyske priser.
Flere, vi snakkede med, udtalte at det var som om de havde tabt en krig....
Men her i byen Damgarten stod altså denne fine lille fyr foran kirken - malet i fancy farver nærmest som et stykke julepynt - men i fin stand.
Det var den første og eneste vi så i hele påske-ferien.
Nu er Trabien blevet en sjælden kuriøsitet - de fleste overlevende findes i dag i den vestlige del af Tyskland, hvor de blev købt for en slik efter sammenlægningen.
Eller måske blev de bare efterladt, når man hentede den så længe eftertragtede BMW...
Men storke har de
Stop, stop, skreg jeg til Marianne. Se, en stork på rede!
Vi var på vej hjemad, men så så storken fra landevejen. Så vidt vi kunne se, havde den to unger.
Og således fik vi også denne oplevelse med os hjem på vores biltur i påsken 2017.
Det er så dejligt at besøge Rügen og Nord-Pommern...
Skulle der være beretninger fra sejlturene, som du ikke har fået læst, kan du gå til dem her:
Den første tur til Stralsund - endnu inden sammenlægningen af de to tysklande
- af mange eks-DDR-borgere kaldet "Anschluss"
Beretning fra tur i spækhuggeren "Puha" - skrevet i 2010 med oplysninger og fotos, der især supplerer nedenstående
12 år efter "Anschluss" - lang beretning med mange fotos. Kloster, Stralsund, Gustow, Lauterbach, Putbus og Zickersee
Familietur rundt om Rügen - en del supplerende fotos og oplysninger til ovenstående, bla. om Sassnitz og kolossen i Prora
Tilbage til oversigten over Sejlture til Rügen 1990-2005
