top of page
Sange - På gyngende Grund
Oversigt Sange
Sangtekster - oversigt
Klik på sangen, så kommer du til den
-
Admiralens vise
-
Alle sømænd er glade for piger
-
Alle søpi'r er glade for sømænd
-
Albertina (svensk)
-
Bei mir bist du sheyn
-
Blow the wind southerly
-
Buona Sera
-
Calle Schewens vals (dansk)
-
Calle Schewens vals (svensk)
-
Cockles and Mussels
-
Den er fin med kompasset
-
Den sorte sejler
-
Den sømand han må lide
-
Der går altid både tilbage
-
Det var på Capri
-
Dit hjerte er i fare, Andresen
-
En svensk konstabel fra Sverrig
-
En sømand elsker havets blå
-
En sømand har sin enegang
-
Fiskerpigens sang
-
Fra Halifax til Spanien
-
Hello Mary Lou
-
Hils fra mig derhjemme
-
Hjemmebrænderiet
-
Hvem kan sejle foruden vind
-
Imellem Esbjerg og Fanø
-
Irish Rover
-
Jeg har en ven, en rigtig sailor
-
Jeg ser et skib (græsk)
-
Jungmand Jensen (og Jansson)
-
Katinka
-
Leaving of Liverpool
-
Lundeborgvisen
-
Min elskling du er som en rose
-
Nu går våren gennem Nyhavn
-
Roskilde Sejlklubs Klubsang
-
RS's - Gamle Klubsang
-
RS Jubilæums-shanty 1925
-
Side by Side
-
Solskin ombord
-
Sorte Rudolf
-
Spanish Lady
-
Så længe skuden kan gå
-
The black velvet band
-
The wild rover
-
To pilsnere i en snor
-
Waltzing Matilda
-
We'll meet again
-
What shall vi do (drunken sailor)
-
Whiskey in the Jar
-
Åh, disse minder
QR-KODE TIL SANGE FOR
PÅ GYNGENDE GRUND
VIS DEN TIL DIN SIDEPERSON
Admiralens vise
ADMIRALENS VISE
Arthur Sullivan | William Gilbert |
Jens Louis Petersen
Som grøn konfirmand blev jeg af mor
sat i lære på et officielt kontor.
Jeg svang min kost og pudsed' vinduesfag
og jeg gnubbed' alle hoveddørens guldbeslag.
Kor:
og han gnubbed' alle hoveddørens guldbeslag.
Fordi jeg gnubbede for dem, der sidder højt på strå,
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Kor:
Fordi han gnubbede for dem, der sidder højt på strå,
så endte han med kors og bånd og stjerner på.
Forsanger:
Så blev jeg på grund af al min flid
kontorist på mindre end et halvt års tid.
Min flip var hvid, og mit smil var stift
og blanketter skrev jeg ud med spids og sirlig skrift.
Kor:
Blanketter skrev han ud med spids og sirlig skrift.
Forsanger:
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå
så endte jeg med kors og bånd og stjerne på.
Kor:
Fordi skriften havde retning og stod smukt på skrå
så endte han med kors og bånd og stjerne på.
Og jeg kom ind i'n fin kommission,
For i sådan én skal der altid sidde no' n!
På mit klatpapir jeg tegned' otte år i træk,
Brugte stabler af papir og sagde ikke et kvæk.
Kor:
Og der sad han otte år og sagde ikke et kvæk
Efter otte år med lås og slå
Så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Kor:
Efter otte år med lås og slå,
så endte han med kors og bånd og stjerner på!
Forsanger:
Politisk set var jeg liberal -
socialistisk - højresindet - radikal.
Jeg stemte altid med den største flok,
og de tanker, andre tænkte, var mig mer' end nok.
Kor:
og de tanker, andre tænkte, var ham mer' end nok.
Da mine egne tanker var så små og få
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Kor:
Da hans egne tanker var så små og få
så endte han med kors og bånd og stjerner på.
Med strømmen flød jeg stolt min vej,
for den der flyder, ja, han synker ej!
Ad små kanaler strømmen fór,
til jeg landede på flådens admiralskontor
Kor:
Til han landede på flådens admiralskontor.
Forsanger:
Fordi jeg kendte vejen, som en strøm kan gå
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
Kor:
Fordi han kendte vejen, som en strøm kan gå
så endte jeg med kors og bånd og stjerner på.
I landsmænd her, som gerne vil nå op
på vor samfunds stiges allerhøjeste top,
flyd med, men hold jer i enhver forstand
til stadighed og altid fra det dybe vand.
Kor:
Til stadighed og altid fra det dybe vand.
Forsanger:
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!
I får stribevis af kors og bånd og stjerne på!
Kor:
Stå aldrig til søs! Lad de andre stå!
I får stribevis af kors og bånd og stjerne på!
Alle sømænd er glade
ALLE SØMÆND ER GLADE FOR PIGER
Alle Sømænd er glade for Piger
men min Skat du kan stole på mig.
Det er fuldstændigt sandt når jeg siger
at mit Hjerte kun banker for dig.
Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne
og Tove og Anne og Lizzy og Kiz
Foruden Agnete, Elisa og Grethe
og Anne-Merethe, og Molly og Liz
Alle Sømænd ta'r ud i det fjerne.
Du skal vid' at om Natten når jeg
står ved Roret og ser på en Stjerne
er jeg altid i Tanken hos dig
Og lidt hos Susanne, Birgitte og Hanne
og Tove og Anne og Lizzy og Kiz
Foruden Agnete, Elisa og Grethe
og Anne-Merethe, og Molly og Liz
Alle Sømænd er flot tatoveret
du skal se når jeg kommer i Havn.
På min Arm er jeg smukt dekoreret
med et Hjerte og der står dit Navn
Ved siden af Susannes, Birgittes og Hannes
og Toves og Annes og Lizzys og Kiz`
Foruden Agnetes, Elisas og Grethes
og Anne-Merethes, og Mollys og Liz`
og Anne-Merethes, og Mollys og Liz`
Alle søpi'r er glade
ALLE SØPI'R ER GLADE FOR SØMÆND
Alle Søpi'r er glade for Sømænd
men min Skat du kan stole på mig.
Det er fuldstændigt sandt når jeg siger
at mit Hjerte kun banker for dig.
Og lidt for Johannes, Tobias og Palle
Og Terkel og Kalle og Anders og Ken
Foruden Matias, Niels Erik og Lukas
Og lille Andreas og Anton og Sven
Alle Søpi'r ta'r ud i det fjerne
Du skal vid' at om Natten når jeg
står ved Roret og ser på en Stjerne
er jeg altid i Tanken hos dig
Og lidt hos Johannes, Tobias og Palle
Og Terkel og Kalle og Anders og Ken
Foruden Matias, Niels Erik og Lukas
Og lille Andreas og Anton og Sven
Alle Søpi'r er flot tatoveret
du skal se når jeg kommer i Havn
På min Arm er jeg smukt dekoreret
med et Hjerte og der står dit Navn
Ved sid'n af Johannes', Tobias' og Palles
Og Terkels og Kalles og Anders' og Kens
Foruden Matias', Niels Eriks og Lukas'
Og lille Andreas' og Antons og Svens
Albertina
ALBERTINA
Där byggdes ett skepp uti norden
Albertina, så var det skeppets namn,
pumpa läns
Albertina, må så vara
Albertina, ingen fara
Albertina så var det skeppets namn,
pumpa läns
Den skutan är allaredan målad
Hon är målad i rött och gredelint,
pumpa läns
Hon är målad, må så vara
Hon är målad, ingen fara
Hon är målad i rött och gredelint,
pumpa läns
Det skeppet är allaredan lastad
Hon är lastad med öl och brännevin,
pumpa läns
Hon är lastad, må så vara
Hon är lastad, ingen fara
Hon är lastad med öl och brännevin,
pumpa läns
På böljorna gungar Albertina
Ja, hon gungar på böljorna de blå,
pumpa läns
Ja, hon gungar, må så vara
Ja, hon gungar, ingen fara
Ja, hon gungar på böljorna de blå,
pumpa läns
Men nu så är Albertina strandat
Hon har strandat bland bränningar och skär,
pumpa läns
Hon har strandat må så vara
Hon har strandat ingen fara
Hon har strandat bland bränningar och skär,
pumpa läns
Dess gravskrift är allaredan skriven
Den är skriven på förgyllande latin,
pumpa läns
Den är skriven, må så vara
Den är skriven, ingen fara
Den är skriven på förgyllande latin,
pumpa läns
På stranden står flickan och gråter
Ja, hon gråter för lilla vännen sin,
pumpa läns
Ja, hon gråter, må så vara
Ja, hon gråter, ingen fara
Ja, hon gråter för lilla vännen sin,
pumpa läns
Men nu så är Albertina bärgad
Hon är bärgad bland bränningar och skär,
pumpa läns
Hon är bärgad, må så vara
Hon är bärgad, ingen fara
Hon är bärgad bland bränningar och skär,
pumpa läns
Bei mir bist du sheyn
BEI MIR BIST DU SHEYN
Of all the girls I've known, and I've known someone
Until I first met you, I was lonesome
And when you came in sight, dear, my heart grew light
And this old world seemed new to me.
