Selv sejler jeg med en motorfri nordisk krydser fra 1931 med navnet CAN III, som jeg har ejet siden 1988.
Det er så dejligt at komme frem for sejl - men indimellem og visse steder alt for ofte - ødelægges idyllen af større og mindre speedbåde, der fræser forbi.
Larm og bølger er forstyrrende for både menneskene og naturen - det burde begrænses
DEN TILTAGENDE SPEEDBÅDS-PLAGE
Den øgende velstand i samfundet medfører nogle højst uhensigtsmæssige udviklinger.
En af dem er det stærkt stigende antal powerboats - først i Sverige og Norge, men efterhånden også her i Danmark.
Ubegribeligt, når vi ved, at en speedbåd med 200 HK bruger væsentligt mere brændstof end et fuldlastet lastvognstog - i disse CO2-tider...???
Der ses en sørgelig tendens til at mange speedbådskørere elsker at blære sig overfor andre med deres fart og kraft-præstationer.
Lige udenfor havnehullet ryger håndtaget i bund - og lige før havnen køres der med maksimal fart til det sidste.
Alt for ofte ses de flintre rundt mellem opankrede både, hvor der kan være badende - og ofte også tæt ind til strandene.
Alt sammen i strid med reglerne, men der er jo ingen til at komme efter dem!
Der er mange andre ubehagelige konsekvenser, som du kan se mere om længere nede eller ved at klikke her - men også bud på løsninger:
Det er da skammeligt, at disse larmende og forurenende tingester breder sig så voldsomt i disse år.
Bevidstheden om CO2-problemet burde da føre til en helt anden udvikling
v
Skærgårds-idyl - javist...
Man kan da kun nyde al denne idyl - så smuk, fortættet, så kraftfuld og så ældgammel.
En sand fryd for øjet - men kig så nærmere efter
Ved øen i midten - lige nu så fredeligt - ligger nogle af skærgårdens freds-forstyrrere - speedbådene.
Der ses ofte nogle helt faste rutiner på en dejlig sommerdag.
-
Jeg har observeret, at sådanne bådejere som regel aldrig ligger der for natten
-
At de ofte ankommer tidligt på formiddagen for at "besætte" et skær til solbadning.
-
Liggestole og tæpper læsses op på klippen sammen med tasker med drikkevarer og sololie.
-
Ved middagstid fræser farmand ind til hovedlandet - måske for at hente pizza?
-
Han kommer tilbage til familien, der jo ligger i liggestolene på skæret (og holder det besat)
-
Når aftensmadtiden nærmer sig, pakker man alt habenguttet sammen og fræser afsted igen.
-
Og næste formiddag er de der igen - og dagen efter!
Der er dermed 3 myldretider i skærgården, når de hårdtarbejdende holder sommerferie:
Morgen, middag og aften.
Her flænses idyllen af motorlarm, skvalpsø og benzinos.
Når velstanden stiger, har CO2-katastrofen og olieselskaberne fremgang
Men ikke fantasien!
Find dog på noget bedre!
Der er tilsyneladende et vist macho-element i den voldsomme udbredelse af powerboats.
Som om der er noget macho i at futte hen og købe en omgang dyrt materiel - og så bare at sætte sig i det og rykke i nogle håndtag.
Windsurfing burde give meget mere macho-signalværdi.
Det kræver jo både styrke, klogskab og mod at suse ud med sådan een.
Video: Fart = fornøjelse?
Nu når vi snakker om macho - se så lige denne video.
Et sejt selskab med seje solbriller og lækre bikinidamer passerer tæt forbi en anden speedbåd og oplever nu selv følgerne af det, som vi andre er udsat for i en uendelighed ved sejlads tæt på land.
Det er jo tydeligt, at de slet ikke selv forstår, hvad de gør mod andre - og dermed hvad der venter dem fra den anden.
Med en hastighedsgrænse på 6 knob 1 sømil fra land ville noget sådant næppe ske!
Speedbåds-skam!
Skærgården er det skønneste sejladsfarvand, fuld af udfordringer og altid tryg at færdes i. Naturen er så smuk, og der er kun kort til land - som godt nok kan føles meget hård, hvis man navigerer fejl....
