TANG & STRANDPLANTER
Jeg har altid ønsket mig at kunne bruge noget af al den tang, der bølger så smukt i vandet omkring båden ude i naturhavnen - eller udvendigt på havnemolen. Det har jeg desværre ikke den store erfaring med, men det vil jeg få.
Danmarks Naturfredningsforening har lavet en oversigt over anvendelsen af nogle af de forskellige typer tang.
Den tager jeg udgangspunkt i, og jeg vil siden tilføre flere opskrifter og anvisninger, efterhånden som jeg bliver klogere.
Også de fine planter på stranden lokker - og her er der virkelig lækkerbiskner at finde.
Gå direkte ned og se mere om strandens planter
Seks slags tang med god smag
Der findes mere end 400 forskellige arter af tang i de danske farvande. Her er seks af de mere almindelige, som kan bruges til madlavning.
Blæretang
har en let bitter umami saltsmag og kan på visse tider af året smage af skaldyr. Blæretang kan for eksempel anvendes som snacks, til pesto og i salater.
Søsalat
findes i mange forskellige arter, og arterne kan smage lidt forskelligt.
Nogle er milde og salte, mens andre er mere skarpe og bitre.
Søl
har fået øgenavnet ’havets bacon’, fordi smagen minder lidt om bacon, når den steges eller ristes.
Ellers har den en saltet og nøddeagtig smag, og den kan for eksempel bruges i brød, is, salater, fiskeretter og suppe.
Sukkertang
smager sødt, og smagen hos unge planter minder lidt om friske ærter.
Sukkertang kan blandt andet bruges i salater og tangpesto.
Carrageentang
er kendt for, at man kan udtrække stoffet carrageenan, som anvendes som stabilisator og fortykningsmiddel i for eksempel is, kakaomælk, budding, tandpasta og shampoo.
Det har en saltet grøntsagssmag med god umami og er dekorativ i mange retter.
Strengetang
ligner lidt karamelsnører.
Den har en fin citronagtig smag og minder lidt om salturt.
Den skifter farve og bliver lysende grøn i kogende vand.
Marinebiologens yndlingsmad med tang
Marinebiolog Annette Bruhn forsker i havøkologi og tangdyrkning på Aarhus Universitet, og så er hun medforfatter på bogen ’Stranden - Dyr & planter’, hvor der også er madopskrifter. Her er nogle af hendes personlige favoritretter med tang.
-
Frisk blæretang smager virkelig godt. Når det blancheres kort i kogende vand skifter det farve og bliver grøn som ærter. Det er et hit i blandt andet salater. Man kan også lave blæretang til chips ved at pensle det med olie og bage det i ovnen ved 130 grader i 30-40 minutter, indtil tangen er helt sprød.
-
Tørret og knust sukkertang kan peppe dine chokoladebrownies op.
-
Tørret søl smager godt på ovnbagt laks. Og søl kan også steges og erstatte bacon - for eksempel på pasta carbonara.
-
Strengetang er sjovt at blande i din spaghetti, da tangen skifter farve og bliver lysende grøn
Sådan høster du din egen spiselige tang
Tang-chips, tang-salat og pasta med tang. Tang kan være lækkert i mange retter, og det er rimelig nemt at finde og plukke langs de danske kyster.
I vikingetiden var det almindeligt at spise tang fra havet, men i mange år har tang været glemt som fødevare i Danmark. Det har dog ændret sig lidt de senere år i takt med, at det asiatiske køkken har vundet indpas i danske hjem, og flere trendsættende restauranter er begyndt at bruge tang.
Man behøver dog ikke være sushi-ekspert eller Michelin-kok for at lave retter med tang, som smager godt.
Og det er samtidig let og sjovt selv at høste spiselig tang langs de danske kyster.
Man skal blot følge nogle simple råd, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Seks gode råd, når du skal høste tang
-
Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
Se mere nederst på denne side, eller klik på linket lige herover
-
Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
-
Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
-
Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
-
Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
-
Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.
Gå til opskrifter herunder, men se lige advarslen her først
*
Obs: Butblæret Sargassotang
Der er altså en enkelt slange i paradiset, nemlig butblæret sargassotang, der kan indeholde høje koncentrationer af arsen. Men hvis man ikke ligefrem lever af sargassotang, opnår man dog ikke farlige indtagelser af arsen - den er ligefrem en yndet spise i Asien.
Oplysningerne her er fra Miljøministeriet - læs deres pdf her
Forskellen på den og almin-delig blæretang er, at almindelig blæretang er lavere, har større luftfyldte flydeblærer og meget brede-re skud og forgreninger end sargassotang.
Kendetegn
Sargassotang er opbygget ved at have en central, tynd stængel, hvorpå der udgår spinkle laterale skud eller grene.
Dens mange, små, luftfyldte, 2–3 mm runde eller pære-formede flydeblærer, som sidder på de små skud eller forgreninger, hjælper tangen med at stå opret i vandet eller flyde til et nyt etable-ringssted.
Sargassotang varierer i farve fra mørkbrun til lys, gullig brun afhængig af årstid og vækstbetingelser.
Voksested
Sargassotang vokser på lavt vand og ned til 10 meters dybde.