You're really swell, I have to admit you
Deserve expressions that really fit you
and so I've racked my brain, hoping to explain
all the things that you do to me
Bei mir bist du sheyn, please let me explain
Bei mir bist du sheyn, it means you're grand
Bei mir bist du sheyn, again I'll explain
It means you're the fairest in the land
I could say bella, bella, even say wunderbar
Each language only helps me tell you how grand you are
I've tried to explain, bei mir bist du sheyn
So kiss me and say you understand
BÄR NED MEJ TIL SJÖN
Bär ned mej til sjön
Bär ned mej til sjön
Bär ned mej til sjön
Jag kjenner at jag måste bada nu
Bär ned mej til sjön
Bär ned mej til sjön
Jag kjenner at jag måste i
Och när du doppat mej,
Så må du törka mej,
Och när du torkat men
Så må jag i igen
Bär ned mej til sjön
Jag kjenner at jag måste i...
Blow the wind
BLOW THE WIND SOUTHERLY
Blow the wind southerly, southerly, southerly
Blow the wind south where' s the bonnie blue sea
Blow the wind southerly, southerly, southerly
Blow bonnie breeze my lover to me
They told me last night there were ships in the offing
And I hurried down to the deep rolling sea
But my eye could not see it, wherever might be it
The bark that is bearing my lover to me
Blow the wind…
I stood by the lighthouse that last time we parted,
Till darkness came down o’er the deep rolling see;
And no longer I saw the bright bark of my lover -
Blow bonny breeze, and bring him to me.
Blow the wind…
Is it not sweet to hear the breeze singing
As lightly it comes o’er the deep rolling sea;
But sweeter and dearer, by far when ‘tis bringing
The bark of my true love in safety to me
Blow the wind…
Buena Sera
BUONA SERA
Buona sera, signorina, buona sera
It is time to say goodnight to Napoli
Though it's hard for us to whisper, buona sera
With that old moon above the Mediterranean sea
In the mornin' signorina we'll go walkin'
When the mountains help the sun come into sight
And by the little jewelry shop we'll stop and linger
While I buy a wedding ring for your finger
In the meantime let me tell you that I love you
Buona sera, signorina kiss me goodnight
Buona sera, signorina kiss me goodnight
Jazz:
Buona sera, signorina, buona sera
It is time to say goodnight to Napoli
Though it's hard for us to whisper, buona sera
With that old moon above the Mediterranean sea
In the mornin' signorina we'll go walkin'
When the mountains help the sun come into sight
And by the little jewelry shop we'll stop and linger
While I buy a wedding ring for your finger
In the meantime let me tell you that I love you.
Buona sera, signorina kiss me goodnight
instr....
Buona sera, signorina, buona sera
It is time to say goodnight to Napoli
Though it's hard for us to whisper, buona sera
With that old moon above the Mediterranean sea
In the mornin' signorina we'll go walkin'
When the mountains help the sun come into sight
By the little jewelry shop we'll stop and linger
While I buy a wedding ring for your finger
In the meantime let me tell you that I love you
Buona sera, signorina kiss me goodnight
Buona sera, signorina kiss me goodnight
Buena sera, signorina kiss me goodnight
Italiensk:
Buonasera, signorina, buonasera
Come è bello stare a Napoli e sognar
Mentre in cielo sembra dire "buonasera"
La vecchia luna che sul Mediterraneo appar
Ogni giorno c'incontriamo camminando
Dove par che la montagna scenda in mar
Quante cose abbiamo detto sospirando
In quell'angolo più bello del mondo
Quante volte ho sussurrato "amore t'amo!"
Buonasera signorina, kiss me goodnight
Buonasera signorina, kiss me goodnight
Calle DK Schewen
CALLE SCHEWENS VALS - PÅ DANSK
I Øresunds favn på en blomstrende ø
hvor bølgerne klukker mod strand.
Og sivene vugger, og nyslået hø,
det dufter imod mig iblandt.
Her sidder jeg ude på lysthusets bænk,
og kigger på mågernes pragt.
De dykker mod havet i glitter og stænk,
og er efter føden på jagt.
Selv blander jeg sindigt min kaffe med snaps,
til passende styrke og smag.
Harmonikaspil sætter hjertet i brand,
på sådan en blå sommerdag.
Jeg er som en dreng selvom farfar jeg er,
ja, ungdommen bobler i mig.
Det blir` bare værre med ald'ren det der,
med dans og med pigernes leg.
Se mågen i næbbet en sild nu den fik,
men jeg fik en arm om min hals.
Åh - dejlige ungdom så hurtigt du gik,
spil op jeg vil danse en vals.
Det dufter og synger fra skov og fra sø.
I nat skal du være min gæst.
Her danser Calle Schewen og en blussende mø,
mens solen går ned i nordvest.
Så hviler min blomstrende ø ved din barm
du dunkelblå vindstille fjord.
Og juninat-skumringen smyger sig varm,
til sovende buske og jord.
Min fe, du danser så lyttende tyst,
og tænker om jeg er en trold.
Den skælver din barnlige hånd mod mit bryst,
mens valsen får toner i mol.
Men hej alle venner som gæster min ø,
jeg er både ædru og klog.
Når morgenen gryr skal jeg vende mit hø
og sætte to hundrede krog'.
Så tag dig nu skumring og rejs så din vej,
det lysner i granernes top.
Her danser Calle Schewen, han sir' aldrig nej,
han danser til solen står op.
Calle SV Schewen
CALLE SCHEWENS VALS - SVENSK
Tekst og musik: Evert Taube
I Roslagens famn på den blommande ö
Där vågorna klucka mot strand
Och vassarna vagga och nyslaget hö
Det doftar emot oss ibland
Där sitter jag uti bersån på en bänk
Och tittar på tärnor och mås
Som störta mot fjärden i glitter och stänk
På jakt efter födan, gunås
Själv blandar jag fredligt mitt kaffe med kron
Till angenäm styrka och smak
Och lyssnar till dragspelets lockande ton
Som hörs från mitt stugogemak
Jag är som en pojke, fast farfar jag är
Ja rospiggen spritter i mig!
Det blir bara värre med åren det där
Med dans och med jäntornas blig
Se, måsen med löjan i näbb, han fick sitt!
Men jag fick en arm om min hals!
O, eviga ungdom, mitt hjärta är ditt
Spel opp, jag vill dansa en vals
Det doftar, det sjunger från skog och från sjö
I natt ska du vara min gäst!
Här dansar Calle Schewen med Roslagens mö
Och solen går ned i nordväst
Då vilar min blommande ö vid din barm
Du dunkelblå, vindstilla fjärd
Och juninattsskymningen smyger sig varm
Till sovande buskar och träd
Min älva, du dansar så lyssnande tyst
Och tänker, att karlar är troll
Den skälver, din barnsliga hand, som jag kysst
Och valsen förklingar i moll
Men hej, alla vänner, som gästa min ö!
Jag är både nykter och klok!
När morgonen gryr, ska jag vålma mitt hö
Och vittja tvåhundrade krok
Fördöme dig skymning, och drag nu din kos!
Det brinner i martallens topp!
Här dansar Calle Schewen med Roslagens ros
Han dansar till solen går opp!
Cockles and Mussels
COCKLES AND MUSSELS
In Dublin's fair city, where the girls are so pretty
I first set my eyes on sweet Molly Malone
As she wheeled her wheel-barrow
Through streets broad and narrow
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
Alive, alive-O! alive, alive-O!
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
She was a fish-monger, but sure 'twas no wonder
For so were her father and mother before
And they each wheeled their barrow
Through streets broad and narrow
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
Alive, alive-O! alive, alive-O!
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
She died of a fever, and no one could save her
And that was the end of sweet Molly Malone
But her ghost wheels her barrow
Through streets broad and narrow
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
Alive, alive-O! alive, alive-O!
Crying cockles and mussels, alive, alive-O!
Den er fin med kompasset
DEN ER FIN MED KOMPASSET
Melodi: Niels Clemmensen
Den er fin med kompasset!
Slå rommen i glasset
og stik mig lidt kandis - all right på en spoon!
Skønt få er vi nok til at ta’ os en grog til
Og Rosvald og Rosa er bound for Rangoon.
Refr.:
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Skønt få er vi nok til at ta’ os en grog til.
Og Rosvald og Rosa er bound for Rangoon.
Vi letter med solen!
Fra linjen til Polen
er sømandens pige parat og fidel
Men jeg kendte en pige i Tjingatjuks rige,
hvis elskov - Guds dros! - var som krudt og kanel.
Refr.:
Hun var slank som en lilje,
men sort som vanilje.
Og pigens familje var sort som hun sel’.
Men alt har en ende, og slanger har tvende,
Hun snød mig til slut med den torsk til O’Neill.
Refr.:
Dog, rører det den, som
har fundet en nænsom
og blåøjet pige nordvest for Skelskør.
Slå rommen i glasset! For hun er kompasset,
der leder os hjem over skumslagne søer.
Refr.:
Gik hyren i hajer
ved Singapores kajer
da møder vi hendes bebrejdende blik.
Da angrer vi såre, og knuser en tåre,
ved trækspillets dulmende mørkningsmusik.
Refr.:
Men hen under morgen
fortryder vi sorgen -
og håber påny på en landgangstaifun.
Og ser I os lette, så trøst jer med dette:
Vi elsker Skælskør - men er bound for Rangoon.
Refr.:
Den sorte sejler
DEN SORTE SEJLER
Melodi: Walter Jonas - Tekst: Walter Jonas
Det var en kold og stormfuld nat,
vi skimted' Doverfyrets blink så mat,
og himlens stjerner var skjult med skyer grå,
ja vinden peb i takkel, mers og rå.
Det triste vejr, den kolde vind
bort jog de raske gutters glade sind.
