top of page
can-se-jp-1.JPG

Min båd, CAN III fra 1931, som jeg har sejlet uden motor siden 1988.


Se mere om båden og mig her

En motorsejlers stranding ved Sejerø

Endnu et trist afsnit i den lange serie om motorkørslens psykologiske farer

Ole Schierbeck skrev i 1983 en dejligt essay om det vidunderlige og givende i at sejle for sejl - og kun for sejl.

Jeg har plukket noget ud fra hans skriveri og bringer herunder - fordi den taler med i problemet om den psykologiske effekt af alt for stor tillid til motorkraften i sejlbåden. Du kan læse udklippet herunder

Du kan også læse hans samlede fortælling her:  

 KLIK 

Udklippet om motorsejlerens stranding ved Sejerø

Fra Ole Schierbecks essay om sejl-sejleren i bogen “Rundt om Sjælland Rundt” fra 1983 (side 44-49):

  "...men bringer man sig i en situation, hvor det er afgørende, at motoren virker, er man sårbar.

 

En lignende trist begivenhed blev vi øjenvidner til på Sejrø for nogle år siden. Her var en splinterny motorsejler til flere hundrede tusinde kroner hovedpersonen.

Ejeren havde fået leveret skibet samme dag i Gilleleje og var netop startet på ferieturen.

 

Der stod en hård, sydvestlig vind ind på Sejrøs sydkyst. Motorsejleren var for sejl kommet for tæt ind under kysten, som er stenfyldt og lumsk.

Han var på vej imod havnen, som ligger et godt stykke nede ad sydkysten, og som om det ikke var nok, at han lå for tæt på den stenfyldte kyst, brast et af vanterne, der holder stormasten, i vindsiden.

Det viste sig senere, at vantet ikke var korrekt monteret. Det havde været for kort og var blevet forlænget med sjækler, så vantskruen ikke havde fat i røstjernet på dækket.

 

Sejleren forsøgte korrekt at vende båden, så han fik vinden ind fra den modsatte side.

Et bristet vant til luv er ensbetydende med en brækket mast. Men han fik ikke vendingen foretaget tilstrækkelig hurtigt. Uheldet kom bag på ham, og båden gik i stå, så han ikke havde styrefart til vendingen.

For nu at klare sig ud af en modbydelig situation midt i brækkende sø og brænding, ville han starte sin motor, som svigtede.

Ved nærmere undersøgelse af vraget nogen tid senere fandt man ud af, at den ene af de to kabelsko ikke var spændt efter. Den havde ikke forbindelse til batteriet. En halv omgang med en svensknøgle kunne have reddet situationen, men problemet var at finde ud af, hvor den halve omgang skulle drejes, inden det var for sent.

 

Sejl-sejleren er mere beskyttet imod situationer af denne art, alene fordi han ikke forventer sig nogen form for støtte af drilske maskiner, som mindst vil det, når man mest har brug for det. Derfor tilrettelægges sejladsen anderledes.

Han holder sig forsigtigt på god afstand af læ kyster og trækker til havs, hvis der viser sig tegn på opfriskende vejr, planlægger enhver manøvre grundigt og holder sig for øje, at jammer ikke hjælper, hvis vilkårene ændres, så han ikke når frem til den havn, han havde udset sig.

Han må muligvis vælge en anden, som hverken passer til rute eller temperament, men har man først lært sig at leve med dette vilkår, frembyder det netop en af de charmerende sider ved at sejle. Indkalkulationen af uafvendeligheden som et grundvilkår.

At man ikke selv kan bestemme alting

 

Kan man ikke leve med denne uforudsigelighed, må man gøre sig til herre over vilkårene ved at kunne håndtere dem - eller give sig oktantallene i vold. Og det sidste kan såmænd være godt nok, men den helt store sejloplevelse ligger ikke og venter. Så bliver båden bare en anden form for transportmiddel, og selve sejladsen reduceres til noget sekundært. Hvilket ikke er godt nok."

Så kloge ord fra Ole Schierbeck - jeg kan ikke være mere enig

Du kan gå til hans samlede fortælling her     KLIK 

Her er et nogle andre eksempler på noget nær samme sag:

En grundstødning ved Hven
 

I kløerne på Guldborgsundbroen

- og et par rædselsberetninger mere

Hvis du ud fra fortællingerne her skulle være blevet interesseret i selv at lære at kunne håndtere din båd for sejl, har jeg lavet en gennemgang af metoder til havneanløb og afgang for sejl.

Gå til den her

Men jeg anbefaler nu også at du melder dig til et kursus på en sejlerskole - her lærer og øver man det hele, til man kan det i søvne!

Problemet er så kun, at så mange ikke bruger det bagefter!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

bottom of page