top of page

TANG

Jeg har altid ønsket mig at kunne bruge noget af al den tang, der bølger så smukt i vandet omkring båden ude i naturhavnen - eller udvendigt på havnemolen. Det har jeg desværre ikke den store erfaring med, men det vil jeg få. 

Danmarks Naturfredningsforening har lavet en oversigt over anvendelsen af nogle af de forskellige typer tang.

Den tager jeg udgangspunkt i, og jeg vil siden tilføre flere opskrifter og anvisninger, efterhånden som jeg bliver klogere

Seks slags tang med god smag

Der findes mere end 400 forskellige arter af tang i de danske farvande. Her er seks af de mere almindelige, som kan bruges til madlavning.

Blæretang 

har en let bitter umami saltsmag og kan på visse tider af året smage af skaldyr. Blæretang kan for eksempel anvendes som snacks, til pesto og i salater.

Blæretang.jpg
søsalat.jpg

Søsalat 

findes i mange forskellige arter, og arterne kan smage lidt forskelligt.

Nogle er milde og salte, mens andre er mere skarpe og bitre.

Søl 

har fået øgenavnet ’havets bacon’, fordi smagen minder lidt om bacon, når den steges eller ristes.

Ellers har den en saltet og nøddeagtig smag, og den kan for eksempel bruges i brød, is, salater, fiskeretter og suppe.

Søl.jpg
Sukkertang.jpg

Sukkertang

smager sødt, og smagen hos unge planter minder lidt om friske ærter.

Sukkertang kan blandt andet bruges i salater og tangpesto.

Carrageentang

er kendt for, at man kan udtrække stoffet carrageenan, som anvendes som stabilisator og fortykningsmiddel i for eksempel is, kakaomælk, budding, tandpasta og shampoo.

Det har en saltet grøntsagssmag med god umami og er dekorativ i mange retter.

Carageentang.jpg
Strengetang_edited.jpg

Strengetang 

ligner lidt karamelsnører. Den har en fin citronagtig smag og minder lidt om salturt.

Den skifter farve og bliver lysende grøn i kogende vand.

Marinebiologens yndlingsmad med tang

 

Marinebiolog Annette Bruhn forsker i havøkologi og tangdyrkning på Aarhus Universitet, og så er hun medforfatter på bogen ’Stranden - Dyr & planter’, hvor der også er madopskrifter. Her er nogle af hendes personlige favoritretter med tang.

  • Frisk blæretang smager virkelig godt. Når det blancheres kort i kogende vand skifter det farve og bliver grøn som ærter. Det er et hit i blandt andet salater. Man kan også lave blæretang til chips ved at pensle det med olie og bage det i ovnen ved 130 grader i 30-40 minutter, indtil tangen er helt sprød.
     

  • Tørret og knust sukkertang kan peppe dine chokoladebrownies op.
     

  • Tørret søl smager godt på ovnbagt laks. Og søl kan også steges og erstatte bacon - for eksempel på pasta carbonara.
     

  • Strengetang er sjovt at blande i din spaghetti, da tangen skifter farve og bliver lysende grøn

Sådan høster du din egen spiselige tang

 

Tang-chips, tang-salat og pasta med tang. Tang kan være lækkert i mange retter, og det er rimelig nemt at finde og plukke langs de danske kyster.

I vikingetiden var det almindeligt at spise tang fra havet, men i mange år har tang været glemt som fødevare i Danmark. Det har dog ændret sig lidt de senere år i takt med, at det asiatiske køkken har vundet indpas i danske hjem, og flere trendsættende restauranter er begyndt at bruge tang.

Man behøver dog ikke være sushi-ekspert eller Michelin-kok for at lave retter med tang, som smager godt.

Og det er samtidig let og sjovt selv at høste spiselig tang langs de danske kyster.

Man skal blot følge nogle simple råd, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Seks gode råd, når du skal høste tang

  1. Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
    Se mere nederst på denne side, eller klik på linket lige herover
     

  2. Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
     

  3. Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
     

  4. Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
     

  5. Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
     

  6. Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.

Gå til opskrifter herunder, men se lige advarslen her først

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

Obs: Butblæret Sargassotang - undgå den

 

Der er altså en enkelt slange i paradiset, nemlig butblæret sargassotang, der kan indeholde høje koncentrationer af arsen.

Oplysningerne her er fra Miljøministeriet, og du kan selv læse mere ved at trykke på det blåtonede lige herover

Forskellen på den og almindelig blæretang er, at almindelig blæretang er lavere, har større luftfyldte flydeblærer og meget bredere skud og forgreninger end sargassotang.

Butblæret Sargassotang-giftig.jpg

Kendetegn

Sargassotang er opbygget ved at have en central, tynd stængel, hvorpå der udgår, spinkle laterale skud eller grene.

Dens mange, små, luftfyldte, 2–3 mm runde eller pæreformede flydeblærer, som sidder på de små skud eller forgreninger, hjælper tangen med at stå opret i vandet eller flyde til et nyt etableringssted.

Sargassotang varierer i farve fra mørkbrun til lys, gullig brun afhængig af årstid og vækstbetingelser.

Udbredelse

Sargassotang stammer oprindeligt fra det nordvestlige Stillehav og findes naturligt i vandene omkring Japan, Kina, Rusland og Korea.

Sargassotang er blevet introduceret i den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan. Den anses for at være en invasiv art, og bekæmpelse er ikke mulig.

Den har bredt sig nordover og blev først set i Nissum Bredning i Limfjorden i 1984.

I Limfjorden er den blevet en af de mest almindelige arter. Den findes tillige i Skagerrak og Kattegat.

I 2005 er den observeret voksende i det nordlige Øresund ved Helsingborg.

Voksested

Sargassotang vokser på lavt vand og ned til 10 meters dybde. Algen synes oftest at etablere sig i områder, hvor den påvirkes mindst muligt af bølger og hvor der i forvejen ikke gror meget anden makroalgevegetation.

Opskrifter med tang

Jeg har udvalgt nogle opskrifter, der særlig egner sig til livet ombord under betingelserne for Simple Sailing - se mere om Simple Sailing her

Æggekage med søl (havets bacon)

 

Fra dansktang.dk, men med mine ændringer:

Søl bliver også kaldt for havets bacon, og det er bestemt ikke uden grund. Stegt søl kan spises enten som chips eller drysses på en æggekage i stedet for bacon. Det smager vanvittig godt. Vi har efterhånden mødt mange som kan have svært ved at tro på at der findes noget tang som smager som bacon – men denne opskrift bevises det hermed.

Ingredienser til 2 personer:
 

 

Instruktioner:
 

  1. Steg sølen på panden i lidt olie, til den ønskede sprødhed opnås.

     

  2. Slå imens æggene ud i en skål.

     

  3. Tilsæt fløde (eller ymer eller hytteost), salt og peber, og pisk blandingen sammen med en gaffel i runde bevægelser.

     

  4. Tag sølen af panden og kom lidt ny olie på - panden må ikke være for varm

     

  5. Hæld æggemassen på panden.

     

  6. Skrab forsigtigt med en stegeskraber fra bunden og op de første par minutter, indtil noget af æggemassen har sat sig lidt.

     

  7. Lad derefter æggekagen stå ved svag varme, til den er færdig

  8. Pynt æggekagen med plukket brøndkarse, halve røde tomater og sprød søl.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

*

bottom of page