Ja tavs var alle, ja, tavs var ulkens mund,
det var, som aned' han en alvorsstund.
Da lød kaptajnens klare røst:
Se gutter, her om styrbord ret mod øst,
det er en sejler, jeg kender den så vist,
jeg mindes tørnen, fra jeg så den sidst.
Det var en kold og stormfuld nat,
mod Norges kyst vi havde kursen sat,
da kom den sejler, vi skimted' her på stand,
da sank vort skib der med tre raske mand.
Til døden dømt det var vor båd,
den må sig bøje for søens skarpe bråd.
Den sorte sejler med vimpel gul og rød
jo varsler undergang og gutters død.
Ved fire glas det skib forsvandt,
og næste morgen vort skib sin grav da fandt;
men Gud var med os i al vor sorg og nød,
og vi slap alle fra den kolde død.
En ting jeg ved, det stemmer grant,
den sorte sejler ved midnat varsler sandt.
Et sagn jo siger, den farer stadig om
på havet fredløs thi, det er dens dom.
Fra sagnet om skibet 'Den flyvende hollænder', der varsler undergang for de skibe, der møder det.
Sagnet, som stammer fra 1700-tallet, beretter om den hollandske kaptajn Van der Decken, som engang var ude i en frygtelig storm og bad Helvedes magter om at hjælpe ham, om han så skulle sejle til dommedag.
Og det blev hans lod. Han sejler rundt på havene uden besætning, og hans eneste redning er, hvis han kan vinde en kvindes kærlighed og får hende med om bord, når han en gang hvert 7. år har landlov.
Den sømand han må lide
DEN SØMAND HAN MÅ LIDE
Tekst: Adolph Recke, 1849
Melodi: Gammel sømandsmelodi
Den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt, godt, godt,
den sømand, han må lide
langt mere ondt end godt.
Beskøjterne han tærer,
de glider ned så småt,
- hej, komfaldera, hurra! -
de glider ned så småt.
Men kommer han til syden,
han drikker vin med mer, mer, mer,
men kommer han til syden,
han drikker vin med mer,
og spiser af de frugter,
som bonden aldrig ser,
- hej, komfaldera, hurra! -
som bonden aldrig ser.
Men hører han derude,
hans moder lider ondt, ondt ondt,
men hører han derude,
hans moder lider ondt,
da letter han sit anker
og drejer skuden rundt,
- hej, komfaldera, hurra! -
og drejer skuden rundt.
Og med det samme letter
han på sin blanke hat, hat, hat,
og med det samme letter
han på sin blanke hat,
og siger hver skøn jomfru
så mangen en god nat,
- hej, komfaldera, hurra! -
så mangen en god nat.
Der går altid både
DER GÅR ALTID BÅDE TILBAGE
Hallo danske sømand i fremmede havn,
i Frisco, i Sidney og Santos,
jeg kender vel ikke din slægt og dit navn,
og ved ikke, hvem du har kær.
Men når du vel af og til længes engang,
så syng li’som jeg denne sang:
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Hvad så, om jeg skulle forsage
den nordiske vinter, min ven!
Så tænker jeg blot på den kalkede længe,
mit fædrene hjem i den bølgende eng.
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Ja, du som for længst drog fra hjem og fra land
og lever derude i Vesten.
Din tanke går tit over vej - over vand
og kalder så minderne frem.
Og føler du stundom i hjertet et savn,
så hvisker du mors kære navn:
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Hvad så, om jeg skulle forsage
den nordiske vinter, min ven!
Så tænker jeg blot på den kalkede længe,
mit fædrende hjem i den bølgende eng.
Der går altid både tilbage,
tilbage til Danmark igen.
Det var på Capri
DET VAR PÅ CAPRI
Napoli var tændt.
Lysene blev sendt
bort i en glitrende strime
ud mod en ø
i den slumrende sø.
Sommernattens spind
sidder i mit sind
Ak for hver eneste time,
tidlig og sen
ser jeg billedet af én:
Det var på Capri, jeg så hende komme
det var på Capri, jeg så hun forsvandt.
Det hele skete før natten var omme
før jeg fatted om synet var sandt.
Hun stod med et som en fe ved min side
og hendes mund var en yndig rubin
og med et smil lod den stille mig vide
at den ønsked' det samme som min.
Himlen havde tændt sin lygte
månen løste hjertet ud:
Frøken, De er den jeg søgte
den, jeg tit har drømt, blev min brud.
Men hun fløj bort på usynlige vinger
og med et suk så jeg grunden var den:
Hun bar en glat ring af guld på sin finger!
Jeg ta'r aldrig til Capri igen
Hvorfor blev det mig?
Hvorfor skulle jeg
møde den eneste ene
blot som en Fé,
som jeg kunne se?
Amors rappe spyd
ramte mig mod syd.
Nu må jeg vandre alene,
for hende jeg så,
skulle aldrig jeg få...
Det var på Capri, jeg så hende komme
det var på Capri, jeg så hun forsvandt.
Det hele skete før natten var omme
før jeg fatted om synet var sandt.
Hun stod med et som en fe ved min side
og hendes mund var en yndig rubin
og med et smil lod den stille mig vide
at den ønsked' det samme som min.
Himlen havde tændt sin lygte
månen løste hjertet ud:
Frøken, De er den jeg søgte
den, jeg tit har drømt, blev min brud.
Men hun fløj bort på usynlige vinger
og med et suk så jeg grunden var den:
Hun bar en glat ring af guld på sin finger!
Jeg ta'r aldrig til Capri igen
DIT HJERTE ER I FARE, ANDRESEN
Vi var ene to, månen hang og lo,
jeg var ude af mig sæl',
men i samme nu som hun sa' "Åh du!"
hviskede det i min sjæl:
"Dit hjerte er i fare, Andresen!
Det er det jo, hver gang det bli'r maj.
Når fuglene sig parrer, Andresen,
så er der osse bud efter dig!
I dit unge hjerte svulmer kraften,
der er erotik i luften,
hvor du så går hen,
Andresen, det er lis'dan i aften!
Med andre ord: Nu er du på'n igen!"
Vi gik en tur, men tænk,
så stod der en bænk
inde ved en ensom sti!
Bænke i en skov
sku' forbyd's ved lov,
for hvad nytter det at si':
"Dit hjerte er i fare, Andresen!
Du sitter der i fuldmånens skær;
dens stråler er så klare, Andresen,
og pigen sitter alt, altfor nær!
Bølgerne de risler blidt mod stranden,
denne her infame lille
nattergal den slår.
Andresen, nu går du fra forstanden!
Det' osse fa'n, så det er ve'r bli' vår!"
Altså hvor jeg led!
Hvergang jeg blev hed,
vågnede mit bedre jeg!
Inde i mit bryst
lød en grådkvalt røst,
jeg ku' mærke, at den skreg:
"Dit hjerte er i fare, Andresen!
for pigens røde mund gør dig skør.
La' vær og la' dig narre, Andresen,
for det er bare løgn og kulør!
Føler du dit stakkels hjerte skælve?
Svimler du ved nattens duft
af roser, hyld og tjørn?
Andresen, det' kun syvogfyrre el've,
som hun har fået henne hos frisør'n!"
Aft'nen var så smuk, og hun drog et suk,
og så sa' jeg: "Dejligt vejr!"
"Ja, det er!" sa' hun.
Så holdt jeg min mund;
men så hvisked' skovens træ'r:
"Dit hjerte er i fare, Andresen,
hun nynner denne hel "Flyv fugl, flyv".
Hun ka' sit repertoire, Andresen,
men sørg nu for, at det skal bli' lyv!
Men'ske, lad dog vær' at la' dig knalde!
Ved du hvad en vielse
den koster, lille ven?
Det' fire kroner een gang for alle,
plus hver en klink, du tjener sidenhen!"
Hun var skøn af krop; kjolen var glidt op,
hun had' silkestrømper på.
Og nervøs og bleg mumled' stakkels jeg,
mens jeg kigged' ned på skrå:
"Dit hjerte er i fare, Andresen,
nu sidder der en myg på hend's knæ.
Man la' den, la' den bare, Andresen,
for rør' du hende, er du et fæ!
Herregud, du gamle, brug dog pæren:
Bryllupsmarch til Kasper,
det er slut på eventyr't.
Andresen, der er lusk i affæren!
Måske det' dejligt, men det' fa'ens dyrt!"
Hvodden at det kom, ved jeg intet om,
pluds'lig sad hun på mit skød!
Jeg sa' ingenting, og hun sa' ingenting;
men det var som om det lød:
"Dit hjerte er i fare, Andresen!
Hvordan er det, du krøller dit tøj?
Der knækked' din' cigarer, Andresen,
værs'go, halvanden krone, der røg!
Se nu dog og få fornuften funden
før den lille snottede
gud Amor vinder sejr!
Andresen, se nu spidser hun munden,
ta' nu og sig, du helst vil ha' en baj'r!"