Bølger er der ikke så mange af, men masser af både. Desværre er der i de senere år også kommet alt for mange powerboats - de største er de værste, hvad dønninger angår, men de færreste.
På en ellers stille godtvejrsdag svirrer det i een uendelighed med ca 20 fods åbne speedbåde med meget kraftige påhængsmotorer. Det medfører en næsten uafbrudt mængde af støj og uro i vandet.
Den ellers så skønne sommeridyl spoleres af speedbådenes brølen, buldren, snerren og bragen.
Det kan kun undre mig at ingen griber ind overfor det helt unødvendige vanvid. Hvorfor har folk så travlt i deres ferier og fritid, og hvorfor kan man ikke nyde freden og roen på vandet i stedet for at spolere den?
Folk, der har købt et sommerhus ude i skærgården ønsker sig vel netop fred og ro i stedet for storbyens stress, larm og forurening?
Der må også være udbrudt en eller anden kappestrid eller statusjagt med hensyn til motorstørrelse. Bådene er såmænd ikke blevet meget større, men hvor påhængsmotoren for 10 år siden til min forargelse var på 90 HK, er det nu nærmest dominerende at de har 180-250 HK.
Bare for at transportere en almindelig lille familie ud til et skær eller en ø et par sømil fra fastlandet!?
Det er jo ren galimatias - hvad skal det til for?
Skulle det betyde noget hvis det tog familien en time samlet at komme ud til øen fremfor en halv, inklusive pakningen af båden?
Til gengæld betyder fartvanviddet en enorm forurening og belastning af atmosfæren. En sådan mindre speedbåd i fuld fart bruger væsentligt mere brændstof end et stort fuldlastet lastvognstog - og det er jo endda kun for sjov...!
Hvorfor sætter ingen en stopper for denne helt unødige CO2-forurening?
Svenskerne var de første til at udbrede begrebet FLY-SKAM i forbindelse med det overdrevne rejseri med jetfly som et luksusfænomen for de mange velbjergede svenskere.
Men ingen interesserer sig tilsyneladende for den tiltagende SPEEDBÅDS-SKAM!
Speedbåds-vanvid
Da jeg sad og læste i logbogen i december samme år, blev jeg på en helt anden måde end om sommeren optændt af vrede over at blive udsat for de trængsler, som så mange speedbåde udsætter andre for.
Læs her de tanker, der opstod over disse forhold:
I sommers sad jeg og nød det dejlige vejr i cockpittet på båden – liggende for anker i ”Millionærbugten”, den fremragende naturhavn mellem Rørvig og Skansehage, helt oppe hvor Isefjorden åbner sig ud til Kattegat.
Gang på gang blev en påhængsmotor startet op med et brøl, hvorefter en speedbåd kørte ørkesløst rundt i bugten i en halv times tid – eller flintrede rundt med en af de her runde bolde med en skrigende unge på.
Nogen trak vandski efter sig, men fælles for alle var at de af én eller anden grund helst skulle køre så tæt på ankerliggerne som muligt; de er åbenbart spændende at svinge rundt om – og er tydeligvis ikke nogen, man skal tage hensyn til. Og dette uden at skele til politivedtægten, der udtrykkeligt forbyder hastigheder over 5 knob nærmere end 300 meter fra land.
Jeg skrev i sommerens logbog:
”Når en sjælden gang den irriterende støj hører op, vender idyllen tilbage. Man kan igen høre ternernes knirken eller strandskadernes piben – nyde den tyste syden fra de unges sejljolle der glider forbi, eller windsurferen lidt længere ude. Vandet bliver roligt igen.
Tro nu ikke, at de larmende bøller bare er unge brushoveder. Netop nu kørte en motorbåd tæt forbi – ført af (antageligt) faderen til en 13-14 års pige, der usikkert stod på vandski efter båden – og nu én gang til på den anden side af mig. Det lyser ud af bådførernes blik, at de sgu har mindst lissåmeget ret til at være her som mig – og min tydelige uvilje overfor dem provokerer dem tydeligvis til at fortsætte deres nærgåenhed.
Forskellen på os er jo at jeg gerne vil nyde idyllen – deres adfærd kan kun ødelægge den.”
