STOPPERKNOB
Her er flere bud på dette:
-
8-talsknobet - flamsk knob
-
Lykke-knobet - går aldrig op
1. OTTETALS-KNOBET

Ottetals-knobet er enkelt at lave og meget populært.
Alle kender jo det mest almindelige stopper-knob - ottetalsknobet - også kaldet flamsk knob
Det anvendes feks. til at undgå at skødet løber helt ud af blokken, det kan feks. være under en vending
- hvilket ellers vil resultere i at forsejlet bare hænger og blafrer vanvittigt ud i luften, så man med stort besvær skal ud og hente skødet ind igen.
Men er ottetals-knobet nu egentlig så godt?
Jeg har ihvertfald gang på gang været ude for at ottetals-knobet
- ikke mindst i kampens hede med mange kryds - har opgået sig
- og så render skødet alligevel ud gennem blokken og laver kaos
- og typisk midt i den snævre rende...
For mange år siden spurgte en lokal Safir-sejler, Lars Hegelykke, mig, om jeg ikke også tit havde kvaler med ottetalsknobene - at de gik op?
Det kunne jeg kun bekræfte - og så viste han mig et særdeles simpelt knob, som jeg med stor fordel har brugt siden.
Det er ikke så kønt som det flamske - men det går til gengæld aldrig op.
Jeg har egentlig aldrig fået givet det et navn før nu, men måske kunne vi jo - i mindet om Lars Hegelykke - kalde det for:
LYKKE-KNOBET
Start med et ganske almindeligt halvstik

Slå tampen een gang mere gennem øjet og stram det let til ved at hive i tampen

Ret knobet lidt til - og stram det helt op ved at hale i tampen

Sådan ser det ud fra den anden side

Kan det være mere enkelt?
Knobet bekniber sig ikke
- og er ganske let at løsne igen
- og det går aldrig op af sig selv
Så kan det da vist ikke være bedre...
.
Denne hjemmeside hører sammen med min store sejlerside med alt fra fortællinger om min egen båd og mine sejlture - over fortællinger om de nordiske krydsere, om træbåde, om det at sejle kun for sejl - tips om alt fra sejlteknik over ankring, skærgårds-sejlads, simple sailing, træbådsrenovering, madlavning ombord - om mig selv og meget mere...
Den kan du kigge mere på ved at klikke her:
Min båd, CAN III er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor - jeg har ejet den siden 1988 Se mere om CAN III her