Dit hjerte er i fare
En svensk konstabel
EN SVENSK KONSTABEL FRA SVERRIG
Tekst: Johannes Helms, omkring 1875
Nu vil jeg indvie jer i
historien om en person,
I: en svensk konstabel fra Sverrig,
som skød sig med en kanon :I
Han var lidt hidsig i blodet,
for resten god og reel,
I: nu havde han sat sig i ho'det,
at han ville slå sig ihjel :I
Han tømte sin brændevinsflaske
og smed den på en bastion,
I: så krøb han med sabel og taske
på hovedet i en kanon :I
Cigaren, han havde i munden,
som lunte benyttede han,
I: thi da han var kommen til bunden,
den tændte kanonen an :I
Men bakkens- og knebelsbarter
sved først af den svenske rad,
I: derpå i tusinde parter
konstabelen splittedes ad :I
En finger blev funden ved Skagen,
et øje og næsen ved Lund,
I: et dygtigt stykke af bagen
neddumped' i Øresund :I
Fra Kronborg man det observerte,
det gav en stor konfusion,
I: til staden de telegraferte:
"En sejler af ny konstruktion" :I
"De alliertes marine
ej mere behøves vil,
I: det er Lord Cochranes maskine,
der styrer ad Kronstadt til." :I
Som lemmerne bukser og kjolen
blev spredt til lands og til vands,
I: en bukseknap fandt man i Polen,
men det var nok inte hans :I
Men folk der på stedet beretter,
og det må mærkes især,
I: han døde først dagen deretter
af mangel på luft og på vejr :I
På prent har jeg læst det i "Tiden",
men sandheden simpel og nøg'n
I: er, at det er længe siden,
så længe, at det er løgn :I
En sømand elsker havets blå
EN SØMAND ELSKER HAVETS BLÅ
Gammel Sømandsvise fra Åland
Svensk tekst: Gustaf Limborg
Dansk tekst: Carl Viggo Meincke
En Sømand elsker havets blå
og Bølgernes Brus,
han svinger sig i mast og rå,
trods Stormenes Sus.
:,: Farvel! Farvel! Min elskede ven
vi mødes vel snart igen. :,:
Hans Pige hvisker ømt hans navn
til Bølgernes Brus:
Kom snart tilbage i min favn
til Hjem og til Hus!
Farvel! Farvel! o.s.v.
Saa kysser han sin piges mund
til Bølgernes Brus:
Aa, bed for mig i farens stund,
i Stormenes Sus!
Farvel! Farvel! o.s.v.
Hver dag hun går til stranden hen
til Bølgernes Brus,
og drømmer om sin hjertensven
i Stormenes Sus!
:,: Farvel! Farvel! Min elskede ven
vi mødes vel snart igen. :,:
Naar Vinden tuder vild og vred
til Bølgernes Brus,
han synger før hans skib går ned
i Stormenes Sus:
Farvel! Farvel! o.s.v.
En søpige elsker havets blå
En Søpig' elsker havets blå
og Bølgernes Brus,
hun svinger sig i mast og rå,
trods Stormenes Sus.
:,: Farvel! Farvel! Min elskede ven
vi mødes vel snart igen. :,:
Hend's Sømand hvisker ømt hend's navn
til Bølgernes Brus:
Kom snart tilbage i min favn
til Hjem og til Hus!
Farvel! Farvel! o.s.v.
Saa kysser hun sin kær'stes mund
til Bølgernes Brus:
Aa, bed for mig i farens stund,
i Stormenes Sus!
Farvel! Farvel! o.s.v.
Hver dag han går til stranden hen
til Bølgernes Brus,
og drømmer om sin hjertensven
i Stormenes Sus!
:,: Farvel! Farvel! Min elskede ven
vi mødes vel snart igen. :,:
Naar Vinden tuder vild og vred
til Bølgernes Brus,
hun synger før hend's skib går ned
i Stormenes Sus:
Farvel! Farvel! o.s.v.
På svensk:
En sjöman älskar havets våg,
ja vågornas brus.
När stormen skakar mast och tåg,
hör stormarnas sus!
//: Farväl, farväl, förtjusande mö,
Vi komma väl snart igen. ://
Jag avsked tar av vännen kär
vid vågornas brus.
Den hulda då mig trohet svär
i stormarnas sus.
/:Farväl, farväl ...:/
Min trogna flickas varma kyss,
hör vågornas brus:
för sista gången fick jag nyss;
hör stormarnas sus!
//: Farväl, farväl, förtjusande mö,
Vi komma väl snart igen. ://
Hon viskar ömt och ljuvt mitt namn
vid vågornas brus:
"Kom snart tillbaka i min famn
från stormarnas sus!"
//: Farväl ... ://
En sømand har sin enegang
EN SØMAND HAR SIN ENEGANG
Johs. V. Jensen / Gammel sømandsvise
En sømand har sin enegang
som fange på en Ø.
Lyt til en simpel ene sang
mellem vind og sø !
Det bruser fra den våde vej,
i natten og stjerne skær,
Min tanke går til dig, til dig
du er mig evig nær!
Hvor brænder aftenstjernen hed!
Vi går mod syd og sol.
Og hjemmets stjernetegn går ned
med nordens sunkne pol.
Men frydefuld, med meget mod,
og gerne går jeg ej.
Thi min forhåbning efterlod
jeg samt min ro hos dig!
Mig vinker mangen yppig kyst
og mangen munter havn.
Et anker griber i mit bryst,
det venneløse savn.
Thi hvad er himlen altid blå,
javist, balsamisk vejr,
og Paradis med palmer på,
når ikke du er nær!
Så sejler man i solens glød
og lummer tropevind,
men kuldens rose blomstrer sød,
min pige, på din kind.
Og kokospalmen slipper frugt,
som slår en mand ihjel,
fordøm den hele hule flugt,
min svale ven, lev vel!
Ve alle haves vandringsmand!
Urolig er hans færd,
som tåge, vind og skum på vand
og strøm og skjulte skær.
Men bærer det mod havets bund,
så mangen sømands kår,
når søen gurgler i min mund,
til dig min tanke går!
Men når den gule løvetand
ved Sjællands grøfter gror,
og fra det lave grønne land
man hører frøers kor;
når pinseløvet bryder frem
på danske svale træer,
og alle fugle vender hjem
du er mig atter nær!
Fiskerpigens sang
FISKERPIGENS SANG
Hvor bølgen ruller og hvor stormen suser,
der står en hytte på den øde strand.
Hvor mørke klitter strækker sig langs kysten,
der er mit hjem, der er mit barndomshjem.
Jeg var så ung og glad for alt i livet,
en kæk og munter sømand blev min ven.
Han rejste bort ud på de store have,
men loved' mig at komme snart igen.
Der kom et brev med bare et par linier,
det var hans ven, som sendte disse ord:
En stormfuld nat forliste vores skude,
og den, du elsker, er ej mer' på jord.
Jeg læste gang på gang det onde budskab
og tårerne sig frem af øjet tvang.
Men så en dag, da sorgen dybt mig tynged',
gik døren op - en munter stemme sang:
/: Min egen ven, her har du mig tilbage.
Det triste brev, det talte ikke sandt.
Mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig.
Jeg reddet blev, og livets lykke vandt /:
(verset gentages med stor kraft! )
Fra Halifax til Spanien
FRA HALIFAX TIL SPANIEN
Melodi: Ukendt - Gammel sømandsvise -
Tekst: Ukendt
Fra Halifax til Spanien med briggen Stewedor,
vi sejlede med saltet torsk og otte mand om bord.
Vi var tilsammen alle vi et lystigt broderkor.
På fyrre grader vestlig længde femogfyrre nord
Så fik vi en orkan fra vest, en ren cyklon, jeg tror,
og stormen rev vor skøre gamle skipper over bord.
Vi hev ham op, vi vred hans skæg, endskønt han banded' og svor.
På fyrre grader vestlig længde femogfyrre nord
Og stormen slog vort skib en læk, rev riggen over bord,
da drak vi skudens sidste skål, og sagde disse ord:
Farvel, lev vel, vi sætter os i jollen ned og ror.
På fyrre grader vestlig længde femogfyrre nord
Med skuden fuld af saltet torsk sank gamle Stewedor.
Orkanen blæste en koral og sletted' ud hvert spor.
Vi mindes skal den sidste grog, den rev som lud og klor.
På fyrre grader vestlig længde femogfyrre nord
Se gutter, når jeg dør engang, så kast mig over bord,
imens I står ved rælingen, I snøfter lidt og glor.
/:Så vinker jeg adjø og går på Stewedor om bord.
På fyrre grader vestlig længde femogfyrre nord:/
Hello Mary Lou
HELLO MARY LOU
Ricky Nelson / Gene Pitney
Hello Mary Lou
Goodbye heart
Sweet Mary Lou
I'm so in love with you
I knew Mary Lou
We'd never part
So hello Mary Lou
Goodbye heart
You passed me by one sunny day
Flashed those big brown eyes my way
And ooh I wanted you forever more
Now I'm not one that gets around
I swear my feet stuck to the ground
And though I never did meet you before
I said "Hello Mary Lou
Goodbye heart
Sweet Mary Lou
I'm so in love with you"
I knew Mary Lou
We'd never part
So hello Mary Lou
Goodbye heart
I saw your lips I heard your voice
Believe me I just had no choice
Wild horses couldn't make me stay away
I thought about a moonlit night
Arms around you, good and tight
That's all I had to see for me to say
"Hey hey hello Mary Lou
Goodbye heart
Sweet Mary Lou
I'm so in love with you"
I knew Mary Lou
We'd never part
So, hello Mary Lou
Goodbye heart
HILS FRA MIG DERHJEMME
I den store tavse nat
står jeg her ved skibets rat
under himlens stjernehær
ene og forladt.
Under himlens høje tag
høres fjerne vingeslag.
Fugletrækket atter går
mod nord, mod lys og vår.
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor.
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Mine bedste tanker,
følger Jer på vej,
når I flyr mod hjemmet,
hils det, hils fra mig.