Her er et billede fra en anden lejlighed end omtalte, men det er "Millionærbugten".
Bemærk at man kan sejle helt op til stranden - dog kun eet bestemt sted på Skansehage - også med en kølbåd, så man kan hoppe tørskoet i land.
Vandet den pågældende dag var dejligt varmt, vejret var skønt.
Men tænk, når sådanne idioter farer rundt omkring ankerliggerne, så tør man ikke gå i vandet. Det er da så sørgeligt, ikke?
Jeg skrev i sommerens logbog:
”Frygter for at gå i vandet, når vandskitrækkende speedbåde passerer på kun 20 meters afstand.
Ser de et enkelt eller et par hoveder i vandet, hvis de er mere optaget af at se bagud – om vandskiløberen står endnu?
Jeg har set billeder af mennesker, ramt af propelleren fra speedbåde. Jeg vil ikke have endt eller invalideret mit eget eller mine børns liv som følge af mødet med en en stor propel, drevet af en 100 hestekræfters motor.”
Nu sidder jeg her i halvmørket i december – har lige tømt båden for de sidste ting, der ikke skal være der for vinteren. Deriblandt logbogen for sejladserne, som jeg elsker at læse i om vinteren.
Og altså støder på sådanne nedfældede tanker som ovenfor anført.
Stop dog ræset ved kysterne
Om sommeren er de ovenfor beskrevne forhold dagligdag - der bliver jeg egentlig ikke så oprørt, som jeg bliver nu ved at læse om dem.
Hvor er det dog noget svineri! Hvor er lovgivningen, der kan regulere dette idioti? Hvor er de myndigheder, der kan gribe ind?
Havet er frit – og altså også frit for idioters hærgen. Anarkiet er diktatorens arbejdsmark.
På vandet er store skibe og powerboats de selvudnævnte magthavere, ligesom fartbøllerne i landtrafikken ville være det, hvis de værste kræfter fik den totale magt i Folketinget:
Fri hastighed i et frit land.
Trods mine sympatier for de antiautoritære ideer i anarkismen må jeg altså – igen – kræve begrænsninger i friheden, indførelse af lovgivning og kontrollerende foranstaltninger.
Jeg begriber ikke, hvorfor sommerhusejerne langs kysten finder sig i al den støj og ødelæggelsen af badelivet. Når jeg sejler på Fjorden, kan jeg indimellem høre en enkelt speedbåd på hele dens vej fra Frederikssund til Roskilde.
Der er vist ingen lovgivningsmæssig regulering af deres støjniveau, ligesom der reelt ikke er nogen politimyndighed, der kontrollerer at de holder sig nede på de 8 knob og visse steder endda kun 5 knob på de adskillige stræk, hvor søkort og politivedtægt pålægger dem det.
Hvis ingen begrænsninger – så slippes den indre svinehund fuldstændig løs.
Man er nødt til at gøre noget ved det - noget der også kan forstås af idioter:
En lovgivning, der fastslår max 6 knobs fart (11 km i timen) nærmere end 1 sømil (1,8 km) fra land vil i den grad sætte en begrænsning for støj- og risikobelastningen – såvel i fjordene som ved de øvrige kyster. Ingen både sætter bovvand (kølvand) ved den hastighed.
Gang på gang ser jeg speedbåde - i fuld fart og ganske tæt - passere folk i småjoller, kajakker og kanoer.
Speedbådsfolket ser sig ikke engang tilbage, om deres brådsøer får nogen til at kæntre - de aner ikke hvilke skader deres kølvand kan skabe. Og de er tydeligvis heller ikke klar over, at de lovgivnings-mæssigt er erstatningspligtige overfor de skader, de derved forvolder.
En stor del af fornøjelsen for mange speedbådsførere er tydeligvis at vise sig frem for folk på stranden eller ved havnen. Denne fornøjelse er farlig og belastende for alle andre. Det må stoppes!
Imponator-idiotien vil helt automatisk forsvinde ved at man overalt skal sejle 1 sømil væk fra havnen og kysten, før man må rive i gashåndtaget. Ingen bader normalt 1 sømil fra land, ingen småfartøjer pjasker rundt - og ingen både ligger for anker derude.
