Der er endnu ikke meget at finde i bådlitteraturen - kun som små praktiske pluks især i gamle sejlerhåndbøger.
Jeg er ved at opbygge en samling, og der vil stadig komme nye værker til anbefaling.
Litteratur om Simple Sailing
Min egen båd, CAN III, en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet denne båd siden 1988, men har også med bådene før gennemført mange skønne lange sejlture uden moderne hjælpemidler som feks. motor, GPS, køleskab eller søtoilet.
Og jeg har i stor udstrækning ankret i bugter og naturhavne fremfor havneanløb - og sejlet motorfrit siden jeg var dreng.
Jeg har altså opbygget erfaring som simple-sailor gennem næsten 50 år.
Pocket Cruising og Mikroeventyr
Martin Anker Wiedemanm har særligt fokus på små både og de glæder, man kan have ved dem - uden at det koster alverden.
Her kommer han ind på en masse elementer i livet i den lille båd, som falder helt fint indenfor definitionen af Simple Sailing.
Selvom han ser mere på pengepungen end den rene sejlads' dyder, er der rigtigt meget at hente i bogen.
Den lille bog på 160 sider kan købes både som E-bog og som papirbog. Den er udgivet af Books on Demand, og kan bla. købes hos BoD Bogshop
Nogle citater fra bogen:
-
I en lille båd er det fuldt tilstrækkeligt at have papir-søkort og en enkel kurslineal samt en kikkert med indbygget pejlekompas
-
At undvære plotteren giver en anden frihed og et nærvær i sejladsen:
Du er simpelthen nødt til at være mere oppe på dupperne, når du ikke har den elektroniske støttepædagog tændt
-
...et godt anker i rigtig vægtklasse er et must for dig med en mindre båd. Udover at være obligatorisk sikkerheds-udrustning er det en fornøjelse at lade ankeret gå et godt sted i læ tæt under land.
Stilheden og roen er ubeskrivelig.
-
“På havet lærte jeg, hvor lidt et menneske behøver.
Ikke hvor meget...” (ukendt)
En af de rigtig gode gamle kendinge: "Jeg er sejler" 1963
Det er naturligvis helt sikkert at man får masse af fif om Simple Sailing, hvis man anskaffer sig en af de gamle sejlerbøger fra før verden gik af lave og baserede sig helt og holdent på elektronik - og endnu holdt sejlerfanen højt.
Man vidste bare ikke dengang, at det kom til at hedde sådan - altså Simple Sailing - for det var jo bare det, man gjorde...
Her er masser af bud på sagerne.
Rigtig navigation med bestik og papir-søkort - og anvisninger på havnemanøvrer for sejl.
Problemet er at skaffe sådan en bog - men prøv antikvarisk på nettet, eller lån den på biblioteket.
v