Uden uro, uden jag
dag og nat, nat og dag,
bringer Jer til målet frem
brede vingeslag.
Ak, så tænk engang på mig,
gerne fløj jeg samme vej.
Hjemme står vel skoven grøn;
ak, svale hør min bøn:
Hils fra mig derhjemme,
hils min far og mor.
Hils de grønne bøge,
hils den blanke fjord.
Hvis jeg havde vinger,
fløj jeg hjem med dig
til de lyse nætter,
hils dem, hils fra mig.
Langt mod syd og højt mod nord,
øst og vest, hvor palmer gror,
lever unge danske mænd,
der ud fra hjemmet for.
Hundred tusinder af mil
skiller os fra venners smil;
svale flyv fra sted til sted
og tag en hilsen med.
Hils fra mig derhjemme,
hils og bring dem bud.
Bed dem aldrig glemme,
dem der rejste ud.
Intet har vi elsket
højt som hjemmets navn.
Sig dem det, og hils dem,
hils i København
Hils fra mig derhjemme
Hjemmebrænderiet
HJEMMEBRÆNDERIET
Jeg bor her i Stenhøj i't skævt, lille hus
Alene, rent bortset fra rotter og mus.
I gården et lokum og bagved et skur,
Og i det står mit brændevinsapparatur.
Det syder af fusel og bobler af gær,
Din lever ta'r skade og øjet får stær.
Det smager som rævepis og terpentin,
Men det'r billigt og så bli'r man fuld som et svin.
Min bedstemor brændte sin brændevin selv,
Det slog både hende og manden ihjel.
De drak aldrig selv men for heden den dag
Brænderiet røg i luften med et helvedes brag.
Det syder …
Min fa'er han brændte i syv-og-tres år,
Men så blev han snuppet af tolden igår,
Så mor har skaffet et nyt apparat,
Og sat produktionen i gang i en fart.
Det syder …
Det hænder jeg selv ta'r en ordentlig syp,
Mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp-dryp.
Det er som musik fra et fint instrument,
For jeg ved det er sprit på omkring tres procent.
Det syder …
Hvis du har få't lyst til at smage det selv
Så kom kun til mig - helst nå dagen går på hæld,
Slå tre slag på ruden og stik mig en tier,
Så får du en sjat af min livselixir.
Det syder af fusel og bobler af gær,
Din lever ta'r skade og øjet får stær.
Det smager som rævepis og terpentin,
Men det'r billigt og så bli'r man fuld som et svin.
Hvem kan sejle
HVEM KAN SEJLE FORUDEN VIND
Hvem kan sejle foruden vind
Hvem kan ro uden årer
Hvem kan skilles fra vennen sin
uden at fælde en tåre?
Jeg kan sejle foruden vind
Jeg kan ro uden årer
Men ej skilles fra vennen min
uden at fælde en tåre.
På svensk:
Vem kan segla förutan vind?
Vem kan ro utan åror?
Vem kan skiljas från vännen sin
utan att fälla tårar?
Jag kan segla förutan vind,
jag kan ro utan åror,
men ej skiljas från vännen min
utan att fälla tårar
Imellem Esbjerg og Fanø
IMELLEM ESBJERG OG FANØ
Der var en skipper og han hed Las' , ja
og han hed Las, ja og han hed Las' .
Han sejled' rundt i en smadderkas' ja
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Esbjerg og Fanø.
En dag da Las' havde stødt fra land, ja
havde stødt fra land, ja havde stødt fra land.
han havde glemt at få proviant, ja
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused' ...
Og Las' han leved' af bakskuld kuns, ja
af bakskuld kuns, ja af bakskuld kuns.
Han skylled' ned med en kaffepunch, ja
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Esbjerg og Fanø.
Og Las' han sejled' i dage tre, ja
i dage tre, ja i dage tre.
Men han fik aldrig mer' land at se, ja
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused' ...
Og hver en skipper, der går til bunds, ja
der går til bunds, ja der går til bunds.
Ham hilser Las' med en kaffepunch, ja
imellem Esbjerg og Fanø.
Og stormen sused' og gjor' halløj,
og bølgen stod som en kæmpehøj,
og det var sandelig ingen spøg
imellem Esbjerg og Fanø.
Irish Rover
IRISH ROVER
On the Fourth of July 1806
We set sail from the sweet cove of Cork.
We were sailing away with a cargo of bricks
For the grand City Hall in New York.
‘Twas a wonderful craft, she was rigged for and aft,
And oh, how the wild wind drove her.
She stood several blasts, she had twenty-seven masts
And they called her the Irish Rover.
We had one million bags of the best Sligo rags,
We had two million barrels of stone,
We had three million sides of old blind horses hides,
We had four million barrels of bones.
We had five million hogs, and six million dogs,
Seven million barrels of porter
We had eight million bails of old nanny-goats’ tails
In the hold of the Irish Rover.
There was awl Mickey Coote who played hard on his flute
When the ladies lined up for a set.
He was tootlin’ with skill for each sparkling quadrille,
Though the dancers were fluther’d and bet.
With his smart witty talk he was cock of the walk
And he rolled the dames under and over.
They all knew at a glance when he took up his stance
That he sailed in the Irish Rover.
There was Barney McGee from the banks of the Lee,
There was Hogan from County Tyrone
There was Johnny McGurk who was scared stiff of work
And a man from Westmeath called Malone
There was Slugger O’Toole who was drunk as a rule
And Fighting Bill Treacy from Dover
And your man, Mike McCann from the banks of the Bann
Was the skipper on the Irish Rover.
For a sailor it’s a bother of life,
It’s so lonesome by night and by day
When he longs for the shore and a charming young whore
Who will melt all his troubles away.
All the noise and the rout swillin’ poitin and stout,
For him soon is done and over
Of the love of a maid he is never afraid,
That ould salt from the Irish Rover.
We had sailed seven years when the mizzens broke out
And the ship lost it’s way in the fog
And that whole of a crew was reduced down to two,
Just meself and the Captain’s old dog.
Then the ship struck a rock, Oh Lord! what a shock,
The bulkhead was turned right over.
Turned nine times around and the poor old dog was drowned,
I’m the last of the Irish Rover.
Jeg har en ven
JEG HAR EN VEN
Musik & tekst:
K. Normann Andersen / Alfred Kjærulf
Hører du hende, den ensomme kvinde,
som nede ved havstokkens rand,
sukkende følger de vandrende bølger,
og nynner så tyst, som hun kan:
Jeg har en ven, en rigtig sailor,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend,der går på varmen,
og midt på armen der står mit navn.
Så brav og ærlig,ja, han er herlig,
når han mig kærligta'r i sin favn.
Jeg har en ven;en rigtig sailor,
han vil ta' kegleri hver en havn.
Bønligt hun klager til storken, som drager
mod Nilen på ilsomme færd.
Ser I min Halvor, så sig ham for alvor,
at hver dag, jeg synger den her:
Jeg har en ven...
Ak, mon han kommer igen næste sommer,
ell'r kysser han bølgerne blå.
Så vil med smerte I åbne mit hjerte,
og der vil for evigt det stå:
Jeg har en ven,en rigtig sailor,
der vil ta' kegler i hver en havn.
Det er en svend, der går på varmen,
og midt på armen, der står mit navn.
Så brav og ærlig,ja, han er herlig,
når han mig kærligta'r i sin favn.
Jeg har en ven, en rigtig sailor,
han vil ta' kegleri hver en havn.
Jeg ser et skib
JEG SER ET SKIB (GRÆSK)
Græsk folkesang (kalamatianos)
i: Jeg ser et skib, der sejler mod strand
Det kommer fra et fremmed land :i
Omkvæd:
i: Bring mig min kære, bring ham til mig
Bring mig min kæreste tilbage :i
i: Oh skipper på din høje bro
Sig mig om du min kæreste så :i
Bring mig…
i: I hver en havn i hvert et land
så smukke piger møder han :i
Bring mig…
Jungman Jensen
JUNGMAND JENSEN
Ungmand Jensen ( Jungman Jansson 1917 )
Musik og tekst frit efter Dan Andersson ved Peter Abrahamsen
Hej o hå Jungmand Jensen, mærk en brise, morgenvinden
sidste nat den er forsvundet og Constantia skal gå
Har du trøstet dig hos Stine, gi’et din mor et kys på kinden
Har du drukket ud din brændevin, så syng Hej o hå
Hej o Hå , Jungmand Jensen, er du angst dit lille hjerte
skal bedrage dig, skal svigte dig og hos en anden stå
Og som morgenstjernen blinker, se, så svulmer let din smerte
vend din angst ret mod vinden og syng Hej o hå
Hej o hå Jungmand Jensen, måske skæbneloddet falder
ej blandt kvindfolk, men blandt hajerne i stillehavets blå
Måske døden står og lurer bagved blomstrende koraller
Ubarmhjertigt men retfærdigt, så syng hej o hå
Måske sidder du som gammel på en farm i Alabama
Medens årene forsvinder og tindingen bliver grå
Måske glemmer du din Stine i et glas i Yokohama
Det er sørgeligt, men men’skeligt, så syng hej o hå
På svensk:
Hej å hå, Jungman Jansson, redan friskar morgonvinden,
sista natten rullat undan och Constantia ska gå.
Har du gråtit med din Stina, har du kysst din mor på kinden,
har du druckit ur ditt brännvin, så sjung hej å hå!
Hej å hå, Jungman Jansson, är du rädd din lilla snärta
ska bedraga däj, bedraga däj och för en annan slå?