De seriøse vandsportsfolk, vandskiløbere og drageflyvere kan da – og vil garanteret gerne - bare køre den ene sømil ud, før de åbner for benzinsluserne – det tager nøjagtig 10 minutter at sejle én sømil med 6 knobs fart.
I de smallere dele af fjordene vil der således ikke blive mulighed for at sætte fart på - og her skal der naturligvis heller ikke være den slags, det er jo ødelæggende for rørskovene og de dér ynglende og fouragerende fugle.
Og det er støjende og forstyrrende for de omkringværende mennesker, der jo netop gerne vil nyde freden ved vandet i den tid, hvor speedbådene også gerne vil fræse rundt og fornøje sig.
Det kaldes faktisk rekreative områder. Her vil de mange gerne slappe af og rekreere sig – men bliver forhindret i det af nogle få fredsforstyrrere.
I et af de nedenstående links siger en Jyllingesejler disse kloge ord, som jeg kun kan stå helhjertet bag:
"En speedbåd er et fartøj, der er til glæde for de få - men til plage for de fleste"
Tænk, hvad det ville gøre ved livet i den svenske skærgård, hvis der blev gennemført en 1-sømil hastighedsgrænse på 6 knob i Sverige!
Altså, et ganske enkelt krav løser det meste:
Max 6 knobs fart indenfor 1 sømil fra alt land!
Tiltagende svensk opmærksomhed på problemet
Langt om længe kommer der svensk kritik af det udbredte speedbåds-vanvid i skærgården.
Se blot indlægget her i Akterspegeln nr. 25, Oktober 2020.
Artiklen fik allerede respons i det næste nummer af bladet:
Det är bra att inte köra så fort på sjön
I förra numret av Akterspegeln skrev vi en artikel under rubriken ”Varför måste vi köra så fort på sjön?”
Ett exempel var Hjärterö ränna söder om Skärhamn där någon lyckats köra ner ett flytande sjömärke och det gör man inte i 5 knop. Jag försökte då få länsstyrelsen att införa hastighetsbegränsning och till min stora glädje kom det ut en remiss i höstas med förslag att införa hastighetsbegräns-ning på 5 knop.
Det är nu beslutat och gäller från senhösten 2020 (se bifogat sjökortsutdrag). Den här bestämmelsen togs av sjösäkerhetsskäl men det finns också andra skäl att minska hastigheten i känsliga passager.
Dom finns beskrivna i Havsmiljöinstitutets rapport ”Fritidsbåtars påverkan på grunda kustekosystem i Sverige. ” som kom ut hösten 2019.
Där beskriver man två viktiga faktorer och det ena är vågbildning som vi alla har upplevt när vi mött eller blivit omkörda av stora motorbåtar i hög fart. Det handlar om båtstorlek, motorstorlek och hastighet och eftersom båtarna har större och större motorer och blir snabbare är detta ett ökande problem.
Det är inte ute till havs i öppen sjö som det här är ett miljöproblem utan i grunda skyddade passager som till exempel Hjärterö ränna. Där finns viktiga grunda områden, ibland med ålgräs som alltid varit skyddade från havets påverkan genom vågbildning.
Nu utsätts dom från påverkan från våra fritidsbåtar som genom vågbildningen grumlar upp och eroderar bottnarna.
Receptet är enkelt, med sänkt hastighet försvinner problemet nästan helt. Det andra problemet handlar om undervattensbuller där vi tyvärr inte vet så mycket om hur olika organismer i havet reagerar.
Det vi vet är att buller från fritidsbåtar kan ha en betydande påverkan på marina organismer.
Dessutom kan ljudet transporteras långt och snabbt under vattnet, cirka 4 gånger snabbare än i luft. I grunda områden med öar och skär kan ljudet studsa många gånger fram och tillbaka. Det finns dåligt med data men vi vet att hastigheten är en viktig faktor.
Det här är därför ytterligare ett skäl att begränsa hastigheten i trånga passager med grunda områden.
