Min båd, CAN III, som jeg har sejlet siden 1988 og fået så mange skønne oplevelser med.
Båden er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor.
Jeg har sejlet hele mit liv - mest i træbåde - og har gjort mange erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre.
Gys og gru til søs:
ET MYSTISK MØDE VED
DRAGØR SANDREV
Engang i starten af 1990erne var jeg på vej hjemad mod Kastrup efter en dejlig sejltur til Bøgeskovens Fiskerihavn ved Stevns - og skønne gåture til bla. Peder Jensen Lodehats Gjorslev Slot fra 1396 og til landsbyen Holtug. Sidstnævnte er der nu forresten ikke meget ved.
Vinden var let fra nordvest, så det gik fint deropad på en foran for tværs – og det var blevet bælgmørkt.
Inden det blev helt mørkt havde jeg passeret kompasmærket syd for Dragør Sandrev og holdt nu på kompaskurs op mod det grønne ubelyste dagsømærke, der står indenfor sejlren-den mod Drogden og markerer sandrevet, der på det laveste kun har 1,5 meter vand over sig.
Alt var jo idyl – jeg iagttog lanternerne på et mindre skib, der var på vej sydover i renden – men pludselig drejede det sydvestover ud af sejlrenden og ned mod mig.
Heldigvis kunne jeg hurtigt efter skibets krappe drej kun se skibets røde bag-bordslanterne og selvfølgelig også toplyset - så der var altså ingen fare lige her og nu.
Men jeg lå jo på kurs frem mod det grønne dag-sømærke - var ganske tæt på - og alligevel så det ud til, at skibet havde kurs forbi mig på min bagbords side - sejlende i sydvestlig retning.
Skibet sejlede altså indenom det grønne mærke - og dermed ganske tæt på eller indenfor 4 meter-kurven vest for mærket
- og med velsagtens 10-12 knobs fart.
Det passerede mig på 40-50 meters afstand, og jeg forestillede mig, at det når som helst ville tage grunden.
Det gjorde det nu ikke, men forsvandt sydvestpå ind i Køge bugt.
Jeg nåede at se i agterlanternens skær, at skibet førte russisk flag.
Der var ingen kollisionsfare – men hvis han havde fortrudt og ændret kurs til stik syd, så havde der været det – og med mine 4-5 knobs fart havde der ikke været meget til at undvige skibet med.
Men efter det overraskende møde sad jeg nu og spekulerede en del over, hvordan skibsføreren egentlig havde opfattet situationen.
-
Havde han set mit røde toplys som et bagbordsmærke for indgående til Østersøen?
-
Så han mig overhovedet?
-
Vidste han, at han gik indenom det grønne (ubelyste) dagsømærke – og dermed meget tæt på grunden?
-
Var han så super-rutineret i at sejle på dette stræk, at han kunne gøre det i søvne og i hvert fald i mørke uden nogle pejlepunkter overhovedet?
-
Hvad var der sket, hvis han havde ændret kurs bort fra grunden og dermed mod mig
- eller hvis han havde taget grunden?
Tja, sådan kan man sidde i sin lille spinkle sejlbåd og filosofere over de hændelser og oplevelser man får til søs.
Og denne hændelse har jeg da tænkt over en del gange gennem de mindst 30 år, der er gået siden.
Jeg er nået frem til den morale, at når ansvarsløse skibsførere er på spil, kan kun egen opmærksomhed og held holde os fri af ulykken - så vær altid på vagt og beredt til handling
Denne hjemmeside hører sammen med min store sejlerside med alt fra fortællinger om min egen båd og mine sejlture - over fortællinger om de nordiske krydsere, om træbåde, om det at sejle kun for sejl - tips om alt fra sejlteknik over ankring, skærgårds-sejlads, simple sailing, træbådsrenovering, madlavning ombord - om mig selv og meget mere...
Den kan du kigge mere på ved at klikke her:
Min båd, CAN III er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor - jeg har ejet den siden 1988 Se mere om CAN III her
.