Och som morgonstjärnor blinka, säj, så bultar väl ditt hjärta,
vänd din näsa rätt mot stormen och sjung hej å hå!
Hej å hå, Jungman Jansson, kanske ödeslotten faller,
ej bland kvinnfolk, men bland hajarna i Söderhaven blå?
Kanske döden står och lurar bakom trasiga koraller -
han är hårdhänt, med hederlig, så sjung hej å hå!
Kanske sitter du som gammal på en farm i Alabama,
medan åren siktas långsamt över tinningarna grå.
Kanske glömmer du din Stina för en sup i Jokohama -
det är slarvigt, men mänskligt, så sjung hej å hå!
Gå tilbage til oversigten over sange
Katinka
KATINKA, KATINKA
Tekst: Sigfred Pedersen
Melodi: Niels Clemmensen
Katinka, Katinka, luk vinduet op
nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
og nu er du li’ til at spise.
Men først skal vi ha’ os en sang eller to,
og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
og hør min harmonika-vise.
Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
jeg sad i ”Kap Horn” med en bajer.
Jeg var sg’u så glad for mig sel’ og min tørst,
Og Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
og han fik en skalle og du fik et kys.
Og så, ja, og så blev du eet med min tørst
og noled min eneste bajer.
Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,
for janterne, de skal jo trille.
Og hver gang vi mangler lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Så gi’r jeg en sang i en gjaldende gård,
mens janter af sølvtøj i stenbroen slår. -
Så sla’r vi til Søren, til Søren bli’r flad.
Ja, så ska’ vi sør’me ha’ gilde.
En vinter sled sålen af strømper og sko,
men foråret lapper det hele.
Lad tæerne toppes og træerne gro,
Med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil,
Jeg presser citronen, så tit du det vil.
Jeg ved du er varm, og jeg tror du er tro,
og så’ det en smal sag at dele.
Katinka, Katinka, luk Vinduet i,
og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti,
og ærbart ad gangdøren kommer.
Du gi’r mig din seng, og jeg gi’r dig min sang,
så fejrer vi foråret endnu en gang.
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
for nu er det Søren, der kommer...
Leaving of Liverpool
LEAVING OF LIVERPOOL
Farewell to Princes' landing stage
River Mersey fare thee well
I am bound for California, a place I know right well
So fare thee well my own true love
When I return united we will be
It's not the leaving of Liverpool that grieves me
But my darling when I think of thee
I have sailed with Burgess once before, I think I know him well
If a man's a sailor he will get along, if not then he's sure in hell
So fare thee well my own true love
When I return united we will be
It's not the leaving of Liverpool that grieves me
But my darling when I think of thee
Farewell to lower Frederick Street, Anson Terrace and Park Lane
I am bound away for to leave you and I'll never see you again
So fare thee well my own true love
When I return united we will be
It's not the leaving of Liverpool that grieves me
But my darling when I think of thee
I am bound for California by way of stormy Cape Horn
And I will write to thee a letter, love, when I am homeward bound
So fare thee well my own true love
When I return united we will be
It's not the leaving of Liverpool that grieves me
But my darling when I think of thee
I've shipped on a Yankee clipper ship, "Davy Crockett" is her name
And Burgess is the captain of her and they say that she's a floating hell
So fare thee well my own true love
When I return united we will be
It's not the leaving of Liverpool that grieves me
But my darling when I think of thee
Lundeborg
LUNDEBORGVISEN
Er du trist og har du sorg i sinde
så tag med mig ned til Lundeborg
for det er det bedste sted på jorden
her jeg tror at verdens ende går
her er skov og strand
her er havn og vand
her er fiskerpige
her er fiskermand
er du trist og har du sorg i sinde
så tag med mig ned til Lundeborg
Min elskling
MIN ELSKLING DU ER SOM EN ROSE
Musik og svensk tekst: Evert Taube, 1947
Dansk tekst: Jesper Klein
Min elskling, du er som en rose
så nyudsprungen skær,
ja, som den herligste musik
min elskede du er.
Så underskøn er du min ven,
du ser så dejlig ud.
Og elske dig det vil jeg – selv
når havet tørrer ud.
Når alle have tørrer ud
og bjerge bli’r til glød
Ja, elske dig det vil jeg – selv
når jorden ligger død.
Min elskling, du er som en rose
så nyudsprungen skær.
Ja, som den herligste musik
min elskede du er.
På svensk:
Min älskling, du är som en ros
En nyutsprungen skär
Ja, som den vackraste musik
Min älskade, du är
Så underbar är du, min vän
Och ser så vacker ut
Och älska dig, det ska jag än
När havet sinat ut
När hela havet sinat ut
Och bergen smält till glöd
Ja, älska dig, det ska jag än
När jorden ligger död
Min älskling, du är som en ros
En nyutsprungen skär ...
Ja, som den vackraste musik
Min älskade, du är...
Nyhavnsvisen
NU GÅR VÅREN GENNEM NYHAVN
Melodi: Niels Clemmensen 1933
Tekst: Sigfred Pedersen 1933
Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt,
nu har solens gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil.
Se, en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst,
blot en lille lommelærke, men hvor kvidrer den med lyst.
Sæt dig her ved Sørens side, hvis du ikke har kredit,
køb du kuns din flade kaffe, jeg skal fylde den med sprit.
Hvad er vintrens golde glæder imod vårens kåde leg?
Jeg vil elske hundred’ piger, jeg skal gemme en til dig,
men når bæverdingen lukker, vil vi glide to og to,
går jeg ad en hønsestige til Kathinkas kyske bo.
Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord,
hun kan glatte pandens rynker, hun kan tømme lommens foer.
Og hver gang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik
med en lille tjat på kinden og en ekstra giggernik.
Kom, min søde nyhavnspige, lad mig elske dig i nat.
Se, en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker, jeg kan bryde alle bånd,
men i aften bli’r jeg stille, blot du tar min store hånd.
Roskilde Sejlklub Sang
ROSKILDE SEJLKLUBS SANG
Mel.: Flickorna i Småland, tekst: Axel Edinger 2021
Vi tørner ud på havet gennem fjordens lange tarm
Vor sejlbåd kløver bølgen - vi vil ud og lægge arm
Når havnen så er fundet får vi læ for strøm og vind
I rare små kahytter kan vi hytte vore skind
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
På fjorden går pagajen som en møllevinge rundt
Vi trækker til og skubber fra og tænker det er sundt
Vi sidder i kajakken som en prop i flasken lang
Med skørt på er du tørlagt - selv i kraftig bølgegang
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
Vi spænder hoftebæltet - "hænger ud med" mast og sejl
I timevis vi skifter kurs med rorets lange plejl
Vi trimmer sejl og liner for vi elsker nemlig fart
Og lægger ikke skjul på at en podieplads er rart
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
Men klubbens bedste aktiv skal nu ha’ den største pris
De inspirerer børn og unge med hvad der skal gi’s
Vort junior-team i klubben stiller op til hver en tid
At give børn og unge fri - det kræver særlig flid
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
Vi er en klub for frihed og vi elsker vores fjord
Pedalbåd, bræt og paddel. Holder Danmark lidt i snor
For fællesskabet går på tværs af hver vort friluftsliv
Står du i vand til halsen kan du ikke yppe kiv
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
Vor formand hedder Normann, han er mand for lidt af hvert
Han samler alle tråde, gi'r det bedste han har kært
Han styrker sammenholdet, slækker ud når nogen VIL
Men strammer også riggen, når han ved at det skal til
Omkvæd:
Vi er friluftsfolk på fjorden, vi vil være i det fri
Hver en celle ånder luften - ja, det virker som en si
Ja, vi kan åbne alle sanser, gribe fat i sejl og vand
Og når dagen så er omme har vi set og taget land
Gamle Klubsang
ROSKILDE SEJLKLUBS GAMLE KLUBSANG
Mel.: Mens nordhavet bruser
Den oprindelige Klubsang:
Vi Roskildesejlere elsker vor fjord
Vi elsker vort skiv og vor pige
Vi sætter vor stander og stævner mod Nord
Mod fremmede fjorde og vige
[: Hurra for flaget og vor ”kravlegård”
R.S. består endnu om hundrede år :]
Den udvidede klubsang:
Tekst: Ole Jacobsen
Vi Roskildesejlere elsker vor fjord
Ja sådan vor klubsang begynder.
Så smider vi bøjen og stævner mod nord,
Med ”Musen” om bagbord vi gynger.
Ja – løft så blikket på den første ØL
En skål for kosten, og værs’go at skyl’.
Men vi stævner videre på vores færd
Og flasken er tom ved Elleore.
Engang var der løvejagt med palmetræer,
Et eventyr – helt af de store.
Og fjern så låget på den anden ØL
En skål for løven – og værs’go at skyl’.
Ved Østskov står kostene som en allé
Men stille med strømmen vi glider.
Er vinden imod – ja, så kan man se
de grundstødte langs rendens sider.
Luk op, I fyre for den tredje ØL
En skål for Østskov – og værs’go at skyl’.
Ved Hyldeholm må man sig tage i agt,
Det sker at man retningen mister.
Vor styrmand især han må være på vagt
og ej kigge efter nudister.
Ja – sænk så blikket, tag den fjerde ØL,
En skål for Kølholm, og værs’go at skyl’.
Pur skipperen ud af hans dejlige blund,
For ”Tandstumperne” må vi skylle.
Vi nærmer os broen ved Fred’rikssund –
Og brofog’den, ham vil vi hylde.