Min slutsats är att det finns flera goda skäl att anpassa hastigheten i vår fantastiska skärgård:
- Sjösäkerhet (färre olyckor)
- Trivsel (tid att visa hänsyn)
- Miljö (vågor och buller)
- Mindre bränsle (plånbok och klimat)
- Mindre motorer (plånbok)
Det finns ett skäl emot och det är att det tar längre tid att komma från A till B. Men som jag skrev i förra artikeln, vi är ju faktiskt på sjön för att njuta och inte för att komma därifrån så fort som möjligt.
I väntan på att länsstyrelsen fortsätter med att hastighetsbegränsa flera skyddade leder kan vi ju själva frivilligt hjälpa till genom att anpassa hastigheten.
Axel Wenblad, Styrelsemedlem
Der kom faktisk en lokal løsning på problemet, som det beskrives på Västkustens Träbåtsförenings hjemmeside:
"Ni lästa alla artikeln i Akterspegeln nummer 25 med rubriken ”Varför måste vi köra så fort på sjön? Skriven av Jessica Andersson och Axel Wenblad ”.
Vi kan nu meddela en framgång, Myndigheten har lyssnat, Nu är Hjärterö ränna fartbegränsad – ett litet steg för miljön och trivseln på sjön."
Dejligt, men hvorfor dog ikke indføre en generel hastigheds-begrænsning på 6 knob i hele skærgården?
Du kan gå til foreningens hjemmeside her
Speedbådsvanvid - der er eksempler nok...
Hvis du vil muntre dig med mere læsning om fart-idioter til søs, kan du kigge herunder - der er nok at tage af, selv om der har været mange flere. Det er hamber læsning!
En del af eksemplerne viser de ubehagelige følger af kombinationer af fart og alkohol.
Desværre er der utroligt mange links til artikler om sagen, der er blevet fjernet eller flyttet af diverse medier, så antallet af beretninger er reduceret til ca. en trediedel.
De overlevende artikler har jeg kopieret over i pdffer for at bevare dem.
Håber, at læsningen kan understrege problematikken
Ak ja - mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. End ikke et hastighedsskilt kan bringe fart-idioten til fornuft...
Vejle: Kajakroere påsejlet af speedbåd. se den i Vejle Amts Folkeblad
Greve: Førerløs speedbåd ind mellem badende. se den i Ekstrabladet
Svendborg:
Mand druknet efter påsejling af speedbåd. se den i Kristeligt Dagblad
Genner Bugt: Dræbt ved kollision med bundgarnspæl.
se den i Ekstrabladet Hent den som pdf
Hundige:
Påsejlede høfde i fuld fart om natten - 4 dræbte. se den i BT
Alkohol! se den i Berlingske Hent begge artikler som pdf
Rungsted: Uopmærksom vandskitrækker påsejler robåd.
se den i Lokalavisen Hent den som pdf
Københavns Havn: Vandscooter - vanvidskører dræbte to kvinder.
se den hos TV2/Lorry Hent den som pdf
Esbjerg: Fuld speedbådsfører drøner ind i kutter i Esbjerg Havn. se den i TVS
Københavns Havn: 36-årig mand fængslet for vanvidssejlads - sigtet for at
sejle svømmer ned. se den hos TV2-Lorry Hent den som pdf
Politivedtægternes regler for speedbåds-sejlads
Eksempel: Politivedtægten for Midt- og Vestsjælland
Til almindelig oplysning bringer jeg her politivedtægtens oplysninger om bla. speedbåds-sejlads ved kysterne. Ordlyden i dette er område er ret generelt gældende ved alle danske kyster.
Jeg opfatter reglen som stærkt mangelfuld og værdig til kraftig revision - og skal endnu engang påpege, at jeg oplever politiets indsats i denne sag som særdeles utilstrækkelig.
Reglement for sejlads med motorbåde, vandscootere og jetski, sejlads med bræt mv. ud for kysten i Midt- og Vestsjællands politikreds
Reglementet er udstedt med ikrafttræden den 1. juli 2012.
Med hjemmel i bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed mv. har politidirektøren fastsat, at sejlads med motorbåde inden for en afstand af 300 m fra kysten må kun ske, når fartøjet er på vej til eller fra landingsplads og fartøjerne må maksimalt fremføres med en hastighed på 5 knob.
Sejladsen skal altid foregå vinkelret på kysten.
Det forudsættes endvidere, at badende ikke udsættes for fare eller forulempes.
v