Min båd CAN III er en nordisk krydser fra 1931.
Jeg har ejet båden siden 1988 og har dermed alene med denne båd gennemført mange omfat-tende reparationer - og selvføl-gelig også opbygget mange erfaringer om vedligehold.
Her er båden lige blevet smurt udvendigt med linolie 25. februar 2021 - først med malerrulle og så fordelt med pensel.
Her ser den godt snasket ud, men meget suger sig hurtigt ind gennem porer og revner i primeren - og nok også noget ind i nådderne og nåddekittet.
Linolien frisker både op på primeren og på nåddekittet - og gavner træet generelt
FORÅRSFORANSTALT-NINGER FOR TRÆBÅDEN
Træbåden kan jo være udsat for både fugtskader og udtørring - og om foråret er det største problem udtørringen, så båden kan tage voldsomme mængder af vand ind ved søsætningen.
Men foråret er også tiden, hvor man med fordel kan behandle båden med linolie - både udvendigt og indvendigt.
Her er en oversigt over foranstaltningerne - med henvisninger til de undersider, der behandler den enkelte metode:
-
Linoliebehandling hvert forår
De moderne lakker og malinger tilfører ikke træet nyt fedtstof, så med årene magres træet og mister sin spændstighed og fylde. Det kan ordnes!
Du kan læse om behandling af båden med linolie - både udvendigt og indvendigt
Gå til "linoliesmøring" her
-
Plantelys indvendigt
Sollys er nødvendigt for at få linolien til at hærde - og det kan det knibe med indvendigt i kahytten. Derfor sætter jeg plantelys op i kahytten, når jeg har smurt med linolien - og så hærder den!
Gå til "plantelys" her
-
Tildækning af undervandsskroget om foråret
Forårets tørre vind og lavtgående sol kan udtørre undervandsskroget frygteligt.
Her kan du læse en anvisning om tildækning af undervandsskroget om foråret for at undgå, at den tørre forårsvind sammen med den lavtgående sol udtørrer klædningen forneden.
Gå til "tildækning" her
-
Tætning med tjærekit
Hvis der er åbninger mellem bordene, fremkommet ved udtørringen, kan det være nødvendigt at bruge tætningsmiddel.
Her bruger jeg tjærekit, som jeg selv fremstiller - men man kan også købe den færdig.
Der kan også være tale om tørringsrevner i selve bordene - og hvis de ikke er for store, kan de også tætnes med tjærekit.
Gå til "tjærekit" her
-
Opvædning af træbåden inden søsætning
Selvom båden er blevet smurt med linolie også indvendigt, kræver båden en opvædning af træet, så båden er så tæt som mulig i forvejen, inden den kommer i vandet.
Her kan du se en beskrivelse af, hvordan jeg vander båden op indvendigt inden søsætningen.
Gå til "opvædning" her
For at forhindre udtørring af undervandsskroget dækker jeg det med presenning for at skærme for forårets tørre vind og lavtgående sol
Når båden er tørret meget ud, må man væde træet op inden søsætningen.
*