Ja – løft så klappen og den femte ØL
En skål for broen – og værs’go at skyl’.
Med Dyrnæs om bagbord vi stævner mod nord
Langs nordsjællands skovklædte bakker.
Så hælder vi ølsjatterne overbord
Og Tang-Rasmus bukker og nejer.
Knæk halsen over på den sjette ØL
En skål for Dyrnæs – og værs’go at skyl’.
En ny kurs vi sætter – vi skal nod nordvest
I retning af Store Karsminde.
Og Kulhuse hilser den sejlende gæst,
Den gladeste mand du kan finde.
Knap op for pokker for den syvende ØL
En skål for Kulhus – og værs’go at skyl.
I skumringen når vi så Lynæs havn
Og lyt så til Ølhundens hikken.
Men Wedel har anbragt – til sejlernes gavn –
en bagdør til købmandsbutikkén.
Vær trygge venner, snup den sidste ØL
En skål for Lynæs og værs’go at skyl’.
RS-Shanty
ROSKILDE SEJLKLUB SHANTY 1925
Skrevet til RS’s 20 års jubilæum i 1925
Tekst: H. Winkelmann Melodi: J.P. Nielsen
Det frisker op derude, ohiv, ohej, oho
Jeg sætter mine klude, ohiv, ohej, oho
Snart skummer det for boven
Det klukker småt, jo, jo,
I: til flagets smæld foroven, ohiv ,ohej, oho :I
Nu fjorden op vi lægger, ohiv, ohej, oho
snart skøderne vi slækker, ohiv, ohej, oho
Snart haler vi dem atter
vi aldrig er i ro
I: men her er sang og latter, ohiv, ohej, oho :I
Og skulle det så være, ohiv, ohej, oho
at søen på os tærer, ohiv, ohej, oho
så løber op vi skibet
i læet af en bro
I: og nyder sømandslivet, ohiv, ohej, oho :I
Hør her en MP3 med melodien
00:00 / 00:32
Side by Side
SIDE BY SIDE
Oh, we ain't got a barrel of money,
Maybe we're ragged and funny
But we'll travel along
Singing a song
Side by side.
Don't know what's comin' tomorrow
Maybe it's trouble and sorrow
But we'll travel the road
Sharing our load
Side by side.
Through all kinds of weather
What if the sky should fall?
Just as long as we're together,
It doesn't matter at all.
When they've all had their quarrels and parted
We'll be the same as we started
Just a-traveling along
Singing a song
Side by side.
Solskin ombord
SOLSKIN OMBORD
Der var'n gang en sømand, som skulle til søs,
så traf han en pige og gav hend' et
kursus i søkort fra Dragør til Hveen.
Hun havde, det sa' han, de yndigste
øjne, no'en pige havd' haft i en havn,
han sa': Nu tar jeg dig min skat i min
båd, og så sejler vi ud på en tøm,
vi gifter os straks og får masser af
solskin om bord, måneskin om natten!
Flettede fingre i stjernedrys!
Sømænd de holder af solskin om bord!
Men pi'en sa' til sømand'n: Hvor er du naiv,
jeg stoler slet ikke på dig og dit
løfte. Så kaldte hun fluks på sin far.
Og far'n korn far'nde og sa': Hva' be
driver min datter og sømanden her?
Hun er da for pokker vel ikke en
pige, der gifter sig ud'n at få lov,
fordi så'n en sømand vil ha' sig lidt
solskin om bord ...
Men sømanden holdt li' så stædigt på sit,
han ville s'gu giftes i kjole og
laksko og høj hat og myrter og vest.
Han lejed' det hele og red på en veksel,
for bryllup er dyrt for en mand,
så sprang han med bankende hjerte
i stadsen, og vejret var li'som bestilt.
Sagnet fortæller, at nu er de
solskin om bord...
Sorte Rudolf
SORTE RUDOLF
Om Sorte Rudolf kan danse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Det lærte han hurtigt af Lola,
så snart han var kommet i land.
Hun lærte ham tangoens fejltrin,
og han var en lærenem mand.
Om Sorte Rudolf kan danse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Det lærte han hurtigt af Gretchen,
så snart han var kommet i land.
Der faldt et par stjerner fra himlen,
dengang hun fik lært ham hvordan.
Om Sorte Rudolf kan kysse?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Han elsker den første, han møder,
så snart han er kommet i land.
På kærtegn og favntag med mere
har Rudolf i høj grad forstand!
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Om Sorte Rudolf kan glemme?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Han glemmer hver eneste pige,
så snart han er kommet fra land.
Så synger han selv, så det gjalder
ud over det blinkende vand.
Om Sorte Rudolf kan elske?
Ja, det kan I tro, at han kan!
Spanish Lady
THE SPANISH LADY
As I was walking through Dublin City
at the hour of twelve at night
Who should I see but a Spanish lady
washing her feet by candlelight
First she washed them, then she dried them
over a fire of amber coals
In all me life I ne'er did see
a maid so sweet about the sole
I: Whack for the toora loora lady
Whack for the toora loora lay :I
As I came back through Dublin City
At the hour of half past eight
Who should I spy but the Spanish lady
Brushing her hair in the broad daylight
First she brushed it, then she tossed it
On her lap was a silver comb
In all me life I ne'er did see
A maid so fair since I did roam
Whack for...
As I returned to Dublin City
As the sun began to set
Who should I spy but a Spanish lady
Catching a moth, in a golden net
First she saw me, then she fled me
Lifted her petticoats o'er her knee
In all me life I ne'er did see
A maid so shy as the Spanish lady
Whack for...
I've wandered north and I've wandered south
Through Stoney Barter and Patrick's Close
Up and around, by the Gloucester Diamond
And back by Napper Tandys' house
Auld age has laid her hands on me
Cold as a fire of ashy coals
But there is the love of me Spanish lady
a maid so sweet about the soul
I: Whack for the toora loora lady
Whack for the toora loora lay :I
Så længe skudennkan gå
SÅ LÆNGE SKUDEN KAN GÅ
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå,
Er der så mer' du vil nå?
Nej, prøv engang at forstå,
at der er mange, som aldrig et lysglimt kan få.
Og hvem har sagt, du må ta' det for givet,
at der for dig kun er lykke i livet?
Hver gang en dag den er endt,
og du ser stjernerne tændt,
så tak for alle de dejlige ting, der er hændt.
Ja, hvem har sagt, netop du ska' ku' høre og se,
høre bølgernes brus og kunne synge.
Og hvem har sagt, netop du sku' ku' juble og le,
og som fuglen på bølgerne gynge.
Og syn's du vagten er lang,
så lyt til natvindens sang,
og husk at snart klemter klokken for dig: ding-ding-dang.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå,
Så har du slet ingen grund til at klage,
husk denne dag vender aldrig tilbage.
Fang hele stemningen ind,
og lad den fylde dit sind,
imens vi danser og drømmer med kind imod kind.
Det er et tindrende held, at vi lever, min ven,
og kan danse til skønne melodier.
Lad pengene si' e farvel, vi har livet igen,
og det byder på andre værdier.
Du har syn, du har sans,
klar din hverdag med glans,
ta' et kys eller to i en dårende dans.
Så længe skuden kan gå,
så længe hjertet kan slå,
så længe solen den glitrer på bølgerne blå.
På svensk:
Så länge skutan kan gå, så länge hjärtat kan slå
Så länge solen, den glittrar på böljorna blå
Om blott en dag eller två, så håll tillgodo ändå
För det finns många som aldrig en ljusglimt kan få
Och vem har sagt att just du kom till världen min vän
För att få solsken och lycka på färden?
Att under stjärnornas glans, bli purrad uti en skans
Att få en kyss eller två i en yrande dans?
Ja, vem har sagt att just du ska ha hörsel och syn?
Höra böljornas brus och kunna sjunga
Och vem har sagt att just du ska ha bästa menyn?
Och som fågeln på vågorna gunga
Och vid motorernas gång och ifall vakten blir lång
Så minns att snart klämtar klockan för dig, ding, ding, dång
Så länge skutan kan gå, så länge hjärtat kan slå
Så länge solen, den glittrar på böljorna blå
Så tag med glädje ditt jobb fast du lider
Snart får du vila för eviga tider!
