top of page

FLYVENDE START

- og trinvis ophaling af storsejlet

Mange viger for det at afgå fra havne- eller ankerpladsen for sejl

- og da endnu mere at gøre det single-handed. 

Jeg giver her lidt anvisning på hvordan man kan gøre - men du kan læse meget mere om havnemanøvrer på min store hovedside HER

 

​Når jeg skal afsted fra en havnekaj eller fra en pæleplads, plejer jeg bare at skubbe båden helt ud i bassinet og så begynde at sætte storsejlet, mens jeg glider afsted i den ønskede retning. 

Jeg kan bruge denne metode til alle vindretninger, undtagen hvis vinden er kraftig og presser vinkelret ind mod kajen eller pælene.

Jeg sætter storsejlet i små bidder ad gangen, for jeg tager ikke sejsingerne af på een gang, som det ses herunder.

​Jeg går op og hiver sejlet et stykke op, tager en sejsing af, hiver derpå et stykke op, tager en sejsing mere af osv.

Se tegningen herunder

Sejlet kan endda sættes på plat læns på denne måde. 

Hvis vinden er kraftig eller i en ugunstig retning, bruger jeg andre metoder. Se mere herom på min store hjemmeside under

"Hvordan gør man?"

sejlhejsning-med-sejsinger-hp.jpg

Hvorfor trinvis?

Sejlet trækker kun lidt, når det ikke er strammet op - og hvis man bare løsner alle sejsingerne før sejlet sættes, vil sejlet flapse ud, falde i vandet og filtre sig ind i vanterne og salingerne. 

Jeg haler faktisk også bommen helt midtskibs og venter med at slække ud på skødet til lige før jeg har halet storsejlet helt op - så undgår jeg også at sejlet falder ned i vandet under ophalingen.

 

Allerede den første las storsejl er med til at give båden fart, så man glider derudad.

 

Det lille sejl kan også bruges til at dreje båden op mod vinden, hvor sejlet så kan sættes helt, så man kan krydse ud - eller man kan dreje båden om og lænse ud.

Bærer vinden ud af havnen, kan man vælge at sætte forsejlet, når man har skubbet sig fri af pælene - og så vente med at sætte storsejlet, til man er kommet ud i vendebassinet eller helt udenfor havnen.

Men man kan også nøjes med at trække storsejlet halvt op og vente med at sætte det helt til udenfor havnen - man manøvrerer faktisk bedre for det delvis optrukne storsejl end for fokken eller genuaen...

Se her en fotoreportage af en afgang

IMG_2163rhp.jpg

 Afgang fra hjemhavnen med "sejsingmetoden" - i ro og mag

​​Se en masse mere om havnemanøvrer for sejl på min hovedside:

"Hvordan gør man?"

CAN Amager Strandpark.jpg

Denne hjemmeside hører sammen med min store sejlerside med alt fra fortællinger om min egen båd og mine sejlture - over fortællinger om de nordiske krydsere, om træbåde, om det at sejle for sejl - tips om alt fra sejlteknik over ankring, skærgårds-sejlads, simple sailing, træbådsrenovering, madlavning ombord - om mig selv og meget mere...

Den kan du kigge mere på ved at klikke her: 

 

Gå til Stig Ekbloms store sejlerside

Min båd, CAN III er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor - jeg har ejet den siden 1988     ​  Se mere om CAN III her

 

 

.

bottom of page