Min båd, CAN III, som jeg har sejlet siden 1988 og fået så mange skønne oplevelser med.
Båden er en nordisk krydser fra 1931, 35 fod lang og helt uden motor.
Jeg har sejlet hele mit liv - mest i træbåde - og har gjort mange erfaringer, som jeg gerne vil dele med andre.
TRÆBÅDBYGNING
Jeg har haft træbåde siden jeg var dreng, og jeg har aldrig betalt en bådbygger for en udskiftning eller reparation - har udført alt selv gennem årene.
Det har selvfølgelig givet mig en del indsigt og erfaring med det at bygge og reparere træbåde, og det vil jeg da gerne dele lidt ud af.
Jeg er ikke uddannet bådebygger, men har taget livtag med det meste - lige fra meget stort træ til små reparationer.
Her vil der efterhånden fremkomme en masse materiale - i første omgang helt uordnet og ukommenteret - men mere vil følge...
Her kan du foreløbig se:
-
Se en masse om reparation og vedligehold af træbåde - på min store hjemmeside, hvor du også kan finde henvisninger til litteratur herom
Klik på det, du vil se mere om
Se en masse om maritime betegnelser HER
Træbådens og træskibets anatomi
Dette er en automatisk oversættelse af artiklen Träbåtars och träskepps anatomi fra den svenske Wikipedia.
Jeg har selv redigeret den væsentligt, da oversættelsen var temmelig ufuldkommen.
En træbåds eller et træskibs skrog og dæk består af et system af detaljer i træ, hvor disse samvirker med hinanden for at få en optimal styrke langskibs og tværskibs.
Trædetaljerne kan variere i omfang og udførelse afhængig af fartøjets størrelse og anvendelsesområde.
Ved byggeri af større skibe behøves mere omfattende forstærkninger af skroget langs og tværs eller mellem forskellige dæk
- også diagonale forstærkninger kan være nødvendige.
1 Rufside - kahytside
2 Dækket er bådskrogets øvre horisontale afslutning ved skandækket.
3 Røstjern til at fæstne mastens vanter med.
4 Fodliste er en lodret liste på dækkets ydre side på både uden skanse
5 Skandæk er dækkets ydre afslutning - er fæstnet i øverste bord, bjælkevæger samt dæksbjælker.
6 a til venstre: Klink-bordlægning.
6 b til højre: Kravel-bordlægning.
7 Landinger er bordenes overlap på hinanden ved klinkbygning.
8 Kølbordet - det nederste bord - kan være tykkere i forhold til de andre bord.
9 a køl (trækølen) er et grovere på kant stillet træ som forbinder stævnene for og akter. Herunder kan ballastkølen af jern eller bly være boltet på.
9 b Slidkøl - også kaldt stråkøl - er en ekstra køl sat under trækølen - som kan byttes efter slitage.
10 Kølbolte forbinder køltræ og bundstokke samt evt. kølsvin - og evt. ballastkølen af bly eller jern
11 Sandspor - gennemløb - er huller ved spanter og bundgrundstammer så slagvand kan løbe ned eller langs bunden mod kølen.
12 Nådder findes mellem bordene hvor man evt. kan tætne med værk
13 En bordgang med grovere dimension i vandlinien på visse kravelbyggede skibe.
14 Spanter er bådens ribben.
15 Stringere - også kaldet kimmingsvægere er indvendige forstærkninger som går fra for til akter, kan være af metal eller træ.
16 Bundstokke: tømmer som er hæftet i kølen ved siden af eller mellem spanterne. Bundstokkene forbinder bådens sider i bunden sammen med spanterne – og ofte med kølbolte til jernkølen.
17 Kølsvin eller kølsvinplanke er en langsgående forstærkning som ligger oven på bundstokkene. Masten kan være placeret på kølsvinet.
18 Køjen er bådens soveplads.
19 Garnering er indvendig klædning sat på svøb og spanterne i kahyt
20 Bjælkevæger er bådens langsgående rygrad og er fæstnet i spanterne. Den udgør samtidig støtte til dæksbjælker og evt. knæ.
22 Knæ er en forstærkning mellem spanter og dæksbjælker - kan være af træ eller smedejern .
Stævnknæ – også kaldet bjørn udgør overgangen mellem køltræ og stævn (se også punkt 10 på tegningen af Ålborgjollen herunder)
23 Dæksbjælker forbinder skrogets sider og er fæstnet i bjælkevægeren eller mod en langsgående kravel.
24 Fenderliste til beskyttelse af fribordet feks. ved passage af pæle
25 Rælingen er den yderste øvre del af en båd eller skib. Kanten af skandækket kaldes også for essingen
26 Kahytsbjælkevæger: langsgående inderside overkant kahytssiden, spanter for at fæstne kahytsloftbjælker i.
27 Dækskravel er langsgående forstærkning ved overgang mellem kahyt, cockpitkarm eller andet dækhus, lastrum på træbåd eller træskib.
28 Kahytsloftbjælker er de bjælker som kahytstaget hviler på.
29 Ruftaget er taget over bådens kahyt.
30 Skylights, et hul med glas for lys, ventilation eller for at komme ud eller ind fra dæk, kan også være placeret på kahytstaget.
31 Spundingen er indfasningen i køl- og stævntræ til at fæstne bordene i.
32 Oplængere, disse er forlængelser af spanterne over dæk
33 Skanseklædningen er fæstnet udvendigt på oplængerne.
Se en masse om maritime betegnelser her
Og se engelske betegnelser her
Ålborgjollens opbygning - en træ-sejljolle
Skolemateriale fra søspejderne i Kastrup
De gode, gamle værktøjer til træbådbygning
Mange af disse værktøjer er udviklet for langt mere end 1000 år siden - og faktisk er en stor del af vore gamle træbåde helt og holdent bygget med brug af dem.
Der er dog ikke vist høvle, som faktisk også er ældgamle, og som du kan se et udvalg af på foto her under tegningerne.
En stor del af disse værktøjer bruges stadig i moderne bådbygning - og de anvendes stadig hovedsageligt ved museumsbygning af træfartøjer.
Et udvalg af gamle høvle:
Moderne værktøjer
Der er kommet meget til, siden de ovenfor viste værktøjer var det, man udeluk-kende brugte på værfterne, og fremkomsten af eldrevet værktøj har jo revolutio-neret træbehandlingen.
Det er nu ikke kun det eldrevne, der tilbyder mere effektiv forarbejdning af træ og maling.
Herunder vil jeg præsentere nogle af de værktøjer, jeg bruger - såvel manuelle som eldrevne - men det må lige vente til jeg får tid og mulighed....
OM DENNE HJEMMESIDE:
Denne side hører sammen med min store sejlerside med alt fra fortællinger om min egen båd og mine sejlture
- over fortællinger om de nordiske krydsere, om træbåde, om det at sejle for sejl - tips om alt fra sejlteknik over ankring, skærgårds-sejlads, simple sailing, træbådsrenovering, madlavning ombord - om mig selv og meget mere.
Den kan du kigge mere på ved at klikke her:
Gå til Stig Ekbloms store sejlerside