Men inte hindrar det alls att du är glad och ger hals
Så kläm nu i med en verkligt sju-sjungande vals
Det är en rasande tur att du lever, min vän
Och kan valsa omkring uti Havanna
Om pengarna tagit slut, gå till sjöss om igen
Med Karibiens passadvind kring pannan
Klara jobbet med glans, gå iland någonstans
Ta en kyss eller två i en yrande dans
Så länge skutan kan gå, så länge hjärtat kan slå
Så länge solen, den glittrar på böljorna blå
The black velvet band
THE BLACK VELVET BAND
Her eyes they shone like diamonds
I thought her the queen of the land
And her hair hung over her shoulders
Tied up with a black velvet band
In a neat little town they called Belfast
Apprentice to trade I was bound
And many an hour o' sweet happiness
I spent in that neat little town
'Til bad misfortune came o'er me
That caused me to stray from the land
Far away from me friends and relations
To follow the black velvet band
Omkvæd:
Her eyes they shone like diamonds
You'd think she was queen of the land
And her hair hung over her shoulders
Tied up with a black velvet band
Well I went out strolling one evening
Not meaning to go very far
When I met with a ficklesome damsel
She was sellin' her trade in the bar
When a watch she took from a customer
And slipped it right into my hand
Then the law came and put me in prison
Bad luck to her black velvet band
Omkvæd:
Her eyes they shone diamonds
You'd think she was queen of the land
And her hair hung over her shoulders
Tied up with a black velvet band
Next morning before judge and jury
For trial I had to appear
Then the judge he says me young fellow
The case against you is quite clear
And seven long years is your sentence
You're goin' to Van Diemen's land
Far away from your friends and relations
To follow the black velvet band
Omkvæd:
Her eyes they shone like diamonds
You'd think she was queen of the land
And her hair hung over her shoulders
Tied up with a black velvet band
So come all ye jolly young fellows
I'll have yous take warnin' by me
And when ever you're out on the liquor, me lads
Beware of the pretty colleens
For they'll fill you with whisky and porter
'Til you are not able to stand
And the very next thing that you know, me lads
You've landed in Van Diemen's land
Omkvæd:
Her eyes they shone like diamonds
You'd think she was queen of the land
And her hair hung over her shoulders
Tied up with a black velvet band
The wild rover
THE WILD ROVER
I've been a wild rover
for many's the year
And I've spent all me money
on whiskey and beer
But now I'm returning with
gold in great store
And I never will play
the wild rover no more
Omkvæd:
And it's no, nay, never
No, nay never no more
Will I play the wild rover
No never no more
I went to an alehouse
I used to frequent
I told the landlady
my money was spent
I ask her for credit, s
he answered me nay
Such a custom as yours
I can have any day
And it's…
I brought from me pocket
ten sovereigns bright
And the landlady's eyes
opened wide with delight
She said:'I have whiskeys
and wines of the best
And the words that you told me
were only in jest'
And it's…
I'll go home to my parents,
confess what I've done
And I'll ask them to pardon
their prodigal son
And when they've caressed me,
as oft times before
I never will play the wild rover no more
And it's no, nay, never
No, nay never no more
Will I play the wild rover
No never no more
To pilsnere i en snor
TO PILSNERE I EN SNOR
Solen står op i brunt
anløbet sølv.
Skipperen rejser sig halvt
og råber på øl.
Hostende tørner jeg ud,
vågen til dåd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.
Fokken og storsejlet står
fine og fyldt.
Tænk hvor en bajer er skøn
grøn og forgyldt!
Første ration får sin dåb,
kølig og våd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.
Bovskummet står om hver hals
vinger af vand!
Andrikken springer i brunst
efter sin and,
men hun har anbragt sin dyd
trygt i en tråd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.
Soldagen går med sit slid.
Pilsnernes skift
deler den ind i en sval
passende drift.
Hunnen er stadig intakt
hanøllen kåd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.
Fyrskibet blinker diskret
fra Falsterbo.
Morild og måne og mulm
omgir de to.
Stjernerne skrider. Laurentius
brister i gråd:
To pilsnere i en snor
efter en båd.
Waltzing Matilda
WALTZING MATILDA
Once a jolly swagman
camped by a billabong,
Under the shade
of a coolibah tree,
And he sang as he sat
and waited while his billy boiled
You’ll come a waltzing matilda with me
Omkvæd:
Waltzing matilda, waltzing matilda
You’ll come a waltzing matilda with me
And he sang as he sat
and waited while his billy boiled
You’ll come a waltzing matilda with me.
Down came a jumbuck
to drink at the billabong
Up jumped the swagman,
grapped him with glee
And he sang as he showed
that jumbuck in his tuckerbag
You’ll come a waltzing matilda with me
Waltzing matilda...
Up rode the squatter
mounted on his thoroughbred,
Down came the troopers, one, two, three.
“Whose the jolly jumbuck
you’ve got in your tuckerbag?
You’ll come a waltzing matilda with me
Waltzing matilda...
Up jumped the swagman,
sprang into the billabong,
“You’ll never catch me alive,” said he
And his ghost may be heard
as you pass by that billabong,
You’ll come a waltzing matilda with me.
Omkvæd:
Waltzing matilda, waltzing matilda
You’ll come a waltzing matilda with me
And he sang as he sat
and waited while his billy boiled
You’ll come a waltzing matilda with me.
WE'LL MEET AGAIN
We'll meet again
Don't know where
Don't know when
But I know we'll meet again some sunny day
Keep smiling through
Just like you always do
'Till the blue skies drive the dark clouds far away
So will you please say hello
To the folks that I know
Tell them I won't be long
They'll be happy to know
That as you saw me go
I was singing this song
We'll meet again
Don't know where
Don't know when
But I know we'll meet again some sunny day
We-ll meet again
WHAT SHALL VE DO WITH THE DRUNKEN SAILOR
What shall we do with the drunken sailor (x 3)
Earl-eye in the morning
Omkvæd:
Way hay and up she rises (x 3)
Earl-eye in the morning
Put him in the long-boat till he gets sober (x 3)
Omkvæd
Give him a dose of salt an’ water (x 3)
Omkvæd
Tie him by the legs in a runnin’ bow-line (x 3)
Omkvæd
Give 'im a taste of the bosun's rope-end (x 3)
Omkvæd
That’s what we do with a drunken sailor (x 3)
Omkvæd
What shall we do
Whiskey in the jar
WHISKEY IN THE JAR
As I was a goin' over the far famed Kerry mountains
I met with captain Farrell and his money he was counting
I first produced me pistol and I then produced me rapier
Saying "Stand and deliver" for he were a bold deceiver
Omkvæd:
Mush-a ring dumb-a do dumb-a da
Whack fall the daddy-o, whack fall the daddy-o
There's whiskey in the jar
I counted out his money and it made a pretty penny
I put it in me pocket and I took it home to Jenny
She sighed and she swore that she never would deceive me
But the devil take the women for they never can be easy
Mush-a ring ...
I went unto my chamber, all for to take a slumber
I dreamt of gold and jewels and for sure it was no wonder
But Jenny drew me charges and she filled them up with water
Then sent for captain Farrell to be ready for the slaughter
Mush-a ring ...
'Twas early in the morning, before I rose to travel
Up comes a band of footmen and likewise captain Farrell
I first produced me pistol for she'd stolen away my rapier
I couldn't shoot the water, so a prisoner I was taken
Mush-a ring ...
If anyone can aid me 'tis my brother in the army
If I can find his station in Cork or in Killarney
And if he'll go with me, we'll go roamin' through Kilkenney
And I'm sure he'll treat me better than my own me sportin' Jenny
Mush-a ring ...
There's some take delight in the carriages a rollin'
And others take delight in the hurly and the bowling
But I take delight in the juice of the barley
And courting pretty fair maids in the morning bright and early
Mush-a ring dumb-a do dumb-a da
Whack fall the daddy-o, whack fall the daddy-o
There's whiskey in the jar
Omkvæd x 2:
Mush-a ring dumb-a do dumb-a da
Whack fall the daddy-o, whack fall the daddy-o
There's whiskey in the jar
Åh disse minder
ÅH DISSE MINDER
Naversangen
Kan du huske på valsen,
uden kravetøj om halsen,
med stok og med ranselen på,
aldrig mangled' humøret,
var vejen end pløret,
og støvlerne mangled' en tå.
Vi for rundt i rig'rne,
vi sang og krammed' pi'r'ne.
tit tog vi vel også en tår.
Vi har været mange steder,
vi har haft mange glæder,
vi har følt hele verden som vor.
Åh, disse minder, fra du var en farende svend.
Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen.
Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør,
i hulen vi svendene finder
med det gode det gamle humør.
Ud af sengen vi hopped'
om morgenen og stopped'
vor pibe og vandred' påny,
sjælden var vi vel mætte,
men stundom skam trætte,
når om aftenen vi kom til en by.
Var der arbejd', så blev vi,
hvis ikke, så gled vi,
men tog dog forplejningen først,
og var glade for geskænken,
når vi 'sad på bænken
ku' mættes, fik slukket vor tørst.
Åh, disse minder...
Hurtig glemte vi sorgen,
tænkte ej på i morgen. -
Vi leved' fra dag og til dag.
Derpå kan man kende
de farende svende,
de mødes til lystig et lag.
Ej vi samled' dukater,
men traf kammerater,
og det var tit bedre end mønt.
Vi har været flott' i tøjet,
vi har været godt i møjet -
vi har kendt både laser og pynt.
Åh, disse minder...
Kan du huske om julen,
når vi sad i hulen
ved gås og et veldækket bord.
Man ku' se tårer rinde,
selv på hærdede svende,
når tankerne mod hjemmene fo'r;
Nu er vi herhjemme,
dog aldrig vi glemme,
hvad ude i verden vi så.
Vi ældre er blevne,
vore minder er levende,
det er minder, der aldrig forgå.
Åh, disse minder, fra du var en farende svend.
Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen.
Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør,
i hulen vi svendene finder
med det gode det gamle humør.
Jens Kosts' sejlerversion:
Kan du huske, vi sejled’
og kursen var pejlet
For sejl over bølgerne blå
Aldrig mangled’ humøret
Trods sigten lidt sløret
Sydvesten vi satte på skrå
Vi lo ad besværet
og blæste på vejret,
tit tog vi vel også en tår
Vi har vær’t mange steder
Vi har haft mange glæder
Vi følte at verden var vor
Åh disse minder, fra jeg var en sejlende ven
Åh disse minder, den tid kommer aldrig igen
Åh disse minder, det er dem, der gi’r livet kulør
Som sejler du vennerne finder
med det gode, det gamle humør
.
Anker 3
Det
Hav
.
Det
Hav
Anker 1
.
bottom of page