Algen synes oftest at etablere sig i områder, hvor den påvirkes mindst muligt af bølger og hvor der i forvejen ikke gror meget anden makroalgevegetation.
Den har bredt sig nordover og blev først set i Nissum Bredning i Limfjorden i 1984.
I Limfjorden er den blevet en af de mest almindelige arter.
Den findes tillige i Skagerrak og Kattegat.
I 2005 er den observeret voksende i det nordlige Øresund ved Helsingborg.
Udbredelse
Sargassotang stammer oprindeligt fra det nordvestlige Stillehav og findes naturligt i vandene omkring Japan, Kina, Rusland og Korea.
Sargassotang er blevet introduceret i den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan.
Den anses for at være en invasiv art, og bekæmpelse er ikke mulig.
Opskrifter med tang
Jeg har udvalgt nogle opskrifter, der særlig egner sig til livet ombord under betingelserne for Simple Sailing - se mere om Simple Sailing her
Æggekage med søl (havets bacon)
Fra dansktang.dk, men med mine ændringer:
Søl bliver også kaldt for havets bacon, og det er bestemt ikke uden grund. Stegt søl kan spises enten som chips eller drysses på en æggekage i stedet for bacon. Det smager vanvittig godt. Vi har efterhånden mødt mange som kan have svært ved at tro på at der findes noget tang som smager som bacon – men denne opskrift bevises det hermed.
Ingredienser til 2 personer:
-
feks 70 gram frisk Søl
-
8 stk æg
-
Tangsalt efter smag, hvis du har det ombord
-
Peber efter smag
-
lidt olie til panden
-
1 håndfuld Brøndkarse - hvis du skulle have det
-
Tomater, røde
Instruktioner:
-
Steg sølen på panden i lidt olie, til den ønskede sprødhed opnås.
-
Slå imens æggene ud i en skål.
-
Tilsæt fløde (eller ymer eller hytteost), salt og peber, og pisk blandingen sammen med en gaffel i runde bevægelser.
-
Tag sølen af panden og kom lidt ny olie på - panden må ikke være for varm
-
Hæld æggemassen på panden.
-
Skrab forsigtigt med en stegeskraber fra bunden og op de første par minutter, indtil noget af æggemassen har sat sig lidt.
-
Lad derefter æggekagen stå ved svag varme, til den er færdig
-
Pynt æggekagen med plukket brøndkarse, halve røde tomater og sprød søl.
STRANDPLANTER
Danmarks Naturfredningsforening har givet nogle anvisninger til brugbare - altså spiselige strandplanter
Strandkarse
- også kaldt strandpeberrod
Strandkarse har en stærk, kraftig smag, og den bliver derfor også kaldt for Danmarks svar på wasabi.
- Tager man en god bid af et blad, får man efter et lille øjeblik ”elevatorturen” fra isse til nakke – som når man spiser peberrod eller wasabi, fortæller Marianne Krag Petersen.
- Friske strandkarseblade, som er blendet og rørt med lidt græsk yoghurt, citron og salt og peber smager fantastisk!
Strandkarse findes især ved kyster i den sydlige og østlige del af Danmark. Den trives især på lokaliteter, der ikke er alt for eksponeret for vejr og vind.
Planten bliver omkring 1 meter høj, og den har små hvidlige blomster i klaser og tykke, lancetformede og lidt blågrønne blade.
Strandmælde
Strandmælde har en mild og spinat-lignende smag. Smagen er dog lidt mere saltet end spinat, da strandmælde udskiller salt gennem bladene.
Den kan bruges i alle retter, hvor man ellers ville have brugt spinat.
Strandmælden er nem at identificere, og den vokser som regel i store mængder, så den danner grønne tæpper på stranden.
Den kan sankes fra april til juli, og du kan spise både stængel og blade.
Strandarve
Strandarve kan have hele tre forskellige smagsnuancer: agurk, salt eller bittert.
- Før man plukker, skal man derfor lige smage på den klynge af planter, man har udvalgt sig, hvis man vil være sikker på at plukke den smag, som man foretrækker, fortæller Marianne Krag Petersen.
Strandarve kan både bruges frisk i salater, eller den kan blancheres eller smørsteges som tilbehør til for eksempel fisk og skaldyr.
Planten vokser i det helt løse sand, så vær forsigtig, når du brækker det stykke af, som du vil plukke. Man kommer let til at hive hele planten op med rødder, så den ikke vokser videre.
Strandsennep
Strandsennep er en urt, der smager skarpt af sennep, men også har en lidt saltet smag.
Den kan derfor bruges i retter, hvor man normalt ville have brugt sennep.
Men på grund af den salte smag, så passer strandsennep især godt til fisk og skaldyr.
Det er bedst at bruge strandsennep som en frisk urt, for smagen forsvinder, og planten falder sammen ved for meget tilberedning som stegning eller kogning.
Strandsennep er en lyseblå korsblomst med opsvulmede vandfyldte blade, og den grønne plante kan blive op til 50 cm.
Den er især udbredt i den østlige del af Danmark, og man finder den mest i områder med opskyllet tang mellem vandet og klitter.
Smalbladet timian
Vokser på eller ved strande - kan bruges helt ligesom have-timian - den er endda kraftigere i smagen